Freezing Water - Keeva

S: Træningsrum i Lunas palæ, i Fairlake
O: Beskrives
T: Formiddag
V: Ligemeget, de er indenfor
P: Klik
Emne til: @Keeva <3

---

Hendes fader var død, og det var ved at være godt en måned siden. Luna havde været nød til allerede for lidt tid siden at besøge Redhawk City og møde Charles. Hendes far havde en alliance med denne intense og magtsyge mand. Luna havde søgt tid til træning mange gange siden da, og bedst muligt få styr på de dokumenter hendes far havde efterladt til hende. Der var ikke meget, hun fik set til andre folk omkring sig. Wave og Noah havde hun ikke set mere til end alle andre. Nathaniel og Keeva var nok dem hun havde set mest - nok fordi, træning lige nu betød mere for hende end noget andet. Luna var klar over, at en af dagene kunne der komme en eller flere, som var flabede nok til at ville sætte hende ud af spillet - i håb om at de kunne gøre bedre leder end hende, eller at Noah ville overtage for hende. En kvinde på lederposten var ikke set som værdig, og alligevel havde hendes far ladet hende stå op til det.

Formiddags træning var godt, der var man mest frisk og Luna havde brug for energien. Træningssalen var nærmest som en svømmehal. Delt op i to bassiner, og fine hvide fliser - på trods af de slag der var blevet øvet her. Dette gulv havde været fyldt med sved, blod og tåre fra generationer. Nu skulle hun mødes her med Keeva. Træningen gik bedre, og havde gået bedre end det lille tilbage fald efter hendes faders død. Alt det pres og stress, skulle hun lige lære at omdanne til noget godt for hendes evner i stedet for at lade det bremse hende. Så snart de kom igang gik det også godt, Luna var blevet bedre til at angribe med sine evner i stedet for at bruge forsvar hele tiden - og på grund af sine allerede gode egenskaber for at finde ud af forsvar - så var hun ret stærk - men ikke følelsesmæssigt.

//Oh my god.. so sorry.. kom til at trykke på edit.. Så hvis du har dit svar gemt.. så sæt det ind igen.. I'm so sorry..
- Luna

Slået ud af sine tanker ved første skridt inde af døren. Sendt i vandet. Heldigt at hun ikke kunne drukne, men det var langtfra det første voldsomme angreb imod hende. Keeva var en voldsom person, og Luna var nød til at være forberedt på det værste. Luna var langtfra forberedt, og alligevel havde hun set den komme. Så hvorfor hun ikke havde fået blokeret eller i hvertfald ikke blot kaldet sig falde i vandet - var en anden side af sagen. Keeva var farlig for Luna, men træning uden så brutale midler kunne også være ligeså farlig. Luna svømmede op til overfladen af bassinet og kiggede på Keeva med et irriteret hævet bryn. Takket være Keeva havde Luna set sin mulige død og ikke mindst sin frygt i øjnene. Det gjorde hun så frem til de mere rolige lektioner med Nathan. Men det var godt at have to metoder i stedet for kun en. Bassinet blev snart til et hav på en uvejrs nat, og det slog ned efter hende. Luna løftede sin ene hånd op i form af et stop tegn, og de små projektiler som før var sendt imod hende blev til is - og sendt direkte imod Keeva. Imellem tiden lykkedes det Luna at få en anelse kontrol over det urolige hav, og faktisk bruge det til at løfte sig op af bassinet. Derefter sendte hun bølgerne direkte efter Keeva for at fange hende i dem. Gulvet blev ramt af vandet og det ekstra vand i lokalet gjorde, at det mere var et form for hav end en sal nu. Dørene og vinduerne var lavet til at holde dette ud.

Luna var mester under vandet, måske endda bedre end over. Med et form for spark sendte hun en form for understrømsbølge imod Keeva for at vivle hende lidt rundt. Heldigt for dem, at de kunne få vejret, for det kunne ske at blive en lang dag.

Keeva reagerede hurtigt på hvad før havde været vand projektiler, til is projektiler og lavede en pisk ud af vand og knuste istapperne. Hun nåede lige med nød og næppe at kaste armene op i vejret så bølgerne fløj direkte op i luften, som havde det været en klippevæg bølgerne havde ramt.
Dog kunne hun ikke nå at kontraangrebe sin "lærlings" tredje angreb, så hun gjorde det mest logiske, hun brugte vandte som et form a surfboard og rykkede sig hurtigt ud til siden.
Et smørret smil havde formede sig, Keeva havde det alt for sjovt, det her var for sjovt og hun elskedede hvor meget hun bare kunne kaste rundt med lederen af sin egen slægt. Hvis hvilken som helst anden prøvede det, var de smidt i fængsel eller dræbt sikkert. Dog havde Keeva ikke været uden irritationer, godt nok gjorde kaptainen som han fik besked på, holde sig fra Keeva, men han havde ofte prøvet gennem uskyldige forsøg at få Luna til at stoppe med at blive trænet af Keeva. Han havde ofte forslået at hun skulle bruge alt sin træning under vejledningen af Nathan.
Der gik stadig hvisken rundt i ejendommen at Keeva var en heks og hun havde forgiftede deres leders hjerne, men ingen turde åbenlyst vise at de er dem som tror på det, speciel ikke når Keeva var til stede.

Keeva greb fat i Lunas hænder og ben med en hånd, via vandet, som hun blev holdt fast, mens hun brugte den anden hånd til at rejse en kæmpe bølge så rummet var delt op på langs i en stor bølge.
Dodge this! Råbte hun med sit smørret smil og skotske accent.

//Hahaha omg you little robbert! <3

Naturligvis var Lunas angreb meget dem Keeva var van til hun kom med. Keeva var den første hvis næsten den eneste udover Nate - som kendte Lunas tricks. Desuden ønskede Luna ikke direkte at skade Nate, det ville hun aldrig gøre - så hendes mere stærke angreb blev øvet på Keeva. Dog at blive taget direkte i arme og ben - ført i en ekstrem fart imod loftet - var ikke ligefrem en ting som Luna havde regnet med eller havde lyst til. Så det var altid noget at al den angrebs taktik ikke havde ødelagt hendes evne til at forsvarer sig selv med vandet. Nok kunne Keeva manipolerer med vandet, men det kunne Luna også. Og med alt det hun havde øvet, havde hun lært at vende andres vand betvingelse imod dem. Hvilket ville sige, hun tog kontrol over vandet Keeva havde sat på hende som lænker - og snart var hun ikke på vej imod loftet længere. Luna brugte vandet som et surfboard da bølgen kom, sprang hun i - og usynlig for sin fjende og en ny taktik som ikke engang Keeva havde set før. For at skabe et bedre angreb for sig selv - skabte hun bølger rundt omkring for at forvirre sin modstander. Så snart hun havde muligheden brugte hun vandet til at skubbe sig ekstremt hurtigt fremad - og faktisk direkte ind i Keeva med benet foran, så hun fik sparket Keeva lige i maven. Luna kontrollerede den store mængde vand tilbage i deres bassiner, så Keeva og Luna igen stod på det nu ekstremt våde gulv. Luna følte selv fremskridt, hun turde angribe direkte nu  - ligepå og hårdt. Hun var blevet mere brutal, også når det kom til at straffe fanger. Imens hun kiggede Keeva i øjnene var hun igang med at fryse vandet på Keevas krop, for at give hende en kold oplevelse.
"I hope you don't freeze." Sagde hun og fnøs kort. Hun vidste godt at Keeva selv havde et par ekstra tricks i ærmet. Derpå gik Luna ind og påvirkede Keevas syn blot en anelse, ved at få vandet i øjnene til at løbe.

Keeva var meget imponerede over Lunas træning og blev overraskede, faktisk glædelig overraskede, hun fik et højt rus af at se Luna bruge et nyt trick som hun ikke kendte noget til, det gav hende et lille smil, et smørret smil none the less, men stadig et smil. Dog holdt det smil ikke længe før at alt luft så hun tonsede ned i de vilde bølger og lå på gulvet og trak hæftigt efter vejret mens hun langsomt kom op på knæ.
Korte hosten kom fra hende, Fuck me.. I'll give ye that Luna indrømdte hun men før hun nåede andet, begyndte hun at mærke at det blev meget koldt omkring hende, samt hendes øjne begyndte at blive slørret.
Og man skulle tro at Keeva ville bruge et eller andet fantastisk vand trick, men faktisk, så gjorde hun det helt modsatte, hun satte af fra hvor hun var. Med hovedet først, jog hun med alt kraft direkte ind i maven på Luna, så det sendte hende bagud, med en slem mavepuster.
Keeva rejste sig op og fjernede vandet i øjne, I like your style, but I'm you're trainer for a reason og Keevas øjne blev vilde, helt dyriske at se på.
Lunas krop begyndte at vride sig, nærmest tvinge Luna til at vride og dreje sig i smerte, at alle hendes lemmer og led bøjede, drejede på de vildeste måder med en smerte i hele kroppen, følelse af hendes knogler og led som var på rangen til at brække og knække, var udholdeligt. Det var som om hun var igang med at blive torturerede af alle tænklige redskaber, men 20 gange være at alle de signaler som blev sendte rundt i helekroppen fra hjernen og rundt til resten af kroppen, fik den i overarbejde.
Time for your next lesson, never let your guard down princess! Fortalte Keeva hende som hun fik Lunas krop til at vride og dreje sig langs bassinet. Det var som om at Keeva fik Luna til at bevæge sig i smerte, faktisk styre hende.
Det var ved at blive farligt for Luna, Keeva begyndte at ligne mere og mere en psykopatisk morder, det var tydeligt at hun var ved at midste kontrollen, hvilket var svagheden ved denne evne og derfor hun faktisk ikke brugte den særlig tit, og speciel ikke mod folk hun faktisk elskede eller holdte af, da hun faktisk kan slå dem ihjel.
Hahahaha YES, SQUIRM PRINCESS! Kom dyrisk fra hende og det var nærmest en anden person som havde taget over.
Denne evne var derfor at folk i Lilypad Village troede hun var en heks, speciel mennesker fra deres slægt, da blod manipulation ofte blev set som beskidt og mørke side af vand manipulation og derfor at mange Takumaras ikke lærte evnen eller forbød folk i at lære den.
Lunas ryg begyndte at vride sig så voldsomt at det var på rangen til at brække ryggen på hende, men pludselig stoppede smerten helt, hun havde kontrol over sin egen krop igen.
Keeva lå bevistløs på gulvet ved bassinet med blod som løb lige så stille ned af siden på hovedet fra kaptainens håndtagsbund fra sværdet. Lunas Kaptain bag hende med hævede sværd sværdet.
Die you witch! Sagde han med ekstrem had til Keeva og hævede sværdet og svingede det mod den bevistløse Keevas krop.
kaptainen havde flere gange og længere tid prøvet at få Luna til at stoppe træningen, da han mente at Keeva var for farlig som træner, hun var lige så meget til at dræbe en til at skade en. Til hende var det ingen forskel, eller sådan mente Lunas Kaptain og gode ven af hendes far, at det var sådan Keeva var.
Kaptainen var kommet ind fordi han skulle snakke med Luna om nogle sager angående en sag, men da han så at Luna var på rangen til at dø, tog han action.

Luna blev skubbet tilbage da Keevas hoved pludselig stødte ind i hendes mave. Hurtigt måtte Luna genvinde balancen og være klar, let nåede hun at få et spark ind for at skubbe Keeva på afstand. Luna var blevet mere vild i det efter at have trænet med Keeva. Hun kunne liste adrenalin banke i sin krop, ikke vide hvad der skulle ske. Generelt kæmpe for sin egen overlevelse. PLudselig kunne hun mærke Keevas evne påvirkede hende. Blodbetvingelsen. Det var den sværeste at kæmpe imod, det krævede hun havde været tættere på Keeva. Afstanden var for lang til Luna virkelig kunne gøre noget. Ellers så skulle hun tænke sig om, men smerten kom i forvejen og hun sukkede af smerten. Et skrig forlod kort hendes læber da smerten blev lidt for intens. Smerten var så intens hun ikke engang registrede hvor hun var - om hun stod op eller lagde ned. Det hele kørte rundt i hovedet på hende. Keeva havde mistet kontrollen, det var der Lunas egne instinker skreg ind og prøvede at smide smerten til siden. Luna kunne mærke ryggen bøje sig bagover. Nok var Luna ret smedig - men ikke smedig nok til at kunne klare det meget længere. Hun begyndte at prøve at få sin krop til at forvandle sig til vand. Men inden hun nåede at gøre det fuldt ud - stoppede smerten. Eller en del af den. Kontrollen var tilbage, og Luna drejede blikket rundt for at finde Keeva.

Keeva lå med blod ud af siden, bevidstløs. Let så hun imod sin kaptain der skulle til at svinge sværdet mod Keeva.
"No!" Råbte hun og rakte hånden ud så hans arm med sværdet frøs til det reneste is. Let kom Luna på benene.
"You are not killing her." Sagde hun og rettede sig lidt op. "She just lost control, I had it under control." Tilføjede hun og gik imellem ham og Keeva.
"I know my training with her is intens and I know you do this with a good heart. But never stop it. If you do this again. It wont be good." Snerrede hun lidt. "Leave us." Vrissede hun og han nægtede at gøre Luna mere vred end hun var. Luna brugte noget vand til at forme en form for båre og frøs den til is. Derefter måtte hun få vandet til at gribe fat om Keeva og løfte hende derop. Luna fik båren til at følge efter hende med vand som hjul - til de kom til palæets healer.
"Heal her." Sagde Luna meget bestemt, og faktisk lidt bekymret. Nok var de to ikke startet godt ud, men hun holdt af Keeva på en eller anden besynderlig måde.

Kaptainens arm og sværd frøs til is så den blev alt for tung så armen bare hang ned langs kroppen, han skulle til at protestere, men kendte sin plads og forlod stedet, dog indest inde, vidste han at han havde ret i at Keeva ville have dræbt og af en eller anden grund, håbede han også lidt på at Luna selv tænkte det.
Keeva lå på en seng nu, en blødere seng i palæet, men helbredere omhende, da det havde været et hårdt slag til hovedet, hvilket krævede to healere omkring hende.
Overlægen fortalte Luna at hun kunne gå ind og se til Keeva hvis hun ville, da Keeva var ude for fare og ville komme tilbage til sit fulde helbred.
Dog gik der nogle dage hvor Keeva ikke vågnede, dog det forventede healerne også og så til hende dagligt.
Desværre kunne Luna ikke se Keeva så ofte, da folk tit bad hende om at hjælpe dem med sager, angående deres slægt og land, så kun hun kunne klare.
Keeva vågnede faktisk mens at Luna var blevet bedt om at klare noget i tronsalen, da to mænd fra en af landsbyerne i Takumaras land, var kommet op at skændes over hvilken del af landet tilhørte dem. Diskutionen mellem de to bønder, var blandt to brøder og den farm som begge mente de arvede fra deres forældre med ikke ville dele med den anden.
Tilbage i det medicinske rum, satte Keeva sig op og kiggede sig rundt, hvor fanden var hun henne? Det lignede noget fra et slot.
Og så opdagede hun det, hvem fanden har nerverne til at afklæde mig?! råbte hun fornærmede og gik ud af sengen, lige så nøgen som solen selv og skulle til at finde sit tøj, da to healere stoppede hende.
Please Miss Keeva, hver sød at blive i sengen, til fru Takumara kommer tilbage forklarede de, men Keeva var som sagt en stædig tøs, og pænt stærk, så hun skubbede bare healerne til siden og forlod rummet med de to læger bag hende, kontakt prøvede at stoppe hende, men hun ville ikke lytte.
Hvor mit tøj?! Spurgte hun kommenterende til de to healere, som pegede skræmt i retningen af hvor tøj blev rensede og vaskede.
Folk kiggede noget så mærkeligt da de så en nøgen, fra top til tå, kvinde vandre gennem palæet med de healere efter hende, en enkel vagt prøvede endda at stoppe hende, men blev blæst væk via vand.
Keeva fik hurtigt sit tøj på og begyndte så at lede efter Luna, som hun hurtigt fandt ud af hvor var, og travede mod tronsalen.
Da hun ankom til den store sal, inden tronsalen, så hun kaptainen som snakkede med en anden vagt, og hurtigt slog hun 2 og 2 sammen.
Dig! Råbte hun ophidsede og med en rasende storm, nåede kaptainen ikke engang at opdage angrebet, før det ramte ham.
Første vand projektil ramte ham i hovedet, næste i maven, efterfuld af en lille bølge som sendte ham flyvende mod tronsalens port. Porten sprang op midt i sagen med de to brøder og farmen, og ind fløj kaptainen, efterfuldt af en rasende Keeva som skød det ene vand angreb efter det andet.
Ciamar a Galla Dare tha thu a 'bualadh a-mach mi sibh sloc råbte hun rasende mod ham og hvis Luna kendte sin træner/ven godt nok, ville hun vide hvad der ville ske efter.
Keevas øjne fik et vildt dyrisk blik og Kaptainen begyndte at skrige op i smerte som hans krop vred og drejede sig i så vild en måde at hvis Luna ikke fik Keeva ud af sit blodrus stage, ville Keeva brække ryggen og dræbe kaptainen i løbet af få sekunder.
Da modsætning til Luna, havde der gåede længere tid til hun fik brækkede sin ryg, måske var det fordi at Keeva på en måde var begyndt at holde af Luna, se hende som sin ven og elev.
Men kaptainen havde hun ikke andet end had til, så der var intet indre i hende, som holdt hende fra at slå ham ihjel.

Dagene efter var kun fyldt med drama. Den ene dag, prøvede nogle at forgifte hende. Nate havde reddet hendes liv, på et hængende hår. Dagen efter de fandt ud af hun stadigvæk var i live, havde hun været til en kamp på livet om sin plads. Siden hun stadigvæk sad på tronen betød det hun havde vundet. Nu var hun en anelse stresset, over mere end en ting. Noah var taget hen for at snakke med Aaron - og det stressede hende at hun intet kunne gøre herfra. Lettere frustreret var hun blevet sendt til tronsalen igen, fordi to brødre ikke var enige. Ærligtalt havde Luna større konflikter at håndterer med sig selv, men som altid valgte hun sit folk først. Det lykkedes hende også at løse konflikten overraskende godt, i hvert fald gik de to brødre glade derfra. Let åndede Luna lettet ud imens hun lænede sig tilbage i stolen.

Pludselig gik døren op og freden var forbi. Luna nåede at lade et suk slippe over læberne før hun slog blikket over på den rasende Keeva. Let iagttog hun situationen. Keeva angreb. Forståeligt. Hvis Luna ikke var trådt til havde kaptainen dræbt hende, og det var ikke ligefrem et karaktertræk som Keeva satte pris på. Naturligvis brugte Keeva sin evne imod kaptainen, og de andre vagter bakkede nervøst tilbage. Luna kunne se når Keeva nærmere sagt næsten mistede kontrollen, eller kunne ske at miste den. Normalt gik det udover hende, men denne gang var hun måske den eneste der ligefrem kunne stoppe det.
"Enough!" Lød stemmen høj og tydelig i den store sal, imens Luna rejste sig op - hendes ansigt så seriøs ud, på et punkt mange måske ikke regnede med. Men de seneste dages event havde skarpnet hende bare en anelse mere - hvilket også var tydeligt. Let brugte hun vand til at lave en mur imellem Keeva og Kapteinen, som blev frosset til solid is - så Keeva ikke engang kunne se Kapteinen for det tykke lag is.
" I know you are angry. And he have answered to what he did. We already have one war in our bloodline. Don't make more. Keeva. I mean it." Luna havde ændret sig en tak mere de sidste par dage, mere leder agtig end før. Der var ingen tvivl i Lunas blik om, at Keeva virkelig ikke skulle pisse hende af lige nu.

Lige i det som Luna sagde "enough" snappede Keeva ud af sit blodrus, hvilket havde været heldigt for kaptainen, for hvis hun havde fået lov til at fortsætte, havde hun dræbt kaptainen.
Angry?! Oh no, I'm not angry I'm fucking pissed! Råbte hun så alt vand omkring i trosalen fløj op i luften og sprang krukkerne vandet var i, hvilket gav folk omkring i salen et shock og fik dem til at spjætte en smule.
Det var tydeligt for Luna at se hvor meget Keeva kæmpede for at holde blod ruset tilbage, der var en ekstrem indre kamp hun havde. Eneste grunde til at hun ikke snappede og mistede kontrollen, var Keevas følelser for Luna, ikke romantiske eller kærligheds følelser, men det at hun har fået en repekt for tøsen men at hun faktisk holdte af Luna som hvad folk måske ville kalde venner.
Ikke desto mindre, var Keeva rasende og det viste, hun stod endda med en af sine dolke i hånden og havde kiggede på kaptainen først, for så at vende blikket mod Luna.
Vandet i trosalen faldt ned på gulvet og lavede masse små og store plask på gulvet som Keeva slap kontrollen over vandet som hun forlod trosalen i raseri.
Vagterne ved døren rykkede sig endda væk fra hende og nogle af tjeneste folkene var rædselslagende for keeva og havde holdt vejret da Keeva og Luna snakkede.
En af Lunas rådgivere kom hen til hende og halv hviskende til hende, et lille råd Ma'am, men det ville måske var en god idé at tjekke op på miss Keeva, hun virker ret ustabil lige nu forslog han, hvilket var noget resten af Lunas rådgivere var enig i.
Selv om fleste folk blandt Lunas folk, alt fra rådgivere, til tjenestefolk, så var alle rådgiverene dog enig i at Keeva nok var den bedste træner for deres leder.
Ikke nok med at Luna havde fået et meget større leder træk og blevet meget hårdere når det kom til straff, så var hun blevet en stærkere leder af det og så meget som de så Keeva som den her heks, så var Keeva nygtig for deres leders træning.
Folk holdte sig på af stand som Keeva travede rasende gennem det kæmpe hus hun befandt sig i og endte ud i en form for kæmpe have Luna og Keeva havde brugt i starten som træning, inden de skiftede til basinerne.
Keeva havde fået fat på sit spyd og havde brug for at komme af med sin vrede, så siden at der kun var en dummie som stadig stod midt i haven, gik Keeva amok på den.
Det ene rasende angreb efter det andede mod dummien, så flere delen af den, blev skårede af og faldt om på jorden.
Keeva skræmte nogle tjente folk i haven som var længere væk fra hende, men ikke desto mindre opdagede og reagerede på deres tilstedeværelse.
Dè fo shealbh a tha thu amadan a 'coimhead air?! Råbte hun stadig rasende og beskød de stakkels tjeneste folk med vand så de skyndte sig indenfor og væk fra vandet.

"Oh I can see that. But I wont let your anger get loose here." Sagde hun ret så bestemt. Mest fordi hun vidste, at hun var nød til at være meget præcis i disse tilfælde overfor Keeva. Lige nu var hun midt i en helt anden ting, og Keeva havde bragt nok forvirring og bekymring i Lunas tronsal. Dog vidste Luna godt at Keeva var en unik person, og man skulle langt ind før man kunne knytte sig til hende. Derfor var Luna stadigvæk nød til at sætte grænser for Keevas vrede specielt når den forkom sådan her. Luna fulgte Keeva med øjnene da hun gik ud i raseri. Let sank hun en klump. Dørene blev lukket igen og Luna sukkede lettere opgivende. En af rådgiverne prøvede at komme med et god råd, og Luna nikke blot venligt.
"It would be best." Måtte hun være enig i. Keeva her i palæet, hun skulle næppe løbe ind i hverken Noah eller Wave. Specielt ikke i et humør som det her. De blå øjne kiggede rundt på alle der var samlet.
"You may leave." Sagde hun med et nik, og så snart folk var gået - så gik hun afsted for at finde Keeva.

Lyden af panik spredte sig rundt i palæet og Luna brød sig langtfra om det. De havde nok problemer, det sidste de havde brug for - var at de troede Luna ikke havde styr på dem i sin husholdning. Balladen førte sig ud i haven, Lunas safeplace. Dog havde hun ikke rigtigt brugt haven siden hun havde dræbt en mand i den sø. Ikke at andre end Luna kendte til den hemmelighed. Luna satte i løb så snart hun hørte skrig fra haven da Keeva gav sig til at angribe tjenestefolkene. Folkene løb i panik om bagved Keeva.
"Keeva!" Råbte hun og blokerede hurtigt angrebene så vandet faldt til jorden. "You can't just attack people in my home." Tilføjede hun og trådte frem. Luna var dybt seriøs, og det var vidst første gang Keeva så hende så seriøs. Dagene havde skarpnet hende, og den lille pige der ikke ønskede hendes far skulle bestemme over hende var væk.
"I get it you almost died. You wants to get back at him for it. Let me tell you a thing. It won't make you feel any better. It still happened but you are still here." Luna havde slået sin stuepige ihjel fordi hun havde forsøgt at forgifte Luna. Men det gjorde ikke ligefrem Luna havde det bedre med sig selv.

Keeva bemærkede blokeringen af hendes tidligere angreb og som hun skulle til at kaste sit næste, stoppede hun op og så vandet i håndfladerne blev til flydende vand igen.
Vandet i hænderne faldt til jorden mens hun kiggede over mod Luna med et rasende blik der var på rangen til at blive vildt, hvilket dummierne til siden for Keeva, var beviset.
Why the fuck not?! Råbte hun rasende og kunne mærke hvor meget vren i sig boblede.
Hvis ikke det var for Keevas havblå øjne, ville man havde gættet hende til at være en Oikan, med så vildt et raseri hun kunne få og hvor aggressiv hun var.
Keeva begyndte at gå frem og tilbage uden af fjerne sit rasende nu ret vilde blik, som en vild ulv der ikke havde spist i flere uger og det eneste den tænkte på, var at få fyldt sin need. I keevas situation, var det at komme af med damp, for hun havde meget som blev holdt inde og kogte maskineriet tæt på eksplosion.
You know nothing! I don't fucking CARE about him, I would be GLAD to kill him off! Lød det aggressivt fra hende og tog sig selv til hovedet i en form for fustrerede bevægelse.
Keeva trak vejret tungt og vendte sig nu med front mod Luna, i en position som Luna kendte alt for godt under træning, som betød at nu skulle Luna være klar på kamp. Det var sådan hun startede, når Luna havde brug for en hårdere lektion eller lære sværere ting at mestre.
Luna mærkede den samme smerte hun havde følt i basinet, men denne gang stormede Keeva imod Lunas retning mens Keeva tvang Luna ned i knæ og skød hende med vand i ansigtet så hendes blik blev slørrede og ikke kunne se noget.
Keeva havde retningen mod trosalen igen, for at gøre det af med kaptainen, hvilket havde været tydeligt på hende at hun ville slå ham ihjel.
Dog blev taget på Luna sluppet, faktisk mærkede hun kun den ekstreme smerte i mindre end et minut, før at smerten forsvandt og et skrig bag hende lød fra Keeva.
Keeva faldt på knæ og skreg op som hun pressede sine fingre og hænder ind i siden af hovedet på sig selv, som om nogen, eller rettelse, noget havde taget over hende.
Keeva lå og vred sig i smerte og skreg op, uforstålig over hvad der havde fået hende til at falde om, til kunne genkende smerten.
MOTHER! Skreg hun i en blanding af smerte og raseri.
Inde fra gangen som gik ud til haven, kom ingen anden end Keevas mor, Helga gående, med to vagter bag hende som eksorte. Soldaterne gå selv ud til at være en smerte, men det var minimal, men det som var tydeligt, de havde ingen kontrol over sig selv og med vand foran munden, formede som et bind.
Helga havde et meget seriøst blik rettet imod sin datter som lå og vred sig kraftigt i smerte, som Helga vendte sig imod Luna og knælede foran Luna, Sorry for ma daughter's behaviour and ma apologize for taking control over ye guards, but I had to stop ma daughter before she did something we all would reget forklarede hun og undskyldte og rejste sig op som hun slap grebet over de to vagter.
De to vagter åndede lettede op og greb deres sværd og skulle til at gibe ind, da Helga tekniskset havdet brudt ind på stedet ved brug af blood bending, eller witchcrafting som fleste så det som.
Helga ignorerede vagterne og gik hen til sin datter som smerten var holdt op, men i stedet for at hoppe i ansigtet på sin mor, satte hun sig op og kiggede bare ned i jorden.

Why the fuck not?! Luna stod stille og så en anelse koldt imod Keeva.
"Because I say so Keeva." Ordene blev ikke sagt med en hævet stemme, blot ufattelig tydelig. En ting var at lade sig selv træne af Keeva og modtage omgange af tæsk, men Luna skulle nok selv bestemme skæbnen for sin kaptajn.
"Don't you think I both can see and hear that. But it's not your choice to make." Tilføjede hun og det var måske heller ikke helt fair, men Luna havde givet kaptajnen sin straf - og han havde lovet at holde sig fra Keeva. Positionen kendte Luna, og derfor gjorde hun sig klar - for hun vidste det ikke ville blive kønt. Modsat de andre gange den unge Luna havde været nervøs for træning, virkede hun langt mere forberedt end nogensinde før. Døden hun næsten havde mødt imens Keeva havde lagt for at komme til sig selv - samt kampen om sin plads - som Keeva også havde misset. Smerten kom op i hende og der gik lidt først til Keeva ramte ind i hende, at hun faktisk missede overblikket. Synet forsvandt fra Lunas sanser, men det gjorde hende intet. At leve under vand i et år gjorde man lærte at lytte til omgivelserne - endda dem over vandet. Dog lod Luna derpå vandet gribe fat i Keeva og trak benene væk under hende. Let fik hun kom Luna selv på benene, det var lettere hårdt takket være Keevas evne over hende - men hun kom op.

Men pludselig stoppede det. Keeva skreg op, og kort tog Luna sig i at kigge imod sine hænder - men det var ikke hende der gjorde noget. Let åndede hun ud og gik imod Keeva da hun hørte Keeva sige noget - stoppede hun op. Luna så imod kvinden der kom med Lunas vagter i en trance iform af samme evne som Keeva - Lunas ansigt var ikke ligefrem tilfreds, men hun ventede med at reagere for voldsomt. Soldaterne var heldigvis ikke i smerte, for ellers havde Luna sikkert reageret værre. Kvinden vendte sig imod Luna og knælede for hende. Hvilket sænkede det kolde udtryk fra Luna - ikke at hun var tilfreds med Keevas opførsel dog. Sorry for ma daughter's behaviour and ma apologize for taking control over ye guards, but I had to stop ma daughter before she did something we all would reget. Luna nikkede anerkendende til kvindens undskyldning. Vagterne reagerede som de skulle og ville naturligvis gerne være på vagt, men de afventede Lunas ordre - og Luna så imod kvinden der gik hen til Keeva. Soldaterne stillede sig på hver deres side af Luna - for tydeligvis at ville beskytte hende - selv Luna vidste at Keeva og hendes mors evne ikke kunne stoppes med sværd eller normal vandbetvingelse.
"If I see this one more time Keeva. And I mean it. It won't go well, don't make go that far." Luna var dybt seriøs, og når hun var det - så vidste man at det var alvor. Luna ønskede ikke at være nød til at straffe Keeva på nogen måde. "But for this time. I want you to go home and heal yourself. Take a break till you feel better, and be good to your mother. She only wants to help you." Tilføjede Luna og sendte Keevas mor et nik.


//<3

Helga najede foran sin leder og vendte sig med et stramt ansigt imod sin datter, som stadig bare stadig stille og kiggede ned i jorden. Helga gav sin datters støvle et dask med sin egen fod faigh suas nighean, tha thu a 'dol dhachaigh còmhla rium sagde hun på gælisk og utroligt nok rejste Keeva sig op. Keeva kiggede Luna i øjne, selv samme dyriske blik som hun ofte gav Luna når hun var rasende eller mistede kontrollen, dog nikkede hun kort imod Luna og begyndte at gå med sin mor bag sig.
Flere vagter havde ankommet endelig og to vagter fulgte de to kvinder ud af grunden til Helga og Keeva var helt ude, hvor to heste stod og ventede. Keeva kravlede hurtigt op på sin egen og Helga på en låne hest og gav sin datter et kort men bestemt blik. Keeva vidste godt at sin mor var irriterede på sig, Keeva havde skabt problemer, som hun som altid gjorde.
Et højlydt fnøs kom fra Keeva som hun satte i gallob og red hjemad, sur, rasende og fustrede. Helga rystede bare opgivende på hovedet som sin datter red væk. Hvad skulle hun dog gøre af sin datter?

Et højlydt skænderi og råben lød inde fra hytten i Lilypad Village, så naboerne og forbi passerende holdte sig fra at nærme sig eller gik i en større bue uden om. Kvinderne var som sagt også kendt som hekse i landsbyen, eller Keeva var.

//out <3