Trust is earned not forced, even if you are the same- Helia

Tid: omkring kl 13

Omgivelser: et mørkt og underjordisk grottesystem. Der aldrig vil ende

Sted:  The Undergrunden

Påklædning til Avacyn, men lidt mere gammel dags still

Rals tøj

Uhg de havde løbet i flere timer og Avacyn kunne mærke, hvordan hendes øjne var ved at lukke og hendes krop ikke kunne holde sig oppe meget længere. ! *Avy please let me take the rains for a bit… you need rest* hørte hun Rals bekymrede stemme sige til hende, ”its not that hard i can do this myself i will tell you if i need you! Im not a baby im 12!” råbte hun bare fordi han var ældre end hende betød det ikke han viste hvad der var rigtigt! *fine but if you fall asleep then im taking over*hun stoppede op og tog en dyb indånding “the hell you are! you old git”, råbte hun højre, hun så hvordan folk kiggede mærkeligt på hende… det var ikke hendes skyld at hendes fantasi ven eksisterede og hele tiden legede far over for hende og og og!!!! ”i hate you!!! Why can’t you let me be in peace!!” hun så end gammel kone kigge forbløffede på hende ””what are you looking at!”.  

*hahahaah oh Avy you really know how to make a man laugh, most women can’t do that* seriøst hun havde ikke tid til at høre på ham! Nogen gange ville hun ønske han bare var I hendes fantasi…“oh will you just shut up!”. Hun kiggede ned i jorden det var tider som denne, hvor hun savnede sin far… det var derfor hun var ha’ hun skulle finde ud af hvem der havde dræbt ham… selvom hendes mor virkede ligeglad…. Før hun op dagede det begyndte hun at snøfte og tårnede trillede ned *hey hey Avy listen to me, we will find who killed him… you are not alone i will never leave you baby girl…please don’t cry*

Hun smilede gennem sine tåre og snøftede mere “Ral can you take the lead for a bit, im tied…” hun hørte ham grine inden hun mærkede hendes krop begynde at ændre sig, hun mærkede sig selv falde i søvn og blive til Ral.


Ral gispede efter vejret og kiggede ned ad sin krop og rystede på hovet, de skulle virkelig finde en måde at skifte form uden at ødelægge tøjet, han åbnede deres taske og tog sit tøj ud… han kiggede sig omkring da han havde skriftede tøj og rystede på hovedet ” the hell are we Avy…” han tog et skridt ud ad gyden, men væltede ind i nogen og faldt til jorden.

Helia havde været ude at gå efter alt det der var sket vandrede hun meget langt omkring hun var næsten sjældent hjemme og hvis hun var arbejdede hun heller trænede meget hårdt. Hun havde den sorte kjole på som hun næsten altid havde på hvis ikke hun trænede så havde hun rustning på. Hun nåede dog ikke at tænke længe over det før nogen stødte ind i hende og hun faldte forover med et højt hvin. Hun vendte sig om var ret hurtigt oppe at stå et vredt blik blev sendt personen som havde væltet hende de var begge to væltet og alligevel kunne hun ikke lade være med række en hånd frem imod ham for at hjælpe ham op hun havde godt lagt mærke til hans gule øjne. Hun stolede ikke ret meget på ham og fortalte derfor ikke hendes navn så snart han var oppe og okay til at kunne gå videre så ville hun forsætte hjem til sig selv. Hendes ansigt var en smule mørkt og hendes ellers gyldne øjne var mørke hun havde hørt at han havde spurgt om hvor de var, men så ikke andre end ham. Hvis han tog imod hendes hånd klemte hun en smule hårdt om den imens hun hjalp ham op " I don't know  who you're talking to but you are in the Underground a cave system where some people live and I trust you're not from around here" sagde hun og hendes stemme bar ikke på ret meget venlighed. Da hun var sikker på at han var  okay vendte hun sig om for at gå. Hun forsatte i sit eget tempo hvilket var nemt at følge fordi hun ikke havde travlt med at komme hjem.
Efter alt som var sket havde endnu mere svært ved at lade folk komme ind hun ville ikke se dem blive såret udover det var han en Redwood og hvad hun havde set var de ikke til at stole på. Hun vidste ikke hvorfor han var her, men det kom heller ikke hende ved hvad han lavede her. De eneste som hun stadig havde tæt var dem hun anså som venner og havde været der inden hun var blevet så ustabil, det var som mørket prøvede at slå rod i hendes hjerte og sind. Hun var bange for hvad der ville ske hvis hun lod mørket tage plads. Hun forsatte lidt stoppede længere fremme var der en stor ring af mennesker som hujede og buede der var åbenbart en slåskamp det skete tit og mange af dem kom til hende efter og det var selvom at de ikke stolede fuldstændigt på hende, men hun tog ikke penge for hjælpe hun var dog istedet begyndt at træne dem i kamp ikke fordi hun regnede med at skulle bruge det til noget. Dog hvis hun skulle så havde du dem. Hun var ikke nogen leder, men det behøvede de vel ikke at vide.

" I don't know who you're talking to but you are in the Underground a cave system where some people live and I trust you're not from around here" sagde hun og hendes stemme bar ikke på ret meget venlighed.Han kiggede mistroisk op på hendes hånd *"just take her hand Ral...we look mental...and i dont fancy getting locked up..."*.

Han tog imod hendes hand og begyndte at børste støvet af sit…deres tøj? Han kiggede op og opdaget at hun var væk "Fuck what are we gonna do now!?…this is all your fault miss I know where im going!?" han hørte hende grine og begyndte at løbe efter kvinden i den sorte kjole. Da han endelig så hende tog han en indånding "Avy i beg you just shut up" *"what no you cant make me!"* han pustede ud og kiggede ned i jorden og gik over til hende.

"sorry umm miss? i..we need help... know how it looks but we need somewhere safe to stay before...she finds us" han var bange hvis Nissa fandt dem ville hun sende dem på galeanstand eller være… hans øjne flakkede rundt han var bange han skulle tage et valg og det var nu, han kunne mærke, hvor bange Avacyn var… im sorry Avy.... *"Raaal? what do you mean? you cant tell her! mom thinks im mad! and this woman certainly thinks so to!*" hun var bange hun havde aldrig forvandlede for nogen før... det kunne han ikke gøre mod dem...men de ord der kom ud af hans mund fik hende til at græde..."its my baby girl you see... her mother... her mother is going to hurt her...please you must help us".

Han gav kvinden et tiggende blik, hun måtte hjælpe dem Nissa var sikkert ikke langt fra dem, og han kunne ikke lad hende få sine fingere i Avacyn…hun skulle beskyttes ud an set hvad og hvem hun var det eneste som han holde af og uden hende ville han ikke være til…."please i will do anything if you help us... ".

Hun fik dog ikke lov til at være alene ret længe før han igen kom hen til hende det var så lang tid siden hun faktisk havde haft en samtale med en af hendes egne ikke at hun så sig selv som en af dem, men hendes øjne sagde noget andet. Hendes gule øjne vendte sig imod ham som han bedende fortalte at de havde brug for et sted at for gemme sig for en som åbenbart var en trussel for dem. Hun anede stadig ikke helt hvem dem var, men det var vigtigt for ham. Hun sukkede svagt " and you think I can help I have a lot of trouble as it is do you really think I can keep you safe for whoever you're running from what if I am trouble? " spurgte hun og der stadig ikke noget venlig i hendes stemme, men hun lod alligevel tvivlen komme ham til gode og hun lavede en bevægelse med sin fingre som betød at han skulle følge efter. Hun havde masser plads og hvis han kunne bevise sit værd og hjælpe hende med sit arbejde kunne hun ikke se hvorfor han ikke skulle kunne blive så længe han brug for det. Noget inde i hende fik hende se sig selv en smule i ham. Hun havde også været alene og bange engang flygtet fra sin egnen familie uden nogen form for viden omkring hvad hun gik ind til selv nu hendes  var hendes rejse ikke slut, men var blevet del mørkere hun havde engang været en smule naiv. Dog havde hun lært lektien at man ikke kunne stole på deres slags og alligevel var hun på vej hjem med en Redwood som måske kunne være skør, men hun lagde ikke ret mange tanker i det. Hun havde før mødt folk som var værre end ham.
Hun drejede ned af  en mindre befærdet gade og det varede ikke længe før de kom til  et hus, hun åbnede døren folk sad omkring dem og snakkede nogen sendte den fremmede Redwood øjne som var små og kolde hvilket det også ville til Helia hvis det ikke var fordi hun gav dem træning. førhen havde hun hjulpet uden at tage noget for det, men det lang tid siden. En ældre kvinde kom gående som Helia kom tilbage det var Nellie som havde givet hende et hjem og de var hurtigt blevet en form for familie for hende. De var  tætte knyttet allesammen Ciara, Nellie og Bernard. Dog havde hun afskåret sig fra dem på det sidste for hun ville ikke de blev såret af en familie som hun ikke så som sin egen mere. Hun vendte sig om imod Ral " this is my home and you are welcome to stay so long you wish all I ask is that you help around the house and maybe you wish to train sword fight " sagde hun og gik hen til en hylde fyldt med lagner og dynebetræk. Derefter greb hun hans arm og trak ham med op ovenpå. Hun gav ham værelset overfor hendes eget  hun lagde tingene på hans seng og gik hen og lukkede døren.

Hun lagde armene lette over kors og hendes øjne var små et ganske kort sekund som at hun kunne gennemskue ham ved at lukke sin øjne hårdt sammen " I need to know that I can trust you because I have in the past have trouble with you lot and if you're going to stay I have to know that this isn't going to bite me in the end" sagde hun og kunne lige så godt  lægge kortene på bordet " I have work too hard to let anyone destroy it" sagde hun og lød måske en smule for hård, men hun kunne ikke lade være hun var så ødelagt at hun svært ved stole på folk med gule øjne. Hun ville heller være hård end skulle fortælle ham hvad der lagde under alt det had imod ham som han egentlig ikke havde skyld  i" first things first tell me the name of the person you're are running from I can guess that she must be a great threat to the both of you if it isn't just to you, but I think  you have to explain to me about you because I get feeling that there more than just meets the eye" sagde hun og havde stadig ikke fortalt dem hendes navn for hun kunne ikke vide om de arbejdede for hendes far. Dog virkede det ikke sådan, men man kunne aldrig vær for forsigtig.

Han viste godt at spørge en anden som dem om hjælp ikke ville gå godt, men ham måtte prøve… *"what areyou doing we cant trust her!"* han sukkede "shut up Avacyn or i will make you" hviskede han. Den unge kvinde foran ham sukkede svagt " and you think I can help I have a lot of trouble as it is do you really think I can keep you safe for whoever you're running from what if I am trouble? " spurgte hun og der stadig ikke noget venlig i hendes stemme.

En overvældene følelse af gkæde og lettelse vaskede over ham da hun begyndte at føre dem væk fra hvor de stod og længe ind i grotterne. Han fokuserede på at lukke Avacyns konstante protester ude, hun var virkelig bange for at kvinde skulle se hvad de var. "dont worry baby girl i will look after us, always and forever" hviskede han til hende *"i know Ral but... i dont like this... but ... but..."* han hørte hendes snøften "please dont cry i cant do anything right now, the minut we are alone i will be there for you Avy" hviskede han beroligende til hende.

Da de var nået til deres destination vendte kvinden sig mod dem igen " this is my home and you are welcome to stay so long you wish all I ask is that you help around the house and maybe you wish to train sword fight " sagde hun og gik hen til en hylde fyldt med lagner og dynebetræk. Derefter greb hun hans arm og trak ham med op ovenpå. Hun gav ham værelset overfor hendes eget hun lagde tingene på hans seng og gik hen og lukkede døren. *"pff we can fight better than her!"* råbte hun, Ral tog sig til hovedet "stop yelling please!" han kiggede nervøst på kvinden...det her var bare ikke deres dag. Han blev mere nevøs da de ord han mindst ville høre undslap hendes læber.

" first things first tell me the name of the person you're are running from I can guess that she must be a great threat to the both of you if it isn't just to you, but I think you have to explain to me about you because I get feeling that there more than just meets the eye" …. *"dont even think about it Ral"*, "then what do you want me to do, we have to tell her! we cant keep hiding like this!" råbte han ud i rummet... *"fine but i want to talk to her"*, "fine have it your way just control your self!", han lukkede sine øjne og mærkede sin krop ændre sig... Avacyn åbnede sine øjne og kiggede ned ad sig selv, Rals tøj var så stort at hun næsten bliv væk i det... Hun kiggede op på kvinde foran sig "im Avacyn Greatrex... who are you?"

Helia   Var en smule forvirret da han bad nogen om at være stille  dog gik det op for hende at det ikke var hende han talte til, men en inde i hans hoved.  De var oppe at skændes og det var tydeligt at se at ingen af dem stole på hinanden Helia  stolede ikke på dem og de stolede ikke på hende mistroen hang  tyk i luften. Hun betragtede ham  og vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på at han tog sig til sit hoved. Hun nåede ikke at  hjælpe før der skete noget  som fik hende til at gispe forundret over at der hvor han havde stået, stod der nu en lille  pige og kiggede på hende hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det, men hun behøvede ikke at sige noget for pigen var allerede begyndt at snakke.  Hun kunne ikke lade være med at grine og hun vidste at det sikkert ville gøre pigen og den ældre Herre meget vred på hende men hun kunne ikke lade være for det er så nu  ret så komisk ud. At hun var lige ved at forsvinde i det alt for store  tøj. Hun smilede svagt til pigen og lagde hovedet lettere på skrå som hun fik et tænksom blik. Hun lod dog sit blik ramme pige som pigen spurgte om hendes navn " my name isn't very important right now but let's make a deal you tell me the name of the person there are after you both and then you can get my name" sagde hun og  lod sit blik falde til jorden.                                                                                  

Hun  sukkede svagt  som hun bed sig i læben hun ville gerne at hun kunne stole på dem,men dette gjaldt ikke kun dem  hun skulle også beskytte hendes familie imod den trussel som var efter dem. Hun  måtte indrømme  at nu hvor hun havde set den lille pige vil hun gerne hjælpe til med at beskytte dem. Dog krævede det at de var med til at hjælpe hende med  at beskytte hendes familie, hun havde svært ved at tro at der kunne være andre af hendes slags  hendes far havde i hvert fald gjort det  tydeligt for hende at hun ikke bare var en forræder til dem men til hele hendes slægt. Dog  var det et valg hun havde taget og nu levede med konsekvenserne, som havde sat sine spor dybt inde i hende.  Var de  kommet for nogle måneder siden havde hun været en helt anden Person som uden tvivl ville have hjulpet dem uden at sætte spørgsmålstegn ved det.

 Dog var den side helt forsvundet og det eneste hun følte var bitterhed og vrede.  Hun havde lukket sig inde i sig selv og prøvede på at holde sig på afstand så hun ikke risikerer at flere af hendes nærmeste  skulle dø for at hun blev gift og fik børn. Hun havde set hendes bedste ven dø for at Helia  ikke kunne sige nej, men hun havde været bange og var som frosset til stedet uden at kunne sige noget og det havde dræbt hende og det hele var hendes egen fejl hun havde dræbt hendes bedste ven.  Efter havde hun ikke været den samme.  Hun vendte sit blik imod hende " I need to keep my family safe " sagde hun og gik hen på sengen og satte sig.

Avacyn begyndte at grumle og blive mere og mere sur…. Hun hadet når folk grinede af hende!! *"relax Avy, we do, or you do look funny"* "pfff speak for your self you old fart".

Kvinden smilede svagt til Avacyn og lagde hovedet lettere på skrå som hun fik et tænksom blik. " my name isn't very important right now but let's make a deal you tell me the name of the person there are after you both and then you can get my name" sagde hun og lod sit blik falde til jorden. Avacyn smilede svagt til hende, hun forstod godt kvindes tøven…. Når folk så hendes øjne blev de altid mistroiske…hvorfor skulle deres slægt også have sådan et dårligt ry!? Det var ikke fair! Bare fordi hun kom fra Redwood slægten betyd det ikke at hun var lige som dem! Hun havde mistede sin far… hun kunne ikke miste Ral og hvis det betød hun skulle løbe fra sin egen mor for at ikke blive låst inde og glemt så var det, det hun måtte gøre…selv hvis hun kun var et barn…

" I need to keep my family safe " sagde hun og gik hen på sengen og satte sig. Avacyn satte sig ved siden af og fald næsten i tøjet på vejen. "its my mother....Nissa Greatrex...i think she killed my father Sorin...but i can't prove it... she tride to lock us up...she said we were crazy...and that Ral isn't real..." Avacyn begyndte at græde *"hey hey dont cry baby girl...im as real as you and this very room, please don't cry"* hun begyndte at snøfte mere "i know Ral...but im afraid..." hun tørede sine tåre væk "sorry...i know how it looks when we talk...thats why people believe my mother when she says im crazy... so i have told you my story whats yours?"

Hun fumlede svagt med sine fingre som hun betragtede Avacyn som hun satte sig ved siden af hende lyttede og noget hun ikke troede muligt vågnede i hende, lysten til at hjælpe dem vågende langsomt da det gik op for hende at de ikke var så forskellige, da Avacyn begyndte at græde vidste hun ikke helt hvad skulle gøre hun ville gerne trøste hende og fortælle at det hele nok skulle blive bedre, men hun var ikke helt sikker på at tingene ville blive bedre de var ikke blevet bedre for hende og hun havde følt at det hele ville blive bedre, men det var end til hun havde været dum nok til at møde hendes familie igen. De var gammel dags og fordi hun var den ældste af sine søskende så havde det været op til hende at skulle føre deres slægt og familie videre. Hun sukkede svagt da hun spurgte ind til hendes historie den var lang og indviklet. Hun delte den normalt ikke med fremmede, men dette var anderledes det følte som om at denne pige trængte til hendes historie, men hvor skulle starte hun nænnede ikke fortælle hende om alt den smerte hun selv havde været igennem. Hun sad lidt og tænkte " my real name is Ophelia Rightwood, but I haven't used that name for years because I am trying to hide from my family too, you see I made a choice about helping those in need and in doing so my family sees me as traitor to our kin but in reality i am doing the right thing" sagde hun og valgte at holde smerten for sig selv hun havde ikke brug for at læsse af på den unge pige foran hende. Hun tænkte på navnet Nissa Greatrex. Det navn virkede bekendt, men hun sikker på at hun aldrig havde mødt kvinden før, men hvor havde hun så hørt navnet fra. Hun tænkte ikke over det for igen snakke Avacyn hun kunne ikke holde sig tilbage da hun sagde at folk troede på hendes mor når hun sagde de var skøre, men ingen skulle bestemme over dem her var de frie til at bestemme over deres eget liv, hun lod svagt en hånd blidt kærtegne hendes kind " You and Ral can stay here for so long you need I promise that I will keep both of you safe just don't call your self crazy and if anybody does let me know and I will have a talk with them" sagde og hendes stemme var slet ikke fjendtlig mere. Den var varm og moderlig og det var tydeligt at hun mente det hun sagde.
Hun sad lidt betragtede Avacyn alt for store tøj smilede " don't you think that you need some smaller clothes I some thing there might be in your size" sagde hun og rejste sig op, hun havde aldrig brudt sig om at sidde stille og skulle helst lave noget desuden undgik hun måske flere spørgsmål omkring hende selv hvis hun lavede noget. Hun gik hurtigt ud af døren kom tilbage med noget tøj der var forskellige ting dog flest kjoler, men der et enkel par bukser og en tøj, men det til var drenge ville være en smule for stort, men Avacyn havde slået hende som værende en pige som brød sig kjoler, men hun taget nogle med for så kunne hun selv bestemme " if Ral need some clothes let me and I will see what I can find" sagde hun og stod nu igen uden noget og lave og ubevidst begyndte at lave deres seng så den klar " do you know if she followed you here ? spurgte hun som i den først pude og var hurtigt færdig. Hun lod dog dynen ligge. Hun bed sig svagt læben lagde hovedet en smule på skrå " when you're are ready come find me I have work to do and I will love to have some company while i'm working" sagde hun rejste sig for at gå nedenunder.

Ophelia Rightwood.... Avacyns øjne blev store da hun hørte det navn...det var et navn som hendes mor og andre kvinder i overklassen hviskede, hun havde hørt navet før, men ikke historien bag det bare at, hvem enten kende hende var i fare... et lille smil kom over Avacyns ansigt, denne her kvinde var ikke så anderledes...*"this means we can trust her, if she is who she says she is...she knows how to hide and stay hidden"*, *"good girl Avy finally leting someone in, its a big step so just dont mess this up, you have a chance to be child, so take it, let some care about us... "*

hun smilede stort og kiggede på Ophelia, hun var så sød og forstående, måske ville Avacyn endelig være i sikkerhed fra sin mor, indtil hun kunne finde ud af hvem der dræbte hendes far og hvordan hendes mor havde noget med det at gøre...


hun kiggede over på Ophelia og så hvordan hun  betragtede hende i Rals alt for store tøj...uhg de skulle virkelig finde noget skifte tøj de kunne tage med dem... " don't you think that you need some smaller clothes I some thing there might be in your size" sagde Ophelia og rejste sig op, Avacyn nikkede og kiggede ned hun var ikke vandt til at tale med andre end Ral og alt dem opmærksomhed var ved at gøre hende utilpas... *"shhh its okay Avy, its only a conversation... you do know you need to talk to other people than me someday....like what if you meet a boy or girl you like?"*,ewwwwww!.... Ral var klam....

hun var så væk i sine egne tanker at hun ikke lage mærke til at hun blev talt til " if Ral need some clothes let me and I will see what I can find" sagde Ophelia og begyndte at lave deres seng så den klar " do you know if she followed you here ? spurgte hun, Avacyn kiggede op og rystede på hovet, nej hun viste ikke om hendes mor var fuldt efter dem eller om Ral havde rystede de mænd hun sendte efter dem af... " when you're are ready come find me I have work to do and I will love to have some company while i'm working" sagde hun rejste sig for at gå nedenunder.

Avacyn skynde sig at tage kjolen på, hun havde ikke haft sådan en på længe, da hun havde tage tøj på gik hun nedenunder for at se hvad kvinden arbejde på og hun kunne hjælpe...

Helia var gået ned for at finde noget hun kunne lave hun brød sig ikke om at stå stille længere tid af gangen, for det betød at mørket kunne tage fat og det havde hun ikke lyst til. Hun havde fundet en mand som havde flækket en læbe og hun var gået igang. Hun havde lagt mærke til de store øjne hun havde lavet, måske genkendte hun hendes rigtigt navn fra nogen. Hun sank svagt en klump hvis pigen havde reageret sådan måtte det betyde at hun havde genkendt det et sted fra, men hun lod det ligge pigen havde fortalt hende at hun var jagte og det var grund nok til at hjælpe ingen skulle jagtes som dyr. Desuden vidste hun om nogen hvordan det var at blive jagtet. Hendes familie så på hende som et dyr, dog var hun forlængst holdt op med at skjule hvem hun var. Hun havde fundet en lille skål og havde givet sig til at vaske de slanke fingre. Hun syede forsigtigt læben sammen og smilede svagt til ham han var så god som ny. Hun lod igen fingre ramme vandet for igen vaske dem. Hun fik øje på Avacyn som kom hun ned af trappen hun havde taget en af kjolerne på. Hun så flot ud i en kjole, men det havde slået hende at hun måske var til noget andet tøj, men derfor var endnu mere glad da hun så hende i kjolen. Nellie den ældre dame kom hen skål med suppe til hende, hun slægtløs hendes øjne var varme og kærlige " you must be hungry dear child" sagde hun og intet ondt var at spore i hendes stemme hun ville kun det bedste for dette barn selvom hun ikke kendte det endnu. dog undrer det hende en smule hvor var manden som Helia havde taget med, men spurgte ikke ind til hvis det kom hende ved fik det at vide enten af pigen eller Helia.
Helia rejste sig og et svagt smil ramte hendes som hun så Nellie snakke til Avacyn det vækkede minder det var også sådan hun havde været ved hende første gang hun kom. Dog havde Helia været en del ældre. Hun gik hen til dem lagde hovedet en smule på skrå inden hun gik hen for at finde noget brød hun havde ikke spist længe og var blevet en smule sulten, men maden hernede var en smule sparsomt for dem var det vigtigt at deres gæster kunne få varmt et måltid end dem selv hun rev et stykke af til sig selv også et til Avacyn hun rakte det ene stykke til hende og smilede " welcome to my family I promise that Nellie, Bernard, Ciara and I will keep you safe from whoever your mom sends after you if anyone make your stay hard let's us know and we will tell them to shut it" sagde hun smilede opmuntrende til hende.

Avacyn smilede til den gamle kone og nikkede genert med hovet, hun var hunde sulten, hun kunne ikke huske hvornår hun sidst fik noget ordentligt at spise. Ral havde gjort sit bedste for at holde dem i live og give dem mad og hus ly….men en var seng og noget varmt mad…..det var lang tid siden hun havde følt at hun kunne have det…. hendes gule øjne spilede op da hun hørte hvad Ophelia sagde " welcome to my family I promise that Nellie, Bernard, Ciara and I will keep you safe from whoever your mom sends after you if anyone make your stay hard let's us know and we will tell them to shut it" sagde hun og smilede opmuntrende til Avacyn. Hun kunne mærke tare I sine øjne, “familie” det var ikke et ord hun hørte tit eller noget hun kunne forstå… familie var Ral og hendes far, men han var død…

*"dont cry my darling, its good to feel safe and at home"* Avacyn snøftede og lavde en grimase "im not crying you old fart! im just really really hungry!!", hun kunne høre ham grine, han var så dum og ireterende!! kunne han ikke bare lade hver med ar drille hende!!?. hun smilede stort da hun så den gamle kone, hun hed vist Nellie komme ind med mad til hende. *"now say thank you avy"* "dont tell me what to do?" råbte hun. hun kiggede flovt op på Nellie og smilede et skævt smil "thank you miss" sagde hun og satte sig på gulvet ved Ophelias føder og begyndte at spise, hun kiggede op på hende og smilede et tandrigt smil (eller så tandrigt som det kunne være da hun manglede en fortand). "thank you miss, so... do i call you Ophelia or do you have an other name that would suit you better?"

//sorry det korte svar og vente tiden <3

Helia smilede svagt som hun så hvordan den ældre dame rakte hende maden og Avacyn takkede for det. Det mindede hende præcis om hende borset fra at hun havde været meget ældre da hun valgte at stikke af. Hun betragtede Avacyn som hun med maden satte sig ved hendes fødder og helt tilfældigt og ubevidst lod en hånd kærtegne pigens hår. Ingen skulle have lov til at miste sin barndom bare fordi en forældre ikke troede på dem. Hun kiggede sig omkring hvis de kunne lærer at aceptere Helia kunne de også lærer at aceptere Avacyn. Hun vidste ikke helt hvad det skulle kaldes det som voksede i hende, men allerede nu var trangen til beskytte Avacyn blevet stor og det betød vel også at hun blev nød til at beskytte Ral måske de kunne arbejede sammen om at holde Avacyn sikker. Hun kom først tilbage da hun hørte Avacyn stemme spørge hende om hvad de skulle kalde hende og da sagde Ophelia lagde hun sine ene fingre op til læben for at fortælle hende at det var en hemlighed. Ingen udeover Nellie og Avacyn vidste hendes rigtige navn. Hun smilede satte sig på hug foran hende " you can call me Helia or miss Rosebloom but Ophelia is a secret nobody else than Nellie knows my real name and I want to stay that way because less who knows my real name means less people in trouble " sagde hun og var ikke vred. Det bare den måde hun kunne alle sammen sikker på. At Avacyn vidst det gjorde hende det betød at hun stolede på hende. Nellie havde fundet ud af det og havde hjulpet hende med at finde på navnet Helia Rosebloom. Faktisk havde de bare fjernet nogle bogstaver. Det var det som havde været med til at hun kunne holde sig skjult så længe.
Dog havde de ikke snakket i lang tid før det var tid til at arbejde en mand med et flækket øjnbryn kom for at blive lappet sammen. Han var et kæmpe brød af en slægtsløs. Han en del højere end Helia og pegede hen på en stol for at få ham sætte sig ned imens hentede hun vand og vaskede sine fingre efter hun lagt brødet fra sig. Hvis lagde mærke til den slags ville man kunne se at hun ikke have spist meget af det. Helia syntes det var vigtigere at andre som havde behov for det fik det. Manden var en af dem som stadig ikke helt stolede på hende fordi hun var en Redwood. Hans matte grønne øjne fandt hendes og et vredt udtryk bredte sig i hans øjne. Folk havde fortalt hende at han mistet sin kone og deres ufødte barn til nogle Redwood soldater som havde haft til job finde slaver. Han var sluppet med livet i behold, men hans kone havde været mindere heldig. Historien gjorde ondt på hende, men han var for vred til at se at hun var på hans side og derfor var Benard og nogle få andre som trænede her gået holde ham på plads imens Helia lappede ham sammen. Mandens navn var Granger sikker efternavn som blevet det man kaldte ham for. Hun kendte ham ihvertfald ikke under andre navne.

Manden bevægede ig prøvende som Helia nærmede sig " I am just going to help Granger your wound need stiches or else it gonna be a ugly scar, I have lost to the Redwoods too I know my eyes says I am one of them but I hate them more each day I see the suffering my kin is doing I am truely for your loss but I didn't have anything to do with it" sagde hun og vidste ingen frygt som satte sig overfor det store brød af en mand " I cried when I heard your story no one is above everybody else even not a Redwood I am just as inpontant as you are, but it is not everybody in kin see it that way for that I am sorry. I just want justice for the weak in our world I want world were everybody can live together without any fear of war or death" sagde hun og da hun havde sankket færdig begyndte hun at sy hans sår sammen. Han sad stille imens gjorde sit arbejde, men da hun færdig fór han alligevel imod selvom der var et bord imellem dem " your lying you just trying to get our trust and when you do you will give our to your kin in cold blood she is going to be our death and the people around you to dumb to see it" sagde han og var vred det først nu lagde mærke til barnet som sad bag ved dem. Han betragte hende og da det gik for ham at hun også var en Redwood var det som også Avacyn skulle smage vreden. Dog nåede de andre gribe inden større skade var sket og smed ham ud. Helia gik til skålen som tumulten var faldet på samlede den for at finde noget vand så hun kunne vaske sin fingre.

Der stadig folk som ikke stolede på hende, men det var sådan det var. Hun ånede lettet op da så at Avacyn stadig var sikker og der intet var sket med hende. Hun satte sig på stolen rakte ud eftter sit og forsatte med at spise af det som om intet var sket, men for hende var det hverdag. Der gik næsten ikke dag hvor hun ikke fik trusler nogen værre end andre. Andre beskyldte hende for at være en spion som han gjort, men folk var alligevel begyndt at tro mere på hende. Nogen endda oplevet smerten som hun havde haft efter hun var kommet hjem efter Orianes død. Det havde givet hende en forståelse af hvorfor de hadede The Redwood så meget. Hun nåede før hun igen bevidst gik og samlede Avacyn op for at tjekke om hun var okay. Da hun var færdig trak Helia Avacyn op i et kram. Det så ikke ud der var sket og egentlig vidste hun det godt, men hun bare være sikker. Hvad end det som voksede i hende var Avacyn fordel " as you life down here is tough and be prepard because somtimes it can end in a fight" sagde og gav endelig slip.