Damm this forest I should not have come here xxx- Keeva

Helga smurte med rolige bevægelser sin mixtur i først det ene dybe sår og så det andet med resten, eller hun blev nød til at fjerne noget af det døde og dårlige hud.
Helga havde et varmt mor-ligende smil, som hun sendte Helia mens hun fandt en krukke frem med små orme i og tog hånden ned i. En lille håndfuld orme var i Helgas hånd som hun satte Helia ned på en stol og kiggede på hende.
The mixtur is a mix of Witch Hazel, Goldenseal and some local mushrooms from my garden forklarede hun og tog en af de små orme fra sin hånd som krybede rundt på hendes hånd.
Do not be alarming with these worms, they will only eat the dead and tainted meat and leave the healthy for ma mixture to heal forklarede og forsikrede hun med et lille varmt smil.
Keeva var gåede ud af hytten og ud til sin hest for at se til den, da det andet var alt for kedeligt. Hun havde set det alt meget mange gange i sit liv og fandt det ikke mere spændende på nogen måde.
Helga rejste sig op og stillede krukken tilbage og forbandt noget rent stof på en måde om Helias skuldre så det lignede lidt at hun bar skuldreplader, bare lavede af stof.
Ye must rest now and do absolutely nothing for the time-being forklarede hun bestemt som hun fik Helia op fra bænken ved bordet og guidede hende længere ind i hytten og forbi et rum til venstre for dem.
Rummet var lå skrådt til venstre for et andet rum og indeholdte alt fra mad, til ingredienser som svampe, mås, bark og mere, hvis Helia havde fået lov til at kigge ordentligt.
Helia blev guidede ind i rummet i højre side af hytten som de nåede bund af den, hvor der var to senge, en stor dobbeltseng og en enkelmandsseng.
Ye can sleep in Keeva's bed as your shoulders heal, I'll make some for you later when ye feel rested forklarede hun Helia og fandt noget tøj hun mente passede Helia.
If ye take off ye dress, I'll sew it's holes together and have it ready when ye ready to leave forklarede hun smilende og viste hvor Helia kunne lægge sin kjole så Helga kunne tage den og sy de to huller ved skuldrene som pilene havde lavet.
Tøjet som Helia havde fået lov til at bruge mens hendes kjole blev syede, lignede en smule det Keeva brugte, dog var mere en kjole som bare havde lidt af de samme design som Keeva havde.
hovedparten var en kjole, et større læderbælte og et tæppe til hvis det blev koldt til at tage over sig.
Helga lod Helia passe sig selv og gik tilbage til hvad hun havde været igang med inden hun blev afbrudt og nynnede en blid sang på gælisk som hun satte sig ved bordet.
Keevas seng var en enkelmandsseng, men var varm, ud over at den var blød at ligge i, men den havde en meget varm og stor pelsdyne imod kulden.

Hun følte sig ikke bange for ormene og sagde ikke noget som de blev sat på hendes skulder hun vidste hvad de ville gøre og som hun fik det at vide sendte hun Keevas mor et smil. Da Keeva var gået igen betragtede hun Keevas mor. Det var tydeligt at hun var nysgerrig prøvede på at for så mange ting med som hun kunne imens hun blev ført videre ind i deres lille hus. Hun havde ikke sagt så meget efter hun var kommet, men måske hun skulle sige noget. Hun bed sig svagt i læben og greb Helgas hånd og klemte den forsigtigt. Hun stod lidt med den fremmedes kvindes hånd i sin end til hun var sikker på at kvinden blev " listen Keeva saved me out in that forrest, I know it was some from both you and Keevas bloodline she killed, but if Keeva haven't been there the wounds wouldn´t just be in my shoulders mrs." sagde hun og ville i bund grund have at hvis Keevas mor skulle være sur på nogen så skulle det være hende. For det hele var hendes skyld, havde hun bare holdt sig fra skoven ville dette ikke været sket. Hun vidste ikke hvor meget mere hun kunne sige til denne fremmede, men hun havde også sagt nok som Keevas mor spurgte til hendes kjole smilede hun og begyndte at tage den af " your daughter is very speciel and just so you know its in a good way" sagde hun og lod hende gå. Hun rakte ud efter det tøj hun havde fået og satte sig på sengen. Hun betragtede rummet hun var i, gad vide hvor længe hun skulle være her. Hun havde lagt tøjet på sit skød klar til at tage det på. Da hun var færdig lagde hun sig på sengen som var Keevas og smilede dette her var noget hun sent ville glemme, men hun var ikke helt sikker på at hun nogensinde komme til at se Keeva igen, det gjorde lidt ondt og tænke på, men hun måtte jo bare nyde den tid hun havde haft sammen med Keeva. Det var ikke slut endnu hun var her stadig.
Hun faldte kort tid efter i søvn , hun sov ikke særlig godt og drømte om Samuel hans stemme rungede ud i luften, men hun kunne ikke se ham hun kunne kun høre hans stemme " you´re a Rightwood and you can´t run from your past" sagde han og en ond latter slap hans læber som han trådte ud af mørket sammen med Keeva han holdte hende fast. Hun var selv lænket til  en væg man ikke kunne se. Han kom tættere på og inden han nåede at gøre noget vågnede hun med et sæt og begyndte  forfærdet at skrige, hendes krop og pande var badet i sved og tårende trillede ned af hendes kinder. Hun glemte kort hvor hun var. Hvad nu hvis han havde ret hvad nu hvis hun ville ende tilbage hvor alt startede. Hun havde svært ved få vejret som hun rejste sig og fór  imod døren med hastige skridt. Hun skulle ud og have noget luft. Hun havde glemt at Helga havde sagt at hun skulle holde sig i ro. Hun følte sig ængstelig, for hvad nu hvis han havde ret. Hvad nu hvis hun ikke kunne slippe af med sin fortid. Hvad hvis folk ville blive ved med at hade hende. Hun forsatte ud af døren og da hun kom ud satte hun sig på græsset. Hun græd stadig og hendes vejrtrækning var tung. Hun kunne ikke tage tilbage. Hun vidste at hun selvom at hendes forældre havde lagt et godt ord ind ikke kunne skjule hvem hun var. Hun ville stadig have de samme følelser som hun havde nu og  Selvom hun tog tilbage, ville hun altid være den som havde forrådt hendes slægt.

Hun var også sikker på at kongen ikke kunne lade hende gå fri det måtte have en form for konsekvens for hende. Desuden var hun ikke den samme mere. Hun kunne ikke bare vænne den anden kind til. Hun vidste ikke hvor længe hun havde sovet. Det at se ham igen havde vækket noget i hende. det havde fået hende til at tvivle på hendes sag. Normalt var hun så god til at at skjule det, men nu kunne hun ikke og det fik hende til føle sig sårbar. Hun trak vejret dybt og samlede sig.  Hun kunne ikke tvivle hun måtte være stærk for der var for meget på spil til at hun kunne opgive. Hun kunne ikke få folk til at tro på hendes sag hvis ikke hun selv gjorde. Hun fugtede svagt sine læber. Hun skulle nok komme videre og næsten gang han kom skulle hun nok gøre det af med ham. Hun blev nød til
At kæmpe.  Hun kunne ikke være  en som dem. Hun bed sig svagt i læben. Hun registerede ikke ting omkring hende og folk kunne sagtens snige sig op på hende .
Det var gået op for hende at han måtte død, for han fik hende til at tvivle og det kunne ikke ske, hun skulle ikke tilbage  hun kunne ikke skuffe dem som hun holdte af hvorfor var han inde i hendes hoved. Hun måtte få ham ud. Hun havde ikke regnet med at  ham ville have haft en effekt på hende, men det stod nu klart for hende at han åbenbart betød noget, men hun var ikke forelsket i ham og de kunne ikke være venner, men hvad var det så. Det forvirrede hende at hun ikke kunne sætten fingren på hvad det var, men der måtte være noget når han kravlede sådan ind under hendes hud. Faktisk havde hun ikke indrømmet det over for nogen, men tanken om hun skulle tilbage til Redhawke skræmte mere end noget andet, måske det var derfor at han havde sat sin spor. Hun kunne ikke blive alt for længe det kunne betyde at Keeva og hendes mor ville komme i fare. Hun var ikke så bange for Keeva for hun kunne sagtens forsvare sig, men hvad med Keevas mor. Hvor end Helia gik og  hvem end hun snakkede med så ville de blive et midel for at få hende tilbage til dem som aldrig havde brudt sig om hende.  Hun kunne ikke tillade at folk blev til et mål bare fordi de kendte hende. Hun måtte holde afstand fra folk til hun fandt ud af hvad hun skulle gøre. Hun vidste godt at hun ikke kunne kæmpe en krig alene, men dette her var kun noget som hun selv kunne gøre noget ved.

Hun kom i tanke om Keeva " Keeva " mumlede hun en smule forvirret og først nu blev hun opmærksom på hvor hun var. Hun var ved Keeva og hendes mors hus. Skulle hun forsvinde, hun var  sikker på at der var nogen som havde fulgt efter hende da hun farede ud af huset. Hun skulle jo holde sig i ro og med et kom hun tanke om det. Hun huskede også hvad hun gjort før var det bare gået lidt henover hovedet på hende. Hun havde skudt efter ham. Hun havde virkelig skudt efter sin gammle elsker og forlovede. Hun huskede også at han troede at hende og Keeva var sammen og idet hun huskede det blev hendes krop igen varm og hendes kinder blev røde, men kunne heldigvis sige at det var fordi hun havde grædt. Hun huskede det hele selv da de var i skoven. Keeva og hendes flirtende berøringer som brændte på hendes hud hvergang hun strøg dem over hendes kinder. Hun vidste ikke rigtigt hvad skulle gøre selvom de lige havde mødt hianden så havde Keeva også fået en betydning for hende, det var ikke rigtigt en betydning hun vidste hvad var, men den var der. Keeva vidste hendes rigtige navn hvilket ikke mange gjorde, selvom det var omstændigheder som havde gjort det. Så gjorde det ikke noget. Den eneste anden som vidste det var Nellie. Hun savnede lige pludslig den ældre dame og hvad hun ikke ville gøre for at kunne falde ind hendes arme og bare gemme sig væk fra alt andet og verden. Det betød også at hendes lille familie i Undergrunden var i fare for at blive et mål. Hun måtte kæmpe og dræbe ham næste gang hun fik chancen. Jo mere hun tænkte over det jo mere kom hun til at hade den mand som hun engang havde elsket. Hun vidste at han sikkert ville fortælle hendes forældre om hende hvilket sikkert bare ville gøre det meget mere besværligt  for de ville ikke give op før hun var tilbage og det betød mere kamp. Hvilket hun godt ville have undgået for følte sig slet ikke klar.

Helga stoppede da hun mærkede helias hænder om hendes ene hånd, så hun vendte sig rundt og lyttede til det Helia sagde og smilede varmt til hende, I know me dear svarede hun og klappede Helia blidt på hænderne og lod den gyldenøjede pige til sig selv.

Helia havde været alene i hytten da hun vågnede... næste morgen, Helia havde faktisk sovede til næste morgen, hvilket betød at ingen af Dunaidh kvinderne var hjemme.
Som Helia sad på græsset, ude foran døren til hytten, kom en skytte henimod hende og satte sig på hug foran hende med armene hvilende på hvert et knæ.
Personen viste sig at være Keeva som tog sin pelskappe af og svang den rundt om Helia så hun ikke frøs, da det var en køligmorgen og Helia ikke havde andet end den matte dog lidt brunlige kjole.
Den var varm, men desværre ikke nok til at holde kulden ude i længere tid og ville betyde at Helia kunne gå hen og få influenza og blive meget syg.
Keeva lagde sin hånd på Helias kind og blidt strøg sin tommelfinger de våde tåre som langsomt dannede bane ned af hendes kind. What are ye doing out here Helia? Màthair said ye must lie in bed till ye are feeling better forklarede keeva og rejste sig op og lige som hun gjorde det, lød Helgas gips.
Helga var hurtig hen ved siden af Helia og lagde armene omkring hende, hvor Helga så fik Helia op på benene igen, Ma dear, I told ye, ye have to say in bed, what are ye doing out here in the cold? Spurgte helga bekymrede og guidede Helia tilbage ind i hytten.
Keeva tog sin bue igen, som hun havde lagt på jorden ved siden af sig, da hun satte sig på hug og stod nu oprejst og kiggede efter Helia med sin buen i hånden igen og havde lidt et fjernt blik.
Helga gik med Helia tilbage ind til sengen og fik Helia tilbage i sengen og satte sig på kanten af sengen og smilede varmt dog bekymrende til Helia.
Was it a nightmare sweetie? Spurgte hun bekymrende og tog et lille kig til hvordan Helias sår på skuldrene havde healet.
Det så positivt ud, ormene havde fjernet alt den dårlige og døde hud, samt kød og medicinen havde forstærkede Helias krops hvide blodlegemer, som havde arbejdet flittigt med at reperere sårene.
On the good side sweetie, your shoulders are beginning to heal and you would by tomorrow, be able to travel again forklarede hun og satte sig oprejst igen med blikkede rettede mod Helia.
I'm going to make some breakfast fortalte hun med et lille smil og rejste sig op, If ye need me, I'll be just on the other side of the room forklarede hun i sin moderlig dog skotske stemme og forlod rummet for at forberede noget morgenmad.
heldigvis havde Keeva været ude og jæge og bragte et par hare og fisk med hjem, som de kunne få med noget brød som Helia havde handlede sig til.
Kød gik altid som varmt brød på market i nabobyen som oftede havde marketeder to gange om ugen for alle folk kan komme og bytte eller sælge, så vel som at købe alt fra mad, til tøj og nogle gange dyr.

Hun kunne ikke finde rundt i det hele som var sket, men hun vidste at han ville komme tilbage, men det var kun spørgsmål om tid før han ville dukke op igen og han ville sikkert havde flere mænd med, men det der forvirrede hende mest var at hun ikke vidste om dette her var et forvarelse om hvad der ville ske eller om det bare var en drøm. Hun var tydeligt stadig  selv ved at finde en løsing. Hun vågende dog en smule da Keeva lod hendes fingre glide henover hendes hud for at fjerne hendes tåre det var først nu hun mærkede den bidende kulde som bredte sig i hendes krop som fik hende til sitre en smule og gåsehud begyndte brede sig henover den blege hud. Hun lod svagt tungen glide forvirret over hendes læber, Hun nåede dog ikke at svare Keeva før hendes mor kom hen samlede hende op. Hun lod sig blive ført ind igen. Hun sad lidt og stirrede ud i luften. Det var som det hele kom væltende på en gang, tanker, minder også Samuel. Hun vidste at der var en chance for at han ikke have givet hende op, men hun undrede sig hvorfor hendes forældre ville have hende tilbage, men der var ingen vej tilbage. det var  umuligt at få et normalt liv. Hun troede hun havde forberedt sig også alligevel tanken gjorde hende dårlig. Hun havde knap nok ænset pelskappen, men hun havde nu alligevel ubevidst lagt sine slanke fingre omkring den for at den ikke skulle falde af. Hun lyttede til Keevas mor " Are your sure? spurgte hun og det var ikke fordi hun ville sætte sig imod, men normalt var hun en som var på farten hele tiden lige netop fordi folk ledte efter hende. Hun ville ikke sætte sig imod så hvis Keevas mor mente det var det nok bedst sådan, men så længe hun blev her  var det lig med at hun puttede dem i fare.

Hun var ikke sikker på at Keevas mor ville hjælpe hende hvis hun vidste hvad hun havde med at gøre hvem som var efter hende, det var ikke fordi hun havde  nemt ved stole på folk, men Keeva grundet omstændighederne var hun nød til stole på, men hun havde kun mødt en varme som hun ikke havde mødt ret mange andre steder og især hvis de vidste hvem hun var. Hun betragtede svagt Keevas mor, men skulle samlede sig og der gik ikke ret lang tid før den sårbarhed igen var gemt væk bag den hårde skal som hun arbejde så hårdt med at opretholde. Hun lod svagt en hånd glide over hendes øjne og fik lidt koldere blik det var ikke rettet imod nogen hendes blik var blevet køllig fordi hun tænkte på ham. Hun havde fremtvunget et smil da Helga spurgte ind til det. Hun nikkede ganske kort " it´s was awful and so real" sagde hun nikkede kort hun blev dog siddende selvom hun budre ligge, men hun ville sove igen i frygt for at se ham igen. Hun betragtede svagt rummet det føltes mærkeligt at være her.
Hun ville ikke indrømme det, men hun havde en smule hjemve hun savnede Undergrunden hvor ingen endnu havde ledt efter hende. Hun rejste sig op og forsigtigt begyndte hun vandre rundtm nu hvor Helga var gået var der ingen som kunne stoppe hende. Hun skulle lave noget og det blev så vandre rundt. Hun var vant til at der skete noget hele tiden og hun sørgede dog for ikke at lave for meget larm.

Var hun parat til at starte en krig imellem hende og sin familie? Som sikkert ville få konsevkenser for hende og dem hun arbejde så hårdt for at vinde deres tillid. Nej det var hun ikke, der var ikke mange som ville kæmpe ved hendes side endnu og det var der sikkert ingen som ville fordi hun var en Redwood. Måske det allerede var forsent, men det ville ikke få hende til give op. Dette skulle stoppes inden det startede måske hun kunne sende et brev til dem om at møde hende et sted som var en Neutral grund. Bede dem om at stoppe med at lede efter hende, men det ville sikkert ikke virke, men ville virkelig gerne undgå at starte noget. Hun ville sikkert bare blive set som en af The Redwoods af dem som hun prøvede at kæmpe for. Hun kunne ikke opgive hun troede på at dem som var udsat og sårbar kunne få det bedre. Hun valgte dog at åbene døren for at se om hun kunne se Keeva. Hun ville snakke med hende. Hun havde brug for en hun kunne få fortalt hvad hun så. Hun ville ikke gå der ud så  hun valgte bare at lukke døren sætte sig på sengen så hun holdte sig i ro. Hvis Keeva ville snakke så kom hun vel. Hun havde også fået styr på sin vejrtrækning. Hun frøs stadig en smule, men varmen skulle nok komme tilbage. Hun kedede sig en smule, men hun ville heller ikke sætte sig imod det som var blevet sagt og endte alligevel med at lægge sig ned stirrede op i loftet imens hun tænkte. Da var ikke så meget andet hun kunne lave ligenu.

Keeva vendte ikke tilbage med det samme og lyden af knitrene ild lød i bålet under kedlen som var vaskede meget tidligt om morgen af Helga. Man kunne høre den pivende vind som skubbede til døren flere gange da det var en af de mere blæsende morgener at vågner op til.
Den første person som kom ind i hytten var ikke Keeva, men Helga som havde været udenfor for at hente noget vand til drikkelse når deres mad var klar. Are ye alright in there ma dear? Spurgte hun ude fra den lille stue mens hun tilberedte morgenmad og nyttede en sang på gælisk som hun havde lært fra sin mor for lang tid siden, da hun selv var et barn og alene med sin mor.
Der skete ikke meget, modsætningen til storbyen hvor der altid var larm, støj og travle mennesker eller folk som råbte for at sælge i market. Her var det fuldstændig anerldes, det mest interessante der kunne se på en dag, ville være hvis nogle kom ude fra, dog der har været nogle enkel gange hvor folk var kommet til skade og Nathaniel måtte heale dem og deres skader. Ellers så passede folk sig selv eller holdte til i landsbyens centrum, hvilket alligevel ikke var særlig stor.

Første senere på dagen kunne man høre Keevas hest ankomme til hytten og en person stige af den. Da hesten var ført ind i dens indhegning, viste der sig en havøjede ung kvinde med kulsort hår dog uden krigsmaling eller det hvide jordmaling Keeva maler på starten af håret og slutningen af panden.
Keeva kiggede ind til rummet hvor Helia lå men satte sig ned på bænken og hjalp sin mor med at tilberede fisken, så det gik lidt hurtigere at få morgenmad, end hvis det bare var Helga alene som skulle lave maden.
Mar sin, a rèir coltais a 'choille ruadh righ dèidh Helia agus ag iarraidh oirre ghlacadh begyndte Keeva på gælisk uden at fjerne blikket fra fisken hun var ved at skære op.
But I'm not too worried, princess can handle herself tilføjede hun og gik over til engelsk og skubbede brætte med den klargjorde fisk over til sin mor, så hun kunne færdiggøre det sidste præg.
Keeva anede ikke om Helia sov eller var vågen og hun var egentlig ikke særlig bekymrende hvis pigebarnet hørt Keeva snakke om hende.
Det var ikke på nogen måde ondt ment fra hendes side, men det var sådan det var, Keeva var ret ligeglad om folk hørte hvad hun sagde, hvis de havde et problem med det hun sagde, kunne de altid fortælle det til hende. Det var dog få som rent faktisk turde sige det til hende, da de fleste kendte hende mere som en heks, en ond heks som kunne ond magi.

Hun havde kedet sig så meget at hun var faldet i søvn igen, hun var ikke plaget af drømme denne gang, var der intet andet end uendelig mørke. Hun vågnede op da nogen åbende døren, dog forsvandt de hurtigt igen så hun valgte at svinge benene ud over kanten for at se hvad der skete ude ved de andre. Hun prøvede på ikke at lave så meget larm og med det samme hun kom ud fnøs kort over Keevas kælenavn. Det var bestemt ikke et navn hun brød sig om, men hun var sikker på at det var et som ville blive" I´am not a princess" sagde hun vendte sig om imod hendes mor istedet for " do you have som water, my throat feels dry" sagde hun og lavede en svag bevægelse med hovedet, det minede lidt buk, bortset fra at hendes krop ikke bevægede sig. Hun vendte sig om imod Keeva. Hun fugtede kort sine læber og betragtede fisken som Keeva blev færdig. Uvilkårligt begyndte hendes mave at rumle det var lang tid siden hun havde fået noget spise faktisk skulle turen i skoven kun havde været en dag og hun skulle have været tilbage samme aften. Hun betragtede hende kort, hun så anderledes ud uden hendes krigsmaling faktisk var der noget pænt ved hende. Uden det. Hun fjernede til sidst hendes blik da det blev lidt akavet at blive ved med stirre. Normalt ville hun selv havde deltaget i at lave mad eller ihvertfald hjælpe med det, hun var ikke den bedste kok, men det blev jo mere øvede sig det svært at lave noget godt når man ikke have været vant til det før, hun stod lidt vidste ikke hvad skulle sige eller gøre. Hun sig så akavet når hun ikke lavede noget. Førhen skulle lade som om det ikke gik hende på. Så det gjorde hun også når man skulle skjule hvem man var såp blev man god til det. Nogen gange blev byrden for stor og nogle af de følelser kunne komme ud og ødelægge hendes facade. Det var det man ville kalde det. Hun smilede svagt hun satte sig ved siden af Keeva imens betragtede rummet. Det mindede hende om der hvor hun boede " I meant what said to him, you´re a formidable warrior and ones my shoulders are healed you can teach me to use a bow if you want to" sagde hun og smilede hun erkendte kun at ramt ved et uheld, for hun havde aldrig brugt buen, men det var nu  ret godt gået af hendes første gang.

Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre så begyndte svagt bevæge sine hænder ikke nervøst, men fordi hun var en smule rastløs, hun manglede noget lave. Hun sukkede svagt " do you want to know why I´am tratior?" spurgte hun og hun var også begyndt stole på Helga og hun skulle have noget at lave og kunne vel lige så godt være ærelig, men de skulle selv have lov til at bestemme. Hun ignorede at hun var sulten for nu, for hun kunne alligevel ikke få stillet sin sult før det var færdigt. Hun kiggede på Keeva og  smilede. Hun ville gerne hjælpe dem som havde brug for det, hun havde taget beslutningen for længe siden. Hun elskede på mange måder dette liv, det var meget mere spændende end sidde og læse eller hvad andet man blev sat til. Hun bed sig svagt i læben. Hun vendte dog sit blik jorden, hun havde aldrig rigtigt fortalt fremmede hvorfor hun gjorde som hun gjorde. Det var ikke fordi som sådan hadede sin slægt, men hadede deres rolle i krigen. Selv nu var de den mægtigste slægt og de gjorde ikke noget for hjælpe.
Hun brød sig ikke om at de var skyld i så meget død, når man ikke lavede andet end læse så fandt man også ud af den mørke side af ens historie, det havde fået hende til at tage afstand fra dem. Hun havde haft så svært ved at skjule det til sidst at hun var blevet nød til at flygte. Hun havde taget de ting med hun kunne og havde endda stjålet fra sine forældre. Den gang hun var hjemme, hendes forældre havde haft mistanke og de blik de sendte med et vidste hun at det var på tide at komme væk. Det var tydelig at de var skuffet. Hun var den ældste og skulle videre føre deres familie sammen med Samuel. Hun havde holdt af ham, men det var slut da hun flygtede. Han var den eneste som hun havde fortrudt at forlade, men hun vidste at han aldrig ville forstå.
Det havde han gjort klart i skoven, hun stoppede med at bevægede sine hænder og sad nu bare stille og stirrede lidt frem for sig. Hun smilede hun havde det bedre og det hjulpet få bare en smule søvn. Hun følte hun kunne tænke klare nu. Hendes skuldere føltes også bedre. Hun håbede aldrig at nogen sinde igen skulle skyde i dem. Hun kunne ikke anbefale det for nogen.

Keeva ignorerede sin smukke Redwood gæst som Helia kom ud, sikkert efter hun hørte at Keeva brugte kælenavnet Princess om Helia. Helga havde et lidt besynderligt smil som Keeva havde kaldt Helia princess og måden Helia reagerede på, det var som om at Helga begyndte at få indtrykket af Helia og sin datter havde en eller anden flirt mellem sig.
Dog gav hun Helia noget vand i et trækrus, koldt frisk vand, lige hentede fra brønden i landsbyen, mens Keeva blev færdig med den sidste fisk og rækte hende fisken.
1, 2 og 3 trætallerkener blev stillede på bordet hvor de tre kvinder sad, og gjorde sig klar på at spise morgenmad. Ud over fisken, lå der et stykke lunt brød fra nabo-landsbyens markede og med vandkrus med koldt vand i.
Fiskene var kogt fisk, hakkede i mindre stykker, så der lignede mere end mindre bunke, dog stadig nok til at hjælpe med at mætte maven og holde en kørende.
Keeva havde givet Helia et blik som var både drillende men med et præg af flirting, da hun bemærkede Helia stirrede på hende og havde et lille smørrede smil i den ene side af munden resten af tiden hvor hun sad og pillede fiskene.
Keeva vendte sig mod Helia så og kiggede med et hævede bryn, hvilket ofte betød at hun blev lidt overraskede over det Helia havde sagt, eller rettere, spurgte.
I dunno, ye might be too fragile to handle ma bow lød det fra, halv hånende, men så igen ikke ment på en ond måde faktisk, da det var mere drillende og en smule testning.
Keevie, be nice kom det fra Helga og daskede sin datter med et let dask fra sin håndryg, mens hun rejste sig fra sin plads efter hun havde spist.
What?! It's a serious question! Udbrød Keeva i sin skotske accent, mere over i sjov, end seriøshed.
Sorry dear, my daughter can be quite... trouble to handle sluttede hun på og gik lidt rundt for at samle beskidt tøj og stof op, inden hun ville smutte hen hvor alle fra landsbyen vaskede deres tøj.
Helga fik samlede det hele op i kurven og gik henimod døren og vendte sig rundt, now behave you too, no sex in the bed while I'm gone kommenderede hun drillende til begge kvinder.
Màthair! A bha aon àm! brokkede Keeva sig på gælisk med armbevægelser som passede til en fustrerede kvinde og en mor som var noget et irriterende.
Like she's expecting ye to jump me and fuck me right on the table kom det fra Keeva og vendte blikket mod Helia, da Helga var smuttede ned til vaskebredden hvor alle andre kvinder sad og vaskede tøj og andet stuf.
Sure, whatever ye want princess svarede hun til Helias spørgsmål mens hun rejste sig op og tog brættene som maden havde været på.

Helia betragtede svagt maden som det blev færdig hendes mave klagede sig stadig, men hun ignorede den " thank you" sagde hun da Helga kom med vandet. Hun drak ret hurtigt, men det føltes nu rart det køllige vand som løb ned igennem hendes hals. Det føltes som meget længe siden hun havde fået noget vand, hvis man så bort fra det vand hun havde fået ud over sig i skoven den aften hun mødte Keeva. Hun smilede svagt som de gjorde sig klar, det var også længe siden hun havde fået fisk, normalt fik hun rådyr som en ven sørgede for at skaffe til hende enten det eller brød. Hun rakte forsigtigt ud efter brødet som var varmt at røre ved hun tog et stykke og begyndte med sine fingre at brække det i mindere stykker for at spise det. Hun mindes aldrig det hun plejede at få, smagte så godt som dette gjorde, men måske var det fordi hun var sulten. Hun bed sig svagt i læben og betragtede de to andre og lagde hovedet en anelse på skrå da hun lagde mærke til det besynderlige smil som bredte sig Helgas læber, men hun komenterede det ikke valgte at forsætte med at spise. Hun sagde ikke meget, men det smil hun var sikker på noget var gået op for Helga dog Vidste hun ikke hvad det var, men Keeva brød tavsheden og vendte sit blik imod hende og et udfordende blik ramte Keeva " I´am anything but fragile didn´t I shoot with your bow in the forrest?" spurgte hun og kneb øjnene en smule sammen " with my wounded shoulders?" spurgte hun og man kunne sagtens høre at der var en del udfordende ved hendes stemme. Hun havde endda ramt ham selvom at det var nyt for hende. Hun måtte gøre noget ved det syn Keeva havde på hende. Hun undslap svagt et fnøs vendte så blik imod Helga. Et svagt lidt mystisk smil ramte hendes læber som Helga ord kom ud.
Hun vendte sit blik imod Keeva " She is not any trouble at all, and you don´t have to worry because trouble is everything I know and I  have worked with som troublesome people so I like trouble" sagde hun og det tydeligt at hun gav Keeva en smule igen og det lidt mystiske smil blev ersattet med et drillende smil. Hun vidste godt at Keeva prøvede hende af, men det irreterede hende også en smule at Keeva så hende som skrøbelig for sådan så hun ikke sig selv. Ja de var forskellige, men ingen kunne ødelægge hendes vijle til forsætte med hjælpe dem som havde brug for det.

Hun nåede dog ikke tænke over det ret længe før Helga fik sagt noget som fik hendes kinder til blusse op i en ildrød farve. Hvad var det med folk som troede at de havde noget kørende, Samuel og nu Keevas mor. Hun havde slet ikke haft disse tanker og faktisk gik først op for hende nu at hun måske alligevel følte sig en smule tiltrukket af hende, men Helia havde aldrig haft noget af den slags i tankerne deusden prøvede hun gemme dem væk for hun kunne ikke tillade nogen komme for tæt på. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, men nåede det heller ikke før Keeva igen begyndte at sige noget hun ikke forstod og så da Keeva endelig snakkede så hun kunne forstå stivende hun en smule hun havde slet ikke lyst til at forstå. Dog virkede hendes bevægelser alt for store og det mindede hende lidt om et barns bevægelser når den ikke fik sin vijle. Hun sad lidt hendes vejrtrækning var blevet en smule tung. Det var tydeligt at hun ikke regnet med Keevas mor ville kunne sige sådan noget og lige nu vidste hun ikke helt hvor skulle gøre af sig selv " your mom thinks we´re" sagde hun fik ikke gjort sin sætning færdig. Hun kunne ikke forstå det, men måske der var noget imellem dem som ikke kunne se eller valgte at lade være fordi hun ikke følte at hun kunne have den form for følelser de var fremmet for hende. Desuden hun havde aldrig været sammen med en kvinde før, det var ikke fordi hun ville afvise tanken. Hun havde bare ikke tid og desuden havde der aldrig været nogen i The Underground som turde nærme sig hende fordi hun var en Redwood.

Hun betragtede Keeva som begyndte ryde op hun sad lidt tænkte at hun måske skulle hjælpe Keeva imens hun fortalte men et andet spørgsmål var dukket op, havde Keeva før haft sex i sin mors seng der måtte vel være en grund, men hun valgte ikke at spørge ind til det da hun allerede var for flov. Hun rejste sig op tog tallerkener. Hun vidste dog ikke hvor de skulle være. Da Keeva igen kaldte hende princess fnøs hun " I did it because it makes me sad, that people in power doesn't do any thing to help those who really need it, I don´t hate my kin it´s more I hate them for not doing anything" sagde hun og rakte  de tarllarkener imod Keeva hun stod betragtede hende og lagde hovedet på skrå. Det forvirrede hende alt dette med disse nye følelser, men hvem sagde at de ville se hianden igen. Keeva boede jo her og Helia i The Underground der var så langt imellem dem. Hun måtte ligge låg på dem. Hun var heller ikke sikker på at Keeva var interserret i hende. Hun var jo alt for kedelig og skrøbelig til at en som Keeva ville finde hende intersant. Hun stod lidt i sine egne tanker. Hun vågnede dog op igen da det gik for hende at hun ikke havde sagt noget i et stykke tid. Hun trak vejret dybt og greb Keevas ene arm for vende hende imod sig. Hendes blik ramte Keevas læber, men hun tog sig selv idet imens hun bed sig i hendes læber " it´s a fight  every day to make people trust me, my eyes either scare them or make them hate me and I understand because if I was in their place I wouldn´t do it either" sagde hun og holdte stadig i Keevas arm, men slap og lod svagt sine fingre stæjfe hendes arm inden hun gik hen for at sætte sig ned.
Hun lod svagt tungen glide omkring hendes læber et af de få tegn som indikerede at hun var nervøs, dette her var slet ikke en udvikling hun havde renget med de havde kun lige mødt hianden. Keeva forvirrede hende en smule og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre og så var der hendes berørninger  som brændte når de kørte henover hendes hud " I understand how it is to be hated, people don´t like the fact that I´am a Redwood, but I have to keep going forward, to show that not everyone from that Kin isn´t full of people there want more power" sagde hun og holdte kort en pause imens hun tænkte. Hun havde vidste det længe at det ikke ville blive nemt, men få skridt af gangen var stadig skridt frem af " thats why I´am traitor to my kin because I help those people they wronged and I choocse not to fight because i wanted them to see me like something else than a Redwood" sagde hun og bed sig svagt læben.

Keeva havde haft et meget drilende med flirtende præ over da hun så hvor rød i hovedet Helia blev, det var komisk og sjovt at se hvor let hun rødmede. Keeva kunne godt finde på at være lidt ond, speciel med sådan noget, hvilket Helia havde fået første række for at opleve.
Keeva havde siddet og lyttede til det Helia fortalte og kiggede bare meget på hende, om det var at få hende til at rødme igen, eller fordi hun lyttede helt med, var lidt svært at fortælle.
Da Helia satte sig ned og bed sig svagt i læbe, hævede Keeva et bryn, why not just killed that Redwood king? Spurgte hun, som var det, det mest åbentlyse at gøre.
Or create an army and storm his mighty castle? Spurgte hun og rejste sig op og lændte sig forover imod Helia, som hun bed sig i sin underlæbe som var tegn på begær, rettet mod ingen anden end Helia.
Keeva rejste sig op og strøg flirtende dog blidt med pegefingeren ned af kinden til ørede, hvorefter hun bevægede fingeren ned langs underkæbens kant til Keevas finger nåede hagen.
Med blide berøringer, kærtegnede hun Helias hage med pegefingeren og tommelfingeren, som hun hævede hendes hoved imod Keevas eget.
Keeva rykkede sig langsomt men sikkert tættere på Helias bløde fyldige læber, med sine egne bløde fyldige, men lige i det at begge pigers læber er få centimeter fra hinanden, formede der sig et smørret smil. Med hurtige bevægelser, nappede Keeva Helias øreflip, og rejste sig op.
I'm going down for a swim, wanna come? Spurgte hun med sit lille smørrede smil, da hun udmærkede vidste hvad hun lige havde gjort.
Keeva havde lige udført en ond tease overfor Helia, da Keeva udmærket vidste at Helia ikke kunne tage det på en "jeg ved ikke om jeg er vild med hende eller ej" reaktion.
Om Helia fulgte med hende eller ej, var ikke Keevas problem, hun ville ud og tage sig en dukkert i det kølige vand i en af de mindre søer i nærheden af landsbyen, dog slet ikke lige så stor som nogle af dem i The Lily Forest.
Den hun havde i tankerne, var lille, svær at finde, så det var meget få som vidste hvor den lå, da buske og træer havde voket så tæt sammen at kun få skjulte veje, gik ned til søen.
Keeva havde pakket en lille pose med lidt mad, til hvis hun blev sulten, eller hvis Helia blev sulten, hvilket Helia valgte at følge med.
Keeva havde gået ud af hytten og gik ud af byen og skulle til at dreje ned af en lille sti som førte ind i en mindre skov som en gang var en del af The Lily Forest, men den nuværende vej, skar skoven op til en stor og en mindre.

Helia havde overvejet, men det var svært at lave en hær når dem hun skulle lave den af ikke stolede på hende. Hun var heller ikke sikker på at hun var i stand til at lede en hær hvis hun nogen sinde skulle få stablet en på benene. Hun havde ikke meget erfaring med at lede og for at være ærlig var hun heller sikker på at hun ville starte en krig. Hun ville dog til hver en tid vælge en side som kæmpede imod The Redwoods. Hun betragtede Keeva som hun kom tættere på og hun stoppede næsten med at trække vejret som hun nærmede sig. Hun havde aldrig været så tæt på nogen som Keeva var på hende nu, hun sukkede svagt nærmest længselsfuldt da Keevas fingre igen legende let kørte hen over hendes hud. Hun kunne i sit sind sige at dette var forkert, men hendes krop ville det og hun havde på ingen måde kunne skjule sin krops længsel. Hun nåede ikke svare på hendes spørgsmål fordi det eneste hun kunne tænke på var Keevas fyldige læber, hun sukkede dog svagt og en smule utilfredst da hun fjernede hendes læber som havde været så tæt på hendes egne. Hun stirrede svagt på Keeva. Hun vidste ikke rigtigt om hun ville bade, men hvis Keeva skulle ud og hendes mor var ude så gad hun ikke at være her. Helia havde normalt travlt og hun kunne ikke lide sidde stille længere tid af gangen " Sounds great, I will love too" sagde hun og havde ikke bedre ting at give sig til. Hun betragtede Keeva som hun begyndte at pakke nogle ting ned også gik hun ud af døren. Hun stod lidt tænkte, men var ikke længe om at komme efter. Hun løftede forsigtigt op i kjolen så kunne komme op siden af Keeva.
Hun smilede svagt som hun forsatte måske et bad ikke ville være så slemt for der ville gå et stykke tid før hun kunne få et nyt for når hun kom hjem skulle hun arbejede i en butik som var ejet af Nellie. Det var nu Helia som fået idéen, men huset de brugte var Nellies. Hun brugte det som en form for hovedkvarter hvor folk kunne få den hjælp de havde brug for uden at betale for det. Hun kunne dog ikke lade være med betragte Keeva. Hun vidste ikke hvad der var ved den kvinde som stod foran hende. Hun var forvirret, men prøvede at skjule det.

Hun forsatte, men ikke i det samme tempo for hun kom i tanke om Keevas spørgsmål og lod svagt tungen glide hen hende læber som hun tænkte over hvad hun skulle svare " war is difficult I know it isn´t for you, but if I started a war more than the people I hate are gonna get hurt, I know many some lost a dear one to war. If war didn´t exist we wouldn´t have lost them" sagde hun selvom hun var en af dem som gerne så kongen af tronen så var det ikke hende som skulle tage dette valg " trust me if a war is going to happen I will fight for the kins the Redwood hates and the kinless no doubt about it, but its not for me to decide" sagde hun og lavede et lidt skævt smil. Hun ville ikke starte en hun havde ikke evnerne desuden skulle det nok ske og når det gjorde ville hun kæmpe sammen med nogen andre end Redwood. Hun fugtede svagt sine læber hun plejede ikke at være så nervøs, men dette var så nyt for hende at åbne op de følelser hun fik sammen Keeva for hun besluttet sig for at opgive dem da hun stak af, hun havde ikke kunne stole på nogen siden og det havde gjort hende smule påpaslig med hvem hun brugte sin tid med. Desuden var det hun lave en Passion for hende som hun lagde rigtig meget i.
Hun kunne se at hende og Keeva var meget forskellige, men hun lært noget og det var at man ikke kunne gemme sig for altid og der var nogle gange hvor man blev nød til at gøre noget. Desuden havde hun opdaget en vrede som hun ikke troede hun havde i sig. Hun vidste dog også vrede kunne være en farlig ting især når man prøvede på vinde folks tillid. Det var også derfor hun valgte at stikke af frem kæmpe og det havde også lykkedes ret godt end til i skoven. Hun fulgte efter uden sige mere, men havde et lidt tænksomt blik imens de gik.

Det tog ikke lang tid, før de pludselig stod alene ved en lille sø, omringede af naturlig mur og hvad virkede som helt vind stille, så den kølige vind kom ikke igennem buskadset.
Keeva smed posen ved breden og begyndte at tage sin påklædning til hun stod helt nøgen med håret som hang lige så fint ned af ryggen, lige under skuldrene. Keeva plantede først den ene fod i vandet, hvor den anden hurtigt efterfuldte, til hun stod med vandet til knæende. Keeva vendte sig imod Helia, nøgen fra top til bund og stod med et hævede bryn, come on in princess, I won't bite sagde hun drillende og hoppede længere ud og forsvandt under vandet.
Først længere ude dukkede hendes hoved op igen og kiggede i retningen hvor Helia stod, da hun var henne ved breden.
Ude midt på søen var en meget lille ø med lidt klippeformation, et enkelt træ som Keeva svømmede ud til og kravlede op på breden, som hun satte sig.
Come on princess, or do I have to carry ye? kaldte hun flabet mens hun legende bevægede sine ben lidt frem og tilbage i vandet fuld stændig nøgen.
I've already see ye butt naked body, now don't be such a princess, it's just water kaldte hun ude fra øen mens hun ventede på Helia. Vandet var dog ikke lunt og var stadig køligt, men det var mindre køligt, da blæsten ikke kunne suse igennem stedet. Stedet var perfekt dog om sommeren, da der var en stor lysning, da ingen træer dannede et tag over søen, så om sommeren var dette nærmest et idylisk og magisk sted at slappe af, da man kunne komme væk fra alle andre og ikke blive forstyrrede.

//sorry blev lidt kort o.o <3

Hun stod og betragtede Keeva som hun tog sit tøj af og igen kunne hun ikke lade være med at stirre, hendes blik fulgte hende som hun forlod græsset og forsatte ud i vandet. hun kunne først fjerne hendes blik da hun nævnte at hun en gang før havde set hende nøgen og en lettere rosa farve skød op i hendes kinder. Det var vidst noget hun ikke kunne slippe af med ligesom hendes kælenavn til hende. Hun betragtede hende som hun forsatte ud på øen. Hun trak kort på skulderne og begyndte tage hendes tøj af. Hun lagde det pænt sammen der hvor hun stod og kom i tanke om hendes hår. Der var vidst ingen grund til at blive ved med at have det sat op så hun fjernede knolden som ikke mindede om en knold mere små tottere af hår stak ud af den flere steder. Som hun fjernede knolden kom det mørke hår frem og omkransede hende blege ansigt, hendes hår nåede hende til omkring hendes bryster. Hun hævede spørgende det ene bryn som hun sagde hun skulle skynde sig. Hun trådte frem imod breden af søen " I don´t believe that you can carry me" sagde hun og man kunne ane en svag mistro i hendes stemme. Hun gjorde det mest for at drille Keeva. Keeva var stærk og kunne sikkert sagtens løfte hende. Det var ikke fordi hun var særlig høj desuden vejede hun heller ikke særlig meget. Hun var dog ikke for tynd, men heller ikke for tyk. Hun begyndte svagt sin færd ud i vandet. Vandet var kølligt og det gav hende en smule gåsehud, da hun var langt nok ude lod hun vandet omfavne hendes krop.
Vandet var en smule koldt, men hendes krop havde også været meget varm de sidste mange gange, hun kunne ikke gøre for det for Keeva gjorde det med vijle, det var som om hun elskede at se hendes kinder få den røde farve. Hun var ikke hurtigt til at komme ud til Keeva, men det var igen for at drille hende. Hun virkede utålmodig sometider, hun vidste dog også at Keeva var fuld af temprament hun kom op på og satte sig ved siden af hende. Hun bed sig svagt i  læben vendte sig om imod Keeva og betragtede hende. Hun rykkede lidt tættere på lagde hovedet en anelse på skrå det varede ikke længe før hun gav sig til at betragte sine omgivelser. De var smukke stedet her var smuk og det fik hendes akavethed til forsvinde.  Hun kiggede lidt ud overstedet og tog mod til at gøre det hun aldrig havde troet  var en mulighed vendte så sådan hun sad med front til hende hun rakte svagt sine fingre imod Keevas hage vendte hendes ansigt imod Helia et svagt smil ramte hendes læber og hun kærtegnede svagt Keevas hage med hendes fingre.

Hun følte sig lige pludslig meget nyssgerrig om hvordan det føltes med at kysse en kvinde, hun fugtede svagt sine læber og lod svagt Keevas ansigt komme  tættere på hendes " you owe me one" sagde hun og var pludslig ligeglad med alt det andet, det eneste som hun kunne se for sig var Keeva det eneste hun kunne tænke på var hendes læber som i huset havde været så tæt på hendes. Hun havde aldrig før kysset med en kvinde og det havde altid været en mand der hjemme som skulle være sammen med hende i giftemål, men tanken om en kvinde gjorde hende helt varm indeni. Hun sendte Keeva et flirtende blik, men der var også noget udfordende ved det. Hun havde fuldtstændigt smidt sine parader og lod lysten skinne mere igennem. Hun kunne ikke benægte det mere alligevel og hendes krop ville det. Keeva vidste  det og havde pirret hende lige siden Samuel. Hun trak vejret dybt en enkel gang og inden Keeva nåede at svare eller flyttede sit ansigt pressede hun sine læber imod Keevas. Hendes kys var blidt og forsigtigt dette var nyt for hende. Da hun endelig slap betragtede hun Keeva og  rykkede sig en smule mere på afstand. Dog sendte hun Keeva et flirtende smil.

Omgivelserne omkring dem havde en utrolig smuk farve og skær, takkede være den skinende sol som fik vandet til at lyse helt op. Keeva bemærkede godt Helia rykkede sig tættere på, men gjorde intet, hun ville se hvor langt prinsessen turde gå og til Keevas lille dog glædelig overraskelse, stoppede hun ikke på noget tidspunkt.
Et lille flirtende smil formede sig på hendes læber som Helia drejede hendes ansigt mod sit og lige i det hun siger "you owe me one" formede der sig et kækt smil.
Dog nåede Keeva aldrig at lave et come-back, for pludselig mærkede hun Helias læber mod sine, i et blødt og blidt kys, da det var tydeligt at mærke Keeva var hendes første kys med samme køn.
Keeva udlod et afslappende men lavt støn og blev lidt irriterede at helia trak sig væk, næ nej du, så let slipper du ikke! Keeva kærtegnede sine hænder som hun kørte dem op af Helias kinder som hun trak Helias ansigt tilbage.
Dog denne gang tog Keeva styringen og hvor Helia startede et blidt og forsigtigt, endte dette ud i noget meget større som deres læber mødtes endnu en gang.
Keeva fik Helia langsomt ned på ryggen i græsset mens Keeva kyssede hende i dybe, lange men med en ekstrem passion, mens en hånd kærtegnede Helias kind.
Hun nussede for Helias lår mens Keeva lå lavt over Helia, sit eget lår halvt mellem Helias lår så Keevas lår lagde en smule pres på Helias køn. Hun følte en varme der spredte sig ud til hver lille del af kroppen som Keeva forgabte sig helt i Helias fyldige og rosa farvede læber.
Helia mærkede pludselig også noget andet som kærtegnede hende, og det var ikke Keeva, men små vanddråber som lige så stille begyndte at kæle og nusse for Helias krop som de bevægede sig rundt på hendes krop.
Keeva slap Helias læber og kiggede Redwood kvinden med sådan et begær og liderlighed at Keeva bare måtte udforske Helias krop, hvilket hun også gjorde.
Hun startede med at bevæge sig nedad mens hun gav små kærtegnende kys, først omkring halsen som hun begyndte at nappe og bide kælende. Hun langsomt, centimeter for centimeter kyssede sig ved ned af Helias krop, henover kravebene og ned til hendes bryster.
Med en hånd på det ene som hun gik igang med at massere, i cirkel bevægelser mens to fingre nulrede lige så blidt hendes ene nippel. Keevas mund var lige over det andet og hun slikkede sig sulten om læberne mens kiggede Helia i øjne og uden at fjerne blikket, lukkede hun munden om toppen af det andet bryst.
Keevas tunge gik på opdagelse med Helias ene brystvorde og teasede den til det ekstreme, skiftevis kærtegne og nappe blidt og hæftigt. Efter lidt tid, stoppede Keeva og et drillende dog kærtegnende smil formede som hun fortsatte længere ned af Helias krop, til hun kom til starten af underlivet.
Med en blid og kælende håndbevægelse, kærtegnede hun Helias lår mens hun spredte dem langsomt, så Helias våde og varme køn viste sig og Keeva kunne næsten høre den skrige efter hendes tunge, begravede i den.

Helia sitrede svagt som hun blev trukket tilbage imod Keevas ansigt, hun var overrasket over sig selv og hvordan lysten bare blev større og større hun sukkede svagt imellem Keevas læber og ænsede næste ikke at hun blev lagt ned på jorden før Keeva var hævet henover hende. Hendes parader fandtes ikke længere og den flovhed som Keeva først havde set i skoven var væk og erstattet med noget hun før havde afskrået sig fra. Keeva var hendes første kvinde, men hun var sikker på at det ikke ville blive hendes sidste. Hun bed sig svagt i læben som Keeva slap deres kys, hendes blik bar ikke et præg af andet end en lyst hendes vejrtrækning var tung og dyb, hun havde aldrig givet sig så hurtigt hen til en person, men omstændigheder havde banet vejen for dette. Havde hun aldrig været i skoven på det tidspunkt så havde de aldrig været her. Desuden kunne ikke benægte at hun følte sig tiltrukket af Keeva der var noget farligt og spændende ved hende og hun kunne ikke forstille sig en bedre person end Keeva som sin første. Hendes berøringer brændte stadig henover hendes hud, hun betragtede Keeva og hun fangede godt hendes blik. Det var tydeligt at Keeva ville dette lige så meget som hun selv ville. En del af hende ville ønske at Samuel kunne se dette og vide at hun aldrig ville elske ham mere. De kys som de havde delt delte hun nu med en anden og en han ikke brød sig om. Hun kunne kun forstille sig hvordan det ville få ham til at vride sig, hun kunne næsten ikke være i sin krop som eksploderede med mange nye sanse indtryk for hver sted Keevas fingre eller læber ramte jo mere sensitiv blev hun og hendes krop ville bare have mere. Hendes dybe vejrtrækning blev erstatet til støn.

Hun havde aldrig troet at være sammen med en anden kvinde kunne være så fantastisk det var som om hun forsvandt mere ind i det. Keeva var god hun vidste hvad hun gjorde og hun måtte bare give efter. Hun kiggede svagt ned imod Keeva som hun mærkede de små perler af vand som kærtegnede hendes krop. Hvilket bare gjorde oplevelsen meget bedre. og som Keeva forsatte ned holdte hun ganske kort op med at trække vejret som hun kom længere ned. Det var ikke fordi hun ikke ville, men fordi hun var spændt på hvad der ville ske. Hendes krop havde aldrig før været så fuld af begær som den var nu. Hun var så langt væk fra alt andet og konsekvenser ved gøre som hun gjorde var langt væk og der kun de to i hendes tanker. Hun bed sig svagt i læben som Keeva kærtegnede hendes indelår det føltes så rart endelig bare at kunne lukke disse følelser ud og de var så stærke og det forbløffede hende. Hun kunne mærke hvordan hendes krop nærmest skreg for at få hende til at forsætte, det kunne ikke være forkert når det føltes så godt. Hun kunne lige forstille sig hvordan det ville have set ud hvis hun stadig boede der hjemme hendes forældre var meget tradtionelle og en kvinde skulle ikke være sammen med en kvinde. derudover var hun også den ældste og det var hende som skulle lave en arving, det ville sige lige end til hun stak af. Hun mærkede endnu et støn komme til overfladen og hun lod det bare komme ud. Hun knyttede svagt sine hænder og hun forsvandt ganske langsomt ind i lysten. Hun kunne ikke forstå folk så det som forkert når det var så fantastisk det var som hun svævede på en sky.

En tanke strejfede svagt hendes bevidsthed, måske hun havde med vijle taget hende herud måske det hele tiden havde været Keevas idé. Hun rystede svagt på hovedet det kunne det ikke for Helia kunne sagtens have sagt nej. Tanken ville ikke forsvinde og hun var glad for hun havde gjort det. Hun måtte indrømme at hun savnede at være tæt på en anden, men hun havde også været en smule bange for at lukke op for nogen og derfor arbejede hun hele tiden heller også trænede hun så meget hun kunne komme til. Helia havde svært ved at lade folk komme ind fordi hun enten ikke stolede på dem eller fordi når hun gjorde kom hun til at give det for meget betydning, stolede hun på folk blev hun tæt knyttet til personen. Det var som regel derfor at gemte sig ydre som var køllig og afmålende, nemlig fordi hun ikke kunne bære tanken om se en hun holdte af blive såret pågrund af hende. Hun havde aldrig haft det i tankerne det, men nu kunne ikke tænke på andet end deres kroppe som gav efter for lysten til hianden.

Keeva kendte sin vej omkring en kvindes krop, hun havde efterhånden en del erfering efterhånden. Som hun førte noget af sit hår om bagøret så det ikke kom i vejen, trykkede hun lige så stille og blidt på Helias åbning i sit køn som allerede smagte fantastisk. Med en bestemt og sikker bevægelse, rykkede hun sin tunge opad med spidsen af tungen en smule inde i revnen som hun til sidst rørte Helias klitoris. Med en tommelfinger på Helias klitoris, begravede hun sit hoved i Helias køn og begyndte at slikke hendes køn grundigt og dybt. Keeva stønnede tung og dybt da smagen af en kvindens køns safte ofte tændte hende ret så meget. Med cirkel bevægelser, nussede hun for Helias klit som hun udgravede og udforskede diverse vidunderlige safter som hun slugte sulten, som en ulv der ikke havde fået mad i lang tid.
I godt vel lå Keeva et 15-30 minutter og gennemteasede og slikkede Helia så safterne løb ud af hende.
Med meget katteligende bevægelser, kravlede hun flirtende op mod Helias hoved og som hun gjorde det, kærtegnede hun sin krop mod Helias nøgne og smukke krop. Som Keevas øjne mødtes helia, mødte deres læber igen i en hed og vridende kamp, da Keeva havde lige så stille førte sin tunge ind til Helias. Keevas tunge gik med det samme igang med at lege den dansende men vridende kamp mellem sin egen og Helias tunge som de kyssede i hede og dybe kys.
Faktisk havde Helias tanker om hvis Samuel havde set hende ligge med en kvinde og så endda Keeva som han hadet, det var dog ikke Samuel selv, men en af hans scouts som gemte sig, men stadig nok til at han kunne se ud til den lille ø.
Manden havde fulgt Keeva og Helia i noget tid, lyttede til deres samtaler, fulgt deres lille tur og nu sad han og holdte øje med dem ligge og nyde hinandens kroppe fuldt ud, hvilket var nok for ham til at repotere tilbage.
Han lavede dog ingen lyd som kunne give hans lokation væk, så hverken Helia eller Keeva med sine stærke sanser, kunne høre ham bevæge sig væk fra sit gemmested.
Samuels scout sprang på en hest han havde gemt lidt længere væk og red imod hvor Samuel befandt sig, som var fanden efter ham.

//blev en smule kort, sorry <3

Helia var så langt væk i nydelse at hun ikke ænsede ret meget hun kunne tydelig mærke at hendes krop havde savnet nærværet med en anden, hun havde aldrig prøvet noget lignede, det føltes så fantastisk. Hun var ikke sikker på at hvis han havde lavet larm at hun ikke ville høre det. Hun havde fuldstændigt glemt alt som var sket. Det var som stød skyd op igennem hendes krop som Keeva begyndte at lege med hendes køn  hendes støn var blevet hyppigere og højere. Det var tydeligt at hun nød alle hendes berøringer, hun havde slet ikke noget imod at hun lige havde mødt Keeva. Hun frugtede kort sine læber og ville have sagt noget, men kunne ikke, på grund af støn. Hun havde tit tænkt på hvordan det ville være at være sammen med en kvinde, men hun havde aldrig kunne gøre det da hun boede der hjemme. Hun havde ihvertfald ikke turde at gøre det, fordi hendes forældres had ville hagle ned over hende som den allerede gjorde de troede at de kunne redde hende, men hvad var det hun skulle reddes fra for det hun gjorde var der ikke noget forkert. Det var kun fordi kongen mente det var forkert og hjælpe dem som han ikke så værdig. Hun vidste ikke hvor lang tid der var gået for hun kunne ikke huske det for hendes tanker var så langt væk.  
Hun betragtede Keeva svagt som Keeva kom op til hendes ansigt, hun havde et flirtende smil på sine læber som bær præg af at hun ikke kunne skjule at Keeva havde vækket hendes begær. Hun elskede når deres læber var tætte, hun mærkede hvor Keevas tunge begyndte at lege med hendes hun sukkede svagt ind i hendes læber. Hun lod svagt en hånd kærtegne hendes kind. Det var som om hver bevægelse hun lavede nær hendes krop var som en ny oplevelse som fik hende længere ud. Hun anede ikke hvor længe kunne holde sig tilbage hun var sikker på at hun snart ville komme. Det var så lang tid siden at hun havde tilladt sig dette hun kunne eller  ikke at gøre det fordi ingen stole på hende der hvor hun boede, men Keeva havde vækket en del som hun så længe havde skulle gemme. Det var ikke fordi hun ikke fandt mænd attraktiv for det gjorde hun, men der var noget anderledes ved at det var en kvinde, måske var fordi det havde været et forbudt område så længe at hun faktisk fandt tanken om mænd mindre tiltalende. Hun havde bare aldrig haft chancen efter hun var sluppet af med sin familie. Hun aldrig før følt sig mere fri end gjorde nu.
Hun bestemte selv og lige nu var hun glad for at hun selv bestemte for hun kunne ikke bære at være nød til at skulle afvise hende. Keeva var smuk og unik og havde det ikke været for hende var hun nok aldrig kommet ud af  skoven. Keeva var speciel og spænende hun var ikke som de kvinder hun havde siddet og sladret med. Hun sukkede svagt mærkede en bølge af nydelse glide igennem hendes krop og hun måtte slippe deres kys. Da stønnede kom ud af hende. Imens sitrede hendes krop og hun havde bøjet en smule i ryggen hvilket bare gjorde at deres kroppe kom endnu tættere. Det var så lang tid siden hun var kommet da hun færdig med at stønne lagde hun sig ned på jorden kiggede på hende med et flirtende smil " it was amazing, you´re are amazing" sagde hun og trak vejret en smule tungt. Hun lod svagt en hånd kærtegne Keevas kind. Hun kunne slet ikke forstå hvorfor nogen syntes dette var så forkert når det føltes så rigtigt.
Hun åndede svagt da hun var begyndt at få styr på sin vejrtrækning hendes krop var stadig meget sensitiv og følesom hun kiggede svagt på Keevas læber hun havde før været så akavet, men nu virkede det rart at være nøgen sammen med hende og hun var egentlig ligeglad med konsekvenserne ved at have gjort og om nogen fik det at vide ville hun ikke skamme sig over at føle som hun gjorde. Hun lagde sine hænder til siden og kom i tanke om at hun skulle holde sine skuldre i ro, men sket var sket og hun var faktisk ligeglad " I mean how could it be wrong it feels so great my parents will drop dead if they knew" sagde hun og kom til  at grine. Hun kunne heldigvis bestemme over sit eget liv nu hvem hun ville være sammen med.

Som de lå der ved breden, på den lille ø. Lå Keeva med den ene hånd under hovedet, som hun lænede sig med sin albue på jorden og kiggede på Helia med et lille smørret smil. Well let's them, like their opinion matters lød det fra Keeva og rejste sig op og strakte sig en smule før hun kiggede ned på Helia, let's get back fortalte hun og gik ned i vandet igen, til man kun kunne se hendes hoved.
Keeva kom op på hovedbreden til hvor de havde efterladt deres tøj og ved hjælp af sin slægts forbindelse til vand, var hun tør på næsten ingen tid. Da hun fjernede alt vand fra sin krop som var kommet fra søen og kastede den lille kugle vand væk, så vandet ramte nogle buske. Hun fik sit tøj på igen og lignede sig selv nu, dog uden krigsmaling som hun pakkede resten af tingene hun havde med, ind i sin lille pose og svingede den over skuldren.
Keeva ventede på at Helia var kommet over og selv fået tøj på igen, før hun gik hjemad. Da Helia var klar, kom de igen på landevejen som gik var lavet, så man kunne komme ind til den storeby, som alligevel lå et stykke væk fra landsbyen.
Landevejen var blevet lavet gennem skoven, og fulgte den store skov et godt stykke før man nåede skovens grænse og gik på et mere åbent område og med flere små huse som lå spredt rundt omkring vejen.
Da de kom tilbage og kom ind, sad Helga og nyttede endnu en sang for sig selv på gælisk, så Keeva var den eneste anden i huset som vidste hvad hun sang. Well, they ye two lassie have a good time? Spurgte hun med en del undertoner, eftersom at Helia havde et næsten helt afslappede ansigt. Kunne godt være Helia ikke lagde mærke til det, men Helias ansigtstræk var meget afslappende, som om hun havde fået slappet af, hvilket var hvad Helga indirekte hentød til.
Keeva sagde ikke noget, men satte sig og at spise noget tørrede kød og drikke noget vand, da hun faktisk var blevet tørstig af at slikke Helia i så lang tid.
Dog var det bare drilleri imod Helia, et lidt moderligt drilleri, men Helga fik dog tjekket Helias sår fra de to pile på skuldrene og  gav hende et nyhed hun nok havde ventet på i noget tid nu.
Good news dear, ye shoulders are fit enough for ye to travel again fortalte hun og gav Helia nogle rene forbindinger, bare for en sikkerhedsskyld, men hendes skuldre havde healede nok til at hun kunne tage hjem.
When ye ready, ma daughter can take ye to the city forklare helga med et varmt smil og fortsatte med at arbejde med nogle planter som hun skulle bruge til en mixtur hun var ved at lave.

Helia lagede og kiggede op i himmlen og smilede Keeva havde ret, hvad hendes familie syntes var ikke hendes problem mere ,det var ikke som hun skulle se dem igen. Hun rejste sig op som Keeva var svømmet tilbage og gjorde det samme. Det køllige vand omringede hendes krop som hun svømmede tilbage hun smilede ganske kort som kom op og tog sit tøj på som de gik havde hun ænsede hun stadig ikke  andet end Keeva turen føltes længere end den havde da de gik ud til søen. Hun kunne ikke stoppe med at smile. Hun følte sig afslappet og tilfreds. Hun lod Keeva føre og var selv en smule bag hende. De gyldne øjne kunne hun ikke fjerne det havde været så fantastisk det hele. Hun ville aldrig glemme hvad Keeva havde gjort for hende. Selvom det måske i starten ikke var med vijle så var hun  glad for at Keeva havde været der. Hun sukkede svagt ved tanken at det hele snart ville være slut og hun  anede ikke om hun ville se Keeva igen og det var uvisheden gjorde lidt ondt. dog ville Keeva altid have en plads imellem de få som hun kaldte for venner. Hun betragtede huset som de kom tilbage og smilede til Helga som de ind af døren. Helia havde ikke selv lagt mærke til hendes afslappede ydre. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og smilede kort havde ikke været fordi de havde delt noget sår intim som de havde gjort så var hun nok blevet ildrød hovedet, for hun hørte godt Helgas undertone kiggede svagt over på Keeva smilede, smilet var et normalt venligt smil for hun tænkte at hun heller måtte skrue en smule ned for det flirtende " it's was amazing" sagde hun kunne vel lige så godt lade være med at benægte det.

Helga vidste vidst allerede hvad de havde lavet, det gættede hun ihvertfald fordi der var den undertone. Hun betragtede Helga som tjekkede hendes sår. Det var gået så hurtigt nu kunne hun tage hjem, men for første gang i et stykke havde hun faktisk ikke lyst, men vidste at hun blev nød til det. Hun kunne ikke bære de skulle være et mål jo længere hun blev jo størrer chance var der for at det ville ske " it´s great news and thank you for everything you and your daughter did for me" sagde hun og vidste ikke helt hvad skulle gøre, men hun rakte ned imod Helgas hånd og gav den et forsigtigt klem hun var virkelig taknemlig. Hun lagde hovedet en anelse på skrå betragtede kort Helga arbejde " my dress where is it, and then i will leave after I had changed" sagde hun og glædede sig alligevel over at Keeva kunne følge hende. Turen ville tage et stykke tid og det altid rart med selskab. Hun skulle også have sin kappe med de var vigtige for hende især nu hvor vidste at hendes forældre havde sat en dusør på hende for at få hende tilbage. Hun blev nød til at skjule sig for der også andre end hende som var fare for hendes forældres nåde for det betød intet for dem om nogen hvis de fik hende tilbage.

Helga hentede Helias syede kjole, hvor de to revner havde været i skuldrene og med hendes kappe over armen, rakte hun Helia sit tøj med et moderligt smil. Keeva sad og passede sig selv, hun sad og skar i noget træ som begyndte at ligne en lille figur af et lille dyr. Mens Helia ville tage sin kjole og kappe på, var keeva smuttede ud til sin hest, for at gøre den klar til den lille tur som hende og Helia havde foran sig ind til byen.
Når Helia fik skiftede tøj til det hun havde på da hun mødte Keeva, stod Helga ude sammen med sin datter og ventede på Redwood kvinden ville komme ud til dem. Ud over at Helga havde syede Helias kjole, havde hun endda vaskede den og gjort den helt ren, som var den lige købt.
Når helia ville komme ud til dem, var Helga den første til at reagere og med nogle faste skridt, gav hun Helia et varmt knus.
Be careful ma dear, happy journy home sagde hun med Helia blev krammede, som var hun Helgas egen datter som skulle ind til den store by.
Take this sweetie, its a mixture I've made for ye, if ye ever get hurt again, pour a bit of that on it and it should help ye wound to help faster forklarede hun og gav Helia en lille mørkelilla flaske og lille læderpose til at have ting i.
Keeva stood og nussede sin hests snude og aede dens bakkekam og vendte sig mod Helia når hun ville gå hen til hende som tegn på hun var klar til at tage af sted.
Keeva smilede kækt til Helia og trak sin hest med sig som de forlod Helga ved hytten, som lige i udkanten af Lilypad Village, som lige lige op til skoven Helia havde været tæt på at dø.
Keeva bar sit normale jæger tøj med sin pelskappe over skuldrene med sit spyd i hånden. Hun havde sin krigsmaling på igen, da hun havde puttede det på mens hun ventede på Helia havde skiftede tøj.
Som hun lignede sig selv, kunne man se hendes jagtbue ligge helt stille på siden af sadlen med pilekoggeret hængende fast til sadlen. Der gik ikke lang tid før de kom ud af synes for Lilypad Village og var de eneste på den lille landevej som var lavede igennem skoven.
Et par enkle gange passerede de nogle enkel andre mennesker, fra Takumara slægten alle gange pånær en enkel gang, som faktisk var en Redwood, men han virkede til at have travlt, mumlede noget at han kom for sent til et møde.
Da de igen var alene kiggede Keeva på Helia lidt, hun lignede sig selv, dog det klædte hende at have den mere jægerligende kjole på, man kunne se alle hendes dejlige forme og hun skildte sig ikke ud.
Det var nåede Keeva havde lagt mærke til, da Helia havde sin mørkegrønnelige farvede kjole på, blev hun lagt mærke til, men lige så snart hun havde jagtkjolen på, lignede hun en som lige så godt kunne være en som boede i Lilypad Village.
Som de nærmede sig udkanten af landevejen til skoven, før de kom til marker og atter makrer, og så byen i udkanten af alle markerne. Folk de passerede kiggede lidt på det mystiske par som kom gående, Keeva som lignede en der var klar til krig og Helia som lignede en der skjulte noget.
Da de nærmede sig byens port, var det Takumaras port som de stod ved og det var her Keeva stoppede og vendte sig rundt imod Helia. Well try not to get ye self killed princess sagde hun og plantede sit spyds bund i jorden.
Vagterne var opmærksomme, de vidste udmærkede hvem Keeva var, da hun ofte kom på besøg i byens fængsel og ikke som gæst. Dog inden at Helia faktisk nåede at svare Keeva, blev hun trukket via hoften, ind til Keeva, så deres underliv var pressede mod hinanden. Og med sin dominerende bevægelse, mødtes deres læber en gang til, men det var ikke et blidt eller forsigtigt kys, som Helia havde givet Keeva ved søgen, men et hedt kys, fuldt af begær.
Da helia havde en kappe på, kunne ingen se at Keeva kærtegnede Helias røv som deres læber mødtes i hede kys i fuldt dagslys.
Keeva var ret så ligeglad hvor hun kyssede folk eller hvad folk tænkte om hende, hvis hun følte at hun ville kysse, gjorde hun det og denne gang følte hun for at smage Redwood prinsessen en sidste gang. Hun regnede nemlig ikke med at hun ville se kvinden igen når de skiltes veje.
Keeva slap Helias læber og kærtegnede hendes læber meget flirtende og svang op på sin hest og kiggede ned mod Redwood kvinden, take care princess og blinkede til hende og vendte sin hest rundt og travede langsomt tilbage af vejen de var gåede af.
Lidt efter lidt blev Keeva mindre og mindre i horizonten mod den store skov, til hun helt til sidst ikke kunne ses som hun forsvandt ind i skoven.

Hun  tog tøjet gik ind på værelset som hun før havde været inde på og kældte om, hun foldede tøjet hun havde lånt pænt sammen det var en  gammel vane hun havde fået, hendes forældre havde troet det var de få slaver som de havde tilbage som gjorde det for hende. Da hun syntes det var lagt pænt nok sammen tog hun sit eget på, det var rent og duftede frisk. Keevas mor havede vasket det. Ikke at hun havde behøvet det, men hun var taknemlig for at hun havde gjort det. Hun gik ud og blev fulgt af Keevas mor hun kiggede på flasken og smilede. Hun havde ikke fået noget af nogen længe og selvom det måske for nogen ikke var noget særligt var det for hende meget stort. Hun måtte knibe øjnene en smule sammen for ikke lade tårende trille " thank you, I will treasure it with all my heart" sagde hun og måtte indrømme at hun ville komme til savne Helga. Hun havde været så sød imod hende selvom Helia var en fremmede i deres hjem havde hun nærmst følt sig som en del af hjemmet. Denne følelse blev forstærket da kvinden gav hende et nærmest moderlig kram.
også det fik hende næsten til græde som stod, men hun havde alligevel styr de kommet ud endnu " I will miss you" sagde hun hviskende til Helga. Hun ville komme til at savne Helga lige så meget som hun kom til at savne Keeva. Havde det ikke været for dem var havnet i situation hun slet ikke turde stole på. Hun betragtede hende og smilede hun trak vejret dybt og trak kappens hætte op omkring hovedet. Hun vendte imod Helga som  og løftede hånden.

Som det gik sagde hun ikke meget, folk var omkring og hun glædede sig en smule til at komme hjem selvom det betød at hun skulle sige farvel. Hun puttede posen med flasken i en lomme. Hun betragtede svagt folk hun kunne se de havde travlt og til hendes held ænsede de hende ikke. Selv manden fra Redwood havde så med at komme til et møde at han ikke ænsede. Som de stod ved porten til Redhawke vendte sig om imod Keeva " again Thank you for everything, if yo ever find yourself in The Underground ask after Nellie shop I will be there" sagde hun skulle lige til vænne sig om for at finde den hun kom, men reagerede før Keeva trak hende ind til sig så de stod meget tæt op af hinanden. Da deres læber ramte hinanden gik der stød igennem hendes krop hun var næsten sikker på at dette ville være sidste gang at se hende, det smertede hende at vide dette sidste gang. Keeva var blevet en ven. Hun havde lukket for hende op. Hun mærkede Keevas hænder på hendes baller, men hun for optaget af Keevas læber at hun gjorde noget ved det.
Helia lod svagt en hånd glide henover Keevas hud en sidste gang inden hun lod stige op sin hest, som Keeva forsvandt begyndte hun at gå indgangen hun brugte. Hun nåede ikke  langt før en svag stemme brød tavsheden " sorry miss I have letter addressed to a Helia Rosebloom" sagde drengen. Hun vendte sig om imod den lille Nallias dreng. Hun smilede han var ikke særlig måske 6-7 år hun følte sig lige pludselig ret dårlig, men måske de havde sendt drengen for ikke at være fjendtlig imod hende. Hun satte sig på hug foran ham " what if I can help you to be free?" spurgte hun og  lod svagt og venligt en hånd glide igennem hans hår. Drengen kiggede over på byen og nikkede så.

Det var ikke fordi han havde noget tage tilbage til, han havde ingen familie de var døde, hun lod ham tage hans hånd og sammen gik de tilbage til Nellie og Bernard. Hun kunne dog ikke lade være med at tænke på Keeva. Hun havde sat noget igang i hende. Noget mere end bare et begær, men også et mørke. Hun kunne ikke bare lade som ingenting længere. Hun blev nød til kæmpe for det hun syntes var rigtigt, hvis betød at hun skulle dræbe sine egne for at gøre det klart for hendes forældre så gjorde hun det. Før havde hun da også planer, men de blevet forstærket af alt det som var sket. Det søde og uskyldige var fjernet. Hun blev nød til beskytte dem som ikke kunne selv. Hun måtte ikke tvivle mere.

// out: jeg starter gerne det nye emne hvis det er//