Time Of Death - Noah & Luna -

@Noah - @Luna

---

Hele formiddagen og her til middag havde han brugt med sine søskende. Det skete ikke så tit, men det var rart. Bare at gå rundt på markedspladsen sammen med Noah og Luna. Ofte skete der så mange ting, og det gjorde de slet ikke fik set nok til hinanden. Wave havde vendt sig til det i længden, hvilket også gjorde at mange i byen kendte ham. Han havde mange venner, det var man nød til at overleve i denne verden. Men denne dag handlede om at være i selskab med hans søskende, og faktisk. Var det noget af det bedste han vidste. At se dem smile og blot være glade. Det var også den tid de havde til faktisk at tale lidt omkring nogle ting uden for husets mure, hvis nogle ting gik dem på. Ofte var deres far meget strid overfor Luna, og nok også en smule overfor Noah - hvor imod han knap nok bemærkede Wave. Derfor var Wave nærmest aldrig hjemme, og hvis han var - så var det ret sent han kom hjem. Der var mange folk og derved var det let at skjule sig i mængden. Der var ingen grund til at stresse nogle lige nu. De havde gået rundt i flere timer, og det var ekstremt hyggeligt.

Dog pludselig ramte en smerte ham, og fik ham til at falde mod jorden. Øjnene blev kort helt sorte. Han var i en kort trancetilstand, hvilket kun Noah kendte til. For Wave havde fortalt Wave omkring sin evne til at fornemme fare - og når dette skete måtte de ikke vække ham fra det. Han måtte helst ikke blive berørt faktisk, men på sådan en markedsplads var det næsten svært. Wave fik synet. Af nogle der havde klædt sig ud som deres vagter og ville gennemspidde deres far. Så snart synet var ovre, kom han til sig selv igen. Wave rejste sig op og tog sig kort til hovedet.
"We have to go home. There is some people who will try to kill our father." Lykkedes det Wave at sige, og sank en klump. Han så skiftevis på Noah og Luna. Mængden af mennesker var dog ikke let at kæmpe sig igennem, men de måtte prøve.

Da de endelig kom hjem var der helt stille. Alt for stille. Wave stormede imod deres fars soveværelse, alt for blot at se ham gennemspiddet og kvalt i sit eget blod. Hurtigt slog han blikket væk.

Det var sjældent, Noah kunne bruge tid med begge hans søskende på en gang. Det var lettere med Wave end Luna. Hun skulle trods alt overtage efter deres far, og det var svært at sige, hvornår det blev. Wave var ofte sammen med hans mange venner ude i byen, og det efterlod Noah alene. Han bebrejdede ikke hans søskende det, for selvfølgelig skulle de gøre med deres tid hvad de ønskede, men Noah var ikke så udadvendt som Wave og havde ikke det ansvar som Luna havde. Han var barnet i midten. Det var svært for ham at finde en plads i familien. Han fik ikke den opmærksomhed Luna gjorde, men kunne heller ikke rende frit rundt som Wave. Men alt det betød ikke noget. Han var bare glad for, at have tid med dem. Glad for ikke at føle sig så alene som han tidligere havde gjort.

Noah så på Wave da han faldt til jorden. Hans første indskydelse var at sikre sig han var okay, men han vidste godt det ikke gjorde noget godt. Han gik ud fra Luna havde det på samme måde. ”Don’t touch him!” Det blev sagt hurtigt, og en anelse hårdere end det var ment. Men de blev bare nød til at vente til han var tilbage. Noah satte sig ned på hug og så på Waves sorte øjne, lige ind til de vendte tilbage til den blå farve han var vant til. Uden at sige noget, støttede Noah Wave på vej tilbage til huset. Han vidste, det tog hårdt på ham når han endte i de trancetilstande, og de havde ikke ligefrem tid til at samle ham op, skulle han falde på vej tilbage.

Noah nåede lige at slippe Wave, før han stormede af sted. ”You need to get the guards to search the house.” Han var ikke meget for, at kommandere med nogen. Slet ikke Luna, da hun altid ville have højere rang end ham selv, og så var hun familie. ”Meet us at Dad’s bedroom after.” Noah fulgte Wave og så selv synet af hans døde far. Det mindede ham alt for meget om deres mors død. Det var kun dem nu. Noah lagde en hånd på Waves skulder. ”It was impossible for us to get back here in time.” Det værste var, at Wave havde set det to gange.

Det var rart med den frihed. Det var med at tage den imens hun ejede bare lidt af den. Siden hendes far tvang hende til de forskellige trænings timer, så havde hun ikke meget tid til sig selv længere - og hun hadede det. Luna vidste udmærket godt, at han hellere ville have Noah som sin næstkommanderende. Luna havde ikke gjort andet end at skuffe alt for længe, men hun var begyndt at gøre sig bedre. Hun blev trænet af Keeva, hvilket havde hjulpet en del. Men idag skulle hun ikke tænke på fremtiden, det var lige nu og her. Hun var sammen med sine brødre - begge to på sammetid. Det var ikke noget de gjorde så meget længere, hvilket var en skam - for hun elskede dem, men havde knap nok tiden til at vise dem det. Ligesom hun skulle til at sige noget bemærkede hun Wave falde til jorden. Som hun var på vej til at placerer sin hånd mod ham, udbrød Noah nærmest ingen skulle røre ham. Luna sank en klump og sørgede for at folk holdt sig på afstand - om hun så skulle bruge vandet til at lave et skjold - heldigvis var det ikke nødvendigt. Snart var han på benene igen. Ordene gav ekko i hendes hoved. Der var nogle lige nu, som var ved at angribe deres hjem - deres far. Hun ville ikke være i vejen for Noah kunne hjælpe Wave- men hun prøvede stadigvæk blot at hjælpe. Wave stormede til sidst ind, og hende samt Noah måtte følge efter.

De kom ind af døren, og hun var egentlig på vej efter Wave - men Noah stoppede hende. Finde vagter naturligvis. Hun så det ikke ligefrem som en ordre, men hun vidste det var nødvendigt. Hurtigt gav hun Noah et anerkendende nik til det var forstået. Så løb hun afsted for at finde sine vagter. Hvis nogle skulle have tvunget nogle vagter til noget var det ikke hendes. Luna havde specielt valgt nogle af sine vagter til at have et par specielle evner.
"Someone is in this house and might hurt my father.. or already have. We can't let them get away." Sagde hun og på de ord hjalp hun dem med at søge huset. Trods alt kendte Luna haven bedst. Og ganske rigtigt, som hun selv var løbet der ud, så hun nogle prøve at kravle over muren. Hurtigt fik hun lavet en slange af vandet fra søen - og angreb dem. De bar uniformerne fra hendes fars vagter. Luna løb derhen og så de to mænd der rejste sig fra jorden.
"You shoudn't be here." Vrissede den ene. Luna sank en klump, specielt som den ene trak sit sværd. Der var blod på, hvilket betød de var forsent på den. Deres øjne var matte. Slægtløse. Hvorfor ville de komme her? Med hjælp fra vandet fik hun den ene trukket ned i vandet. Luna holdt ham nede ved hjælp af betvingelsen, imens slangen lavet af vandet var i krig imod den anden mand. Det sekund manden under vandet ikke kæmpede imod længere - gav hun slip på ham, og måtte holde fokus på kampen med den levende.Hun måtte tættere på, og til sidst lykkedes det hende at vælte ham omkuld. Luna satte sig over ham, og brugte hans sværd til at spidde hans hænder fast over hans hoved. Han skreg op. Han så hende i øjnene.
"You can't do it. Can you? " Lo han let.
"I guess you don't know me at all." Hviskede hun før hun trak sværdet op og stak det i hans hjerte. Med hjælp fra vandet løftede hun liget i søen op, og lagde det ved siden af. Vagterne kom stormende, men Luna passerede dem let.

Hun vidste allerede hvad der ville møde hende når hun kom ind. Hendes far død, eller hårdt såret måske knap nok i live. Blodet på hendes hænder mindede hende om de to liv hun lige havde taget - de første to liv hun nogensinde havde taget. De ville nok ikke engang blive de sidste.Hun kom ind til synet og stoppede chokeret op. Let klemte hun øjnene sammen og sank en klump. Det var nu hun skulle være den der tog tingene på skulderen, og sørgede for de ikke skulle gå med det. Hun kunne ikke bare springe i søen igen, og bo der. Nu var det hende der skulle tage over.
"I got to them. They are dead. We will find the person who was behind this.. and make them pay." Sagde hun og kiggede derefter over på sine brødre. Luna vidste ikke helt, hvordan hun skulle reagere overfor dem ... ikke ligenu. Alt hun havde lyst til var at reagere som deres søster, men havde de brug for det nu, eller havde de brug for en som faktisk kunne fortælle dem, hvad der skulle ske? Dog valgte hun at reagere som deres søster, og svang først armene omkring Wave - og derefter Noah.
"We can do this. We can't let this be for nothing.. and I can't do this alone.." Sagde hun imens hun omfavnede Noah. Da hun trak sig tilbage kiggede hun også på Wave.
"I need you both." Hun havde lyst til at græde så voldsomt, men hun holdt det tilbage for deres skyld.

Wave var desperat for at komme videre, og med Noahs støtte gik det også det mere hurtigt. Da synet af deres døde far ramte var det kun ham og Noah der var derinde. Luna førte hans tanker slet ikke overpå, men han var også så van til at det kun var Noah der var der sådan rigtigt. Naturligvis vidste han godt, at Luna ikke gjorde noget ondt medvilje - men det ændrede ikke på at han var tættest med Noah. Hånden på hans skuldre gjorde han kiggede op på Noah. Måske var det rigtigt nok, der var intet han kunne have gjort. De kunne ikke være nået det, de var heldige overhovedet at gå et hint om der kunne ske noget. Wave havde det forfærdeligt med det, at han ikke kunne nå det før det var forsent - det var præcis som dengang med deres mor. Nok var han kun 7 år dengang, men det var meget for en dreng at vågne op med sådan et mareridt - og dagen efter var det sket.
"I couldn't save any of them." Mumlede han let og lagde to fingre imod øjnene - i håb om de kommende tårer ville vente med at komme frem. Han var ikke van til sådanne stærke følelser som sørg og tristhed - han fortrak dem ikke.

Der tog lidt tid før Luna endelig kom ind. Wave lod sine blå øjne glide henover hende, der var blod på hendes tøj og på hendes hud, og hendes næste ord forklarede, hvorfor. Hun havde ordnet dem. Det overraskede ham, og alligevel ikke. Men så vidt han vidste, var det hendes første drab. Det kunne ikke have været let. Hun lød mere som en leder lige kort, end han nogensinde havde hørt hende før. Det måtte være underligt, at det kunne gå så stærkt - pludselig at blive leder midt på en dag. Heldigvis forblev hun hans søster lidt endnu, og han svang armene omkring hende - da hun lagde armene omkring ham. Han kunne hører hvad hun sagde imens hun krammede Noah - og troede først kun det galte Noah - for det gjorde det normalt - specielt i dette område. MEn så snart hun kiggede ham i øjnene, gav han hende et nik. De måtte stå sammen, specielt når sådanne angreb kunne forkomme ud af det blå.

Noah følte sig tætte med begge sin søskende. Men det var meget taktisk og praktisk med Luna, og mere personligt med Wave. Det havde været sådan tæt på altid. Han så på Wave, og kunne se hvad det gjorde ved ham. Det mindede om det han så, da deres mor døde. Dengang var han kun 10, og forstod ikke hvad det betød. Nu gjorde han. Det var ikke bare sorg og tristhed. Det var også en form for skyld. Han havde set dem begge dø, men ikke haft mulighed for at gøre noget ved det. ”But you shouldn’t decide who lives or dies Wave. Monsters decide that. And you are not a monster. Far from it.” Noah og Luna var tættere på at være monstre end Wave, for de kunne bestemme og skulle bestemme hvem der skulle leve og dø. Den magt var ikke noget nogen mennesker skulle besidde. Da Luna kom, følte Noah en lettelse. Han brød sig ikke om at stå med situationen alene. Og selvom Wave var der, var han aldrig blevet trænet til at lede. Noah lagde armene om hende, da hun gjorde det samme ved ham. ”Anything you need.”

Han ville gerne tale med hende senere, når det hele var kommet lidt på afstand. Men ingen skulle bære den byrde at dræbe alene. Hvis hun havde brug for at tale, ville han være der for hende. For selvom hun var den ældste, følte han stadig ansvar for hende. Hun var kun et menneske, og kunne ikke klare alt alene. ”Maybe we should get away from here.” På trods af det kun lige var sket, havde Noah allerede fordelt arbejdsopgaver for de kommende dag. Luna ville sandsynligvis have travlt med at finde hendes plads som leder, og mens kunne han og Wave stå for begravelsen. Derefter, kunne Noah finde sin plads som næstkommanderende. Selvom han på nuværende tidspunkt ikke ønskede det, ville han altid stå ved Lunas side.