Dreams and Deliberations - Alexei (xxx)

Efter hun havde drejet sig i en vinkel tilbage mod ham, blev nogle bløde kys udvekslet. Der var noget fængslende, men også frigørende over følelsen af hans varme mund mod hendes egen, men Elena vidste også at deres fravær, ville føles urimeligt. Det var utroligt hvor meget man kunne savne og mangle noget, man havde levet så mange år foruden.

Bliv hos mig havde han snart sagt. Den slægtsløse kvindes første indskydelse var at gengælde det med et selvfølgelig, så hvordan hun overhovedet formåede at overhøre impulsen, anede hun ikke. Der var en kompleksitet i det han bad hende om. For Elena vidste, at Alexei havde sine pligter, om end hun aldrig kunne forestille sig hvor tunge de måtte føles om hans skuldre. Uanset hvordan han betragtede hende, kunne det næppe smitte positivt af på ham, at han havde delte sine frie timer med en slægtsløs, som tilmed havde været en slave af hans hus. Naturligvis behøvede ingen vide noget, men hvor længe kunne en konge bevare en hemmelighed?

Samtidig kunne hun heller ikke ignorere hans ønsker, selvom hun havde været så vant til at vende ryggen til sine egne. Hun havde lyst til at blive hos ham, men i hvilken udstrækning, vidste hun ikke. For der måtte være mange timer hvor han ikke kunne være her, og hun ville heller ikke have, at han nogensinde skulle føle, at han ikke kunne bede hende gå, skulle han gennem udforskningen af dem indsé, at deres kærlighed var ubestridt, men ikke romantisk.

Før hun svarede han, besluttede hun sig for at vende sin stilling helt i vandet. Hun var varsom, da hun vendte sig i karret, således at hun kunne sidde over hans lår - ganske nær hans skød, uden at placere sig dér med det samme. Hænderne foldede sig bag hans nakke, men kun efter, at hun lige havde skubbet noget af hans halvkorte hår væk fra panden.

“Jeg må have et formål i dagstimerne,” fortalte hun ham så, hvilket ikke var et definitivt nej. Hun havde brug for at gøre nytte, da hun i ensomheden nemt blev opslugt af sine egne tanker. Det ville være ulideligt bare at sidde og vente på at han kom hjem. Ja, selvom hendes arbejde i Groundstone også kunne være temmelig ulideligt. For der var så mange der ikke ville hjælpes af en slægtsløs, selvom man skulle tro at folk var mere tolerante i de områder. Flere gange, havde Elena brugt sine evner til at overføre deres skader, blot så hun kunne læge dem på sig selv i stedet.

“Men…” Hun fugtede læberne og nussede ham i nakken med fingrene, mens et tankefuldt udtryk samlede sig i blikket, “Jeg vil gerne være hos dig, når dine gøremål tillader det. Og når du ønsker det.”

Da han havde ladet ordene slippe over sine læber, trak han sit ansigt en smule væk fra hendes, så han nervøst kunne betragte hendes reaktion og afvente hendes svar på hans bøn. Hun svarede ikke med det samme, men det kunne han næppe bebrejde hende, idet han jo straks selv havde indset, hvor komplekst alt dét, der lå bag den ene sætning, var.

Hun begyndte at bevæge sig, og han forsøgte bare at efterkomme hende, selvom noget i ham frygtede, at han lige havde fået hende til at ombestemme sig omkring at udforske dem. Måske havde han bedt om for meget, for hurtigt. Hun havde trods alt før vist sig at være en 'flight risk' efter intense udvekslinger mellem de to. Anden gang var naturligvis ude af hendes hænder på den mest forfærdelige vis, men første gang havde hun bestemt undgået ham. Og på det tidspunkt havde der ikke engang været lige så meget på spil som nu, efter alle aftenens hændelser.

Han fik samlet sine ben og strakt dem ud, så hun kunne sætte sig på hans lår, som hun også endte med. Han tog en ekstra indånding, både fordi hun ikke havde bevæget sig for at forlade badet og ham; men også fordi hun pludselig kom meget tæt på hans skød, hvor spændingen ikke var aftaget endnu. Hun fjernede nogle hår fra hans pande, hvilket blev gjort mere effektivt af hendes våde hænder. Så mærkede han hænderne mod sin nakke, og han lænede sig en smule mod dem og den følelse af tryghed, de syntes at give ham.

Da hun endelig brød den afventende stilhed, nikkede han forstående. Han havde trods alt ikke forventet andet. Han havde allerede affundet sig med dette, om end han ikke var videre begejstret for den risikable natur af hendes beskæftigelse. Han beundrede hende så meget for hendes godhed og ønske om at hjælpe, men han frygtede samtidigt, at dette ville bringe hende i farefulde situationer. Han ville dog, som han tidligere på aften havde sagt, forsøge at lægge sine reservationer til side, mens han stille planlagde, hvordan han bedst og mest diskret kunne sørge for hendes sikkerhed i de flittige dagtimer.

Hun begyndte at sige noget mere, og han lukkede et stille suk ud ved følelsen af hendes fingre, der nussede ham i nakken. Han betragtede hendes tankefulde udtryk, der sikkert blev afspejlet i hans eget ligeså. Da hun havde færdiggjort sin tilføjelse, bredte et stort smil sig på hans læber. Han lukkede endda en lille latter ud, fordi hun stadig ikke syntes at forstå, at han ønskede hendes nærvær hele tiden, hvis han kunne få det.

"Jeg ønsker altid at have dig nær, Elena." Han lod sin ene hånd finde hendes talje, mens den anden viklede sig en smule ind i hendes egne nakkehår. Så lukkede han afstanden mellem deres læber og gav hende et passioneret, men ikke alt for langvarigt, kys. Han tog en indånding efter at have trukket sine læber til sig igen og lænede blidt sin pande mod hendes.

"Jeg forstår godt, at du vil tilbringe dine dage i Groundstone, men jeg håber, at du vil tilbringe dine nætter med mig. Intet vil gøre mig gladere, end hvis du er det sidste, jeg ser om aftenen, og det første jeg ser om morgenen." Han havde altid syntes, at den slags erklæringer i bøger var en smule latterlige, men nu var ordene kommet ud ganske naturligt, fordi han mente dem helt og holdent. Det var sådan, han havde det.

Det føltes langt mere intimt, at sidde sådan med ham. Elena havde i virkeligheden blot mærket et behov for at se ind i hans øjne og møde dem ligepå, men indså snart, at hendes stilling over ham, bragte dem tættere på en helt anden måde. Lænede hun sig blot en anelse længere frem, ville hendes overkrop kollidere med hans. For nu, blev hun dog hvor hun var, så hun kunne aflæse hans udtryk og respons på hendes ord.

Hun ønskede ikke, at skabe mere distance mellem dem igen. Alligevel havde hun banket på hans soveværelsesdør for netop at etablere afstand, så han kunne få rum og plads til at passe på langt flere, end hende. Noget havde forandret sig. Ikke kun ved at være intim med ham, men også ved, at de havde udvekslet ord om deres kærlighed til hinanden. I virkeligheden var det hendes egne stærke følelser for Alexei, der gang på gang havde fortalt hende, at det bedste for ham var at stikke af. Men nu… nu vidste hun, at det næsten gjorde ham mere ondt når hun forlod ham. Hvorfor skulle de begge lide under savnet? Hvem gavnede det så?

Fingrene bevægede sig tættere ind i hans nakkehår, mens hun tænkte over hvordan en hverdag for dem kunne hænge sammen. Dem. Bare at tænke på dét ord, fik hende til at mærke en forunderlig varme indeni. Hun huskede samme håbefuldhed fra sin tid som slave i hans husholdning, efter han havde pustet til en svag gnist af selvværd i hende. Utroligt hvordan dét håb var blevet blæst væk i tiden der fulgte...

Det store smil og den efterfølgende latter han overlod hende til nu, fik hende til selv at trække på mundvigene, selvom bevægelsen var subtil og præget af den her svage nervøsitet omkring hvad det næste han ville sige, måtte være. For måske havde hendes bemærkning været fjollet...
Ordene fra ham var dog nogle af de bedste hun kunne høre i scenariet, og de føltes dejligt forseglede af det bløde, dvælende kys og den varme pande mod hendes egen. Hendes smil blev større.

"Mener du det?" spurgte hun, nærmest åndeløst og uden helt at kunne få smilet væk. Øjnene lukkede sig og panden vedblev mod hans for en stund.

"Er du helt sikker, Alexei? Jeg mener... folk kan se mig gå herind hver aften. Er det... er det okay?"

Han syntes at mærke lidt af den samme nervøsitet i hende, som han selv havde følt, da han ventede på hendes svar. Måske kunne ingen af dem helt endnu tro på, at de rent faktisk befandt sig i denne situation, og at de faktisk gengældte hinandens følelser. Han frygtede i hvert fald, at det var for godt til at være sandt. Det kunne også være en grund til, at han følte et behov for at røre hende på den ene eller anden måde hele tiden - for at sikre sig, at hun ikke var endnu et foster af hans fantasi. Så med panden mod hendes, kunne han lige ane hendes smil, inden hun svarede ham.

Han trak nænsomt sin pande væk fra hendes, da hun havde talt færdigt. Han placerede et blidt kys mod hendes pande, inden han lagde begge hænder mod hendes kinder, for at fastholde hendes opmærksomhed fuldstændig, og for at understrege, hvor meget han mente de næste ord. Der var ikke et eneste fiber af hans væsen, der bekymrede sig mere om folks mening, end om hende.

"Selvfølgelig mener jeg det, og jeg er helt sikker. Folk vil altid mene, hvad end de vil mene, men vi kan ikke lade dem kontrollere vores liv. Du er vigtigere end dem alle." Han tænkte sig lidt om, inden han fortsatte. "Desuden vil ting aldrig ændre sig, hvis ikke vi tør at ændre på dem." Han strøg hende ømt over den ene kind med sin tommelfinger.

Lederen af The Adaras havde henvendt sig til Alexei med ønske om tilladelse til at gifte sig med en slægtløs. Det var ikke kendt viden, men Alexei var dermed personligt bevidst om dette. Nu var han selv intimt involveret med en slægtløs. Han havde jo altid været involveret med Elena, men deres forhold havde ændret sig markant denne aften. Hvis det blev kendt, at to slægtledere havde den slags intime forhold til slægtløse, ville der uden tvivl være ramaskrig, men forhåbentlig også tilløb til forandring. Alle betydningsfulde forandringer havde vel været set som skandaløse i starten, før de blev til normen.

Det var måske en uopnåelig drøm, men Alexei havde altid drømt om at skabe den slags markante forandringer, for minoriteter og 'udstødte' af samfundet. Takket være hans forhold til Elena i en rimelig ung alder, havde han altid været særligt investeret i behandlingen af de slægtløse og de tidligere slaver. Den tidligere konge, Charles, havde afskaffet slaveriet - hvilket naturligvis også var blevet mødt med meget blandede, voldsomme holdninger - og det var en god start, men der var stadig så lang vej endnu.

Verden havde ændret sig en masse, bare i deres levetid. Fordommene eksisterede nok altid, men Elena forsøgte også at tro på, at tingene kun kunne blive bedre for de næste. Nu hvor Alexei var en ledende skikkelse, virkede det nemmere at tro på, at der kunne gøres en forskel for folk som hende. Folk der havde været en del af slaveriet, men endnu kunne skæves til som denne abnormitet, som man ikke forstod hvorfor opstod. Flere gange i slavelejren havde hun hørt snak om, at man burde fratage de slægtsløses evne til at få børn, således at det ikke gik i arv. Ved ikke at have en slægt, var man nok bare en trussel mod gamle ideer. Gamle os/dem-mentaliteter, fordi de slægtsløse ikke passede ind i kasserne.

Elena lænede kinden mod hans fingre, da hun mærkede hans tommel stryge over den bløde hud. Hun rystede sagte på hovedet, da han fortalte hende, at hun var vigtigere end dem alle, men sagde ham aldrig imod med ord. Måske var hun vigtigere for ham, men der var mange der havde det værre. Mange eksistenser der kunne bruge hans opmærksomhed og omsorg, om end hun naturligvis ønskede at hun var den eneste der skulle opleve den på denne måde.

“Du kan få tingene til at ændre sig,” sagde hun så og mente det. Hun så op til den gyldenøjede mand og den godhed han havde i sig. Han var stærk, men også mærket af sin egen fortid. Man kunne kun hjælpe med at gøre verden bedre, når man selv havde oplevet dens skyggesider. Man kunne se på Alexeis krop at han havde kæmpet, men Elena var en af de få der vidste bare en flig mere af omfanget af hans kamp og hvor tidligt han havde været fanget af den.

Munden fandt hans igen, så hun kunne trykke et blødt kys mod hans læber. Kysset var et af de mere dvælende af slagsen, og hun havde da også lænet sig en kende tættere mod ham, så nøgne buer foroven, mødte hans brystkasse.

"Bare lov mig en ting," hviskede hun så mod hans mund. "Glem aldrig, at jeg er én enkelt kvinde, og du har mulighed for at gøre alt bedre for så mange andre." Med andre ord, ønskede hun ikke at sættes før hans pligter.

Han mærkede hende læne sig lidt ind mod hans hånd og den kærtegnende tommelfinger. Kort efter kunne han også mærke den svage hovedrysten, lige så meget som han kunne se den. Han kunne ikke være sikker på, hvilken del hun rystede på hovedet af, men hvis han kendte hendes uselviske natur ret, var det fordi, hun ikke så sig selv som vigtigere end andre. Men hun betød alt for ham. Det var farligt, hvor meget hun betød for ham.

"Jeg håber inderligt, at du har ret." Selvfølgelig håbede han det. Det gav ham også en varm følelse indeni, at hun udtrykte sådan en tiltro til ham. Han håbede kun, at hun ville være ved hans side, hvis og når disse forandringer blev ført ud i livet.

Hendes læber fandt hans, og han kyssede hende længselsfuldt tilbage. Da han mærkede hendes bryst mod sit eget, blev hans længsel efter hende også kun større. Han gjorde dog ikke noget ved det, for han ville lade hende styre badets udfald - det var trods alt hende, der endnu måtte være øm i kroppen efter tidligere. Hans mildt ømme muskler blev lindret af det varme, sæbefyldte vand. Sæben var endda købt med det formål, fordi han ofte var øm ovenpå intense træningssessioner, så han havde fået anbefalet denne sæbe med eukalyptus, pebermynte og nogle andre ting, som han ikke kunne huske.

Hun stoppede deres kys længe nok til at hviske noget mod hans læber. Desværre var det ikke ord, han havde lyst til at høre. Selvfølgelig vidste han, rent logisk, at hun havde ret. Han var konge nu, og det var hans job at sætte de mange før de få, og altid at have folkets bedste i tankerne. Men han håbede inderligt ikke, at det ville komme til et punkt, hvor han var nødt til at fravælge Elena på grund af sin position i samfundet. Det ville være det sværeste, han nogensinde havde gjort eller skulle gøre. Og selvom hun selv gav udtryk for ønsket om dette, var tanken om at såre hende uudholdelig for ham.

"Jeg lover aldrig at glemme det," hviskede han så tilbage mod hendes mund, inden han kyssede hende endnu en gang. At huske det, og at efterleve det var dog to forskellige ting. Han kunne ikke få sig selv til at love fuldt og fast, at han aldrig ville sætte hende før sine pligter, for han var ganske simpelt ikke sikker på, at han kunne overholde det løfte. Og han gav kun løfter, som han havde i sinde at holde. Men han ville altid forsøge at sætte folkets behov før sine egne - og før Elena, selvom den del var meget sværere. Og dog, efterhånden kredsede en del af hans behov om Elena, så måske var de to ting ikke så separate længere.

Det håbede hun også. Elena vidste dog at forandringer kom et skridt ad gangen og ofte for sent. Det var umuligt at stille alle tilfredse og som leder måtte man altid have sine modstandere. Hendes forhåbning om fremtiden, var at færre ville være mærket som de var blevet det. Alexeis skavanker var mere usynlige end hendes egne, på den måde at de var foregået bag tykke mure, låste døre og fra hænder som burde holde ham. På den måde kunne sårene være langt dybere end hendes slavetatovering som hun, uanset hvor mange velduftende bade hun tog, aldrig kunne få vasket af.

Hun betragtede ham og beundrede hans håbefuldhed, da den genspejlede hendes, men alligevel bar mere kraft i sig. Måske var det fordi hun projekterede, at hun vidste at han kunne gøre en egentlig forskel.

Længselsfulde kys blev besvaret og hun tillod sig selv, i nogle intense øjeblikke, ikke at tænke på skyggerne i tilværelsen, men nærmere på den velduft, berøring og indefrakommende følelse nuet tilbød hende.
Inderlårene var en kende ømme, men vandet havde været lindrende og hun mærkede sig hige efter at glide helt over hans skød. Det var måske et manglende kendskab, der fik hende til ikke at forfølge impulsen endnu, da hun ikke vidste om det var behageligt for ham, at hun forfulgte de sensationer han havde skabt i hende tidligere.

Øjnene åbnede sig langsomt, da deres læber ikke længere trykkede sig mod hinanden. En våd hånd nussede hans nakke, mens den anden havde fundet en form for stabilitet, ved at holde om hans stærke overarm. Tomlen bevægede sig i en blød bue over musklerne under huden, men snart afgav han sit løfte og kyssede hende påny.

Det var hvad hun havde brug for at høre, og Elena indså ikke, at formuleringen blev tolket til den anden side. I stedet hægtede hun sig til det, så hun kunne tillade sig selv, at være sammen med ham og frarøve dé få timer han måske havde tilovers i sin hverdag. Bare tanken om at spendere morgener og aftener med ham, fik hendes hjerte til at slå hurtigere, selvom hun også kom til at tænke på, at hun ikke havde sovet med et andet menneske siden hendes tid i lejren, hvor Zachariah og hans forældre havde været ved hendes side. En pseudofamilie, om man ville.

Hun sukkede den blødeste overgivelse mod hans mund, før hun til sidst bukkede under for sin egen spontane tanke, og gled længere over hans skød.

Det sagde vel egentlig en del positivt om deres begges personligheder, at de stadig kunne finde håbet frem efter deres mange traumer. Man ville måske ikke opfatte Alexei som den største optimist, men han var heller ikke pessimist, trods det ville have været det mest oplagte for ham at blive grundet den brutale opvækst. Han ville nok snarere betegne sig selv som en realist, der havde lidt urealistiske drømme, men som altid forsøgte at gribe dem an pragmatisk. Hans drømme omhandlede heller ikke nødvendigvis ham selv, men snarere samfundet som helhed. Hans nuværende position som konge gjorde ham blot bedre stillet til at føre sine drømme for samfundet ud i livet, selvom mange nok ville mene, at de stadig var noget urealistiske.

Normalt var det næsten umuligt for Alexei at slå hjernen fra, fordi han var så overanalyserende anlagt. Derfor havde han også søgt adspredelse hos så mange kvinder i løbet af sit voksne liv - fordi det havde været den mest effektive måde at stoppe tankemylderet. Selvfølgelig var det fysiske afløb en kraftig motivation, men det mentale havde faktisk nærmest været lige så motiverende. Det var ekstremt anstrengende aldrig at kunne slappe fuldkommen af, fordi éns hjerne aldrig ville holde en pause.

Men med Elena var det anderledes. Selvfølgelig havde den tidligere adspredelse også fungeret særdeles godt på hans overaktive hjerne, men han havde opdaget, at det ikke var den eneste måde at slå fra, når han var nær Elena. Selv i stilheden her i badet, hvor han egentlig havde været overladt fuldkommen til sine tankers magt, havde han faktisk formået at slappe af og bare nyde øjeblikket. Han havde kunne nyde hendes nærvær uden de store fysiske adspredelser til hans tanker. Det sagde nok også en del om hendes effekt på ham, som var ulig nogen andens.

Selv de mest simple berøringer fra hendes side af, havde en effekt på ham. Han nød både hendes fingre i sin nakke og på den svagt spændte overarm, der var løftet lidt for at røre ved hendes betagende ansigt. Men da hun sukkede mod hans mund for bagefter at glide længere over hans skød, havde det straks en helt anden effekt på ham. Han kunne ikke holde et lavt støn tilbage, da deres underliv endnu en gang kom helt tæt på hinanden. Han flyttede hurtigt begge sine hænder til hendes hofter. Måske mest for at tvinge sig selv til ikke at lade sig rive for meget med endnu.

"Hvad har du lyst til?" Ordene kom ud lidt åndeløse, fordi han mærkede sin krop spænde op i håbefuld forventning. Hvis hun ikke var for øm, ville han hjertens gerne guide hende igennem endnu en euforisk omgang. Men han ville helst undgå at komme med antagelser, så han ikke risikerede at støde hende - selvom det nu heldigvis virkede usandsynligt.

Det føltes langt nemmere at lukke resten af verden ude, når man var så tæt på et andet menneske man holdt sådan af. Hans selskab svøbte hende ligeså godt som varmen i karret, og smittede af på hende som skummet fra vandet. For alt i verden, ønskede hun ikke at følelsen af hans berøringer skulle forsvinde med samme hurtighed som sæbeskummet gjorde over huden.
Selv da Elena havde været i fangeskab i Alexeis husholdning, havde hun oplevet glimt af eskapisme i hans nærvær. Blandt andet ved at danse på hans fødder, eller høre trøstende ord, når hun modsagde sit eget selvværd og gentog indlærte bemærkninger om hendes mangel på samme.

Tomlen gled over hans overarm i en blød berøring. Hun var komplet optaget af ham, og de varme kys han trykkede mod hendes mund, og som hun glædeligt gengældte. Der var noget berusende over hans læber og måske også i deres erfarenhed.
Det var en helt anden fornemmelse at være over ham på den måde. Især nu hvor hun kunne mærke hans begejstring nær sit inderlår under vandet. Bare tanken om, at han måske gerne ville hende så hurtigt efter, syntes ufatteligt pirrende. Måske burde hun tage tiden til at restituere, men vandet havde gjort en del, og lidt ømhed indeni slog hende ikke som en ændring, hvis lysten efter ham begyndte at prikke sådan. Især da et hæst støn fra ham kildede mod hendes øregang og hans hænder lukkede sig om hendes hofter.

Da han løsrev sine læber fra hendes, forventede hun kortvarig at han ville bakke ud. De åndeløse ord kildede hende mod den buttede underlæbe og hun fangede sig selv i at holde vejret i dét sekund.

“Til dig," mumlede hun dæmpet, uden at kunne forklare det på nogen anden måde, der syntes velvant for hende. Langsomt fjernede hun hånden fra hans overarm, og lod i stedet fingrene glide ned over hans brystkasse og under vandet mellem dem. Hun havde ikke rigtig mærket ham efter med fingrene på den måde, men fristelsen var for stor til at kunne modstå. Og snart lukkede hendes slanke fingre sig om ham.

Elenas tid i Guerra-husholdningen som barn havde været en enorm lettelse for Alexei. Hun havde været en flugt fra den barske virkelighed af hans hverdag med faderen, som heller ikke tillod sønnen at have venner, hvis han kunne gøre noget ved det. Som barn, havde Alexei aldrig haft en ven med hjem eller endda været på besøg hos en ven. Slaverne i huset havde faktisk været det tætteste på venner, han havde haft, og de fleste af dem var jo ikke ligefrem jævnaldrende. Derfor havde Elena været så vigtig for ham. På daværende tidspunkt havde årene mellem dem gjort en noget større forskel, da hun stadig var en lille pige, og han var i starten af teenageårene, men han havde alligevel fundet tryghed og adspredelse hos hende.

Han havde hurtigt gjort det til sin mission at beskytte hende fra faderens lunefulde humør, der ikke kun førte til vold mod sønnen, men også husholdningens slaver. Hvis han kunne, ville han selvfølgelig have beskyttet dem alle, men hun havde trods alt været den eneste af dem, som havde været yngre end ham selv, og dermed endnu mere forsvarsløs. Han havde også prøvet at løfte hendes humør; såvel som sit eget; med diverse påfund. Når hans far ikke havde været hjemme, havde han danset med hende ovenpå sine fødder. Han havde desuden altid været glad for at tegne og male, fordi det fik ham til at føle sig tættere på sin afdøde mor, der havde været en ganske talentfuld kunstner. Og dette havde han også gjort til en leg med Elena, hvor hun ville diktere en tilfældig ting, plante, dyr eller lignende, og så skulle han tegne den så godt som muligt fra hukommelsen.

Hun besvarede hans spørgsmål med to simple ord, som fik ham til at lukke en tilfreds lyd ud. Hendes fingres langsomme rejse ned over hans overkrop fik gåsehuden til at sprede sig over armene og ham til at spænde i overkroppen. Jo tættere hendes fingre kom på hans underliv, jo mere spændte han op og bed tænderne sammen i forventning. Da han endelig mærkede hendes slanke fingre om sig, lod han endnu et hæst støn undslippe sig, mens han strammede grebet om hendes hofter en smule. Kort efter løsnede han dog grebet igen, og lod i stedet hænderne glide op ad hendes overkrop og finde hendes bryster. Han lænede sig lidt ned, så han kunne kysse hendes hals og skulder, mens hans hænder begyndte at lege med hendes bryster. De føltes vidunderlige mod hans ru fingre. Hele følelsen af hende ovenpå sig var ekstremt pirrende.

Hun vidste ikke helt hvordan man rørte ved en mand på den måde, men alligevel lod hun fingrene glide ned over en stærk overkrop, ned under en sæbeskummet vandoverflade og over et stramt maveskind. Elena vidste at hendes fingerspidser kunne være en kende ru, men hun var varsom og blid i sin berøring, og kunne mærke hvordan han trak musklerne sammen under huden, mens hun tegnede kærtegn ned ad ham.

Nu hun var over ham, gjorde hun mere plads til at kunne røre ham ved at læne sig en kende tilbage, mens lårene holdt hende stabil. Fingrene lukkede sig om det anspændte, varme område som hun havde mærket i sig forinden badet. Bare tanken om hvad der var hændt i den brede seng, fik hende til at fugte læberne med en lyserød tungespids.

Hun rørte ham med en forsigtighed, der måske illustrerede hendes uerfarenhed ved denne form for behandling. Hånden lukkedes sig forsigtigt om det anspændte område og bevægede sig om det, mens hun lyttede efter enhver dirigerende lyd han kunne give hende. De hæse støn lød nærmest melodiske for hende, og da han gav sig til at røre ved hendes bryster, lænede hun sig glædeligt en kende tættere, for at imødekomme hans mund mod den blottede halshud.

De lyserøde knopper, midt på hvert bryst, spændte sig mere op over hans kærtegn og følelsen af hans åndedræt mod den del af huden, der ikke var under vand. Hun fangede sig selv i at sukke, nærmest i længsel, efter ham, og blev kortvarig distraheret i den fundne rytme hun havde etableret under vandet mod ham.

Impulsiviteten slog om hende i et øjeblik, før hendes hånd stoppede berøringerne og hun gled mere over hans skød, så hun kunne dirigere ham mod sig. Hun søgte al den accept hun kunne formå i hans blik, da hun kortvarig hævede sig ved hjælp af lårmusklerne, og lod sig sænke over ham i en langsom, forsøgende bevægelse.

Da han mærkede hende gribe fat om sig, registrerede han, i en ganske distraheret tilstand, hvordan hun fugtede sine læber. Hvis ikke han havde været så overvældet af hendes slanke fingres greb, ville han nok ikke kunne modstå fristelsen til tage hendes læber med sine egne. I stedet endte hans læber med at kærtegne hendes hals og skulder, mens hans hænder masserede og legede med hendes bryster, alt imens han mærkede dem; hende; reagere på hans berøringer - og måske endda kys.

Hendes fingre bevægede sig med utrolig forsigtighed, og han mistænkte, at hun var ganske uvant med den slags kærtegn. Denne tanke tændte ham dog kun yderligere, fordi det for ham var et tegn på hans særlige betydning for hende. Og selvom hendes fingre arbejdede på uerfaren vis, var følelsen af hende stadig vidunderlig, og den udløste adskillige hæse lyde fra ham, der fandt det sværere og sværere at koncentrere sig om at plante kys på hendes bløde hud.

Da han pludselig mærkede de pirrende berøringer stoppe, fjernede han læberne fra hende og rettede sig op, så han kunne finde ud af, hvad hun havde i sinde. Hans hænder gled atter ned over hendes hofter, da hun bevægede sig i hans skød. Han bed sig underlæben og sendte hende et længselsfuldt blik, da hun løftede sig fra hans skød. Hans greb om hendes hofter blev strammere, og han hjalp hende med at sænke sig langsomt over ham.

Vandet og det faktum, at der ikke var gået længe siden han sidst havde været inde i hende, gjorde det en del lettere for hende at glide ned over ham denne gang, om end det stadig gik langsomt og forsigtigt for sig. Han lod nakken falde tilbage og slap endnu et hæst støn fri. I et par øjeblikke sad han bare sådan og dvælede i følelsen af hende på sig; om sig. Så rettede han igen nakken op, så han kunne se hende, mens han hjalp med at dirigere hendes hofters bevægelser. Hans egne hofter begyndte nærmest per automatik at løfte sig lidt, så han kunne møde hendes rytme.

Hun var forsigtig, men målrettet da hun sænkede sig over ham. Det hele føltes stadig så nyt, forsøgene og fremmed for hende, men længslen mod ham var unægtelig og hun ønskede ikke at aftenen skulle ende endnu. Ikke når hun kunne se ham lukke fortænderne om underlæben på den måde og sende hende længselsfulde blikke, der fik hjerterymen til at blive en kende hurtigere og mere utålmodig. Elena ønskede at mærke ham. Ikke kun mod og omkring sig, men i det varme indre.

Snart blev ønsket da også imødekommet, som hun trykkede sig ned over hans spændte skød. Det føltes endnu stramt og en kende umuligt ved første møde, men hun holdt vejret og trykkede sig blot tættere ned mod ham, indtil hun kunne mærke hvordan kroppen gav mere og mere plads. Denne gang, var hun ikke nær så nervøs, selvom dæmpede gisp lød, da hun mærkede ham komme længere ind.

En hånd løftede sig og blev sat omkring kanten på karret bag Alexeis hoved. Det gav hende mere at holde fast i, da hun forsøgte at hæve sig en kende i vandet og sænke sig over ham igen. Det bragte ham kun tættere i hende, indtil de var så forenet som de kunne blive, og læberne måtte slippe en hæs, men alligevel klynkende lyd.

Følelsen var euforiserende og da Alexei begyndte at bevæge sig op mod hende i respons, kunne hun mærke hvordan lårene skælvede en kende i velbehag, uden at hun endnu havde nået grænsen. Måske var det en smagsprøve af hvordan det ville føles at nå dertil med ham igen.

Læberne blev fugtet, før hun lænede sig mere ind mod ham og krævede hans mod dem. Slægtsløse, forsvarsløse Elena kunne bevæge sig over ham og styre meget af slagets gang og rullede hofterne mod ham, som kunne hun for første gang endelig bare vide hvordan det føltes, at have større kontrol over en situation.

Elenas gisp nåede hans ører, men han bekymrede sig ikke lige så meget om, hvorvidt hun var okay denne gang. Ikke fordi han var ligeglad, men simpelthen fordi han vidste, at hun jo allerede havde været igennem det kort forinden, og desuden satte hun tempoet og havde hoveddelen af kontrollen denne gang. Normalt var han ikke god til at opgive kontrol til andre, men det var lettere med hende. Måske fordi han stolede på hende på en anden måde, end han stolede på andre. Noget han heller ikke havde for vane at gøre synderligt ofte.

Hans hænders greb om hendes hofter støttede hende, men han prøvede ikke at presse hende til at bevæge sig hurtigere, end hun havde lyst til eller kunne. I stedet sad han helt stille og hold nok også selv vejret lidt, mens han gradvist blev begravet dybere og dybere i hende. Han registrerede, da hendes hånd lagde sig bag hans nakke, fordi hendes arm kom helt tæt på hans ansigt. Hans øjne var ellers halvt lukkede af ren og skær nydelse, som hun langsomt sænkede sig over ham.

Da hun endelig var helt nede og sidde i hans skød, tog han endelig en hektisk indånding, inden han stønnede og lod sig selv nyde følelsen af hende for anden gang den aften. Nu tog han dog alligevel lidt kontrol over situationen, fordi han fulgte sin krops impulser, og den insisterede på at møde hendes hofters bevægelser med sine egne.

Han lod glædeligt sine læber finde hendes, da hun lænede sig ind mod ham. Han kyssede hende passioneret og insisterende, mens han gradvist stoppede med at bevæge sine hofter, i takt med, at hun i stigende grad bevægede sine egne. Han stønnede flere gange mod hendes mund, mens han måtte kæmpe lidt med sine impulser efter at tage kontrollen. Han ønskede at give hende muligheden for at udforske situationen og hendes egen nydelse.

Vandet i badekarret var fyldt med bølger fra hendes bevægelser, og lyden af disse blandede sig med lydende de begge lod undslippe. Hans læber var stadig på hendes, da han kørte sin ene hånd op ad hendes side, indtil den fandt hendes ene bryst og derefter den hårde knop midt derpå. Han klemte lidt om den med et par fingre og trak forsigtigt. Deres position denne gang gjorde det vanskeligere for ham at placere fingrene mellem dem, så han kunne skubbe hendes nydelse tættere på eufori på samme måde som tidligere. Derfor måtte han jo forsøge sig med andre tricks. Og det var kun en bonus for ham at mærke hendes bløde bryst under sin hånd igen.

Der var noget nærmest frigørende over hele affæren. Den slægtsløse kvinde mærkede i hvert fald en større kontakt med sin egen krop og egne behov, i mødet med hans. Selvom det hele stadig føltes som ukendt territorium, var det som om kroppen hurtigt lærte hvilket mønster den burde bevæge sig i. Hofterne rullede ned mod ham - tog ham ind og gentog bevægelsen i rytme, der snart blev mindre forsigtig og mere intuitiv.

Det blev svært at holde læberne mod hans, mens vandet skvulpede og følelsen af ham i sit indre begyndte at sætte skub i en strøm af flere nydelsesfulde suk. Hånden klyngede sig tættere om badekarskanten, mens den anden fandt stabilitet mod hans brystkasse og den varme hud der omgav den. Fordi hans læber var for fristende til at hun kunne holde sig fra dem længe, mødte hun dem snart igen, selvom suk og støn sommetider brød igennem.

Snart mærkede hun hans hånd kæle op langs hendes side, før den til sidst nåede brystet. Det var først da han berørte knoppen foroven, at hun rigtig lagde mærke til hvor sensitiv den var under hans berøring. Var det… normalt? Hun kunne ikke skænke det mange tanker, for følelsen var berusende sammen med de mange andre sensationer der omgav hende lige nu: Ham i hendes indre, hans mund mod hendes, fingrenes kælende dans.

Elena kunne hvordan en følelse hobede sig op indeni. Som strømmede al varmen i hendes krop ned mod hendes underliv og skabte et behageligt tryk dernede, som på et eller andet tidspunkt ville overfyldes. Følelsen bevægede hun sig mod, som hun trykkede sig tættere og dybere ned mod ham, indtil forløsningen kom og fik alle nervebaner til at kilde på den mest behagelige måde.
Hun klyngede sig til ham, da hun nåede ekstasen. Øjnene var lukket i, og ansigtet var tæt på hans da hun stoppede bevægelserne mod ham, men ikke gjorde noget forsøg på at fjerne sig. I stedet var han stadig i hende, da hun mærkede sammentrækningerne dernede. Åndedrættet var skælvende, og det samme var hun. Alligevel lænede hun panden mod hans med et overvældet smil om læberne.

Som Elena gradvist bevægede sine hofter mindre forsigtigt, blev Alexeis nydelse kun større. Han var splittet mellem at mærke hendes læber mod sine egne og bare at lade hovedet falde tilbage mod kanten på badekarret - og dermed også hendes ene hånd. Han havde dog hidtil besvaret hvert af hendes kys, selvom det blev mere og mere vanskeligt, fordi hendes bevægelser blev vildere.

Hendes hånd mod hans brystkasse fik ham instinktivt til at spænde lidt op, men hans armes position gjorde i forvejen brystkassen en smule spændt. Deres læber blev adskilt i nogle øjeblikke, mens hendes hofters bevægelser tog til. Inden deres læber mødtes igen, fugtede han hurtigt sine egne med tungen. Så besvarede han hendes kys med samme iver efter hende, som hans kys altid syntes at udtrykke. Ligesom hende lod han dog lyde undslippe, der afbrød kyssene lidt fra tid til anden.

Han tyede til erogene berøringer, fordi han mærkede sig selv blive skubbet mod kanten af sin nydelse for anden gang denne aften. Han ønskede, at hun blev lige så tilfredsstillet, som han selv gjorde. Og hans egen tilfredsstillelse blev øget til bristepunktet, da hun begyndte at trykke sig tættere på ham, så han kom endnu dybere op i hende. Hans støn blev højere og endnu mere hæmningsløse, indtil hun stoppede sine hofters bevægelser og klyngede sig til ham. Følelsen af hendes underliv, der pulserede om hans, var mere end han kunne holde til. Han lukkede begge arme om hende og pressede hende endnu tættere på sig, mens han overgav sig til sin egen forløsning med sammenknebne øjne og et sidste længerevarende støn.

Hans øjne var stadig lukkede og åndedrættet stadig ude af kontrol, da han mærkede hendes pande mod sin. Han åbnede langsomt øjnene og betragtede hende fra den minimale afstand. Hun havde tydeligvis heller ikke fået kontrol over sin egen vejrtrækning endnu, og han kunne se et rødt skær i hendes hud fra anstrengelserne. Hun gjorde intet forsøg på at løfte sig af ham, hvilket fik et frækt smil til at brede sig på hans læber. Den pulserende følelse fortsatte da også i et stykke tid, hvilket forhindrede ham i at få kontrollen tilbage over sin vejrtrækning.

Da den endelig svandt ind, så han begyndte at kunne sammensætte tanker igen, åbnede han også munden for at sætte ord på en af disse, stadig med sin pande mod hendes. "Det her er uden tvivl det bedste bad, jeg nogensinde har taget." Ordene var lidt stakåndede og han fulgte dem med et lige så stakåndet og hæst grin.

Pulsen slog hårdt og insisterende mod brystet, da ekstasen fik lov at bevæge sig gennem kroppen. Det føltes som om hver en nerve og muskel blev varm og endnu mere vågen i de følgende øjeblikke. Hun havde endda klynget sig tæt på ham i sin forløsning, indtil hun også mærkede ham nå dertil med hende, da han skubbede sig et umuligt stykke dybere i hendes indre. Deres stønnen blev flettet sammen i de øjeblikke, og Elena vidste ikke om hun nogensinde kunne få nok af hans hæse røst når han nåede ekstasen.

Øjnene var lukkede, mens panden hvilede mod hans i øjeblikkene der fulgte. Hendes egen føltes en kende hed og fugtig, af både vanddamp, men også af dén udmattelse hun mærkede efter at have bevæget sig sådan over ham.
Kinderne var rødmende og inderlårene nærmest dirrende, men hun flyttede sig ikke mod ham. I stedet nød hun bare at mærke ham i sig, selvom det stadig var en så fremmet fornemmelse. Fremmet, men… fuldendende.

Fingrene løsnede deres tætte greb om ham og badets kant, da hun opdagede hvor tæt og insisterende hun havde holdt om begge. Der gik dog noget tid, hvor de bare sad sådan sammen, indtil hans ord langsomt trak hendes øjne åbne indtil blikket kolliderede med hans.

En dæmpet, underholdt lyd forlod hende, om end hun lød en kende udmattet. Hun førte en hånd ind i hans hår, så hun blødt kunne stryge fingrene gennem lokkerne.
"Ja, jeg kunne ikke være mere enig," indrømmede hun med et blødt smil, der kontrastede den selvtillid hun havde bevæget sig mod ham på. Måske var der noget mere genert over denne trækning på læberne, når det kom til stykket. Måske fordi hun var så overrasket over sig selv. Eller over måden hvorpå han betragtede hende på. Følelsen var dog dejlig og velkommen.

"Bare tanken om at skulle op herfra igen, er ikke så appellerende. Ikke når du er så varm."

Da han mærkede hende løsne sit greb om ham, løsnede han også grebet om hende og placerede blidt sine hænder på hendes hofter endnu en gang. Nu var de heller ikke længere presset op ad hinanden med panderne, så han kunne rent faktisk betragte hende ordentligt. Og sikke et syn hun var. Han blev aldrig træt af at se på hende, det var han overbevist om. Og det var kun endnu mere tilfredsstillende, når hun udviste fysiske tegn på deres forløsende omgang; som de rødmende kinder, den fugtige glans i hendes hud og håret, der var noget rodet som følge af tiden i badekarret, såvel som tiden i sengen før det.

Han syntes at kunne tyde fra lyden, hun lukkede ud, at hun var ved at være godt udmattet. De sidste par timer - eller noget i den retning, for han havde ærligt talt ikke det store begreb om tiden længere - havde være fysisk udmattende for dem begge to, og det havde allerede været sent på aftenen før det. Derfor kunne han også godt selv mærke trætheden og udmattelsen sætte ind, og det gjorde ham også mere ivrig efter at færdiggøre badet og finde tilbage til en blød seng.

Han skælvede let, da hun kørte sine fingre ind i hans hår. Det var utroligt, at så lille og simpel en handling kunne være så skøn. Fingrenes leg med hans krøllede lokker var nok til at få en mild gåsehud til at sprede sig over hans arme. Så svarede hun på hans kommentar, og han trak lidt på mundvigene, inden han svarede.

"Jeg er også ganske komfortabel, men jeg holder dig gerne varm hele natten i en seng i stedet, hvis du ønsker det." Han sendte hende et blidt smil, og der var overraskende nok ikke rigtig et flirtende toneleje bag hans ord. Han ville ikke at presse hende, men han håbede på at kunne falde i søvn med hende i sine arme - og vågne op på samme måde. Han havde aldrig følt sig så tæt på nogen, som han følte sig på hende i dette øjeblik. Og ikke kun fordi de fysisk ikke kunne være tættere, på nogen tænkelige måder. Og følelsen af tætheden ville formentlig ikke forsvinde af manglende fysisk nærhed til hende, men han var alligevel ikke villig til at miste den del.

Selvom det var et relativt fremmed fænomen for hende at føle sig så tryg, var der ingen tvivl om, at det var den dominerende følelse hun mærkede omkring Alexei. Selv under dette tag, hun førhen havde associeret med så megen kølighed - og selv i sin egen nøgenhed. Sensationerne var dog mange og det var som om det fysiske kun støttede op om alle de mere uhåndgribelige. Hun elskede ham - det havde de slået fast - men alligevel kunne et så vidt og bredt følelsesregister næppe beskrives med tre ord.

Hun følte sig stadig åndeløs, og hjertet slog hårdt, men efterhånden langsommere, under den varme hud i brystet. Tanken om at trække sig fra ham var ikke voldsomt appellerende. Ikke indtil han i hvert fald talte igen og fik hende til at tænke på, hvordan det ville være, endnu en gang, at tilbringe tid med ham i den bløde seng, selvom det næppe var for at gentage akten endnu en gang til aften. Men hvordan kunne hun sove, hvis han nu indså ved morgendagen, at det ikke kunne fortsætte mellem dem?
Uroligheden ville nok altid være der, men for nu, forsøgte hun at skubbe den til side. Selv hvis Alexei indså at de var en umulighed på grund af hans position i samfundet, følte hun sig allerede mere levende til aften, end hun huskede hun nogensinde havde gjort.

Slægtsløse øjne betragtede ham helt betaget, mens hun strøg fingrene gennem hans hår og følte sig blødgjort af hans smil og legende toneleje. Alexei kunne uden tvivl få hvem end han ville have. Ikke blot fordi han var konge, men fordi han var en umådelig attraktiv mand og tilmed en god elsker, uden hun havde meget sammenligningsgrundlag.

“Det ønsker jeg,” sagde hun og følte sig måske en kende fjollet for at hendes ønsker pludselig kunne blive opfyldt. For i hendes slavetid havde det handlet om at opfylde andres: følge deres taktslag, sommetider inden de overhovedet åbnede munden for at kræve noget.

Langsomt gled fingrene ud af hans hår, før hun modvilligt gled fra hans skød, for at løfte sig fra vandet. Da hun stod på badeværelsesgulvet, slog det hende hvor nøgen hun var. En fjollet erkendelse, taget i betragtning af hvor meget han havde set på hende i øjeblikkene forinden. Alligevel blev kinderne varme, da hun vred håret en kende og mærkede luften gøre knopperne på hendes bryster en kende mere fremtrædende.

"Hvor kan jeg finde et håndklæde?" spurgte hun så, med et forlegent smil.

Tanken om at tilbringe hele natten med hende var så ufattelig tiltalende. Han kunne ikke forestille sig noget bedre. Så selvom han heller ikke havde det mindste imod at holde hende som nu, indtil alt varme havde forladt vandet, så han også frem til at holde hende i en blød, varm seng.

Som hun betragtede ham med de slægtløse øjne, gengældte han tjenesten med sine egne gyldne øjne. Hendes bløde træk, lidt rodede og alligevel smukke hår, og selvfølgelig den fantastiske krop, som han sådan nød at røre og mærke mod sin egen. Men hun var så meget mere end det ydre, som betagede ham. Hendes indre var endnu mere betagende, og han kunne ikke helt slippe tanken om, at hun var alt for god til ham. Men det sidste, han ville, var at lade sine usikkerheder ødelægge deres vidunderlige stunder sammen, og derfor gjorde han sit bedste for at undertrykke dem. Det hjalp helt bestemt, da hun udtrykte et ønske om at tilbringe natten med ham.

Han mærkede hende fjerne sine hænder fra hans hår, hvilket fik ham til også selv at trække sine hænder til sig, så hun kunne bevæge sig frit uden hans hænder på sine hofter. Da hun så løftede sig fra hans skød, tog han en hurtig indånding på grund af sensationen, det skabte. Da hun havde trådt ud over kanten af badekarret og ned på badeværelsets gulv, greb han fat i kanten med begge hænder og skubbede sig længere frem. Han betragtede hende, som hun spurgte ham om et håndklæde, og sendte hende et blødt smil som svar på hendes eget forlegne. Selvom det var kært, ville han ønske, at hun indså, at hun intet havde at være forlegen over - tværtimod.

Efter at have trukket karrets prop op, så vandet kunne løbe ud, rejste han sig også og trådte ud på gulvet med hende. Han lod flygtigt sit blik glide ned mod hendes bryster og beviset på luftens kølige effekt mod hendes fugtige hud. Så fugtede han sine læber, inden han lænede sig ned og gav hende et kortvarigt og blidt kys. Han gik hen til skabet på badeværelset, hvor sammenfoldede håndklæder og diverse andre toiletsager befandt sig, og tog to håndklæder ud. Han rakte Elena det ene, inden han selv begyndte at tørre sin våde krop med det andet.

Selvom hans blik naturligt søgte hendes nøgne krop, undlod han at give efter, så hun ikke behøvede at føle sig forlegen. Da han var færdig med at tørre sin krop, bandt han håndklædet om sine hofter. Så tillod han sig endelig at lade sit blik glide over på hende igen, mens han kørte en hånd gennem det fugtige hår.

De tanker Alexei gik med, ville Elena nok finde genkendelse i, havde hun været i stand til at læse dem. For hun følte også at han var alt for god til ham, men mere end det… Hans pligter og ansvar var et helt andet, end det hun måtte leve med. For hun var nærmest usynlig i Groundstone og havde intet behov for at blive set af mængden, når de alligevel ikke havde noget behov for at lytte til hvad hun havde at sige. Hun var ikke kvalificeret til at påtage sig en større rolle i det politiske spil. Nej, Elena kunne hverken læse, skrive eller påstå, at hun kunne repræsentere de slægtsløse, nu hun selv havde været heldig nok til at kunne flygte fra det værste af det.
At blive set af Alexei var noget andet. For gennem hans øjne, kunne hun måske lære at finde mere tryghed ved sine egne. Hun troede på ham, uden at kende omfanget af hans ideologier. Det blev uvigtigt, når hun følte at hun kendte hans hjerte, selvom der også var mange ting de nok endnu ikke vidste om hinanden.

Gulvet føltes køligt, nu hun havde tilbragt tid i karret med ham. Det var meget sårbart at stå der, nøgen foran ham, men alligevel følte hun sig ikke utryg i hans selskab. Kun ved sin egen nøgenhed, fordi det endnu var så fremmed for hende overhovedet at skulle reflektere over den. Og man blev nok altid, paradoksalt, mere selvbevidst i andres selskab.

Hun så hans gyldne blik vandre over sig i sekunderne før han havde bragt hende et håndklæde. Elena viklede det om sig, men ikke uden at sende et par måske-ikke-helt-subtile blikke i hans retning, nu hvor han tørrede sin krop, og hun virkelig kunne se ham. Faktisk havde hun kigget på ham, helt indtil han vendte sine øjne mod hendes igen, og lige dér kom hun til at smile sin generthed over at blive fanget i det.

“Skal vi…?” bød hun uden at smide det sammenviklede håndklæde, og nikkede mod soveværelset, så de kunne gå i seng. Ikke at hun følte sig voldsomt træt lige nu, selvom vandet, indtrykkene og ekstasen da havde gjort musklerne mere afslappede.
Hun vred den nederste del af lokkerne (nu mere mørkeblonde på grund af vandet), så væden satte mærker på håndklædet, og forlod snart efter badeværelset. Efter lidt søgen ved fodenden af sengen, fandt hun den tynde natkjole, Alexei havde taget af hende tidligere. Men for at tage den på, måtte hun uundgåeligt lade håndklædet falde igen.

Alexei havde bekymret sig for Elena fra første øjeblik, han havde mødt hende. Og han havde holdt af hende fra deres første rigtige interaktion. Dengang havde hun været en lille pige, som han ønskede at spare for verdens mange grusomheder. Dette ønskede han naturligvis stadig, men nu var det også mere end det. Han ønskede at give hende verden, selvom han kendte hende godt nok til at vide, at hun aldrig ville tage imod den. Hun var ikke særlig komfortabel med at tage imod gaver og tjenester, men han kunne kun håbe, at hun ville indse, at det betød alverden for ham, når han kunne gøre det mindste for at lette hendes byrde eller forbedre hendes hverdag.

Havde han haft mere tid med hende som ung - og mindre indblanding fra sin far - ville han havde lært hende diverse ting til at begå sig i det højere samfundslag, så hun var bare lidt bedre stillet. Han ville have gjort det til sin mission at lære hende at læse og skrive, så det aldrig behøvede at være en usikkerhed for hende. Hvis han var klar over, at hun ikke selv havde sendt ham beskeden efter deres første voksne møde, fordi hun aldrig havde lært at skrive, ville han også sørge for, at hun lærte det nu, såfremt det var hendes ønske.

Det generte smil på hendes læber, da han fangede hende i at betragte sin nøgne krop, fik kun et smil til at brede sig på hans egne ligeså. Hendes generthed var bedårende, og selvom han ønskede, at hun følte sig komfortabel i sin egen krop, såvel som i iagttagelsen af hans, ønskede han samtidig ikke, at hun mistede alt sin generthed. Den vidnede i hans optik om hendes uskyldige, rene natur.

Da hun lagde op til at gå ind på soveværelset igen, svarede han kun med et smil, og fulgte hende, da hun gik derind. Han så hende søge efter sin natkjole på gulvet, og han gik selv hen og tog et par rene underbukser fra en kommode og sendte hende et skævt smil, før han viklede håndklædet ud og lod det falde til gulvet. Så trak han sine underbukser på, men gav hende mulighed for at betragte ham imens. Hvis de skulle fortsætte deres seksuelle forhold, ville hun trods alt også være nødt til at vænne sig til synet af ham. Personligt skulle han også vænne sig til at se hende nøgen, men måske mest vænne sig af med skammen over nydelsen, som synet af hendes nøgne krop bragte ham.

Han gik helt hen til hende og tog hendes bløde ansigt mellem sine ru hænder, mens fingerspidserne ramte både tørt og vådt hår. Så bøjede han nakken og placerede et blidt kys på hendes læber.
"Hvis du foretrækker at sove på dit værelse, er det også fint med mig. Så længe du er i mine arme," sagde han så med et blødt smil, inden han endnu en gang kyssede hende blidt. Så trak han sit ansigt tilbage, så han kunne betragte hendes smukke ansigt.

//OOG: Undskyld den absurde ventetid <3//

Efter at have lokaliseret natkjolen, iklædte hun sig den igen. Det var dog ikke uden at sende flygtige, skævende blikke over i retning af Alexei. For hvordan i alverden skulle hun kunne modstå? Mens hendes fysik var mere svagelig efter en længere periode i seklusion, fremstod han stærk. Hun havde både set og mærket hans muskulatur under deres intime omgange med hinanden til aften, men det hele var så nyt og spændende, at hun sagtens kunne falde i staver over synet af ham. Ikke at hun lod sig dvæle alt for længe lige nu ved hans nøgenhed; for hun vidste ikke om det ville være ubehageligt for ham, eller respektløst af hende. I virkeligheden, anede hun nok blot ingenting om hvordan man agerede i en sådan relation til et andet menneske: En relation, som pludselig både handlede om følelse og fysisk udfoldelse.

Efter den seneste forløsning (men måske i virkeligheden også den forinden) følte hun en kende tung i kroppen. Ikke af overanstrengelse, men nærmere af udmattet tilfredshed. Som var hun endelig blevet mættet fra en sult, der i virkeligheden havde plaget hende siden dengang hun havde lokket ham ned i Undergrunden. Meget havde ændret sig siden da, men vigtigst, hendes syn på ham. Det var stadig svært at forstå, at han nu var Konge for et folkefærd, der stadig på mange måder var splittet i deres forståelser. Endnu sværere at forstå, at de elskede hinanden, selvom ingen af dem kunne vide hvordan, eller om det ville kunne hænge sammen fremadrettet.

For nu, valgte Elena ikke at bekymre sig om fremtiden. Selv hvis nervøsiteten omkring den blot blev slukket for i aften. Desuden blev det meget nemt, at glemme alt det svære og umulige, da Alexei trådte hen til hende igen, lagde hænderne mod hendes ansigt og kyssede hende med en blidhed, som alligevel kunne mærkes i hver eneste nervebane under huden.

"Jeg vil gerne være herinde med dig i aften," tilstod hun så, blikket helt betaget af ham og det bløde smil han sendte hende. Snart efter, tog hun hans hånd og krøb ind på madrassen. Lagenerne duftede af Alexei, men måske også lidt af hende efter hvad de havde lavet på dem.

Så snart de lå sammen, lagde hun sig i hans arme. Selvom hun nok havde brug for søvnen, var hun også en kende modvillig omkring at give op til denne. For aftenen skulle helst ikke være forbi. Alligevel blev øjenlågene snart en kende tunge.

"Du er så varm," mumlede hun dæmpet, da øjnene endelig gled i. Hun var dog stadig lige på sine sidste øjeblikke af vågenhed, at dømme på den måde hendes fingre blidt kærtegnede hans bryst på.