Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Tidsplan

Årstal | 1176

Årstid | Efterår

Måned | November

Latest topics
» Masks & Mirrors - Alexei
Today at 2:07 am by Alexei

» Sikke et fint besøg hvad skyldes æren (Zachariah)
Yesterday at 9:04 pm by Semira

» A special request- Zachariah.
Yesterday at 2:21 pm by Margnus

» ♢ Emnesøgning for Cassius ♢
Yesterday at 10:13 am by Margnus

» A small trade- Ria
Yesterday at 10:11 am by Margnus

» Maybe I'm foolish...(Alexei)
Yesterday at 9:54 am by Zachariah

» Fancy meeting you here! (Elena)
Yesterday at 9:41 am by Zachariah

» The Conspiracy! (Ria)
Yesterday at 9:33 am by Zachariah

» Partytime! ~ Fællesemne
Man nov 13, 2017 7:25 pm by Alexei

Top posting users this month
Zachariah
 
Margnus
 
Elena
 
Alexei
 
Ria
 
Madeline
 
Hydra
 
Lucius
 
Semira
 
Audra
 
Statistics
Der er i alt 122 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Anders

Vores brugere har i alt skrevet 4148 indlæg in 476 subjects

Share | 
 

 A stubbon but wounded wolf - Nathaniel

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Gæst
Gæst



IndlægEmne: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Ons nov 23, 2016 5:54 pm

Tid: Tidlig eftermiddag
Vejr: Tilpas, ikke for koldt eller varmt, en smule overskuet, regnede hæftigt igår nat.
Omgivelse: Normal dag i Lilypad Village

Det var en perfekt dag til at være udenfor, hvilket var også hvad de fleste beboer gjorde, folk hilste på hinanden, sad ved bænkene, nogle af de ældre spillede lokale brætspil og hyggede sig med det dejlige vejr. Et par kvinder bar vand fra byens brøn og tilbage til deres hjem for at havde vand til madlavningen og drikkelse i løbet af dagen.
Andre sad ved en flod længere nede, bag landsbyen og vaskede tøj og snakkede og alt fra himmel og jord, eller grinte over noget nogle sagde.
Dog freden holdt pludselig op da et ordentlig postyr lød inde fra Lilypads lille kro, lød som om nogle var op og slås, hvilket var en underdrivelse.
En lysestage fløj pludselig ud gennem vinduet og landede på jorden midt i landsbyen, ligeefter fløj der en ung kvinde alle kendte lidt for godt, ud af døråbningen til kroen og landede selv på jorden på ryggen.
"Er det, det bedste i ka'?" hånede kvinde de to unge fyre som lige efter kom gående ud mens den sorthårede kvinde kom op og stå med hævede næver.
"Du fatter bare ikke hvornår du ska' blive liggende Keeva, du har tabt" sagde den et som begge mænd gik nærmere Keeva som havde fået en flænge i læben.
"Ha, du sjov Tom" svarede hun og undveg først den ene knytnæve og plantede sin egen knytnæve lige i siden af Toms kæbe så han føj i jorden og Toms ven, Jørn kunne hun ikke nå at undvig og fik et knæ i maven så alt luften fløj ud af hende.
Keeva faldt på knæ med begge arme om sin mave mens hun prøvede at hive efter vejret. Tom kom op og stå med hjælp fra Jørn og stod nu og kiggede ned på Keeva, "sidste chance Keeva, stop før vi virkelig må give dig en lærerstreg" advarede Tom, men de havde lige glemt hvor stædig Keeva var og før Tom nåede at gøre noget, fik han sådan et slag i underlivet at han faldt om i smerte men før Keeva nåede at gøre noget, fik hun et slag i hovedet fra Jørn som satte sig på Keeva.
"Tisk tisk" og hævede sin knytnæve mod Keevas ansigt, men før han nåede at plante den, kom der flere fra landsbyen som fik skildt Keeva fra Tom og Jørn, dog ikke uden besvær, for Keeva var blevet godt sur over at hun blev trukket væk fra kampen, hun kunne sagens klare dem!
"Slip mig så forhelvede!" Råbte hun, som blod langsomt løb ned af siden af sit hoved, samt flængen i sin underlæbe var gået en smule mere op, så nu blødte det mere.
"Hey Nathaniel, Keeva har brug for hjælp" forklarede en af mændene som bragte en kæmpende Keeva for at slippe fri og få rematch med de to idioter.
"Jeg har hvert fald ikke brug for hjæ.. hey, Slip mig fri!" konstaterede hun irriterede da hun blev sat ned på en seng for Nathaniel og spændt fast, så hun ikke kunne slippe fri og gå tilbage og få slået sig selv ihjel.
Tilbage til toppen Go down
Nathaniel

avatar

Antal indlæg : 50
Reputation : 3
Bosted : Med Luna i Fairlake District

IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Tors nov 24, 2016 11:53 am

Nathan strakte sig med en katteagtig, spindende lyd, og slog benene op, så han lå halvt i den lille sofa. Stillingen så måske lidt akavet ud fra siden af, men han sukkede tilfredst for sig selv, og lod stilheden lulle hans tanker til ro. Det havde været en lang dag. Selvom der stadig var 4-5 timers dagslys tilbage, følte han, at han havde lavet nok for hele dagen.
Hans øjenlåg begyndte at blive tunge, og han lukkede dem sagligt i, mens han tanker fortsat fløj rundt i minder om dagen. På et eller andet tidspunkt blev tankerne slugt af drømme, og søvnen lagde sig over ham som en tung, varm dyne.

Han spjættede forskrækket i den lille sofa, og hans fod ramte hårdt ind i væggen. Han bandede mumlende for sig selv, og skubbede sig til siden for at ligge mere behageligt. Der var et eller andet, der havde vækket ham, men hans søvntyngede hjerne, opfangede ikke helt hvad det var. Hans eneste tanke var, at han da godt nok ville ønske, at folk udenfor ville stoppe med at råbe sådan op. Sikken et postyr.
”Hey Nathaniel!”
Den kaldende stemme fik ham til at vågne helt op, og han sendte et fjendtligt blik mod træloftet over sig. Hvorfor var det, at han altid skulle forstyrres, når han endelig fik lagt sig ned? Han rejste sig med et utilfreds grynt, og nåede kun at åbne døren, før en gruppe på 4 mænd og 1 pige marcherede ind i hans entré. Synet fik ham så sandelig til at vågne helt op, og han betragtede dem skeptisk.
"Keeva har brug for hjælp," tilføjede manden hurtigt.
"Ja tak, det kan jeg se, Harold," mumlede han. Og mens han stod og stirrede på den lille hær af småsure mænd, spændte de hende fast til sengen i hjørnet af rummet, og klappede hinanden beundrende på skuldrene.
"Vi skal nok blive her så hun ikke laver mere ballade," sagde én af dem i en beroligende tone. Nathaniel viftede ham væk med hånden, og hævede et øjenbryn af dem.
"Jeg tror nok, jeg kan håndtere en 21-årig tøsefornærmet pige," svarede han irritabelt, og på trods af de urolige blikke fra de 4 mænd, fik han dem alle sammen viftet ud af sit hus igen. Med et opgivende suk lukkede han døren før han vendte sig mod pigen. Keeva. Selvfølgelig havde han både hørt om og set Keeva før. Ikke nok med at hun var samme år som Riva, hans søster, var hun også lidt af en omtalt figur i den lille landsby.
Det irritable blik i hans øjne forsvandt som dug for solen, og blev erstattet af en beroligende varme.
"Det må du undskylde, Keeva" sagde han, og gestikulerede mod døren, men undskyldningen dækkede også over at kalde hende tøsefornærmet og en lille pige. "Hvad har du haft kastet dig selv ud i idag?" Spurgte han, og betragtede alle sårene i hendes ansigt. Hun var absolut blevet slået nogle gange i ansigtet, konstaterede han tøvende. Han lagde blidt en hånd på Keevas pande, og rynkede let på næsen over de små stød af smerte der skød op igennem hans hånd. Det skulle han nok kunne heale forholdsvist hurtigt.
Nathaniel satte sig på en stol ved siden af Keeva, og søgte hendes øjne. Han kunne se at kampen stadig havde fat i hende, og med en hånd på hendes ene arm, prøvede han at få hende til at falde ned.
"Hør, jeg vil gerne løsne alle de her ligegyldige strips, så du bare kan ligge normalt, men først bliver du nødt til at forstå at kampen er færdig," hans stemme havde fået en mere bestemt kant. Det var vigtigt at hun ikke sprang op og gik ud blot for at få en omgang mere, og som regel plejede Nathan ikke at heale folk, der ikke ville heales. Kroppen skulle gerne samarbejde med hans evne.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Tors nov 24, 2016 8:03 pm

Keeva næsten hvæsede af dem som bar hende ind og prøvede hæftigt at bryde frit, så man næsten skulle tro det var et vildt dyr der var spændt fast.
Hun gav et fornærmet grynt fra sig som reaktion til hans kommentar om hvad hun nu havde rodet sig ud i. De startede det, de troede de kunne snyde mig, ha, det fortrød de grueligt fortalte hun kækt med et smil, hvilket lige jog en smerte igennem hende, arh, mhac na galla! bandede hun og følte en dunken i hovedet som først var begyndt at komme nu, dog det stoppede hende ikke fra at ville ud og tæve de to idioter.
Færdig? Ha du sjov mand! Now slip mig så fri så jeg ka' sætte de fjolser på plads!" Kommenderede hun nærmest fornærmet og irriterende og prøvede at vride sig fri, dog uden hjælp, dog det stoppede ikke Keeva med at være en lille stædig vild tøs.
Keeva kiggede på først rigtig nu på Nathaniel og genkendte ham, dog navnet fra lidt sløset i hendes erindring.Hey du er da ham der healer drengen, Rivas storebror ik'? kom det fra Keeva og et drilisk smil formede sig på hendes læber som hun slikkede blodet på læberne i sig, hvor flængen var næsten i en helt flirting bevægelse.
Hvordan har Riva det? Spurgte hun, da Riva havde fået lidt af en krigs forvandling nogle dage siden.
Keeva havde givet hende blåt krigsmaling i ansigtet og ofte i skjul for Nathaniel, lært Riva basal bueskydning, samt nærkamps teknik form.
Keeva skulle nok få hæv mod de to fjolser som sikkert ligenu bare sidder og praler over for deres venner i værtshuset over hvordan de udmydte hende, oh de kan tro nej kan de!
men hey, try me healer boy, se hvad der sker hvis du slipper mig fri svarede hun kækt og flabet som hun lå der på hans seng med bånd over hende, flere steder endda.
En over sine skindeben og en over sin mave og til sidst, nogle for sine håndled, da som alle andre i byen, kunne bruge vand manipulation til alle mulige ting, foreksempel, at slippe fri.
Tilbage til toppen Go down
Nathaniel

avatar

Antal indlæg : 50
Reputation : 3
Bosted : Med Luna i Fairlake District

IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Tors nov 24, 2016 10:04 pm

Nathaniel betragtede hende en smule tøvende, og skar en grimasse, da han så hende rykke så voldsomt på sig selv. Det måtte uden tvivl give nogle hårde jag i hovedet. Strømmen af energiske, og en del fremmede, ord syntes ikke at tage nogen ende, og han lagde spørgende hovedet på skrå. Alle i byen vidste godt at man ikke skulle irritere Keeva. For det første kendte alle til historierne om hendes evner. Ingen havde egentlig set hende bruge dem, men alle havde en kusines halvbrors bedste ven, som havde. For det andet kendte hele landsbyen til hendes korte lunte, så med mindre man var forberedt på en kamp med næb og klør, skulle man måske ikke irriterer hende. Normalt var Nathan ligeglad med sladder, men han var tilbøjelig til at tro på, at der var noget om snakken, når det galt Keeva.
Han sukkede en smule opgivende, og hævede et øjenbryn mod den vilde pige.
"Hey! Fald ned, vil du? Det nytter ikke noget, at du får dig selv slået halvt bevidstløs, okay? Jeg tror godt de kan vente en times tid med at blive sat på plads," irritationen i hans stemme var tydelig. Noget af det han hadede mest var, når folk ikke forstod, at deres kroppe ikke altid kunne holde til alt det, de gerne ville, den skulle holde til. Keeva ville højest sandsynligt kun kunne gå hen til døren, før hun ville falde om på grund af den store hjernerystelse, hun havde fået sig. Og den hævede kind. Og den flækkede læbe. Og den store rift på hendes lår. Han betragtede kort riften, og skar tænder da han fik øje på glaskår. Han nåede ikke at sige mere, før han stivnede, ved lyden af sin søsters navn. Riva?
Riva havde godt nævnt Keeva et par gange selvfølgelig, men det havde aldrig været Nathans tanke, at de var tætte veninder, så spørgsmålet kom lidt bag på ham. Alligevel kunne han måske godt havde trukket linjer mellem Rivas nyfundne kampånd, idé om at ville blive bueskytte og så selvfølgelig, tænkte han og betragtede Keevas ansigtsmaling, krigermalingen han havde set hende i for et par dage siden. Han sendte endnu et opgivende blik til loftet.
"Jeg hedder Nathaniel, og jo Riva er min søster," svarede han tørt og kort. Han brød sig ikke om at Riva brugte tid med folk, der fik sig selv i sådan nogle problemer som Keeva så ud til konstant at få sig selv ud i. "Så, hvordan kender du Riva?"
Han lagde igen sin hånd på hendes arm, og lukkede i få sekunder alt ude. Hun havde ikke brækket noget, men såret på hendes ben blødte, og skulle lukkes før, han ville fokusere på hoved-området.
Nathan hævede et øjenbryn mod den kække pige.
"Snak pænt, Keeva, jeg er her for at hjælpe dig." Piger, tænkte han opgivende for sig selv. Takumara-piger var altid umulige at have noget som helst at gøre med.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Fre nov 25, 2016 2:01 am

Keeva gav Nathaniel et how dare you tell me what to do blik men vendte blikket mod loftet igen. Póg mo thón kom det fra hende, hvilket var et bondeord hun ofte brugte og da ikke mange fattede hvad hun sagde, brugte hun det ofte, hun fik dog også et par høvl i vokal fra sin mor, nok derfra hun har lært alle sine fantastiske bandeord.
Aha, now Nathaniel, slip mig så fri! kom det kommanderende fra Keeva som virkelig begyndte at blive irriterde over at være spændt fast.
Et smørret grin formede sig på Keevas læber, selv om det gjorde ondt i ansigtet, tog hun det i sig og ignorerede det så godt hun kunne da han spurgte om sin søster og stoppede med at vride sig og vendte sit hoved mod Nathaniel.
Riva? Huh, hun kom til mig, noget med at hun aldrig fik lov til at prøve noget sjovt derhjemme-idon'tknow, noget i den stil fortalte hun ham og var nysgerrig over at hans søster ikke havde fortalt ham om sine små ture ud i skoven hvor hun basalt lært at slå ihjel, det var dog ikke mennesker hun trænede og skød efter, nej det var bare skydemål som hun selv havde taget med, en enkel gang fik hun endda lov til at skyde en hjort og skinde den.
[color=#00ccff]Jeg troede din søster fortalte dig alt healer boy?" kommenterede hun kækt og med et smørret smil dog blodigt, da hun slikkede blodet i sig som var det horning, hvilket gjorde så blodet halv blev sværet ud på sine læber.
Det lignede faktisk at hun havde utrolig røde læber, noget rige kvinder gjorde, når de skulle være fine og til fint selvskab oppe i Amber Eye District i Redhawk City.
Hvis nogle havde trådt ind i Nathaniels hjem lige nu og set ham og Keeva, skulle man tro at Nathaniel sad og torturede hende, eller også at de var igang med noget mærkelig samleje.
Tha mi a 'bruidhinn dìreach mar a tha mi ag iarraidh! svarede hun flabet og ventede på at han ville slippe hende fri fra disse bånd som holdte hende nede.
Tilbage til toppen Go down
Nathaniel

avatar

Antal indlæg : 50
Reputation : 3
Bosted : Med Luna i Fairlake District

IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Ons nov 30, 2016 2:08 pm

Nathaniel rynkede øjenbrynene sammen, da endnu en stime af fremmede ord, fløj ud af Keevas mund. Han havde engang hørt nogle af byens børn snakke om, at det muligvis var forbandelser, men Nate havde aldrig troet på den form for magi, og var overbevist om at det var et sprog. Det gjorde ham nysgerrig, for at dømme ud fra hendes toneleje, var det ikke søde ting, der blev sagt. Han rystede på hovedet af hendes forspørgsel, og sendte hende et mildt, undskyldende smil.
"No can do," svarede han, og klikkede med tungen. Selvom han ikke brød sig om at pigen var spændt fast på briksen, kunne han godt se nødvendigheden af det. Han nægtede at lade andre komme til skade på grund af hende - derunder også hende selv. Hun var tydeligvist medtaget af kampen og de slag hun havde fået i hovedet, og Nate ville ikke lade hende gå, før han var sikker på, at hun ikke ville gå ud, og prøve at banke de to mænd igen.
Det blide smil forsvandt som dug for solen, da hun vendte sig mod ham, og snakkede om Riva. En skygge af vrede lagde sig over hans ansigt, og han lagde armene defensivt over kors. Riva plejede ikke at klage over hans regler, og selvom hun på det sidste havde været lidt mere 'out-and-about' tvivlede han på, at hun var sur over reglerne i huset. Nate gav hende trods alt lang snor nu hvor hun var blevet 21. Den sidste kommentar slog hårdt, for det var rigtigt, hvad Keeva sagde. Normalt snakkede Nate og Riva om alt mellem himmel og jord.
"Kan du måske specificere hvad I to går og laver?" Spurgte han med en uskyldig stemme, på trods af den stigende irritation over emnet. Hvis han søster var begyndt at lave ulovlige ting ville det slå ham hårdt, gik det op for ham. Han rynkede øjnene sammen mens han betragtede hende, og rystede let på hovedet. Denne pige var ikke ligesom andre piger, tænkte han uroligt, og rykkede sig tættere på hende igen. Det mindste han kunne gøre var vel at få det til at stoppe med at bløde.
Nathaniel lagde en hånd på hendes pande, og lukkede øjnene, for at lukke hendes fremmede ord ude. Han mærkede varmen i sine kinder, mens han sendte sine sanser ud i Keevas krop, og søgte efter de åbne sår med sit 'indre blik'. Såret i hovedet tog ham kun få sekunder at lukke, og det samme med læben, men benet var en anden sag, for der var skidt i såret. Han slap hende igen, og sugede en stor portion luft ind igennem sine sammenbidte tænder.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Ons nov 30, 2016 5:47 pm

Keeva gav Nathaniel et dødsblik over hans egen flabet svar, what did he mean no can do?! Oh, han fortjener en lærestreg! Keeva kunne virkelig ikke have at blive holdt fast, hun var alt for fri et væsen til at kunne holde ud at være fanget som et anden slave til sin mester.
Og dog Keeva kunne se hvor meget det stak Nathaniel i den forkerte side at hans egen søster gjorde ting han ikke vidste om, det var humoristisk på en måde for hende, his little sheep sister, playing with the wild she wolf.
Hun kiggede ham så deres havblå øjne mødtes og så flabet som Keeva nu var, smilede hun uskyldigt, no can do svarede hun med et provokerende fnisen tilbage uden at fjerne sit uskyldige smil, hvilket selvfølgelig et flask uskyldigt smil, nevertheless, hun syntes selv hun klarede det uskyldige smil meget godt, så folk ville tro på det. Ikke altid men ret ofte troede folk på hendes uskyldige smil.
Keeva mærkede Nathaniels hånd på sin pande, og et sus gennem kroppen mærkede hun suge igennem hende, det var en vild følelse, som hvis man sprang ud fra en slippe og faldt ned mod jorden, følelsen af luften der ramte mod en, var den følelse Keeva havde, det var på måde en fantastisk følelse, men samtidige også mærkede.
Dog var det lidt som at mærke et stik fra en bi da hendes åbne sår og snit blev helbredt fra hans magiske hånder, hvilket fik Keeva i kort drille humør mens han healede hende, wauw, du ved virkelig hvordan skal bruge dine hænder, hva'? Burde jeg være nervøs for at hun bli'r jaloux at du rør mig og ikke hende? spurgte hun drillende og kiggede op på Nathaniel med et glimt i øjet.
Dog blev de afbrud, da Nathaniels dør blev pludselig åbnede og to unge mænd kom indenfor, den ene havde sin arm om den andens skulder og stødtede sig til sit ene ben, da det andet var forstuet.
Manden som hjalp den unge fyr med at stå, hjalp ham over i en stol, undskyld vi sådan kommer brasende ind Nate, men fandt denne her unge mand ude for landsbyen forklarede han Nate.
Argh, shhh, jeg tror jeg har vrækket om! forklarede han gennem sine sammenbidte tænder da han forsigtigt placerede sin fod på en fodskammel.
Keeva kiggede over på det nye påstyr og kiggede op på Nathaniel, jeg tror det er til dig healing boy kom det fra hende med et smørrede grin.
Tilbage til toppen Go down
Nathaniel

avatar

Antal indlæg : 50
Reputation : 3
Bosted : Med Luna i Fairlake District

IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Tors dec 01, 2016 12:57 pm

Nathaniel bed tænderne sammen og spændte i kæben. Han holdt Keevas øjenkontakt i et godt stykke tid, med øjne der helt klart signalerede, at han ikke satte pris på hendes flabede kommentarer. Alligevel vippede hans ene mundvig let op i et skævt smil over hendes kække svar. Tossede pigebarn, tænkte han, og sukkede dybt for sig selv.
”Mh,” mumlede han, og trak på skuldrene. Selvom det nagede ham, vidste han, at han kunne snakke med Riva til aftensmaden om det. ”Det er heller ikke hende vi er her for at snakke om.” Han viftede let med sin hånd, for at sige, at han ikke havde tænkt sig at spille hendes spil, og da slet ikke når det omhandlede hans egen søster, og spidsede tænksomt læberne, mens han overvejede hvordan han skulle heale såret i hendes ben.
Hendes drilske kommentar, fik ham til at vippe blikke op mod hendes ansigt igen. Han rynkede øjenbrynene sammen, og hævede spørgende et øjenbryn. Keeva forvirrede ham. Og gjorde ham en smule forlegen, hvilket bare gjorde ham endnu mere irriteret, for der var ikke noget at være forlegen over.
"Hvem snakker du nu om?" Spurgte han mumlende, og brummede for sig selv. Nate havde ingen kæreste, og lige nu heller ingen romantiske relationer han kunne prale af, så hendes lille, drilske kommentar gav ham ikke andet end en stikkende følelse i maven. Han spjættede forskrækket, da hoveddøren blev åbnet, og han vendte sig mod de nyankomne med et spørgende blik.
Den unge fyr blev placeret på en stol, og Nathaniel tøvede ikke med at rejse sig fra Keeva, og gå hen til dem.
"Det går nok, Link," mumlede han fraværende til manden, og satte sig på hug, for at betragte foden. Han holdt sin hånd ud mod den unge fyr. "Det kommer nok til at stikke lidt i din fod - tag min hånd, min ven, det går hurtigt over igen."
Fyren greb fat om Nates udstrakte hånd, og han lukkede øjnene og lod sin evne sprede sig ud i fyrens krop, hvor han søgte den ned ad mod foden. Ikke noget brækket, konstaterede han med et tilfreds suk. Brækkede knogler gjorde ondt på ham at heale. En forstuvning var ikke lige så slem. "Bid tænderne sammen," tilføjede han, og nikkede til fyren, før han med en kraftanstrengelse, lod sin evne fylde foden op med varme, og fokuserede på at få ledbåndet omkring anklen til at heale. En lille del af smerten steg op i hans arm, og han bed selv tænderne sammen, indtil han var færdig, og slap knægtens hånd.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Tors dec 01, 2016 10:05 pm

Awh did I hit a nerve? Spurgte hun med et smørret smil. Dog var Nath nærmest bedårende den måde han reagerede på over hendes drillende spørgsmål, hun anede ikke om han havde nogen i sit liv, det var også irrelevant, hendes drilleri gav pote og hun fik den reaktion hun havde håbet på.
Keeva kunne ikke lade hver med at grine over hans forskrækkede shock han fik da de to mænd pludselig bragede ind.
Manden som havde båret den unge fyr ind med den forstuvet fod, kiggede lidt med et hævede blik over på den bundet Keeva. Man skulle næsten tro at Nathaniel og Keeva havde gang med noget meget privat på den måde som hun lå fastspændt på.
Øhm, er det et dårligt tidspunkt vi kom på? Spurgte han og hentød til Keeva som lå fastspændt og så så tilbage på Nathaniel, som var ved at heale den unge mands fod.
Keeva lå bare og fulgte med lidt, hun begyndte at kunne mærke sit skade ben og lavede en lille grimasse, efterfuldt af en lille smerte lyd, meget svagt.
Den unge fyr bed tænderne sammen og udslap et kort Argh da det stak ham i foden, dog det gik væk hurtigt og han kunne stå op igen.
Oh my god, tusind tark Nathaniel! Sagde den unge mand og rystede Nathaniels hånd og trak en lille pose frem for at betale Nathaniel.
Hey Healer boy! Still here kaldte hun over til Nathaniel, nu havde han brug sin lille evne, nu måtte han gerne se og komme tilbage og færdiggøre hendes skade ben, så hun kunne komme ud af disse læderrimme ogfå bankede de to fjolser som satte hende i denne her seng i første omgang.
Tilbage til toppen Go down
Nathaniel

avatar

Antal indlæg : 50
Reputation : 3
Bosted : Med Luna i Fairlake District

IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Fre dec 02, 2016 2:09 am

”Du stikker ikke til mine nerver, Keeva, du går mig på nerverne,” mumlede han med et opgivende suk. Alle nerverne. Alle 7 billioner nerver, der er i menneskets krop, bare lige så du ved præcis hvor meget du går mig på.” Han sendte hende et tørt blik, irriteret over hver gang hun fik kontrol over samtalen, og irriteret over hvordan han konstant satte sig selv i sårbare situationer, som hun kunne udnytte til, hvad hun åbenbart betegnede som sjov.
Nate vendte sig mod manden, Link, og rystede på hovedet som svar. Det måtte uden tvivl se lidt bizart ud, hele sceneriet i rummet, men han var kendt blandt alle for at gøre sit job godt, og for at være en respektabel og god fyr, så han håbede inderligt at det ikke vikke sparke gang i sladder. Han sendte et undskyldende blik til manden, og rystede på hovedet igen.
"Nej, nej. Keeva her vil gerne ud og banke -" Han tøvede, og kiggede over på Keeva med et spørgende blik, "Tom og Jørn, var det?" Spurgte han, og smilede drilsk, før han endnu engang vendte sig mod Link. "Men jeg prøver at forklare hende, at hun ikke kan banke nogen, når hendes ben er skadet og hendes hoved har fået et stort slag." Han smilede uskyldigt.
Med et bredt smil, greb han den unge fyrs hånd og gav den et klem. "Pas bedre på næste gang," kommenterede han, og klappede ham på skulderen. Den lille pose med mønter, kastede han over på et bord, der stod i hjørnet af rummet, før han vendte sig mod Keeva med et hævet øjenbryn. Han tsk'ede let, og trak på skuldrene. "Utålmodig, er man?" Spurgte han, og lagde hovedet på skrå. "Fortæl mig så lige igen, hvorfor jeg skulle hjælpe dig? Det er jo ikke fordi du takker mig for det. Og i sidste ende går du bare ud og får dig selv slået halvt bevidstløs igen, og guess what, så er du her tilbage om 30 minutter."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Man dec 05, 2016 5:33 pm

Keeva lå bare på bordet med et drilsk smil, wauw, SÅ mange, jeg er bedre end jeg troede svarede hun og blinkede tilbage til Nathaniel. Manden der havde hjulpet det skadet unge mand ind, tog Nathaniels forklaring til sig, han kendte selv Keeva og vidste hvor vild hun kunne være, så begge mænd takkede Nathaniel og forlod hans hjem.
Pfft de ka' bare vente sig, jeg er stærkere end dem healer boy! svarede hun fornærmede til Nathaniels kommentar.
Awwh, vil healer boy ha' jeg ska' takke ham? Spurgte hun med et flabede smil og hævet øjenbryn, jamen slip mig fri og jeg er sikker på jeg nok ska' finde en måde at takke min lille 'prins charming' drillede hun ham med et lille djævelsk smil.
Naah, for denne gang, går jeg ikke easy mod dem svarede hun og havde et enorm selv sikkert blik som var rettede mod Nathaniel.
Sgòthan agus dorcha, là agus a dh'oidhche, na cumhachdan cumhachdan, A spell which no man can cure, I curse you until the day you die begyndte Keeva pludselig at mumle, først i gælisk skotsk men så gik hun over til engelsk. Det lød som noget en heks ville sige i en forbandelse.
Keeva havde holdt øjnkontakten til Nathaniel mens hun bevægede sine hænder til når hun snakkede, hvilket pludselig fik stole til at vælte bagover så de lavede et spatakel i huset.
Tilbage til toppen Go down
Nathaniel

avatar

Antal indlæg : 50
Reputation : 3
Bosted : Med Luna i Fairlake District

IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Man dec 12, 2016 3:54 pm

Nate hævede tørt et øjenbryn mod hende. "Jeps! Jeg troede heller ikke det var muligt," svarede han sarkastisk, og spændte irritabelt i kæben. Han hev en træ-taburet hen foran sengen til Keevas seng, og lagde kort en hånd på hendes pande, før han satte sig på den. Varmen var ved at være forsvundet fra hendes krop, så det undrede ham, at hun ikke var ved at falde ned. Det var ikke normalt at adrenalinen fortsatte med at skulle flyve rundt i kroppen. Det var ofte set, at folk i kampens hede overanstrengte dem selv, og havde en kampånd, der ikke kunne dø; så det var normalt, at der gik lidt tid, før folk faldt ned, og det gik op for dem, at kampen enten var tabt eller vundet. Men åbenbart ikke med Keeva. Kampånden manglede i hvert fald ikke, tænkte han med et opgivende blik på pigen foran sig.
"Selv hvis du var stærkere end dem, betyder det ikke, at du skal slå dem ihjel," påpegede han, og rynkede øjenbrynene sammen. "Jeg ser nemlig gerne vores slægt forblive stor. Det går ikke, hvis vi går og slår hinanden halvt fordærvede."
Nathaniels tålmodighed var ved at være så godt som ikke eksisterende.
"Kan du ikke se, at jeg ikke kan lade dig gå, før du falder lidt ned?" Vrissede han, og slog opgivende ud med hænderne. "Keeva! Hvis de har gjort noget forkert, så gå til nogle af de ældre i landsbyen og klag. Eller en vagt og klag! Eller find Luna Takumara og klag! Du kan ikke bare tage loven i din egen hånd," påpegede han.
Han betragtede hende undrende, da endnu en stribe af fremmede ord fløj ud af hendes mund, og skuttede sig mod kulden han følte ved dem. Han spjættede forskrækket, da en stol bag ham væltede, og han rejste sig tids nok til at se sin egen taburet falde bagover med et højt slam.
"Stop det!" Råbte han, og vendte sig mod Keeva. "Keeva! Stop!"
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Fre dec 16, 2016 6:05 pm

Keeva gav Nathaniel faktisk et glad smil som om at hun lige havde vundet en kæmpe præmie. Selvfølgelig havde det ikke været nogen forbandelse eller noget hekseri. Det eneste hun havde gjort, var at få det til at ligne en forbandelse, men faktisk havde hun manipulerede vand til at vælte tingene som havde væltet. Dog hun havde været hurtig nok til at Nathaniel ikke havde sit det.
Hahaha oh du sku' ha' set dit ansigt healer boy grinte hun og gav ham et smørret smil som vandet hun havde brugt, blev samlede i en lille kugle som dansede rundt i sin hånd.
Troede du virkelig at jeg ville forhekse dig? naah du har et alt for kønt ansigt blinkede hun.
Pfft, det tager for lang tid og de fortjente en røvfuld svarede hun fornærmede og prøvede igen at vride sig fri, men uden held.
Jeg er sikker på at vores slægt godt ka' undvære to røvhulder kom det i et lidt åbentlyst svar, som var det kun tydeligt at de sagens kunne undværre dem.
Keeva begyndte lidt at fnise en smule, oh yea lige et råd, lad hver med at stjæle fra hendes far, hvis ik' du vil ende med at træne Luna, ej hun var nu meget sjov at træne, lidt en bangebuk og hothead i starten indrømte hun og tænkte tilbage da hun prøvede at snige sig ind for at stjæle lidt værdifulde ting, hey de var så rige, de ville ikke lægger mærke til, hvis lidt guld var væk.
Dog var det også ret dumt at bruge front døren, men hey hvordan kunne hun vide at Lunas far var hjemme? Godt nok havde hun et kort, men det blev ligesom taget fra hende, af vagterne.
Ikke desto mindre, var det sjovt, hun var dog glad for at sin mor ikke havde vidst at hun havde siddet i fængsel, nøj en røvfuld hun havde fået.
Helga, sin mor var nok den eneste som kunne satte Keeva på plads, kald det hvad du vil, men hendes mor var nok den hun elskede mest af alt, selv om hun kunne være noget af en pain in the arse for hende.
Tilbage til toppen Go down
Nathaniel

avatar

Antal indlæg : 50
Reputation : 3
Bosted : Med Luna i Fairlake District

IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Søn dec 18, 2016 4:36 pm

Nathaniel stirrede på pigen foran sig med opspilede øjne. Sikke da en... Sikke da en karakter. Han tog sig frustreret til håret, og vippede sin stol op at stå igen, med sin fod. Med en vred brummen rykkede han sine ting tilbage på plads, uden at skænke Keeva så meget som ét blik. Irritationen nåede nye højder i ham, og mens han var vendt væk fra hende, trak han en ordentlig portion luft ned i sine lunger, og lukkede øjnene, for ikke at lade vreden løbe af med sig. Normalt havde han godt nok bedre selvkontrol end dét, men det var ved at blive for meget for ham. Endelig snurrede han om på hælen og vendte sig mod hende, og med alt den selvkontrol han kunne mønstre, satte han sig på sin stol igen. Med sin værdighed en smule såret, valgte han at ignorere hendes flirtende og drilske kommentarer.
"Jeg er helt sikker på, at vi også godt kunne undvære dig, Keeva, og mig for den sags skyld, men jeg vil da fortrække, at vi var her alligevel. Tom og Jørn bidrager stadig til vores slægt, og hvis der er problemer, er det Luna eller nogen af hendes folk, der må tage sig af det," han kiggede hende dybt seriøst i øjnene, og spændte kort i kæben. Han følte lidt, at han snakkede til et lille, vredt barn, tænkte han utilfreds. "Vi kan ikke gå og bryde reglerne, når vi bliver utilfredse," påpegede han, og mønstrede et blidt smil mod hende. "Så ville hele vores verden falde sammen."
Nysgerrigt vippede hans øjenbryn op i en overrasket grimasse, da hun nævnte Luna. Han rynkede let på næsen. Han havde godt undret sig over hvorfra Luna havde haft sin aggressivitet i sine angrebsteknikker, og pludselig undrede det ham overhovedet ikke alligevel. Hvis hun havde trænet med Keeva, var det klart, at det handlede om en eller anden form for desperat overlevelse.
"Jeg har ingen planer om at stjæle fra min egen leder," mumlede han en smule undrende, og hævede et øjenbryn. "Og jeg træner allerede Luna, så jeg tror ikke det er et problem."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Man dec 19, 2016 5:38 pm

Keeva smilede, hun havde det faktisk ret sjovt som havde hun været den irriterende lillesøster for Nathaniel, der bare prøvede alt for at få en reaction fra sin storebror.
Pfft, du vil bare savne mig for meget healer boy, beside, du ville ikke havde noget at lave uden mig, jeg bringer dig trosalt arbejde countered hun og blinkede til ham igen.
True, de drikker dem selv halvt ihjel, uh så ka' det være jeg ik' behøver at tæve dem! indså hun pludselig med lysene øjne, som havde hun lige opdagede noget fantastisk.
Hun kiggede på Nathaniel med et hævede øjenbryn, Ugh du lyder som min far... eller den storebror jeg ik' har svarede hun og rullede med øjne til det han sagde.
Selvfølgelig kan man det, så længe man ikke bliver fanget, desuden, hva' de ik' ved har de ik' ondt af grinte Keeva, da hun flere gange havde taget noget fra folk og siden de ik' opdagede at det var hende, ville det ikke påvirke hende, godt nok win forh ende, men lose for den anden person.
Ugh du er så'en en goodie-two-shoes healer boy, lev lidt, du vil måske nyde det endda blinkede hun med et lille smil.
Nu var det Keevas tur til at spærre øjene op, wait... træner du Luna? vent.. dig? Hahahaha, hvad, belærer du hende om hvordan man ikke ska' have sjov? udbrød Keeva i en latter. Hun kunne slet ikke forstille Nathaniel følge med Lunas voldsomme angreb som hun havde lært fra Keeva.
Tilbage til toppen Go down
Nathaniel

avatar

Antal indlæg : 50
Reputation : 3
Bosted : Med Luna i Fairlake District

IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Tors dec 29, 2016 1:01 pm

Nate sendte hende et træt blik, og kiggede kort opgivende op i loftet. En gestus han uden tvivl havde brugt alt for ofte den sidste halve times tid, hvor Keeva havde befundet sig i rummet. "Jeg tror hellere jeg ville sidde og nyde en god kop kaffe, må jeg indrømme," påpegede han, men fik alligevel sendt hende et skævt smil. "Speaking of. Vil du ha' en kop?" Bare tanken om kaffe gav ham en beroligende følelse i hele kroppen, og han smaskede tænksomt for sig selv. Det var hans lille guilty pleasure, kaffe, og gerne af god kvalitet fra markederne i Fairlake. Det var egentlig det eneste han satte pris på fra Oikan slægten. Kaffe. Det kunne de finde ud af at lave i deres tørre, varme klima, og på grund af alliancen, var det en ting, han aldrig ville komme til at mangle, så længe han var på 'god fod' med ildøjnene. Han klukkede for sig selv, og nikkede mod hende.
"Hvis de drikker sig selv halvt ihjel, ville jeg måske heller ikke klage over det," svarede han. Han trak på skuldrene. Nate havde altid gået at vide, at han var 'alles storebror', så Keevas kommentar rørte ham ikke. Tvært imod støttede det ham bare i at han havde ret.
Nathan smilede svagt for sig selv, mens han bevægede sig mod køkkenet for at sætte vand over til kaffe.
"Tænk hvis vi alle sammen var ligesom dig Keeva," sagde han, som var til hendes kommentar om at han var en 'goodie-two-shoes'. "Så ville verden da gå under. Og hvis alle var goodie-two-shoes, ville der nok ske det samme." Han lagde hovedet tænksomt på skrå. "Der skal vel være en form for balance."
Nate vendte sig om mod Keeva med rynkede øjenbryn. Et misbilligende blik blev sendt i hendes retning. "Bare fordi jeg ikke halvt dræber hende i processen, betyder det ikke, at hun ikke kan bruge min træning," kommenterede han skarpt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Lør dec 31, 2016 4:15 pm

Keeva hævede et bryn, I doubt it, ye will grow bored without drama svarede hun med et lille blik med det ene øje.
Keeva rynkede lidt på næsen, drikke kaffe? ew! Så heller blod, eh, aldrig drukkede kaffe og har bestemt ikke tænkt mig at starte nu fortalte hun og prøvede endnu en gang at vride sig fri for de fordømte reb som holdte hende nede.
Meget kunne man sige om Keeva og hvor meget hun kunne gå en på nærverne, men hvis Keeva satte sig for noget, gav hun stortset ikke op, men blev ved og ved med at få fat på hvad hun ville. I sær hvis det betød at hun var fangede, hun gav bare ikke op, da hun hadede at blive holdt fangede imod sin vilje, selv om det var for sit eget bedste.
But then I won't be able to see their faces when I win! udbrød hun fornærmede som måske var en smule mere over i det tøsefornærmede, men på samme tid ikke alligevel.
Keeva begyndte at grine, da hun forstillede sig Nathaniel som hende og det gav hende en alt for sjov tanke, Eh du ville ikke ku' klare dig som mig, de er ikke hård nok påpegede hun som counter til Nathaniels kommentar til at hvis alle var som hende.
Men balancer er til at bryde og bøje til ens fordele kommenterede hun og et lille djævelsk grin formede sig i den ene side af sin mund.
Selvfølgelig dræber du hende ikke, du ville ikke ku' rører hende i en kamp, selv hvis du prøvede udfordrede hun ham og kiggede ham i øjne. Hvad kede hende til døde med lang belæringer? spurgte hun ham, som var det, det mest åbentlyse ting han ville gøre under en træning.
Tilbage til toppen Go down
Nathaniel

avatar

Antal indlæg : 50
Reputation : 3
Bosted : Med Luna i Fairlake District

IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Man jan 02, 2017 6:21 pm

Nate kiggede en smule tænksomt op i loftet, og rystede så på hovedet af hendes kommentar. "Nope, jeg tror jeg ville have det helt udmærket uden drama," påpegede han, med en stemme der var helt munter, ved udsigten til en kop kaffe. Han klukkede let. "Hvis du aldrig har drukket kaffe er det nok derfor du er så vred hele tiden," mumlede han, med et skævt smil. Der gik ikke lang tid før kaffens aroma fyldte rummet, og han nynnede tilfreds for sig selv, før han hældte kaffen op i en kop, og gik hen for at sætte sig ved Keeva igen. Han sippede til koppen, og sukkede for sig selv da smagen formede sig i munden på ham. "Mmh, du går glip af noget." Han kiggede skeptisk på hende, mens hun vred sig, og sukkede opgivende.
"Du er pludselig blivet mit ansvar, Keeva," påpegede han, og lagde hovedet på skrå. "Og indtil jeg er sikker på, at du ikke går ud og dræber nogen, så kan jeg ikke løsne dig." Tanken fik ham til at betragte alle småsårene, der stadig ikke var healede, og han rynkede øjenbrynene sammen, før han satte koppen fra sig, og lagde sin hånd på hendes pande, for at heale skrammerne. Han kunne føle utallige gamle brækkede knogler og store sår, som var healet naturligt, men som stadig kunne mærkes med hans evne. Efter nogle sekunder slap han hende, lænede sig tilbage i stolen, og sippede endnu engang til sin kaffe.
"Nogen gange er forsvar det bedste angreb," svarede han, og lagde hovedet på skrå. "Jeg forventer ikke at du forstår princippet, men man kan ikke altid slå sig vej ud af problemer, og Luna har brug for at kunne være diskret i sin nye stilling." Han satte pris på at Luna lærte at forsvare sig selv, det var vigtigt, og det var også vigtigt at have en brutal styrke som leder. Specielt når Takumara-folket måske respekterede råstyrke mere end diskretion. Men man kunne ikke have en leder, der kun kunne finde ud af at angribe - det var trods alt det, man som leder havde sin hær til. "Så jeg keder hende til døden med rutineøvelser og meditation," svarede han, og smilede bredt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   Fre jan 06, 2017 5:51 pm

Nah, ye ability would lose purpose if there wasn't any drama to get people hurt countered hun med et lille grin.
Hey jeg er ik' vred! Kun når folk pisser mig af! protesterede hun fornærmede og gav Nathaniel et lille fornærmet blik, hvor vovede han at tro at hun var vred hele tiden! Det var hun bestemt ikke. Det forgik bare sådan at hun stødte på en del folk som bare nogle røvhuller og røvhuller skulle have en omgang tæv.
Hmpf det tvivler jeg på svarede hun og vred sig lidt mere i bånene.
Det gik pludselig op for Keeva at med mindre at hun tog kontrol over Nathaniel, ville hun ikke kunne komme fri, før han lov hende komme fri. Hun havde ikke lyst til at bruge sin blod bending på ham, da hun for det første slet ikke følte sig for at bruge den og så meget som hun hadet ham for at holde hende spændt fast, så ville hun ham ikke noget ondt.
Det betød dog ikke at hun kunne tirre ham, drille ham, hvilket hun overvejede, siden at han var så besat på at se efter hende. Hva' er det dog for noget bull du dog fyrer af healerboy? Hvis ens angreb er stærkt nok, har man ikke brug for et forsvar pointerede Keeva og rullede bare øjne til hans forsøg på at lære hende noget.
Hvis vi to trænede ville jeg vinde med sikkerhed sagde hun hoverende og sikker på sin sag, da hun på intet tidspunkt kunne se healerboy ved hende, kunne slå hende i en duel mellem dem begge eller i træning.
Eh hvad Luna er som leder, er ingen af min bekymring tilføjede hun og lige så snart at hun var færdig med at snakke og før at Nathaniel kunne nå at svare, fik ham pludselig en lille klat vand i nakken.
Vandet ramte nederste af hans hår og nakken og løb ned af rykken på ham og da vandet ikke ligefrem var varm, men ret koldt, løb det koldt ned af rykken på ham, alt i mens Keeva bare lå og så uskyldig ud.
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: A stubbon but wounded wolf - Nathaniel   

Tilbage til toppen Go down
 
A stubbon but wounded wolf - Nathaniel
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Omegnen rundt om Highview City :: Lilypad Village-
Gå til: