so.. i took you're food.. what will ya do about it? ( Keeva )

omgivelser: dybt inde i The Lily Forest, nær en kilde, med en lille lejer, med diverse ting fra en jæger, stille omgivelser, let brisen, dog ret koldt, omkring de 0 til 2 grader, frost i græsset, gråt vejr, og bare øv vejr.

beklædning: små tykke frost bukser, kamp støvler, og en tyk sort trøje med lange ærmer, en hue på, og et tørklæde for ansigtet, fingerløse handsker på, forude en normal dolk i støvlen, i stål, bladet er ca 15 cm, med et håndtag i træ.

Loki var taget med på en opgave, for en forsker fra Crawfords, i The Lily Forest, som gik på jagt efter forskelige dyr, han var ikke latterlig interesseredet i hvilke, han fulgte bare med for og slæbe det kød de ville have, og de trofæer, jægerne ville have, og da han var en solid mand, var han ret godt set til jobbet, og det gav en procent del af udbyttet, som han kunne få med hjem og spise, så han var nu tilfreds med det, trods det dårlige vejr, han fortsatte i jævnt tempo med jægerne, uden og skræmme bytte væk, det gik stille og roligt, intet vildt og voldsomt den dag, han bøjedet fingrene let, for og få ledende til og give sig i sine let gigt plaget fingre, og fortsatte så da ud af, der var en okay stor flok jægere, som han fulgtes med, for at kigge op, dagen var næsten færdig for jægerne, som til sidst så tilfredse ud, og bad ham aflevere det han bar, som de fordelte imellem sig, og de så roligt på ham, for og grine og gå deres vej, uden og betale, som fik Loki til og bande, han kunne alligevel ikke vinde over dem, så han's svar var og løfte en ret stor kampe sten op, og kaste den ned i jorden, ikke meget større end en basketbold, for så at bevæge sig i den modsatte retning, rasened, sidste gang han hjalp dem.. de sku nok komme til og betale, men han's knurrendet mave sagde noget modsat, så han gik fortsat væk, i håb om og komme ud af skoven.

han fortsatte i noget tid, for og mærke sulten gnave i sig, og han bandede vredt for sig selv, for og sparke til en træstamme, ikke meget større end et mande lår, for bare og snuble da den blev rykket, og han brummedet bare endnu mere surt for sig selv, for at rejse sig og gå videre, indtil han kunne lugte røg, som fik ham til og undre sig, var han gået i ring om sig selv? han begyndte forsigtet og bevæge sig frem, lydløst, og stille, som en jæger selv, trods han ikke ku bruge våben, så ville han måske ku dræbe dem, og tage deres mad, som de havde snydt ham fra, for og stille snige sig frem, men for at opdage det kun var en bitte lejer, for en eller to personer, som fik ham til og undre sig, men da han kunne lugte mad, sneg han sig frem, så sig omkring over det hele, tydeligt på vagt, og med forhøjedet sanser, for at komme frem til lejren, uden og se nogen, for at hapstre noget mad, i form af kød og vinter løg, og andre ting, som han spiste lidt for hurtigt, men han var sulten, og sådan et måltid havde han ikke set længe, dog blev han helt stille, da han syntes han havde hørt et eller andet, vinden? han var ikke dum, og kiggedet sig forsigtigt omkring, han lyttedet roligt, han vidste da var noget der ude nu, han havde ikke hørt forkert, eller havde han? han lagde en dyrekølle fra sig, og kiggedet sig vagtsomt omkring, da var noget, eller nogen.

Skoven var stille, som om den holdt vejret og lyttede til jægerne og Loki og derefter Loki bande og svovle som han fandt den lille lejer helt for sig selv. Ikke en lyd kunne høres andet end en pludselig buestreg som blev trukkede tilbage og en ung kvindelig stemme. One wrong move and I'll give ye a third eye, dull-eye lød det truende med en hæftig skotsk accent fra kvinden bag Loki.
Keeva havde hørt denne slægtløse mands stemme langt før han nærmede sig hendes lejer, ikke at det krævede super hørelse, da han havde været ret højlyt som han bandede som bare fanden.
Hun stod langt nok på afstand, at det ville være umuligt for kødtyven at få fat på hende uden at få en pil i hovedet, og dø på stedet. Drop ma meat and slowly move ye arse away from it kommenderede hun til manden på knæ med hendes kød i sin hånd.
Keeva bar sit sædvanlige jæger tøj på dog uden sin pels kappe, da den lå i lejeren, hun bar sit krigsmaling som var halv tykke streger som gik over ansigtet samt sort mascara omkring øjne, da det fremhævede hendes øjne meget mere.
En pil fløj forbi ørede på Loki, da Keeva mente han var for langsomt og sat lyn hurtigt en pil for buestregen igen, klar til at affyre og dræbe hvis det kom til at manden foran sig, gjorde noget dumt.
Who are ye and what give ye right to take ma meat? Spurgte hun seriøst, og var ikke bange for at dræbe manden, som sad og gnaskede på hendes kød!
Kød hun havde brugt times tid på at fange og slagte, det var ikke nemt at fange den hjort, da den havde prøvede at angribe hende, da hun kød den i skuldren, men fik den dog dræbt til sidst. Ikke nok med det, men hun måtte slæve den tilbage til sin lejere.

Han vidste da var nogen, da hanhørte den unge kvindelige stemme, som også lød truende med skotsk accent, hvilket han brød sig mindre om, de skotter var sku nogle hidsige bæster, han sad helt stille på knæ, for ikke og tirre kvinden yderligere, nu var han sku i knibe, igen.
han burde have været mere stille, men det lå ikke til han's natur, han var parat til og dø, og tage med Fenris til valhalla, var hun parat til og kampe, imod en mand hvis eneste formål var døden?.
Han sad ventende, for og høre hvad han skulle gøre, uden og svare, så lagde han kødet fra sig, og trådte væk langsomt, for og sætte sig på knæ, med hænderne oppe, forude at opdage kvinden, han studerede hende tæt, en hård satan, kunne han se, som han ikke skulle undervurdere, han havde set pilen, og mærkede en sved perle løbe ned af panden, til kinden, han var parat til og dø, men ville ikke ligge i timevis og forbløde som en vatnisse.
han så roligt på hende, ved hende's spørgsmål, og han svarede roligt ''hunger'' han sagde ikke mere, fordi han vidste hun ville være ligeglad, og han sagde så roligt ''have you ever been so weak, that the only thing you can do, to get foot, is beating people, for the rich's entertainment? when the only thing that matters, is how many bones you can break on youre oppoment, in a fight? when you get so few coins, that you barely can survive, so you sell yourself, just to get pissed in the face, and left in the wilds?'' han stirrede vredt på hende, stadig med hænderne oppe, sammenbidt kæbe, og de tykke arm muskler, da spændte hårdt i raseri, bag den stramme trøje, da markedet de kraftige muskler.
han så roligt på hende, da han's hardene by battle begyndte og tage over han's sind, så han blev mere beredt, og han sagde nu truende ''if you will drop the bow, and give me a fair fight, is you kill me, it do for the meat, or if you defeat me, you can command me as you will.. but.. if i win.. i go free of charge for the meat..'' han stirrede roligt på hende, for og fjerne armene og rejse sig op, og stille sig kamp beredt med hænderne og benene.

// https://www.youtube.com/watch?v=mJ-wMQFSgk0 video så du har en fornemmelse af min karakter's kamp evner, da er dog musik på, så den må du lige slå fra, hvis du ikke vil høre sangen

Keeva sagde intet under hans lille tale og et øjnbryn hævede sig, I don't care about ye bloody sad story, ye took ma meat, ye have te pay lød det koldt, hun var fuldstændig ligeglad med hvor trist og søgerlig hans historie var, han tog hendes kød, ingen tager hendes kød uden at få lov!
Dog kunne Keeva aldrig sige nej til en udfordring og han virkede så sikker på sig selv at det kunne være sjovt at banke lidt tænder ud på den slægtløse galoot foran hende.
Keeva løsnede langsomt grebet omkring buestregen og sænkede buen lidt for så pludselig at hæve den igen og slap strengen så pilen fløj mod Lokis ansigt. Dog pilen ramte aldrig hans hoved men fløj ved siden af og satte sig fast i en træstramme bag ham med et lille 'tunk!* lyd.
Keeva lagde buen fra sig og kiggede på bulldoggen foran sig, som han dog pustede sig op og klar til kamp, det var næsten for sjovt det her og susede af kamp ramte hende. Et djævelsk smil formede sig på Keevas læber som en hård vandkugle blev sendt med lynende fart ind i ansigtede på Loki og før han viste af det, blev han fællede med en form for grene lavede helt ud af vand som var snorede omkring hans ben, så han faldt så lang han var.
Keeva gik henimod den tvungede kødtyv og mens hun nærmede sig Loki, var der vandgrene som snorede sig omkring hans arme. Han lå spændt fast som var han fangede i en kælder på et bord med kæder omkring hans ben og arme, uden at kunne gøre noget som helst.
Keeva stod og kiggede ned på den muskuløse mand som ærligtalt havde troede Keeva ville kæmpe ærligt, han kender tydeligvis ikke reglerne i naturen.
Keeva trak en dolk fra sin skede bag på, ved sit bælte og satte sig på knæ ved siden af Loki, never steal from me dulleye sagde hun truende og førte spidsen af sin dolk på det venstre bryst på Loki og skar langsomt skråt ned af brysten og gennem den stramme trøje, hvilket var barnemad for dolken at skære igennem.
Keeva hev dolken til sig igen og kiggede på en fin lille linje blod på det yderste af det skarpe af dolken, som hun studerede blodet.
Keeva begyndte så at slikke blodet af den ene side af bladet på dolken og smilede dyrisk til Loki og rejste sig op, I'm gonna give ye sorry arse a chance, prove ye can kill a michty grizzly bear and I won't kill ye forklarede hun og slap vandgrebet om Loki så han nu kunne bevæge sine lemmer igen, dog våde.
Keeva gik hen og tog sin bue igen og gik ind i lejeren igen for at ligge buen på den rigtige plads, hvorimod hun tog sit spyd og vendte sig mod madtyven og ventede på ham at lette røven og komme af sted.

Loki så roligt på den smukke kvinde, han klukkede ved kulden i hende's stemme, og sagde roligt ''i know you don't care, but now you have a reason for i took the meat, and i know i have to pay, i will, but such cold with such a lovely lady, military? or home trained? militia? or just a beauty of a hunter?'' han så roligt, vagtsom, men han virkede til og more sig.
Han stod stadig kamp beredt, med sine muskler spændt, men da pilen fløj imod ham, reagerede han ved og træde til side, og storme imod kvinden, med en ubehalig hast, dog for at blive ramt i ansigtet af en vandkugle, så han snubledet med et brag fra sine 100 kilo i nogle grene, da knagede utilfreds, dog bemærkede han at han ikke kunne bevæge sine ben, også på han's arme, og han bandedet stygt, for at kæmpe for og komme fri, så hver en muskel var spændt, sled og hev i arme og ben, da han i forvejen ikke brød sig om vand, han klukkede muntert og sagde roligt ''well.. you got me there, Beauty'' han så roligt på hende, han virkede dog utilpas ved kniven, og bed sig i læben, han ku mærke det kolde stål, og det da endelig skete i han's hoved var, hvor ærgeligt det var at han's trøje blev ødelagt, det var ikke fordi han havde oceaner af tøj just, for og mærke kniven forlade sin hud, og kiggede på damen i nysgerrighed, han så hende studere han's blod, for og spørge roligt ''it's my blod that interesting?''
Han så hende slikke blodet af, for og smile til ham, nu blev han lidt usikker, ville hun spise ham? men ved hende's ord, så han lidt på hende, for og brøle af latter ''so what do you want me to do? beat the bloody grizzly bear to death? all i got is a little knife in my boot'' han klukkede muntert, det ku være sjovt, dog da han kunne bevæge sig, sprang han på benene, for at ryste sine arme og ben, for og tørre dem lidt ,ikke fordi det var varmt.
Han så hende gå over og hente et spyd, for og kigge ventende tilbage, han trak på skuldrendet, og begyndte og gå ud i skoven, for og se om hun fulgte med, anede alligevel ikke hvor de skulle hen.

Han gik da ud af, for og kigge efter en bjørn, vidste ikke om tøsen fulgte med eller ej, hvis hun gjorde, gik han bare og nynnedet for sig selv, for at stoppe til sidst, og han sagde roligt ''do you live here in The Lily Forest, Beauty? or in the little village nearby? and where are we suppose to find a grizzly bear? you are the hunter here, i ain't, im just the stupid potato head, suppose to kill a bloody grizzly bear'' han trak op skuldrendet, og tog sig til såret hun havde skåret i han's bryst, men han glædet sig, ku være spændende og kæmpe imod andet end mennesker, men lige en bjørn? arg, nå ja, han levede for at dø, og han klukkedet for sig selv ved tanken.
når hun havde fundet en bjørn til ham, så ville han se på hende, og smile muntert, for og trække sin dolk, svinge den rundt i hånden, så bladet pegede nedad i forhold til hånden, og stille bevæge sig afsted, imod bjørnen's hule, i håb om og kunne tage den på overraskelse, han vendte sig kort imod hende, for og blinke til hende, som den charme trold han var, og bevægede sig ind i hulen.

da ville gå flere minutter, før lyden af tramp i fart kunne høres, og lyden af en brølende bjørn, da bestemt ikke var glad, og Loki kom stormende ud for og brøle ''i stabbed the bear in the neck, it did not die! and now it's fucking pist!'' en stor brun pelset bjørn kom brølende ud, med blod på den højre side af halsen, som ku ses i pelsen, og da var blod på Loki's dolk, han stoppedet dog op, da han var kommet over til damen, for og kigge på hende, for så at løbe imod bjørnen med sin dolk, brøledet tilbage som en gal ulv, for at dukke sig for bjørnen's kæber, stikke den i ansigtet, og lave rullefald, for at undgå nogle skarpe klør, han sprang på benene, og løb imod bjørnen imod, som havde stillet sig på to ben, og slog efter ham, for at dukke sig igen, og stikke den 2 gange i maven, og løbe væk igen, nogle ville sige det var det glade vanvid, han slog også bjørnen, sparkedet den, en enkel gang nikkedet han bjørnen en skalle på snuden, men var dog ved og blive lettere træt, så han undgik ikke slaget, da han var fokuseret på den's tænder.
kampen fortsatte, dog kom da et brøl fra Loki, da bjørnen ramte ham, og trak sine klør hen af han's brystkasse, så han blev slået omkuld.
Loki mærkedet blodet løbe, det gjorde ondt, han rejste sig dog igen, for og undersøge sin trøje, som var ødelagt, og i raseri, flået han den af, for og storme imod bjørnen, blødende fra brystet, hvor et tydeligt sår fra bjørne poten, ku ses, og han sprang op på bjørnen's ryg, ved og løbe rundt om det langsommere væsen, og begyndte og hakke løst i halsen på den, i rent og skær raseri.
bjørnen brøledet igen, og stillede sig på 2 ben, imens den prøvede og få Loki af, han fortsatte med og hakke løst, for til sidst og ramme noget, så blodet løb for alvor fra bjørnen, en arie, mere held end forstand, for at hoppe ned, da bjørnen væltedet ned på ryggen, og lå stille.
Han så på Beauty, for og smile, trods smerten i han's bryst, hvis hun havde hjulpet, ville han nikke til hende, ville han også gøre hvis hun ikke hjalp ham, og han sagde roligt ''there is you're bear, happy now? i lost my bloody shirt.. and im bleeding'' han brummedet for og gå over til sin ødelagte trøje, og skære den i stykker, og binde det om sin brystkasse, han tørredet sin dolk af i kludendet, og så afventeden på hende, han's gråmatte øjne strålede af kamp begær, og smerte, men han virkede ualmindelig idiotisk glad for sig selv, for at sætte sig ned på jorden, ved siden af Beauty.

// jeg håber dette var okai, tænkte jeg ville ligesom lægge mere i emnet, så da kom mere til det, men om Keeva hjælper ham eller ej, er op til dig

Keeva fulgte Loki med sin bue og pile i sit kogger og holdte øje med både Loki og omgivelserne som de bevægede sig dybere ind i bjørne territorium. Keeva svarede ikke Lokis spørgsmål, men rulede bare sine øjne af hans 'beauty' kælenavn han gav hende.
Der gik ikke lang tid før de nåede til hvad lignede en hule en bjørn ville bo i og Keeva kiggede på Loki, som et 'hvad venter du på?' og satte sig ved et træ og ventede på at Loki havde dræbt bæstet.
Først da et alt for velkendt rasende bjørnebrøl lød, hvor lige efter kom en stormede Loki ud af bjørnens hule, efterfuldt af selve bjørnen.
Det var en smuk bjørn, flot skind, stor og magtful, ikke en man burde lege med og tro man bare kunne tage ud med lethed. Det var præcis det som Keeva faktisk havde bestemt Loki skulle gøre, sjovt nok.
Keeva stod halvt lændede op af sit spyd som hun stod som tilskuer og så på hvordan Loki kæmpede for sit liv og overlevelse, da bjørnen ikke ligefrem gjorde det let for ham at dræbe den.
Dog da han i sidste ende fik den nedlagt med sin lille sølle kniv som han havde haft i sin sko, reagerede Keeva endelig og gik hen til den dræbte bjørn og med én hånd om sit spyd, undersøgte hun bjørnens pels, mange knivhuller i den smukke pels, ville give den en mindre pris. Dull, imprecise kill, but that is to be expacted by a buffoon such as yourself, you've ruined the bears pelt forklare hun og rejste sig op og kiggede først rigtig nu på Loki med sine klare havblå øjne som blev forstærkede af sin mascara og eyeliner, så hendes øjne var tydelige at se.
Don't just stand there, grab the bear and pull it back to my camp kommenderede hun og begyndte at gå imod sin lejer.
Hun havde ingen grund til at skulle vente på ham, han måtte følge med eller falde bagud og komme når han kom.
Keeva kom tilbage til sin lejer, hvilket ikke ligefrem var i skjul for folk i nærheden, så Loki ville sagens kunne finde tilbage igen med bjørnen.
Keeva smed kødet Loki havde ødelagt med sin tyvagtig sulten mund væk og begyndte at lave en hærdning af resterne af køden fra hjorten, inden kødet ville blive dårligt, så det kunne blive konservede og holdt frisk til hun kom hjem.
Måden hun gjorder det, var at salte kødet og putte det i store poser mens hun stegede noget kød for spisning, inden hun ville smutte hjem.
Hun havde været en smule imponerede over Lokis vedvar i at færdiggøre drabet på bjørnen, men så igen, så ville hun slå ham ihjel, så det kom nok ikke så meget bag på hende alligevel at brødet af en mand, gerne ville beholde sit liv, det ville de fleste hvert fald.

Loki vidste ikke helt hvad han skulle stille op med jægeren, da fulgte med ham, han var ikke rigtig nervøs, eller jo, var han nok, men ellers kunne han dø en god død, og komme til Valhalla, så han fandt det endelig morsomt, for og grine stille for sig selv, imens han gik med Jægeren, dog skævede han til hende da hun rullede med øjnene og han klukkede roligt ved det, for og blinke til hende.
Loki så roligt på bjørnen's hule, for og skæve til jægeren, bemærkede hende's blik, for og nikke så, og gå ind i hulen, stille som en ninja, eller hvad man sku kalde en 188, 100 kilo gut, da ikke ku stjæle slik fra et barn, uden og blive opdaget, og han klukkede ved tanken, ham? ninja? så havde fanden været løst.
Han var ikke sikker på hvordan det skulle ende, men han fik dog klaret og dræbe bjørnen, og han ku mærke det dunkede i brystet fra klørene, men han tog sig ikke synderligt af det, udover at tage sin trøje med, som var ødelagt, og tørre dolken af i sin trøje, for og stikke den i støvlen igen.
Han skævede til jægeren, da roligt stod og så på ham, og han løftede armene i en hvad-så-nu gestus, for og lytte til hende's ord, og han svarede roligt, imens han lagde hovedet på skrå, for og kigge på hende.

''i just killed a bear, with knife, fist, and a foot, so what did you expect? im not a trained hunter, im a cage fighter? but then i can take the bears pelt, and make it to a sleeping bag? i kinda need one, in the cold times and you can take the meat?''

han så roligt på hende, for og møde hende's øjne, med sine rolige, tomme grå øjne, hvis skær i dem, vidnede om noget farligt, dog så han roligt væk, og nikkede ved hende's ord, for og gribe fat i bjørnen, og begynde og trække den imod lejren.

Han kom til lejren, for og smide den døde bjørn ved siden af jægeren, dog uden og smide den ned i noget, for og gå over til søen, for og smide trøjen, så han stod i bar overkrop, og vaskedet sit sår, for og rive strimler af resterne af han's uld trøje, for og forbinde sit sår, og tog så sin undertrøje på igen, han gik over til jægeren, for og sætte sig ved bålet, og varme sig ved det, han sagde ikke noget til hende, udover han holdt et vågent øje med hende, for til sidst og spørge roligt.

''you need help with anything? i don't know much about hunting, but you can maybe teach me a thing or two, and get help at the same time?''

han lød helt rolig, imens han så ind i ilden, for og skæve til hende med sine tomme, grå øjne, med skæret af ilden i dem, for og hamre armene imod sin krop, for bedre og få varmen, dog tog han sin hue på hovedet igen, for og lægge benene sammen under sig, så han sad i skrædder stilling på jorden, afventende jægeren's ord.