✽ If you want me to focus. Bring food! (Malou)

✽

Tid: Eftermiddag-ish
Sted: The Underground ikke langt fra The Cube
Omgivelser: Mere eller mindre ingenting.
Påklædning: Beskrevet.
Tag: @Malou

✽

Lyden af en nynnen kunne høres på afstand fra den unge slægtløse gut, som som sædvanligt spankulerede omkring i the The Underground. Det var jo trods alt hans hjem. Han havde før boet oppe hvor himlen var en del af hverdagen og hvor man ikke langsomt svandt ind og blev til en omvandrende zombie. - Men han savnede det ikke, det han lavede hernede var meget mere værd end den tid han havde brugt deroppe. Det var dog ikke fordi han aldrig kom udenfor, det skete bare sjældent og kun hvis han havde et egentlig gøremål. Desuden gemte der sig stadig en rejse lyst i ham og det gjorde at han også af og til var ude for at opleve de andre områder af landet end kun hernede - men dette var afhængig af travlhed eller om han var alene eller ej.

Han lod blikket glide rundt, den nynnende lyd forsvandt et øjeblik og blev erstattet af lyden af de mørke støvler han slæbte afsted på den ujævne underlag. Temperaturen var hernede ikke som oppe på landjorden, eller hvad man valgte at kalde det - en smule køligt på nuværende tidspunkt dog alligevel - Hvilket var grunden til at Kubo faktisk havde valgt at have jakke på i dag. Sammensat med et par hullede bukser.
Tankerne var alle steder på en gang. Inde ude, oppe og nede. Selv endda helt i baner de ikke burde. Men sådan var det typisk når man gik rundt alene i de mørke gange hernede. Opmærksom på hvad eller hvem man stødte på var nok mere noget han burde yde sit overskud til, men det var simpelthen ikke en mulighed. Ikke for Kubo - det var spild af tid at bekymre sig. Det kunne han jo sagtens prale med at mene - også selvom det slet ikke altid helt var sådan han kunne overtale sig selv til at tænke. Han bekymrede sig selvfølgelig også - men svært for ham at indrømme. Dog var det heller ikke bekymringer der fyldte hans hoved lige nu - nej egentlig var hans tanker mest på den frokost der ventede ham når han kom hjem. Håbede han, nogen gange var han jo altså nødt til at lave den selv - lige meget hvor lidt lysten så var til det. Han var ikke perfekt i et køkken, tværtimod havde han for vane at gøre alting meget værre end overhovedet burde være muligt.

" Why can't I just - be a little magical, and poof.. food.. " mumlede han lidt og stoppede op, for at lade blikket glide rundt - næsten hjemme. Men ikke mange kendte vejen til hvor han boede og han havde ikke i sinde at lade alt for mange finde ud af det, så det var en god ting lige at tjekke om der var fri bane til at smutte afsted. Dog gik han helt i stå i sin egentlige plan om at fortsætte, da han synes ikke at være alene længere. Det var ellers ikke tit der var mange andre i dette område af The Underground - ikke af nogen speciel årsag - det var bare mindre befærdet end så mange andre steder hernede. Desuden var tidspunktet heller ikke det mest vågne tidspunkt på døgnet. Det var altid mere larmene og myldrene om aftenen. Sikkert fordi mange uden et sted at bo søgte herned når mørket faldt på og fandt sine kroge at sove i. Så var man også sikker på ikke at blive oversvømmet af en regnbye midt i sin skønhedsøvn - hvor skønne folk så end blev af det.

" Jeez.. " Mumlede han kort i chok over den pludselige - knap så dårlige forstyrrelse. Det var svært at fjerne blikket fra mørket da det blev skabt af et par hænder foran hans øjne. Han kunne ikke helt lade være med at smile over det og lod sine egne hænder smutte op til hendes for at kunne flytte dem. Han var nemlig ikke i tvivl om hvem det var så snart han havde hørt hendes stemme. " Mal.. It's dangerouns sneaking up on people like that.. " Sagde han så bare drillende med et lille grin og vendte rundt så snart han havde synet med sig igen.
" I mean - people like me, I could zap you and then this food get together would be left end flames.. Which by the way would be the saddest thing ever. Besides killing a kitten - but then again, who would do that? " Han rynkede panden lidt men rystede så bare lidt på hovedet. Det tog ham lige et par sekunder at famle vejen tilbage på hendes spørgsmål.

" Well food - I'm totally ready for food, my treat though. If you cook ofcourse. Lets be honest, I'm way to lazy and starving to go out and find something right now. And if I remember correctly there's still plenty of food at my place to make something. Hopefully delicous. " Han trak kort lidt på den ene skulder og var slet ikke i tvivl om om Malou egentlig kunne lave mad - det gik han bare ud fra at hun kunne.
" That ofcourse only if you want to - I could probably tame my hunger and we could go find something somewhere.. But we're so close.. And I mean, sooo close. " Han nikkede nogle gange før han sendte hende et smil. Det var mest fristende at tage hjem og finde mad - men på den anden side lød mad udefra faktisk heller ikke helt forfærdeligt.
" Hnnnng.. You know what.. Actually - you don't have a choice.. Come on! " Sagde han så bare et meget kort øjeblik efter og greb Malous hånd for at trække hende med sig. Nærmest som at gå direkte igennem muren - gik de igennem en skjult passage i muren som kun var til at se hvis man faktisk vidste at den var der. Kubo havde dog oplevet at tage fejl en del gange selv og var faret vild hernede - men han havde efterhånden været her så længe at det ligesom bare lå i ham hvor han skulle gå hen.
" So - tell me, how are you? What are you doing down here? " han rettede blikket lidt mod hende mens han spadserede afsted, stadig uden at slippe hendes hånd.