What are you doing here - Keeva

Tid: 17:30

Sted: hjemme ved Helia

omgivelser: næsten hele hendes familie og Samuel

Påklædning: Kjolen, hår og makeup og halskæden

Helia vidste ikke hvorfor hun gjorde det her måske var det fordi hun gerne give dem en chance for at stoppe med lede efter hende, hun håbede at de ville se at hun havde det godt måske de ville opgive lade hende  gøre som hun ville. Hun  gjorde det også fordi hun følte at hun skulle beskytte dem hun holdte af. Byen virkede fremmede for hende og det var ikke fordi hun brød sig om at være her. Keeva havde fyldt meget i hendes tanker hun kunne ikke rigtig få det som var sket ud af hovedet. Hun gik op af stien førte til deres hus. Det var stort og bar præg af at dem som boede der ikke manglede penge. Hun havde set smerten i deres brev og på en måde ville hun gerne tro at de savnede hende, men hun kunne lægge låg på hvordan hun havde det. Hun var kommet tidligt for det havde hun fået at vide hun skulle. Hendes gyldne øjne ramte hoveddøren og hun bankede på.  Oriane åbne op, de var jævnaldrende og de var vokset op sammen. Selvom hendes forældre syntes det var mærkeligt havde de ladet hende og Oriane lege sammen som små. Hun trak kappens hætte ned og afslørede sig for Nallias kvinden. Kvinden var mørk i huden og de lilla øjne søgte ganske kort  Helias gyldne øjne " it´s you I didn´t think you show up" sagde hun og idet kunne Helia ikke holde sit kram tilbage. Hun havde savnet Oriane og havde hun kunne taget hende med sig den gang så havde hun. dog varede deres gensyn ikke længe for en mandlig stemme brød tavsheden som han kom til døren " Ophelia come on in" sagde han trak hende forbi Orianne. Hendes mor stod oppe på trappen betragtede dem, det var tydeligt at de eller ikke havde renget med at hun ville komme. Hun sagde ikke så meget da hun ikke vidste hvad hun skulle sig. Hun følte sig så fanget i dette hus som hun altid havde gjort, men det var ikke som om skulle blive.
Hun lagde hovedet en anelse på skrå som hun så sin mor komme ned af trappen, kvinden havde stadig sit lys hår, men dog var der begyndt at komme grå striber i det. Det mørke hår havde hun fra sin fars side " you're really here darling" sagde hun og rakte for give hende et kram. Dog trak Helia sig væk. Hendes mor gik hen til Oriane hviskede noget i hendes øre, det varede ikke længe før det gik op for hende hvad hun sagt for Oriane greb hendes hånd og trak hende op til et baderum der var hældt varmt vand i et kar som stod klar, Orianne gjorde klar med badeolier. Selvfølgelig skulle hun bades, hun havde ikke regnet med det dog stod hun her. Orianne ventede pænt og kiggede ikke på hende før hun var kommet i vandet. Hun havde godt lagt mærke til Helias sår som næsten var ved at være helet, men hun gav sig derefter til at vaske hende med en svamp " you should come with me, you could go to Dark Daphne forrest be free you know" sagde hun. smilede svagt dog nåede de ikke at snakke mere om det før hendes mor kom med en kjole de havde købt til hende og med det samme fik det hende til fortryde at hun kom, men vidste også at hendes mor ikke ville tage et nej som svar. Det  føltes så underligt for hende. Hun rejste sig op gik hen tog kjolen fra hendes mor. Hun havde det anstrengt, men fik alligevel fremtvunget et smil " thank you but I don't think you should celebrate i am not coming home for good, I have a life i am proud of" sagde hun og man kunne straks se på hendes mors ansigt at hun ikke brød om Helias udmelding.

Da hun havde fået tøjet på blev hun sendt ind på sit værelse, har begyndte hendes mor at gøre hende klar. Det var tydeligt at sårene på hendes skuldre gik hendes mor meget på. Det var tydeligt at hun ikke syntes det var passende for en pige af hendes standard. Havde det ikke været  for dem, havde nok ikke fået dem, men hun bed den pludselige vrede i sig. Hun kunne ikke lade vreden få overtag. Hun betragtede sig svagt i spejlet foran hende og Den røde kjole som hun fået af sine forældre. Hun vendte blikket imod døren og så til sin utilfredshed at Samuel var her. Hun kunne bare ikke slippe af med ham. Da hun var færdig blev hun siddende stirrede på spejlet det var dette liv hun hadede så meget. Det fik hende til føle sig nede. Hun ænsede ikke at Samuel kom tættere på før han sat en sølvkæde omkring hendes hals og inden hun kunne når at reagere havde han spændt den. Han smilede smøret til hende og det gjorde hende nervøs fordi hun fik en følelse af at han vidste noget som hun ikke vidste. Hun rejste sig det var tydeligt at denne kjole var lavet til vise hendes former.  Hun sukkede svagt de regnede vel ikke med at hun elskede ham efter alle disse år.

modvilligt hun lod ham føre hende ned i stuen hvor hele familien var samlet på nær John som ikke var hjemme. Hun stod betragtede dem. Hun satte sig ved siden af sin søster og lagde godt mærke til den tomme stol ved siden af hende, men valgt ikke sige noget og begyndte bare lege med pynten på hendes kjole. De ventede endnu en gæst gættede hun på, men hun vidste ikke hvem det var, ingen havde nævnt at der ville komme en gæst mere. Hun vendte sig om imod Genevieve smilede gav hun hendes søsters hånd et, men det varede ikke længe før hun vendte sit blik imod Samuel. Hun kunne slet ikke slippe den nærende følelse af at han havde noget på hende, måske endda noget som kunne få konsekvenser for hende. Hun følte sig fremmet her det var tydeligt at dette ikke var hendes hjem mere. Hun hadede det jo længere hun jo hadede hun det.  
Der var tydeligt at de havde købt kjolen for Samuels fornøjelse, den vidste hende former frem, ja selv hendes bryster. Hun vidste stadig hvad skulle sige og om skulle til gæsten kom. Det var tydeligt at høre og se at spændingen imellem dem ikke var særlig god.

Det havde været lidt af en underlig dag, lige pludselig stod hendes mor og havde et alt for stolt smil på sine læber, hvilket aldrig helt lovede godt. Helga stod med et stykke papir med noget meget pænt og smuk skrift, sendt til Keeva, siden Keeva ikke kendte nogen i høje stede. Det var faktisk en smule løgn, hun kendte Luna og Helia, men Helia boede da under hendes by, eller noget i den stil, så vidt hun huskede. Ikke desto mindre læste Keeva brevet og kiggede op på sin mor med et hævet bryn, The fuck is this? Spurgte hun sin mor, ud over hun bestemt ikke havde tænkt sig at tage af sted, da hun meget hellere ville ud og jæge, være blandt naturen, var hun ingen lady.
Keeva var på ingen måde en lady, hun hadet at gå med kjole, hendes mor prøvede at få hende i en kjole da hun var yngre, det forstød Helga en smule bagefter, for der var nærmest kun en halv kjole tilbage efter Keeva havde fået den op.
Ye been invite by Helia lassie! Fortalte hun i et lykkeligt humør og smilede fra begge øre, I know what the letter said, but a dinner party? Fuck that.. I'm not going to a fancy dinner party brokkede hun og rejste sig op, eller skulle til at rejse sig op, for kun at blive stoppede af sin mor.
Ye will go to that party lassie fortalte hun sin trodsige datter bestemt så de stod og stirrede på hinanden. Ikke desto mindre red hun på sin hest, ugh, selvfølgelig havde hendes mor fundet stirre konkurrencen og sendt hende af sted, selv hvis hun ikke gad.
Dette var intet personligt imod Helia faktisk, men Keeva kunne hurtigt finde andet at lave, som ikke indvolverede at tage indtil byen og bruge tid på at håndtere snobbede byfolk. De ofte troede hele verden omhandlede dem og de kunne være rigtig slem over for folk ude for byen.
Keeva red ind af porten i Redhawk by og red gennem som var hun en eller anden berømthed, hvilket også fik folk omkring hende til at kigge, hviske og pege imod hende. Hun lignede nemlig intet som de normalt så i en storby, sjovt nok, da der ofte kunne ske alt muligt uventede ting i den store Redhawk by.
Som hun red gennem byen og op mod Amber Eye District og hvor invitationen fortalte lokationen var, hvilket var helt oppe i de rigest kvarter, så da hun kom til porten til Amber Eye District i Redhawk og blev stoppede af en byvagt, som bad hende skride.
Keeva overvejede kort om hun skulle slå de vagter som stod vagt ved porten til hvor de rige boede.
Dog valgte hun at række vagten invitationen til middagsfesten og ikke meget for det, lod vagten Keeva ride ind i districtet og ride op af den brusstenede vej. De rige i det område af byen var endnu værre end de normale mennesker i resten af Redhawk, de ligefrem hånede Keeva for hvordan hun så ud, dog Keeva ignorerede bandeord som "savage", "heks" og "barbar". Keeva hjalp så heller ikke på da hun var i sit sædvandelig påklædning og udseende med sit spyd i sin ene hård og bue sat fast ved siden af sadlen med pilekoggeret lige bag buen. Da Keeva endelig ankom til hvad lignede et slot for Keeva, hun fattede ikke hvorfor man ville have sådan et stort hus, fyldte for meget og så bare grimt ud.
Som hun red op af stien som gik til husets hoveddør, steg hun af hesten og kiggede sig lidt rundt, lavede en grimasse og bankede på døren med bunden af sit spyd. Da en tjenestepige åbnede døren, fik hun det største chok hun nogensinde havde fået i sit liv og tabte en metal kande med te i. Keeva kunne ikke lade hver med at grine over dette stakkels pigebarn som sikkert heller ikke fik så meget i løn. En anden tjene kom pigen til undsætning og hjalp hende op med kaffekanden, som heldigvis ikke var gåede i stykker, da den var lavede ud af noget meget fint metal.
Både Helias far og mor kiggede undrende mod døren, som førte ud til gangen, hvor hoveddøren var og spetaklede forgik. Matthew, helias far forlangede at få af vide hvem forstyrrede deres middagsselvskab og deres butler som var nærmest lige så snobbede som Helias far og mor selv.
A wild and barbarous woman is standing in the front door with an invitation to the Lord's dinner party forklarede han og bukkede som han bakkede ud i gangen til hvor Keeva var.
Yeees? Spurgte han med en stemme som lød alt fornærmede over Keevas tilstedeværelse som han gav hende et koldt blik.
Got an invitation ye idiot, now do ye little fancy introduction or what-ever-ye-idiots do around here and get ma horse a place to stay, ye better not treat it bad sagde hun bestemmende med en fartruende stemme.
Butleren mistede næsten helt stemme og sin snobbedehed og blev lige nød til at rødme sig og rette på sit jakkesæt, før han fik nogle tjenere til at tage keevas hest hen til stalden på grunden.
Butleren, dog meget imod det, åbnede en dør og præsenterede Keeva, May I introduce miss... Dunaidh, Keeva Dunaidh præsenterede han Keeva som bare rullede med øjne over butleren.
Samuel havde siddet med et lille smil under middagen og da spetaklet startede og som Keeva blev præsenterede, blev hans smil bare større som hele selvskabet kiggede mod døren. Da  en kvinde trådte indenfor med et spyd og påklædning som slet ikke var passende.
Både Matthew og Katherina begge sad med store øjne som de kiggede på en kvinde som lignede noget ud fra en krig eller en af de krigsromaner som en af deres tjeneste piger læste.
Samuel rejste sig op og gik Keeva imøde som var de gamle venner med et stort imødet smil, dog med store undertoner som var svære at bemærke.
Weeelcome miss Keeva hilste han Keeva og skulle til at tage hendes pelskappe, men bremsede da han fik en dolk til struben.
Don't ye dare touch me sagde hun advarende og pakkede dolken tilbage i sin skede som Samuel gik nogle skridt tilbage med hænderne oppe i hoveds højde, dog gav det Helias far og mor et chok. Samt det gjorde tjenestefolkene nervøse.
Katherina kiggede på Helia med et halv foragtede blik som var ment til den nye gæst, Dear, did you invite this.. this savage to our dinning? Spurgte hun og sendt Keeva nogle bedømmende blikke.
Matthew prøvede også at få svar fra sin datter da det sikkert måtte være en af hendes rebelske venner som hun omgik, men til alles overraskelse, selv Keevas, Samuel indrømte det var ham.
Matthew and Katherina, I invited this fierced hunter, because she saved your daughter Ophelia fortalte han og lagde tryk på Helias rigtige navn som han satte sig ned ved siden af Helia igen, stadig med sit mystiske smil.
Keeva kiggede på Helia for et kort sekund, før hun lugtede mad som blev bragt ind, og da hun ikke havde spist hele dagen, så kunne hun vel lige så godt blive, i det mindste bare for maden, så hun valgte at sætte sig i den tomme plads, over for Samuel og Helia.

Hun havde ikke sagt noget under hele optrinnet hun kiggede dog op da alle andre gjorde, men der var ingen grund for hun vidste allerede hvem der ville komme ind af den dør. Hun rejste sig med et sæt op da han fortalte dem at han havde inviteret hende. Det var tydeligt at hun var vred. Hun greb Samuels hånd og  trak ham op at stå, det havde overrasket hende meget at han frivilligt havde inviteret en som han syntes var en heks. Hun slap ham først da de var kommet op på hendes værelse. Keeva kunne passe på sig selv lige nu var det vigtigt at finde ud af hvad han vidste for han måtte have en grund til at han ville have hende med. Hun smilede stadig, men hendes blik lynede som hun stirrede på ham " I don´t like that smirk you have on your face"sagde hun og kom tættere på ikke tæt nok på  til at han kunne røre hende. Hun bed sig  svagt i læben som hun  kom tættere på " I didn't think you will stub so low, always thought you were a noble warrior, but you prove me wrong" sagde hun hendes stemme var blevet kold og meget truende. Han vidste sikkert Keeva ikke kunne styre sin vrede. Det satte hende i en køn situation for hun vidste at hendes familie havde en kort lunte, men især hendes far og hvis han så sig sur på en skulle man komme væk i en fart.  Hun var kommet så tæt nu at hun meget nemt kunne skubbe ham op af væggen hun betragtede ham " it hurts you doesn't it" sagde hun og drillende kærtegnede hun hans kind lod svagt en fingre glide henover hans læber.
Det måtte smerte ham at han vidste at han aldrig ville få hende tilbage, at han aldrig ville komme til være i nærheden af hende. Hun stoppede dog kiggede på ham " that we never are getting back together, you never get my kisses and my affection" sagde hun da hun var færdig med sin pointe trak hun sig væk. Hun kunne leve med at hun blev gjort til syndebuk, men Keeva havde ikke bedt om det. Jo mere han sank i prøvede at presse hende til at blive jo mere hadede hun ham. Dele af hende havde elsket ham, men det var inden hun havde fundet ud af hvor lavt han kunne synke.

Helia vidste godt at det sikkert var et forsøg på at få hende til at blive, men kunne ikke allerede nu smertede det hende mere end noget andet at være tilbage. Det  bankede på døren og ind kom Oriane det var tydeligt at hendes forældre havde sendt hende op for at hente dem. Hun var gået lige i maden hvilket man aldrig gjorde uden at undskylde sig. Hun vendte sig og det varme smil som nåede hendes øjne var tilbage  som hun smilede til Oriane " we will be down in a moment you can go tell my mother that" sagde hun og vendte sig om så snart døren blev lukket,  hun  blev overrasket over Samuel igen stod tæt på hende. Hun havde ikke hørt ham bevæge sig. Hun ville med glæde dræbe ham, mørket som han vækket sidst var kommet tilbage " you know something about me and Keeva don´t you" sagde hun mistænksomt. Hun vidste ikke hvad det var, men hun vidste også at de ville blive utålmodig så de skulle skynde sig at blive færdig. Det irriterede hende at hun følte at han vidste noget som hun ikke vidste hvad var. Han havde sørget for lade hende vide det lige siden han var kommet.
Selvom hun hadede ham kendte hun ham også ret godt hun kunne se han skjulte et eller andet, hun skulle aldrig være kommet. Hun skulle aldrig havde ladet Keeva komme ind i hendes liv. det var for farligt. Hun kunne blive gjort til mål og det var fordi så vidste de at hun ikke kunne sige nej. Helia lagde hovedet en anelse på skrå og kneb de kolde øjne sammen for at hun ved at gøre det kunne finde ud af hvad han vidste.

Da Helia pludselig havde hevet Samuel med sig ovenpå så døren lavede et lille smæk som den ramte væggen, efter den blev åbnede. Helias mor fik et mindre shock så hun spjættede en lille smule i stolen og tabte noget brød i sin suppe, så en smule suppe røg ud på bordet. Matthew havde et stramt ansigt over det pludselig uforskamehed som Helia tog sig som hun pludselig forlod spisebordet. Matthew kæmpede virkelig også for at holde et udbrud tilbage over Keevas "savage" måde at spise på, ingen manere eller bordskik.
Da Helia og Samuel var inde i rummet, fjernede det lidt halv flabede smil aldrig fra hans læber, selv efter det Helia sagde og som de var på vej ned og lige som de var på ind i spisestuen, hviskede Samuel i hendes øre, did you had a for freshing swim in the lake? I'm sure your parents would love to visit the lake with that little island in the middle desværre var de på vej ind og Helia ville bare lave en scene overfor sine forældre, hvilket Samuel udmærke godt vidste.
Keeva kiggede op med begge albuer på bordet og rev brød i mindre stykker som hun spiste, til Helias forældres store pinelse og gav Helia et "hvorfor kender du sådan en type?".
Dog de var stadig pæne mennesker og vidste hvordan man skulle være omkring lesser mennesker og Katherina udbrød pludselig, Oh my lord, have you heard the great news Ophelia? Samuel got a minor mansion outside of Amber Eye District, it would be so perfect for when you two are having childrens fortalte hun glædeligt men på sin normale snobbede måde og kiggede fra Samuel til Helia.
Og selvfølgelig spillede Samuel på det, Well it haven't been officiel yet, but very soon, I'm sure! Our children will have a big room to play in and get a proper education when old eough forklarede han og lagde en arm omkring Helia, til Helias forældres store glæde, da de glædet og forventede Helia snart ville give dem børnebørn. Det var nærmest forventede af hende at føre familiens blodslinje videre som hun var det ældste.
Oh, that reminds me of a little story startede Samuel ud og fik Helias forældres opmærksomhed, da de elskede Samuel, da han var hvad man ville kalde en for a shining knight.
Here for some time ago, I walked in the forest with my squire, showing him how to handel the wild life fortsatte han med en meget charmerende stemme og tog noget mere suppe.
So, I came across this lovely little lake in the Lilypad Forest, but as i approched it, I saw two other people, two young women in fact, having intercourse[/color] forklarede han og holdte øjnkontakten med Matthew and Katherina det meste af tiden under hans lille historie. Helias mor havde udbrudt et forarvede snobbede overraskelses lyd, to kvinder sammen?! Det var uhørt og forkert!
Helias far var næsten ved at få sin vin galt i halsen og udbrød højlydt, My goodness, I have never, ungodly should be banned! udbrød han og bankede en flad hånd i bordet. Keeva sagde intet under fortællingen eller udbrudet fra Helias forældre men spiste var maden som var kommet under Samuels fortælling.
And the worse part is that one of the women had casted a spell on the first one, to lure her into doing against what the girl's parents ordered afsluttede han og gav Helia en lille blink med øjet og et flabet smil som Matthew var ved at få en rødlig farve af raseri og Katherina nærmest besvimede.

Helia stivne en smule, men kun ganske kort " I bet you was angry, but that doesn't give you the right to make Keeva a target or anybody else I care about" sagde hun og betragtede ham. Det var tydeligt at mærke på hende at jo mere han fortalte hende jo mere vred blev hun. Hun dog nåede hun ikke at reagere før hun var trukket med ned til hendes forældre og resten af familien. Hun mærkede hvordan vreden blussede op jo mere de snakkede omkring hende som om hun havde valgt at blive og igen kom det mørke over hendes ansigt hendes ellers lysne gule øjne blev mørkere og hun flyttede hans hånd fra hende " I came to tell you i'm  not going to be here with you snobs and rich people, I am staying where I am happy" sagde hun og hun mærkede godt hendes far var vred på hende hun bed sig svagt læben " do I not deserve to be happy, no of course not I'm the oldest and I'am the one to make babies and make sure our bloodline stay strong" sagde hun det var tydeligt at vreden som hun også havde vist ude i skoven  var ved at få overtag igen " so great so can he live there by himself because I will rather die than live with that snake . I thought we could talk but I know we can't this family always want it way they wants it" sagde hun som han fortalte historien gik hun over til Keeva og stod ved siden af Keeva. Hun ville ikke være i nærheden af Samuel. Hun stirrede på familien som de blev mere og mere forarget over nyheden.

Hun lagde hovedet på skrå og kiggede på ham hendes øjne var dræbende kolde, men faldte til ro lidt efter og gik hen til tomme plads og satte sig. Det var tydeligt at hun var det sorte får i denne familie. Hun tog arrigt et stykke brød og rev det i mindre stykker puttede det i hendes mund " You know what the story is about me and  Keeva, but I don't regret it and no she didn't put a spell on me I wanted it because it is who i am" sagde hun kiggede på sine forældre. Hun kunne lige så godt stå ved det end de skulle høre det fra Samuels mund. Han havde vidst sine sande farver så nu var det hendes tur. Hun var ikke helt sikker på om han havde sendt disse mennesker man han kunne lige så godt få skylden " Yea I like both sides, but I never before did it with a women because of you and your always  pushing me to get you a heir. When you're hiding things with time you get better to suppress your true feelings " sagde hun og det var tydeligt at dette ville ramme dem. Endnu en ting til deres liste af ting som var  ikke gode nok ved hende.   Hun skammede sig ikke og det var måske  det var hende hun skulle have været nervøs for, det hele var væltet var ud af hende. Den eneste måde de kunne få hende til at blive var hvis de tvang hende, men selv der skulle nok finde en måde at komme væk. Hun havde holdt en pause " i'm old enough to decide who I want to be with and if it's is Keeva you can do nothing to stop me " sagde hun og trodsigt stirrede hun vredt på hendes forældre som hendes far  slog i bordet på grund af historien om to kvinder. Han ville sikkert krumme tæer endnu mere nu hvor hun havde fortalt dem at det var hende og Keeva.

Hun kæmpede med ikke at blive mere vred " you never loved me, you loved the one I pretended to be Ophelia Rightwood, but she doesn't exist anymore I Am Helia Rosebloom the one there will fight if it is necessary and trust me I can handle that you chase me, but the ones I love" sagde hun og tav hun havde ikke mere skyts hun kunne bruge så hun tav de kommet for at så det var vel bare fair at de også fik noget sagt.

Helias far gav hende et meget stramt og drabeligt blik som hun rejste sig pludselig og gik hen til Keeva som hun bekraftede Samuel historie. How.. DARE YOU! I WILL NOT HEAR SUCH SINFULL WORDS IN MY OWN HOME! GUARDS! Råbte han og rejste sig op som han hamrede en knyttede næve i bordet.
Helias mor havde et koldt og fremmede blik imod sin egen datter, som var hun beskidt og klam, og forlod rummet med Samuel ved sin side. Dog Samuel gav Helia et lille blink som var et tydeligt tegn på, "hævn fra vores sidste møde" lige inden han guidede Helias mor ind. Oh Samuel, you were always the son we wanted som både Helias mor og Samuel forsvandt, tydligt ord rettede mod Helia.
Vagter sprang ind i rummet og skulle til at gribe både Keeva og Helia, men blev ramt af ekstremt hårdt vand fra alt vandet i rummet. Med en hård næve på siden af kæben, væltede første vagt ind i dem bag ham, hvilket gav både Keeva og Helia tid nok til at komme væk, eller so they thought.
Helias far blokkerede for den tredje dør, som førte ud til gangen og trappen hvor Helia og Samuel havde gået op af til første sal, dog også gangen ud til køkkenet, som havde en dør ud af huset.
Helias far stod nu med sabler, formede ud af sine hænder, You are going to marry Samuel and that is the end of it daughter! fortalte han Helia i sin kommenderende stemme som to vagter greb Helia og lagde hende i lænker som dæmpede for folks evner.
Keeva blev slåede ud af en vagt hun ikke havde bemærkede og væltede ned over bordet og trukket væk fra spisestedet, så det kun var Helia og sin far. Helia blev tvungede ned i knæ, som sin far stod foran hende med hænderne bag ryggen, ikke længere formede som vågen. You are going to give me an heir as your duty to your family and bloodline... but first you must be punished for your sinfull nature fortalte han hende koldt og med ligeglade øjne som han viftede til vagterne. Vagterne trak helia væk fra spisestuen og trukket ned i kælderen, hvor alt vinden var, dog også var et rum hvor et lille enmands celle var. Helia blev kastede ind i cellen, kjole og det hele, stadig med evnedæmpende håndjærn på og efterladt der som vagterne gik deres vej igen.
Hvor lang tid der gik, var umuligt at vide da der kun var et enkelt lysestage ude for cellen og ingen vinduer, men døren til kælderen gik op som en med lettere skidt, bevægede sig ned af træppen. Som skidtene nærmede sig cellen viste ansigtet sig at være Samuel som havde et stille blik. Ophelia.. Ophelia.. Ophelia, what an unfortunate situation you placed yourself in startede han ud med og trak en taburet hen til cellen, dog langt nok væk så helia ikke kunne nå ham på nogen måde. Your father is furious and your mother is crying because of what you did fortsatte han og tappede fingrene mod hinanden.
If you've just done what your parents wanted, you could have had it everything kom det fra ham og rystede på hovedet.

Helia var stadig vred hun stirrede stadig på sin far da han kaldte på hans vagter, hun greb ganske svagt Keevas hånd dog  gav hun ret hurtigt slip. Hun så  ingen mulighed for at komme ud hendes far stod i vejen for deres flugt. Hun havde virkelig jokket i spinaten da han kommanderede med hende fnøs hun kort.  Hun kunne ikke gøre noget hvad havde hun gjort? Hun kæmpede så meget imod hun kunne, men lige lidt hjalp det. Hun kunne ikke gøre andet at lade sig lænke. Hun kiggede svagt efter sin mor. Hun kiggede ned i jorden hun var slået igen. Hun vidste at dette var en fælde. Dette her havde været hans mening at han skulle sætte hende og Keeva i denne situation " I hate you all of you" sagde hun prøvede på rive sig fri af deres greb, men hun kunne ikke komme fri. Hun vidste godt at hun ikke var deres yndlings, men hun havde også stoppet med prøve for flere år siden. Hun hørte sin mor og det gjorde faktisk ikke ondt. Hun vidste godt at hun var en stor skuffelse for dem alle sammen. Hun bed sig svagt i læben og kiggede over på Keeva og så til hendes store frygt at Keeva blev slået ud. Hun nåede dog ikke gøre noget før hun blev trukket væk og ned i kælderen. Hun vendte sit blik ned i jorden som vagter efterlod hende.

Hendes tanker var blevet en smule dyster og hendes blik var blevet mørkere, han havde fået det som han ville og igen var hun tvunget til at skjule hvem hun var. Det var ingen chance for at de ville lade hende gå nu hvor de havde hende. Hun vidste ikke hvor længe hun havde været hernede, men hun blev forstyrret af at nogen kom og til hendes ærgelse var det Samuel. Hun så ikke op på ham det var ikke nødvendigt for idet han kom ind talte han til hende. Hun prøvede fare imod man, men nåede ikke særlig langt før hun blev stoppet af sine lænker. Hun hadede ham og det lyste ud af hende. det havde været hans skyld det hele. Hun skulle ikke giftes med ham så hellere død " What if don't want everything " sagde hun og hendes blik var så kold og truende " you and my father can punish me all you want I can't change who I am" sagde hun vredt. Hun var sikker på at det var derfor at han var kommet.

Hun kiggede stadig ikke på ham hun nægtede han havde ødelagt nok for hende, hun sank svagt en klump. Gad vide hvad der skete med Keeva, hun  bed sig svagt i læben tydeligt nervøs. Hun følte sig slet ikke særlig godt til pas. Da han nævnte hendes forældre fnøs hun " I don't care about them I hate them and you" sagde hun og rettede sit blik imod ham det var koldt var hendes hænder ikke lænket havde hun smidt hans halskæde tilbage i hovedet på ham. Hun følte sig så skyldig. Hun havde bragt Keeva i fare på grund af vreden som bredt sig i hende " I am not going to impress them I want to be myself and they should be happy for me not angry" sagde hun denne gang var det mere til sig selv end henvendt til Samuel.
Hun kom i tanke om Keeva igen og hun bed sig i læben " Keeva where is she?"spurgte hun og fik det dårlig det var hendes skyld at de var kommet i denne situation, men det var intet hun kunne gøre og hun måtte tage sin staf, men det ville ikke ændre på noget. Hun ville stadig føle som hun gjorde " let Keeva go and I promise I will stay and marry you" sagde hun opgivende. Hun ville ikke have der skulle ske hende noget. Hun havde egentlig ventet sin far og ikke Samuel.

Hun trak vejret dybt og bed sig sig i læben og kiggede op på ham, hendes kolde blik var væk og man kunne kun se håbløshed i dem. Hun havde bragt en dem holde af i fare. Det hun frygtede allermest var sket. Hun kunne ikke beskytte Keeva fra dem. Hun stirrede kort på ham før hun vendte sit blik ned i jorden. Hun ville stadig af hele sit hjerte dræbe ham, men hun var forhindret i det på grund disse lænker. Han havde vundet hun var her i denne kælder fanget og tvunget til at være i nærheden af dem hadede så meget. De var beviset på at Redwoods kun gik op i magt. Hun trak sig så langt tilbage hun kunne. hun skulle så langt væk fra ham som rummet tillod " are you going to punish me do it now so I can be alone faster" sagde hun og afventede bare. Der måtte være en grund til at han var der.
Hun vidste at det ikke ville blive nemt da hun stak af, men at hun gået tilbage til dem i håb om at de ville lade hende gå var det dummeste hun nogen sinde havde gjort. Hun vidste at det ville gå galt, hendes far var vred på hende og Keeva måske hun snakke til Samuels fornuft " don't I deserve to be happy to do was I meant to do" sagde hun og skyndte sig at fortsætte inden han fortælle hende at der var her hun skabt til være " I mean was happy helping others there needed my help It makes me feel I could do a difference sagde hun hendes blik var igen rettet på ham " Ophelia is part of me, but she was the part of me you and my parents loved, I had to hide the real me for so long and when I finally could show the world who I am,  was when I left " sagde hun og nægtede de hende det ville være det samme som sige at Samuel ikke måtte være soldat, det var så stor en del af ham at være soldat, lige så stor en del af hende elskede at hjælpe " I know you see it as treason, but for me it was what i was meant to do" sagde hun man kunne tydeligt høre hvor passioneret hun når fortalte om det.. Det var tydeligt at det betød meget for hende.
Hun stirrede tomt ud i luften efter hun havde sagt det hun skulle hun orkede ikke at skændes. Så hvis de kunne få det overstået det han kommet for, ville det være bedst. Selvom hun hadede ham ville faktisk kun hans bedste og hun havde håbet at han fundet en anden tilbringe sit liv med for hun ville ikke være andet end en skuffelse for ham og hendes familie.

Samuel åndede trist ud da Helia stadig ikke så den "rette" vej at gå og rejste sig op, Sorry Ophelia, but I leave me no choice startede han ud og rejste sig op. If only you would have gone with the easy road fortsatte han som han bevægede sig imod trappen som gik op til stue-etagen.
You're father will force marry you with me Ophelia, if only you had gone the easy way and just choose me, then we wouldn't have a hanging beside our wedding fortalten han som han forsvandt op af trappen og ud af kælderen før Helia nåede at sige noget eller stoppe ham.
Igen, det var umuligt at vide hvor mange dage der gik og det eneste tidspunkt som Helia så andre mennesker, var når en tjener kom ned med reste mad fra aftensmaden. Tjeneren som kom ned med mad, var dog en hun ikke kendte eller havde set, da hendes far på intet tidspunkt ville have at Helia kunne overtale en tjener til at slippe hende fri, da han vidste at der var flere under hans tjeneste, som kunne lide hende. Tid var en luksus som langsomt forsvandt som Helia var nede i sin celle med ingen form for kontakt, før en dør der pludselig åbnede og to vagter kom ned og med overtrumlende vagt, tvang de hende af sted med dem og kom endelig ud af cellen. Det var meget lyst da hun kom op af cellen og blændede hende i nogle få sekunder, da Helias øjne lige skulle vende sig til lyset. Før Helia vidste af det, var hun tvunget op i en hestevogn som rumlede af sted på brusstene og som de kørte gennembyen og væk fra hendes forældres store palæ.
Helia var lænkede på en måde, så hun ikke kunne bruge sine evne, hvilket bare gjorde hende til en helt almindelig menneske uden evner og nem at håndtere for to vagter. Vagterne sagde intet til Helia, da de sikkert var blevet beordet til.
Hestevognen tog et lille stykke tid før hun blev trukket ud og stod foran et meget flot og prægtigt hus som dørne gik op og hvad hun så ville nok være noget ud fra et mararidt for hende. En præst stod med en lille bog i hånden, ved siden af stod helias forældre, klædt i fint tøj og foran præsten stod Samuel i sit fineste tøj. Ved siden af alle fire mennesker Helia foragtede mere end noget andet, stod en galje og en kvinde i fangetøj med en hætte overhovedet. Med samme lænker om håndledene og anklerne som Helia, stod kvinden på en tønde så man bare skulle skubbe væk og kvinden ville hænge og langsomt dør.
Som Helia blev ført op ved siden af Samuel og foran præsten som Helia ville kunne genkende som en af sine fars tætte venner, da ingen præst ville gå med til hængning og giftemål på en gang.
Now that we are gathered here to marry these two lovely individuals... begyndte han og fortsatte med at tale om alt det der nu blev nævnt når to skulle giftes. Helias far og mor ville ikke engang give deres datter et blik og holdte blikket rettet mod præsten som han snakkede.
En bøddel stod klar med at sparke til tønden under kvinden med hætte over sig og et reb om halsen, hvis Helia gjorde noget som hendes forældre ikke ville have. Now do you, Samuel Jefferson take this women to be your loving and caring wife? Spurgte præsten så og vendte blikket mod Samuel fra bogen.
I do lød hans ord i den tomme store sal som de stod i.
Præsten vendede sig så mod Helia.
Do you, Ophelia Rightwood, take this lawful and rightful man as your husband? Spurgte præsten Helia så.
Der var stille efter præsten sagde spurgt Helia disse ord, "Do you take this mand", og Helias far hævede hånd, som klartegn til bødlen, så bødlen var klar til at sparke til tønden hvis Helia sagde alt andet end ja.
Sekunder blev til minutter, og minutter blev til timer, det hele føltes som timer som de alle stod og ventede på at Helia sagde en enkel sætning som ville lukke for hendes fremtid enten for den ene ting eller den anden ting.

Dog dette var hverken Helia eller nogen af de andre i rummet som brød stilheden, men en Helia minst havde ventede ville dukke op. To vagter bragede ind i den store hal og landede med et ordentlig brag da de bar rustning men havde hver en pil borrede dybt ind i skalden på dem.
Både Samuel, Helias forældre og præsten vendte deres opmærksomhed, samt de to vagter som holdte Helia fast, vendede sig imod retning af lyden, men forsent. Helia mærkede en pil suse forbi sit øre og lyden af en præst som kort skreg op men faldt død bagud. Helias fars kind blev snittede så meget at han væltede begrund af kraften bagpilen så blod fossede ud og Helias far og mor måtte flygte ud af en bagdør. Dog før de helt forsvandt ud af bagdøren, vendte Helias far imod Helia, I'm going to hunt you down with your bitch witch forever! GUARDS! Råbte han så og forsvandt med sin kone med Samuel som bodyguard og som også gav Helia et, this isn't the last time. Bødlen var også skredet og en død kvinde hang uden hætte, som så viste sig at være en af Helias tjeneste piger hun kendte fra sin tid hos sine forældre.
Keeva stormede indad mod Helia, lige imod den ene vagt som havde været med til at holde helia, men svang sit sværd direkte imod Keeva som undgik sværdet. Med en dolk trukket, skar hun halsen over på manden og fortsatte henimod Helia og den sidste vagt oppe ved den døde præst. Med flere og flere vagter stormende ind i den store sal fra hoveddøren, var den vej ikke en mulighed for frihed. Den anden vagt slap Helia og stormede imod Keeva som fik gjort hurtigt bugt med manden, da hun med et vildt krigsråb knækkede nakken på ham med sit blood bending.
Keeva stoppede op foran helia som lignede mere en slave end en datter af en af de mere magtfulde familier i Redhawk, dog de havde ikke tid til lange kram eller spørgsmål, da massevis af Helias fars vagter var i hælende på Keeva og nu også helia.
Missed me princess? Spurgte Keeva helt drillende som hun fik Helia fri med en nøgle hun havde stjålet fra en af vagterne tidligere.
Dog som sagt, havde de ingen tid til at snakke og Keeva måtte undvig et spyd som blev stukket lige imod hende og trak Helia med sig. Hun bragede med skuldren ind i en døren som var modsat i rummet af den dør som Helias forældre tog, og fortsatte gennem en gang som førte gennem en ny dør, til de stod ude i en kæmpe baggård hvor en masse menneske arbejder. This way princess! Råbte Keeva og trak Helia med sig henimod en port som førte ud af baggården og ud i den store by.
Keeva og Helia blev jagtet gennem byen og flere gange var de ved at møde deres død, men slap væk og så fortsatte jagten endnu en gang gennem byen. Først da de tilfældigt snublede ind i en flok mennesker og forsvandt ind i et larer og fik gemt sig bag en masse store kasser.
Vagterne gik rundt og ledte efter dem i flere timer, som Keeva og Helia stod trægt imod hinanden, så meget af deres brysten og skød var presset imod hinanden, som da de havde samleje.
Keeva lavede tunge åndedræt og trak vejret tungt, da de lige havde løbet halvdelen af byens gader igennem.

Helia kiggede efter ham " No you don't understand I beg of you let me go" sagde hun og kæmpede for at holde tårende tilbage, hun vidste nu at der ingen vej var udenom. Hun var i det mindste alene, det selskab hun havde var når nogle tjenstefolk kom med hendes mad, det var ikke nogen hun kendte. Hendes far vidste at mange af dem kunne lide hende, men det rørte hende det ikke. Det eneste hun lavede var at stirre ud i luften. Dog bar hendes hænder røde mærker på hendes forsøg på at komme af  med lænkerne, men hun kunne ikke få dem af . Hun havde ikke fået noget og vide om hvordan Keeva havde det og følte sig så skyldig. Hun skulle aldrig været kommet tilbage det hele havde været en fælde for at få hende tilbage. Tiden var som forsvundet i hendes fangeskab det var som dagene gled sammen for hende. Hun var så fuld af dystre tanker ramlede sammen inde i hendes hoved. Hun forsøgte dog stadig med at får dem af end til hendes håndled gjorde så ondt og var så hævet at hun ikke kunne bevæge dem mere. Hun kunne ikke slippe tanken omkring at hun igen skulle gemme sig og ikke kunne vise hvem hun var. Hendes blik var mørkt og dystert. Hun havde ikke rørt maden som de havde givet hende. Hun nægtede at spise.
Hun følte sig så håbløs og var ked af at han havde inviteret Keeva og det var ganteret i hendes navn for ellers var Keeva aldrig kommet han hadede Keeva og  Keeva hadede ham. Hun måtte indrømme at hun følte noget for dem begge, men det var to forskellige ting den ene vækkede et had i hende og den anden holdte hun af og ville gøre alt for at beskytte. Hun følte sig forfærdelig spilttet imellem at kæmpe for hendes frihed eller beskytte Keeva. Hun kunne ikke finde ro og havde ikke fået meget søvn for det var en pinsel for hende at være i denne celle hvor hun ikke kunne andet end at sidde stille og lade hendes tanker fylde og gøre hende mere mørk og dyster.  Hun havde holdt sig så langt væk fra døren som hendes lænker og fangeskab tillod hende. Hun kiggede ned i jorden når nogen kom, men hun kæmpede ikke imod vagterne da de åbende døren. Hendes øjne var slet ikke vant til lyset som hun kom op og hun måtte knibe sine øjne sammen som hun kom op. Hendes hænder var stadig lænket så der ikke meget andet hun kunne gøre end at lade sig føre afsted.

Hun blev ført op i en hestevogn, men havde stadig ikke en anelse om hvor de skulle hen, hendes øjne vidste at hun var i sit mørke og dystre hjørne udover det var nogle mørker rander under hendes øjne som med hjælp fra den blege hud fik hende til at se endnu mere dyster ud. Turen føltes lang og ubehagelig for jo mere hun tænkte over det jo hurtigere gik op for hende hvor skulle hen. Så nu havd det altså rigtigt hun ville være tilbage hvor det hele begyndte, hun skulle skjule hvem hun var bare for måske at kunne vinde en smule af hendes families gode side tilbage. Hun vidste at prisen ville være høj for hende, men så længe at Keeva var sikker så virkede det fair. Det  var  hendes familie og derfor var også vigtigt for hende at det var hende som tog straffen. Hun skulle nok finde en måde at komme væk. Det ville tage tid, men hun skulle nok komme væk. Hun værdigede ikke sine forældre et blik, men fik store øjne da hun så en med en hætte over et sit hoved. Helia havde ikke troet på det da Samuel havde sagt det med hængningen, men det var tydeligt at de pressede hende til at gifte sig med ham. Hun vendte sit frem for sig og et det smil bredte sig på hendes læber, men hendes blik var koldt og man kunne se at hun var i sit dyster hjørne. Hendes ansigt virkede mørk og koldt. Hun kiggede over på præsten genkendte ham, det var en af hendes fars rigtige gode venner. Det var kun derfor at hængningen kunne finde sted.
Hun trak vejret tungt og kiggede lidt rundt på de andre endda Samuel og hun sank svagt en klump. Hun følte sig ligepludslig meget svedig og nervøs. Hun havde svært ved at få vejret og da det blev hendes tur sige noget kunne ikke. Hun vendte blik imod sin far og på kvinden som stod på tønden. Det op til hende at redde hende, men kunne ikke. Hun troede stadig det var Keeva og fik tåre i øjnene. Hvad hun ikke vidste var at det Oriane som stod på den tønde. Hendes barndomsven. Hun vendte sig imod Saumel og stirrede på ham med tåre i øjnene. Hun valgte at tie stille. Hun kunne være den datter hendes forældre ville have og det betød også at han ikke kunne være den kone som Samuel fortjente.
Han havde åbenbart stadig følelser for hende, men de var ikke gengældt og især ikke mere han var en slange i hendes paradis. Ham som havde ødelagt alt for hende. Hun bed sig svagt i læben og havde stadig ikke sagt noget. Dog nåede hun heller ikke at ændre mening for med et fór en pil forbi hende og borede sig ind i præsten som faldte livløs om på jorden. Helia vidste med det samme at det ikke var Keeva oppe på tønden og skulle lige til løbe over til Oriane, men hun nåede det ikke før Keeva brød tavsheden " Keeva I " sagde hun nåede ikke at sige mere før hendes håndled var frie af hendes lænker, dog kunne man tydeligt se hendes forsøg på selv at få dem af. Hendes håndled var båede blå, en smule røde og hævet.  

Hun nåede dog ikke over til Oriane som hang livløs efter hendes uretfærdige død, hun havde dog ikke tid til at tænke over det. For nu gjalt det om flygte. Inde i hendes hoved kørte hendes fars ord rundt i hendes hoved. Samuel og hendes far ville ikke stoppe med lede efter hende, men nu ville de også lede efter Keeva. Hun måtte løfte op i kjolen  med sin frie hånd som de fór imod en dør.  førte til friheden. Hun var på en måde glad for at det ikke var Keeva som havde været på den tønde, men Oriane havde været en nær ven faktisk havde hun haft følelser for den Naailas og det var på den måde at hun fundet ud af at hun ikke kun var til mænd, men hun havde aldrig gjort noget for hvis hendes forældre havde fundet af det så havde de dræbt hende. Hun kæmpede med sine tåre Oriane var væk død og borte pågrund af hendes uforsigtighed. Hendes døde krop ville hjemsøge hende længe.
Helias lunger brændte, men hun vidste også at de blev nød til at forsætte og til deres held endte de i en gruppe af mennesker. De løb stadig, men var endt på et lager fyldt med kasser og det varede ikke længe før hun blev revet med om bag ved nogle kasser som de gemte sig bag. Hun trak vejret i små korte støn. Hun havde ikke glemt hvordan det føltes sidst deres kroppe havde været tæt og igen kom den brændende fornemelse i hendes krop. Hun betragtede vagter fra deres skjulested og prøvede på ikke at tænke så meget over hvor tæt de egentlig var.
dog kunne alligevel høre det på hendes vejrtrækning som den blev tungere og tungere. Helia ventede og syntes det tog lang tid før de endelig kunne komme væk. Det tog en evighed og da de endelig havde givet op greb hun Keevas hånd og trak hende med op. Hun vidste at der ikke var så langt fra hvor de var til en vej som førte til undergruden. Keeva blev nød til at vente med at tage hjem til dette var faldet til ro. Desuden havde hun brug for at snakke med hende. Fortælle hende hvor ked af det hun var for at havde givet hende problemmer for Keeva virkede til have sit eget at slås med. Hun kiggede en ekstra gang over skuldren som  hun førte Keeva ned imod undergrunden.

De havde gået i et stykke tid var de kommet hjem hvor hun befandt sig normalt, Nellie og Bernard sad ved bordet snakkede de kigge op på dem som de kom ind. Hun var så sikker nu at faldte til jorden. Hendes tåre sivede ud af hende og med det samme var den ældre dame over ved hende. Hun kunne ikke tilgive sig selv, for det hendes skyld at Oriane var død. Selvom hun ikke havde bestemt at hun skulle hænges var det stadig hendes skyld. Hun havde bragt Keeva i fare. Hun vidste at det kun var et spørgsmål om tid før alle andre hun holdte af blev til et mål. Hun lukkede øjnene efter lidt tid vendte sig imod Keeva som hun rejste sig. Hun omfavnede hende i en blid bevægelse og trak hende tæt ind til sig "i'm so sorry my anger was too strong I couldn't hold it back[/b]" sagde hun betragtede hende " I made you a target for my Father and Samuel" forsatte hun tårende trillede stadig. Keeva betød noget for hende og hun havde bragt hende fare.

Keeva kunne mærke Helias hjerte pumpe løs, dog var det nok ikke kun fordi de havde stormede gennem byen mere. Dog nåede der ikke at udvikle sig mere bag kasserne, for Helia vidste åbenbart hvor de kunne slippe væk, for lige som de var nåede ned i undergrunden, sværmede det med vagter på pladsen bag dem. Som helia blev omfavnede og tage godt af, var Keeva stoppede op ved indgangen, da stedet var nyt og hun ikke kendte nogen af disse mennesker.
Med et godt tag omkring sin bue, kiggede hun undersøgende rundt som hun kiggede ned af en af de lange gangsystemer som gik utallelig langt indad. Sjovt nok var The Underground præcis det man kunne forvente, da op til flere gang gik skumle mennesker forbi dem, selv om Keeva ikke kendte til stedet.
Keeva så flere folk som handlede med hvad hun gik ud fra var ting som man ikke måtte sælge, for en enkel gang eller to, kom to op og slås over ngoet og da der ingen vagter fra byen befandt sig nede i undergrunden, var det hver mand for sig selv.
Som helia blev omfavnede af en ældre dame, sikkert en som havde taget sig af tøsen. Keeva blev pludselig krammet af Helia, ikke at hun ikke nød den dejlige krop som prinsessen havde, men der var stor sansynlighed for at det ikke var derfor hun krammede hende. Keeva havde aldrig været den største krammer, hvilket sin mor ærgede sig meget og irriterede hende så meget med nogle gange. Hun gav Helia et lille klem og hævede øjenbrynet en smule, Don't worry princess, A'm able tae take care of ma-self princess forsikrede hun Helia og gav hende et smørret smil.
Keeva tørte tårene stille væk fra Helias kinder og plantede et langt, dybt og blødt kys på hendes læber og lod sine arme omfavne pigebarnet. Don't cry princess, A've fought worse people in worse situations forsikrede hun Helia og gav hende et lille blik. Ye, old lady, ye better take care of princess here, or A'll be comin' after ye fortalte hun den ældre dame som hun slap Helias hænder og gik baglænds.
A must go noo princess, still got ma horse and stuff to get forklarede hun, nu da hun vidste Helia var tilbage hvor hun var i sikkerhed. Med et sidste flirtende blink til Helia, forsvandt Keeva omkring en af undergrundens mange ganges hjørner og havde forladt undergrunden.

//Tænker vi afslutter emnet eller hvis du lige vil afslutte det og så starte et nyt et op? <3 c:

Helia følte sig stadig skyldig, vreden havde ødelagt alting for hende, hvis hun havde holdt sin mund så var de ikke endt i denne sitaution, men det havde irrereteret hende så meget at hendes forældre ikke kunne forstå at det var dette her som gjorde hende glad. Hun stod lidt i Keevas arme, men lige nu var der intet der virkede på hendes humør. Hver gang hun lukkede sine øjne eller blinkede ville så den døde krop af Oriane hænge livløs med de kolde døde øjne. Hun havde dræbt sin eneste rigtige ven i hendes families hus. Mørket var ved blive den større del af hende. Nellie stod lidt på afstand og betragtede pigerne som de snakkede. Der var ikke mange ord som blev udvekslet imellem dem. Da Keeva så ud til at ville var Nellie med det samme henne og tage fat Helia arm. Helia havde tomt udtryk i hendes øjne selv da hun troede det var Keeva havde hun tøvet, hun havde væget sin egen frihed større end Keevas og Orianes liv. Hun havde været selvisk velvidende at det havde kostet nogen livet.
Det var den person som hun kæmpede for ikke at være, det var noget en Redwood ville gøre for ikke mistet sit eget liv eller ens frihed. Da Keeva gik modsagde hun sig ikke fordi hun vidste at det ikke ville hjælpe ret meget for Keeva gjorde bare hvad hun lyst til når hun havde lyst til det. Hun stirrede tomt luften og Nellie hjalp hende op på sit værelse fik lagt ned. Helia græd resten aften til hun ikke havde flere tåre at græde. Oriane var død og det var kun hendes skyld. Hendes far var vred på både hende Keeva og det bare spørgsmål om tid før han ville finde en af dem. Hun turde ikke lukke sine øjne af frygt for at se den døde krop. Hun bevægede sig ikke meget og det tomme blik og de blå render fik hende til se forfærdelig ud.
Hun ville gerne have haft Keeva var her, hun følte at hun havde brug for hende mere end noget andet var den vigtigste person Keeva. Hun vidste ikke hvorfor, men de var samme båd nu hendes ville lede efter dem lige meget hvor de var skyede ingen midler for at få det ville selv ikke hvis det betød han skulle splitte en familie af. Hun vidste Keeva kunne forsvare sig, men også hende måtte familie som ikke kunne nogen som betød noget. Hun bed sig svagt i læben sukkede svagt. Hun ænsede slet ikke at var blevet lagt i seng.

// emne afsluttet//