Lost in the dark- Helia

Sted: The Underground
Omgivelser: En del huse og veje der snor sig, mennesker der står og snakker lavmælt sammen.
Tid: Formiddag
Påklædning: http://images6.fanpop.com/image/photos/38100000/Vikings-Princess-Aslaug-Season-3-official-picture-vikings-tv-series-38166831-480-720.jpg
@Helia

Mayah havde bevæget sig væk fra sine vante omgivelser i Thunderville. Hun havde svævet hen til indgangen af The Underground og kunne stadigvæk mærke en snurren i sit hovedet og stod stille et kort øjeblik hvor hun kiggede sig omkring, der stod nogle få mennesker og kiggede i hendes retning. Hun tog en dyb indånding og rejste sig op fast besluttet på at finde det marked hun havde hørt om. Hun havde behov for de byggematerialer hun havde fået fortalt der var at finde. Hendes hus ville blive meget bedre og hendes tilværelse ville blive nemmere jo mere hun fik fikset sit faldefærdige hus tilbage i Thunderville. Hun gik nogle skridt væk fra væggen og kiggede sig omkring, stadigvæk forvirret som eftereffekten af hendes svævetur, hun kunne selvfølgelig haft valgt at gå, men så ville hun først haft nået frem engang i aften. Hun sukkede men begyndte at gå, desværre vidste hun ikke i hvilken retning hun skulle gå og de folk der mødte hendes blik skyndte sig videre. Hun bebrejdede dem det ikke, hun ville også forsvinde hvis en forvirret fremmed pludselig dukkede op.

Helia havde haft en formiddag allerede nu, hun gik med så hastige skridt at hun ikke så kvinden foran hende og stødte ind i hende. Hun genvandt ret hurtigt sin balance og betragtede den fremmed. Det var tydeligt at se at denne fremmede ikke var vant til at være her og blikkene der blev sendt hendes retning mindede hende om de blikke hun selv fik, men det ændrede ikke noget man vendte sig ret hurtigt til dem. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige og de gule øjne ramte hendes grå. Hun så ikke så mange af slægten Griffins her nede. Det var mest folk fra Adaras og slægtsløse, men det var sikkert endnu fremmede som ville være bange for hendes gule øjne. Hendes mørkebrune hår hang bølgende ned langs hendes skuldre. Da hun var færdig med at betragte hende smilede hun. Folk kunne snakke det var jo ikke fordi noget holde dem tilbage. Hun fik tit at vide at hun ikke hørte til her, men det gav hende mere lyst til at kæmpe videre. Dog var der sket nogle ting som havde ændret hende. Hun var ikke så naiv mere " are you okay, you're not hurt?" spurgte hun  og igen smilede hun. Hendes smil nåede for en gang skylds hendes øjne " I am Helia and you look kinda of new to The underground are you lost?" spurgte hun smilede svagt. Hun ville gerne hjælpe hende hvis hun kunne og hun var begyndt at kende stedet ret godt. Det var trods alt blevet hendes hjem og havde været det de seneste par år.

Hun var en smule spændt på denne kvindes reaktion på hende, mange havde en negativ måde at være på, men det var som regel mænd da mente at hun ikke var til at stole på og intet havde at gøre her nede og idet hun havde tænkt den tanke kom en af dem frem imod hende og værdigede ikke den anden kvinde et blik. Hun lagde svagt hovedet på skrå og genkendte ham. Lidt vilkårligt og tilfældigt flyttede hun på sig så hun kom til at stå foran kvinden ikke at han valgte at gøre hende noget, men man kunne ikke være forsigtigt. Hendes blik blev en smule mørkere som han nærmede sig og hun forvandlede sine arme til sværd og pegede dem imod ham "listen I don't have time for you now I'm helping this women and I know what you are going to say and it isn't things I can do anything about" sagde hun og fnøs kort. Hun havde haft en god dag, men virkede det en smule anstrengt ligenu fordi han kom og forstyrede.
Manden var tydeligvis vred på hende, men han kunne bare lade være med at slå en forsvarsløs kvinde. Kvinden som var hans kone boede hos dem og havde gjort det i et stykke tid. De havde heldigvis ikke nogen børn. Kvinden var ved at lærer at forsvare sig selv og havde ikke tænkt sig at vende tilbage til ham. Det var selvfølgelig det han var vred over. Faktisk kunne hun på en måde godt forstå ham, men ingen kvinde skulle finde sig i at blive slået " come down would you you will gain notthing by killing me, it dosen't change that your wife isn't coming back. She saw you for what you really were" sagde hun. De folk som var omkring dem stirrede på dem. Hun ville aldrig før hen havde valgt at kæmpe, men hvis ikke han ville lade dem være så blev hun nød til det.

Folk ville gerne skælde hende ud for at være en Redwood og de ting hun ikke kunne ændre, men hun kunne alligevel ændre måden hun var på. Hendes blik ramte ganske kort kvinden bag hende, men kun ganske kort " It is your fault that she left me, you  put those thoughts in her head, that she can fight against me that she so much more than just a women" vreden var til at høre på hans stemme og den og lugten af alkohol fik hende til at rynke på næsen af den muskuløse mand som hadede hende så meget. Hun forvandlede sin arme tilbage og skubbede til ham hvilket resulterede i at han væltede bagover. Hun greb den fremmedes hånd og hvis ikke hun taget imod hendes hånd efter hun rakte den frem imod gjorde Helia det nu. Hun satte i løb imellem menneskene som havde travlt med at flytte sig. Hun stoppede ikke før hun var tilbage til hendes lille hus som også var der hun hjalp dem som havde brug for det. Det hele havde skulle går stærkt fordi hun vidste at en kamp med ham ikke ville gavne hendes sag. Hun åbnede døren smækkede den i bag sig.
Hun betragtede svagt folk som kiggede på dem da de kom ind Nellie en ældre dame kom den i møde, hendes smil blev en anelse større som hun så kvinden som de stadig holdte hånd. Da Helia blev klar over det slap hun hånden og smilede til den ældre kvinde som hun vendte sig imod den fremmede " you're safe here just ask for help if you need it" sagde hun og smilede forsigtigt. Hun vidste ikke helt om denne fremmede ville stole på hende, men hun ville ikke holde det imod hende for hun forstod det godt og ville sikkert ikke have reageret på en anden måde end med hadefulde blikke og komentare. Hendes slægt havde ødelagt meget for en masse mennsker.

Påklædning

Mayah så en kvinde træde ud fra mængden og hen imod hende. Helia. Hun skulle til at svare hende da en mand trådte frem og talte til kvinden i en vred tonen. Mayah skælvede ved den vrede tone, den mindede hende alt for meget om hendes egen far. Da manden faldt til jorden greb hun kvinden, Helia's hånd og fulgte med hende. Da de endelig stoppede slap hun Helia's hånd lige så hurtigt hun kunne. Hun tog en dyb indånding og kort efter forsvandt følelsen af svimmelhed og hendes syn blev skarpt. "]I thought bastards like that only lived out in the countryside" hun rettede sig op fra sin foroverbøjede stilling og så kvinden an. Trods en stemme i hendes hoved som talte imod at tale med kvinden, tog hun endnu en dyb indånding før hun talte. "My name is Mayah. Yeah, I bet I almost scream newcommer. I live in the outskirts of Thunderville. I have heard of a market where gemstones and other stuff could be bought here in The Underground. I'm looking for some gemstones to place on my land to keep ghosts and wendigoes away" Hendes indre stemme bandede hende langt væk, men i dette øjeblik følte Mayah at det var bedst for hende hvis hun, ikke ligefrem stolede på Helia men i det mindste talte og gav den information som var nødvendig for at hun selv kunne få skaffet de ting hun havde behov for. Og hvis det betød at bede om hjælp, så var det bare sådan det måtte være. "Do you by any chance know where it is?" spurgte hun og en snert af hjælpeløshed sneg sig ind i hendes stemme, skønt hun prøvede at fortrænge det.

Hun lyttede til kvinden smilede svagt hendes gule øjne gjorde den slags ved folk og det enten vreden eller  frygten som normalt var en ting som frembragte vrede, men igen kunne ikke være vred på dem hun forstod om nogen hvordan hendes slægt var. Hun kæmpede en kamp med sine egne hun hadede dem og med alt den magt kunne de ikke hjælpe dem som havde brug for det. Hun var anderledes, men folk så ikke ud til kunne se det på grund af hendes øjenfarve. Hun var en Redwood hvilket  folk så som en trussel. Hun var god til at aflæse folk og denne kvinde stolede ikke på hende, men det gjorde ikke noget hun ville stadig gerne hjælpe og hvis det gjorde kvinden bedre tilpas ved ikke at stole på hende så var det fint med hende. Helia var vant til det " you know my yellow eyes mean hate, but I don't blame them and I understand why they don't trust me" sagde hun og smilede "poeple don't trust me bacause i'm a Redwood war is in my blood and I am a walking weapon"  sagde hun smilede svagt manden havde selv været uden om det. Han havde startet ved slå på hans kone. Ingen havde lyst til at skulle tilbage til en voldlig mand " He had it coming he was violent and hit his wife I made her see that she had to protect her self and her husband  didn't like it" sagde hun og gik hen til en hylde. Hun kiggede svagt på dem for at se hvad de manglede, men det så ikke ud til at være meget brugt så de kunne godt forsætte et par dage uden at skulle handle " I actually do know that place and it isn't far from here If you want I can follow you over there and if you need a place to stay or want to find your way up I can help with that" sagde hun og vendte sig om imod Mayah.

Det var egntlig lang tid siden hun snakket med fremmede folk hun havde været så indelukket med alt det som var sket, hun hørte hjælpløsheden i hendes stemme og hun vendte sig om gik hen til Nellie og Barnard for at fortælle dem hun gik en tur med den fremmede. De nikkede og gik hen og åbnede døren. Hun lavende en gestus med hånden som vidste hende at Mayah kunne gå ud først. Denne Mayah fascinerede hende, hun mindede en smule om hende, mystisk som gemte på noget sikkert ikke rart for hende at tale om og det kom ikke hende ved, men det dragende hende alligevel en smule at der var noget som denne fremmede gemte på. Hun bed sig svagt læben da hun kom i tanke om at hun var kommet helt for Thunderville. Rejsen måtte havde været lang måske denne fremmede ved Mayah havde brug for hvil inden skulle videre. Det ville ihvertfald give hende rig mulighed for at lærer Mayah bedre kende. Dog kunne ikke tvinge hende til at blive så det kom vel an på hende desuden virkede hun ikke til at stole på hende.

Hun kluklo bittert " Eyecolour doesn't matter. Even your own kin can betray you. Eycolour doesn't matter, who you are is the only thing important ". Hun talte af bitter erfaring, et glimt af smerte var tydelig i hendes øjne mens hendes ansigt ikke røbede det mindste. Hun så at døren blev åbnet af to personer, hun gik forsigtigt ud af døren og kiggede mistænksomt omkring sig inden hun gik helt ud på gaden. " It would be nice with some help to get there " indrømmede hun langsomt. Hun var ikke van til at få hjælp af folk, og slet ikke fremmede. De eneste der havde hjulpet hende var kromutter i Thunderville og det var kun med at finde et hus til hende og så et job med at passe børnene i kroen og servicere gæster. Hun var van til at klare sig selv, så pludselig at være afhængig af hjælp for at finde et marked var lettere pinligt. Hun tænkte på hvor lang tid det havde taget at svæve hen til døren, det havde taget det meste af morgnen, hvis det tog sin tid at få fundet de rigtige købmænd, hvilket det helt sikkert ville, så var hun først hjemme i Thunderville engang efter mørkets frembrud. Tanken behagede hende ikke, lige så snart mørket faldt på begyndte spøgelserne og de andre væsner fra ruinerne at luske tæt på hendes hus.

" If you can recommend a place to stay the night I would be most grateful" endnu en indrømmelse. Hun vidste godt at Thunderville langt fra var det sikreste sted at bo, både med hensyn til diverse væsner som luskede rundt og hendes fordrukne far. Men det var trods alt det eneste hun kendte til. Hendes mor havde hun for længe siden opgivet at finde, hun kunne jo lige så godt være død som levende. Hun efterlod Mayah hos det monster som var hendes far.

Helia kiggede på hende som hun sagde det med øjnfarve, faktisk var der ikke mange som havde det som hende. Helia havde ihvertfald ikke mødt nogen før Mayah. Hun bed sig tænksom i læben. Hun havde ret man kunne risikere at folk fra  ens engen slægt kunne forråde en. Hun forrådte sin egnen slægt ved at være som hun var fordi hun ville hjælpe dem som havde brug for det. Hun fik et lidt tænksom blik imens hun tænkte over det Mayah havde sagt. Da Mayah gik ud af døren fulgte hun efter " Help is what I do for a living" sagde hun smilede. Hun gik op på siden af Mayah og begyndte at gå i den retning de skulle for at komme til det market de skulle. Hun lyttede igen til hvad Mayah sagde, men lagde ikke mærke til hendes blik og anede derfor ikke at hendes blik skjulte på smerten af svigt af en vigtig person i hendes liv. Helia ville heller ikke snage idet hvis kvinden ville dele ud af det ville Helia gerne ligge et øre til.
Hun havde heller ikke selv det bedste forhold til sin familie og hun ønskede sig så brændende at dræbe Samuel og hendes far som hævn for hvad de havde gjort ved hendes bedste ven. Hun kiggede sig svagt omkring og inden længe ville de nærme sig market fyldt med boder af forskellige ting, nogle magiske og andre helt almindelige hverdagsting. Hun smilede svagt som hun nævnte at hun godt kunne tænke sig et sted for natten " you can stay with us, we have plenty of rooms upstairs in the house if you want to there also the tavern but it is filled with drunken men, but it is your choice either way I will be happy to show you the tavern" sagde hun selvom hun  selv havde hun kun havde sat sine ben der inde en gang, men hun var et utal af gange gået forbi og faktisk havde hun en enkelt gang været derinde for at hente en fulderik hjem til hans kone inden han drak alle deres penge op.

Kroen var fuld af skumle typer og den ene gang havde været nok til at hun ikke satte sine ben der inde igen. Hun hadede lugten af sved og alkohol som blandede sig sammen. Folk som var fulde havde det med at skulle være rimlig nærgående og da de fleste af dem  var mænd og mange af dem hadede hende så var det bedst at lade være med skabe for mange problemer for hende selv. Hun smilede som boderne kom nærmere. Hun førte hende igennem dem til de kom til den bod hun troede at Mayah søgte. En kvinde fik øje på dem og hun lavede en svagt håndbevægelse over de krystaller hun havde til slag. Damen manglede en fortand og var noget kun beskidt, men ellers kunne godt ligne en rar buttet bedstemor. Hendes kjole var slidt og brugt meget. Hendes øjne bar den matte brun farve. Kvinden kiggede på Helia, men Helia rystede på hovedet det var ikke hende der var her for at købe noget. Det var tydeligt at kvinden bar en form for frygt for hende. Dog havde hun fået kvindens historie at vide. Hun smilede svagt og lod Mayah komme til. Hvis der ikke var noget her Mayah kunne bruge så var der også en anden bod de kunne kigge i. Helia gik hen til boden ved siden af lod svagt sin fingre glide hen over et sølvhalskæde med en rubin hun forstod ikke hvorfor de prøvede at sælge dette her nede . Folk hernede havde ikke råd til det alligevel, men måske han rejste rundt? Hun vidste det ikke og hun måtte indrømme at hun ikke havde set denne mand før.
Hun smilede venligt til ham som hun vendte sit blik imod Mayah, der var noget ved denne Mayah som mindede hende en smule om hende selv og det var sikkert derfor hun følte sig så fascineret af hende. Hun lagde svagt armene overkors imens hun ventede på at hun var færdig. Hun havde aldrig før mødt nogen som mindede hende om hende selv, hun havde lagt mærke til hvor fjern hun virkede som hun gemte på hendes følelser, sådan havde hun også været lige end til hun havde mistet. Dog ville hun ikke sætte sine  venner unødig i fare og især ikke hvis hun selv kunne klare det. Hun bed sig svagt i læben, men hun vidste også at når hun havde lært folk at kende så var hun meget overbeskyttende ville selv klare tingene. Hun havde  begivet sig ind sine tanker de mørke og dyster og man kunne se det ved at hendes blik blev en smule mørkere og mere fjernt. Det venlige smil som nåede hendes øjne  var erstattet med et smil som kun nåede hendes læber.

Hun fulgte efter Helia og stoppede først ved boden. Kvinden i boden og Helia lod til at kende hinanden. Mayah rømmede sig forsigtigt " Do you have any gems that prevent wendigoes and ghosts from entering ?" spurgte hun forsigtigt. Mayah så at Helia forsvandt hen til en anden bod. De lettere buttede dame i boden fandt et park mørkeblå krystaller frem under bordet. "They should keep the ghosts away, I don't know have anything to keep wendigoes away" sagde damen i en accent Mayah ikke helt kunne placere, hun forstod hende dog udmærket. "I'll take it. How much?" spurgte hun og fandt sin slidte brune læderpung frem fra sit bælte. "Two goldchip for you" svarede damen. Mayah protesterede ikke og betalte hende med det samme. Hun fik krystallerne pakket ind i et tyndt stykke stof og lagde dem forsigtigt ned til resten af hendes penge. Hun var glad for at det havde betalt sig at arbejde hos kromutter.

Hun vendte sig om for at finde Helia og så hende stå ved en anden bod, hun lagde mærke til det fjerne udtryk i øjnene og stod kort og debatterede hvorvidt hun skulle gå hen til hende eller ej. Hun valgt dog til sidst at gå derhen. " I got some gems against ghosts. And as to your offer about a place to stay, I would like to stay at one of the rooms that you have avaliable" sagde hun stilfærdigt. Kroen var i hvert fald ikke et sted som hun havde lyst til at befinde sig, hun kendte alt for godt til fuldskab fra den lokale kro i Thunderville, og skønt der nærmest kun var en håndfuld mænd der drak sig helt i hegnet var det slemt nok. At sove på en kro i en storby var ikke noget som tiltalte hende overhovedet.

Helia lod hende blive færdig med sit køb hun var stadig i sine egne tanker som Mayah kom tilbage, hun havde ikke fået det hele. Igen smilede hun så det nåede hendes øjne og nikkede " I can make a room ready when we get home, but you didn't get all your gemstones" sagde hun og greb hendes hånd og trak hende længere ned imellem boderne, til de kom til meget lille bod, manden som stod der virkede skumle og han gned sig i sine hænder som han så dem. Hun skulle lige til sige noget, men blev afbrudt " what can I  help such two beautiful ladies with?" spurgte han og det tydeligt at Helia ikke brød sig om hvor tykt han smørede på med hans flirten. Hun lugtede med det samme alkohol igen, men han havde ikke drukket så meget at han virkede påvirket, men han havde drukket . Hun havde før den gang hun var sammen med hendes familie drukket vin, men hun havde aldrig været fuld af det. Hun ville ikke gå og stod tæt op af så hvis det blev nødvendig kunne hun beskytte hende. Helia havde aldrig haft behov for at bruge disse magiske krystaller, men det fascinerede hende en del at de kunne bruges til at holde ting ude som spøgelser. Hun havde dog aldrig været helt henne ved boderne med disse krystaller, men hun set dem når skulle have andre ting.
Hun betragtede manden med et lidt afmålt blik og hurtigt vendte han sin opmærksomhed imod Mayah da han så Helias  øjne. Hun trak vejret kort og slap ígen Mayahs hånd. Hun bed sig svagt i læben som hun gik et par skridt bagud så de  ikke stod så tæt op af hinanden. Hun holde dog øje og observerede dem som de handlede. Hun lagde hovedet en anelse på skrå. Hun kunne lide livet hernede selvom det kunne være barskt. Hun hjalp og hun syntes hun kunne gøre en forskel selvom det var små skridt hun tog var det vel stadig skridt i den rigtige retning.

Mayah fulgte med rundt til de kom til nogle mere nussede boder, manden bag boden fik hendes hår i nakken til at rejse sig men hun lod sig ikke mærke ved det. Hun kiggede ham kort i øjnene da hun med en kold tone sagde " Gemstones to keep wendigoes away, do you sell them or not?"  hun så ned på de små krystaller der lå rundt omkring på bordet og ventede på mandens svar. " A Griffin down here. Well that ain't something you see everyday " mumlede ham og kløede sin kløften hage. " Do you have the gemstones or not? " spurgte hun igen lettere irriteret. " Alright, alright. I have the gemstones that you are asking for" svarede han og fandt dem frem. " How much ? " spurgte hun og fandt endnu en gang sin slidte brune læderpung frem. " Five goldchip " sagde han og hans øjne så lystigt på hendes pung. Hun brød sig ikke om hans blik så hun skyndte sig at finde pengene frem og rakte ham dem. " Ahmed, it has been a pleasure trading with you" smilede han slesk. Mayah tog hurtigt krystallerne og lagde dem forsigtigt ned til de andre inden hun vendte sig om mod Helia.

Da hun færdig smilede hun nikkede i retningen de skulle gå " come on let's get home before that jerk is thinking of something dirty and trying something he will reget" sagde hun vendte blikket imod ham med et skarpt og advarende blik. Hun smilede til hende " was it a long trip you had to come here for the stones i mean isn't there a place closer to home where you can get them, I mean Thunderville is miles away?" spurgte hun Heliia var ikke den bedste til at snakke om trivelle ting, men det fordi hun prøvede at holde sig fra at knytte sig til for mange og især efter alt det som var sket havde hun haft endnu svære ved at lukke folk ind. Hun smilede svagt hun vidste ikke at krystaller var magiske før nu, men det var sikkert fordi hun aldrig i sit liv havde haft brug for dem. Inden hun fandt tilflugt hernede havdehun  boet i byen oppe over dem. Hun havde skulle skjule hvem hun var og det havde gjort at hun svært ved at lade folk komme ind og når hun gjorde det var hun meget overbeskyttende og kunne ikke få sig selv til at bede om hjælp. Da hun konstant var bange for at putte dem i fare.
Helia smilede som åbende døren smuttede ind hun fandt hurtigt de ting skulle bruge for rede sengen op til  Mayah. Hun vidste allerede hvilket værelse hun ville putte hende ind i. Det var værelset over for hendes eget. Hun kiggede svagt på folk rundt omkring fik øje på en kvinde, det var den kvinde hun havde snakket om. Hun sad for sig selv og så ikke ud til at have noget at lave. Hun betragtede hende en smule, men rettede så sit blik imod Mayah igen.  Hun pegede over på trappen for at signalere at de skulle op ovenpå. De havde lukket for idag og derfor så huset tom ud mange var begyndt at træne her og nogen gange var hun også med til at træne dem " if  you want to you can stay down here talk to Dawn over there, she seems a bit bored and I will finish making your bed in no time" sagde hun imens rettede sit imod blik den lyshåret kvinde med de lyse øjne. Dawn var en spinkel og ret høj kvinde, lige som Helia hud var den bleg. Hun bed sig svagt i læben som forsatte op imod trappen og lod Mayah selv bestemme hvor hun ville være.

Hun fulgte efter Helia med et smalt smil da hun spurgte til Thunderville. " It is far away. So getting back today before nighttime would be impossible". Hun var ikke sikker på om hun burde nævne sin evne så hun valgte at tie i stedet. Og desuden så var det langt væk uanset om man svævede eller om man rejste til fods. Mayah kiggede sig omkring og prøvede at danne sig et overblik over hvor stort The Underground rent faktisk var, hun måtte dog give op, det var simpelthen for stort. Da de kom ind i huset kiggede hun over på kvinden som Helia havde nævnt var Dawn. Før Mayah kunne nå at sige noget var Helia forsvundet fra hendes side. Mayah tog en dyb indånding og stod lidt tid og så akavet ud inden hun forsigtigt gik over til Dawn og satte sig ned overfor hende. " Um, hello... My name is Mayah" sagde hun med en lettere skælvende stemme, hun bed sig i læben og følte nervøsiteten tage over hendes krop. Hun så undskyldende på kvinden inden hun rejste sig op " If you'll excuse me" sagde hun stille før hun nærmest småløb ud af døren. Hun satte sig på kanten af en sten udenfor døren og kiggede rundt omkring sig. Det var så længe siden hun havde haft kontakt med fremmede hvis man så bort fra Helia.

Hun prøvede at jage nervøsiteten væk, men den syntes at have taget bolig i hendes krop. Hun tog et par dybe indåndinger og mærkede hvordan det hjalp en smule.

Dawn kiggede op på Mayah, men sagde ikke så meget, hun var ikke selv god til fremmede hun lod svagt sine håndflader glide imod hinanden og lige som hun skulle til sige noget forsvandt den fremmede. Hun stolede på Helias dømmekraft og rejste sig for at følge efter den fremmede. Helia måtte have en grund til at sende den fremmede hen til hende. Hun fandt hende uden for og holdte sin afstand. Første gang hun kom var fordi hendes mand havde slået hende og hun vidste ikke hvor hun ellers skulle gå for penge havde hun ikke og hun vidste at Helia hjalp gratis. Hun havde set til som Helia uden tøven havde sat imellem hvilket havde gjort ham rasende. Havde det ikke været for Helia så befandt hun sig stadig ved ham og var sikkert undertrykt og på tidspunkt død.
Hun åndede svagt og et skævt smil bredte sig over hendes læber " you're nervous aren´t you, trust me I am too but I am not so bad" sagde hun vendte sit blik ned imod jorden. Hun bed sig svagt i læben inden tog nogle skridt frem så vis nogen skulle ud eller ind kunne de det uden hun stod i vejen. Hun sagde ikke så meget, men betragtede hende en smule uden at stirre for meget på hende. Hun lagde armene over kors og skulle lige til at spørge om noget som døren åbnede sig ud kom Helia. Helia sagde ikke noget, men nikkede opmuntrede til Dawn det kunne godt se lidt ud som hun var ved at lærer Dawn noget, men det var måske mere for at se Mayah an uden hun virkede for indlysnede at hun havde sat Mayah på en prøve for at se hende an.

Helia kunne godt se at Mayah var nervøs " it's okay I can take it from here" sagde hun som det så ud som om ingen af dem ville sige mere, hun smilede som Dawn gik ind. Hun gik hen ved siden af hende med et varmt smil omkring hendes blege læber " are you okay?" spurgte hun og man kunne med det samme se en smule bekymring i hendes blik, men det blev hurtigt erstattet med noget varmt og rart, lidt som en mor som prøvede på at berolige sit barn når det var bange. Helia havde en masse problemer selv, men igen satte hun dem til side for at hjælpe en anden som havde brug for det. Hun fugtede svagt sine læber " I understand if you don't wanna talk about it to a stranger, but just know if you ever need someone to talk to I will gladly listen" sagde hun. Hun gjorde det klat at hvis hun havde behov for det så ville hun gerne ligge øre til. Selv hun holdte sine kort tæt ind til kroppen var det ikke ens betydning med at andre gjorde, men lige med Mayah var hun ikke så sikker.
Af en eller ande grund kunne ikke lade være med tænke hvor ens hun følte de var, men der var også en lille forskel hvor hun virkede nervøs for at snakke med fremmede så virkede hun måske til at være en mystisk person fordi hun nemlig aldrig rigtigt snakkede om sig selv og hun havde fået fortalt at der altid var følelse af at man manglede infomation omkring hende selvom de snakkede. Helia havde altid holdt sig en smule på afstand af folk fordi hun bange for hvad hendes far kunne finde på, især efter de ting som var sket. Hun havde taget afstand og lukket sig inde selvom hun førhen havde kunne styrer sine følelser var det som om de nu væltede ud af hende heldigvis for hende skete det for det meste når hun var alene og ikke lavede noget, det var sikkert også derfor man altid så hende lave noget.

Helia hadede disse mørke tanker det havde vækket i hendes sind, hendes følelser var et virvar af ting og det var først nu det var gået op for hende at hun var bange, men ikke på vegne af hende, men for dem hun elskede og så som venner. Det var også derfor at hun ikke kunne lukke op. Hun ville gøre det hele selv og tage kampen op når tiden var inde med hendes far og Samuel. Hun ville have hævn for tabet af Oriane som måtte død fordi hendes far havde håbet at det kunne knække hende så meget at hun var klar til at opgive det liv som hun befandt sig bedst i.
Han havde knækket hende, men ikke på den måde han håbede det havde givet lysten til at tage kampen op, men det havde gjort at hun havde taget mere afstand til sin slægt. Hun hadede dem endnu nu hun før havde gjort.