Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Tidsplan

Årstal | 1177

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
» Masks & Mirrors - Alexei
Søn sep 16, 2018 4:52 pm by Elena

» I do, or not. - Alexei.
Tors sep 13, 2018 4:21 pm by Alexei

» Requests and Permissions ♕ Lucius
Tors sep 13, 2018 4:03 pm by Alexei

» You got me- Lucius
Ons sep 12, 2018 4:23 pm by Mikael

» When marriage is a thing...(Ria)
Tirs sep 11, 2018 1:09 pm by Ria

» Et besøg og en tur. - Madeline
Søn sep 09, 2018 8:47 pm by Madeline

» Business, not pleasure (Alexei)
Søn sep 09, 2018 1:07 pm by Zachariah

» A plan for freedom- Elena
Lør sep 08, 2018 11:08 am by Elena

» Offgame
Ons sep 05, 2018 7:05 pm by Gæst

Top posting users this month
Elena
 
Emelia
 
Alexei
 
Madeline
 
Lucius
 
Zachariah
 
Mikael
 
Ria
 
Statistics
Der er i alt 122 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Mikael

Vores brugere har i alt skrevet 4387 indlæg in 512 subjects

Share | 
 

 When marriage is a thing...(Ria)

Go down 
ForfatterBesked
Zachariah

avatar

Titel : Administrator - Leder af The Naailas
Antal indlæg : 325
Reputation : 2
Bosted : Dark Daphne Forest, i et hus i træerne.

IndlægEmne: When marriage is a thing...(Ria)   Ons aug 29, 2018 11:35 am

S: Dark Daphne
T: Eftermiddag
V: Lunt og fugtigt, som altid.

@Ria


Zach sukkede frustreret, som han lænede sig tilbage i den store stol og stirrede ud af vinduet. Han havde overtaget Imanias tidligere store hus, der var blevet et symbol på lederens status og magt. Det var lidt for stort og fint til hans smag, men det gjorde vel jobbet. Også selv om han insisterede på at beholde sin egen, langt mindre hus i et andet træ.
Dette var mere hans kontor. Foran ham var der et tungt bord af træ med papirer spredt ud over det. Zach var ikke den bedste til at holde styr på dem og lægge dem i fine bunker. Men så havde han sekretær også noget at lave!
Nej. Det der gik ham på, var noget af en helt anden kaliber. Det var ikke engang kærlighed, for Zach havde ingen han elskede på den måde. Eller i hvert fald ingen, hvor han kunne tillade sig det. Han gned sig over panden og så hen på bordet igen, mens han hvilede hovedet i den ene hånd. Albuen på armlænet. Han slikkede sine læber og nappede let i underlæben. Øjenbrynene gled tæt på hinanden.
Han havde ikke rejst i et stykke tid og han var rastløs. Men han vidste også bare han ville udsætte det uundgåelige. Og hvad skulle han gøre? Hans rådgivere havde slået sig sammen imod ham og krævede han fandt en hustru. For at symbolisere stabilitet. Ingen vidste Zach i virkeligheden foretrak mænd.
Han trak vejret dybt og rejste sig op, kun for at gå over til det samme vindue. Som altid, trods protester, kun i nogle shorts og en tynd trøje, med ærmer der dækkede hans arme. Og tatoveringen. Det mørkebrune hår var redt tilbage, men han havde frustreret kørt hænderne igennem det et par gangen.
De havde endda givet ham en liste. Et forslag. Både et par stykker her fra, men også lovende individer fra andre slægter. Det kunne være politisk vigtigt. Men for Zach handlede det om mere end det. Ud over følelser var udelukket, vidste han ingen ønskede at opdage han end ikke kunne få den op at stå for kvinder. Det skulle være en hustru der kunne forstå og var indforstået. Også fordi folk ville forvente børn på et tidspunkt.
Han sukkede. Dunkede hovedet mod det kolde glas. Han var på spanden. Hvad skulle han gøre?

Det var en tilfældighed at Ria dukkede op i hans tanker. Han havde set hendes skikkelse i byen for ikke så længe siden, men han havde ikke haft tid til at hilse på hende. Mon hun havde det nemmere her i byen nu? Han bed sig i overlæben nu. Det kunne han ikke, kunne han? Ria var vist stadig single...Ikke at det nødvendigvis betød noget, hvis en leder gjorde sit indtog. Men det skulle ikke være tvunget. Ria skulle kun gå med til det, hvis hun ville. Der var trods alt nogle restriktioner til det, nogle begrænsninger. Nogle krav. Mon folk ville finde hende som en god...Hvad hed det? Leder-kone?
Han trak vejret dybt. Det kunne være ligegyldigt. Han var sin egen form for leder, lidt for løs på formerne hvis man spurgte rådgiverne. Men han var lederen. Og hvis han mente Ria var god nok, måtte hun være det. Hvis hun overhoved ville. Han måtte opsøge hende og...Foreslå det. Hvad han så end skulle sige. Men Ria var måske den eneste i hele denne verden der ville forstå. Som allerede var indforstået med det.

Han stod ikke stille mere. Han halvløb ud af rummet, ud af huset og greb det første reb han kunne finde, som han slangede sig ned mod jorden. Det var rart at være ude i den friske luft igen. Hvor mon Ria var? Han måtte gøre det, mens han havde modet. Ingen han kunne overbevise sig selv om, hvorvidt det var en god ide eller ej.
"Ria, set hende?" En fyr rystede på hovedet, før Zach kastede sig videre. Det var rart at røre kroppen igen og han holdt sig ikke tilbage fra at løbe og rigtig få strukket ledene. Inden han så sig om, smilte han stort.
Men hvor mon hun var? Selv om byen ikke var stor, virkede den stor når man ledte efter en person.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Ria

avatar

Antal indlæg : 49
Reputation : 0
Bosted : The Dark Daphne Forest

IndlægEmne: Re: When marriage is a thing...(Ria)   Tors aug 30, 2018 11:16 pm

Det var lunt og fugtigt i Dafne Skoven som altid. Det hjalp ikke at Ria bevægede sig mellem træerne i et rask tempo, så svedperler dannede sig på hendes pande. To døde kaniner og en død krage hang tungt fra hendes bælte og daskede rytmisk mod hendes lår som hun gik. Dyrene havde selvfølgelig ingen fysiske skræmmer, de lignede nærmest at de havde sovet stille ind, men dette var ikke tilfældet. Ria havde brugt sin evne hvor hun tog deres liv gennem fysisk kontakt, meget lig hvordan nogle har evnen til at hele andres sår ved fysisk kontakt. Bare ikke... helt den samme virkning. Rias evne gav faktisk præcis det modsatte resultat. Medmindre hun havde bearbejdet dette liv og energien derfra. En anden del af hendes medfødte evne. Det tog bare rigtig meget af hendes energi bare at bearbejde ét liv, og hun havde allerede dannet tre liv om til denne helbredende livsvæske hun var i stand til at lave på bare én dag. Men trods trætheden blev hun nød til at lave de livsvæsker. Dét sammen med de skind og fjerpragter hun samlede på sine ture i skovene var hendes eneste indkomst, det eneste hun kunne sælge. På grund af krigen, og hendes slægt, kunne hun ikke få arbejde i byerne hos de andre slægter, og der var ikke mange i Naaila slægten som ville ansætte hende hos dem, da mange var bange for at blive uretfærdigt anklaget for at have købt hendes giftige blod (hvilket er ulovligt), som hun også solgte (igen ulovligt) hvis der var en køber. Det var en dum tankegang eftersom alle i Naaila slægten havde giftigt blod, men man kan vel aldrig være for sikker på dét punkt.
Ria gjorde hvil ved en bæk der løb gennem skoven, for at få en tår vand. Hun formede også sine hænder som en skål og plaskede vand i ansigtet. Det var dejligt køligt og hun kunne ikke lade være med at sukke taknemmeligt. Dét havde hun trængt til i lang tid efterhånden. Det hjalp hende en smule med at blive bare en lille smule mere frisk, men hun var stadig umådelig træt. Hun måtte bare holde ud indtil hun nåede tilbage til Naailaernes by hvor hun kunne vende hjem til sin sølle træhytte og få sovet. Med baghånden kløede hun sig over panden mens hun rettede sig op igen og fortsatte videre mod Naailaernes by. Der var ikke langt igen. Hvis hun gik rask til ville hun være der inden for det næste kvarter.

Folk lagde altid mærke til hende når hun kom tilbage fra sine ture i skoven og denne dag var ingen undtagelse. Oftest sendte de hende misbilligende blikke, eller forsøgte at lade som om hun ikke var der, men stadig fulgte hende med blikket ud af øjenkrogen. Der var dog sket en hvis forandring på de sidste år. Der var flere modige sjæle som smilede imødekommende når de gik forbi hende, enten fordi de syntes at det var synd for hende at hun altid var alene, eller fordi at hun havde fået hvad de mente var den værste evne. Eller måske var folk ved at komme sig over hende som person. At det ikke var så frygteligt som de havde forestillet sig.
"Zachariah leder efter dig." lød en stemme bag hende. Hun var en smule overrasket, men trætheden dæmpede hendes reaktion. Hun mumlede et tak til manden der havde talt og fortsatte videre mod Naaila byens midte. Hvis Zach ledte efter hende var det nok vigtigt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Zachariah

avatar

Titel : Administrator - Leder af The Naailas
Antal indlæg : 325
Reputation : 2
Bosted : Dark Daphne Forest, i et hus i træerne.

IndlægEmne: Re: When marriage is a thing...(Ria)   Søn sep 09, 2018 1:17 pm

Flere spørgsmål med intetsigende svar. Ria virkede slet ikke til at være hjemme eller i nærheden. Nogen virkede forvirrede om han spurgte efter hende, af alle folk. Nogen spurgte også tilbage. Hvorfor? Skulle Zach personligt uddele hende en straf for alt det med hendes evner? Hvorfor så ikke vagterne? - Zach hørte dem mest som mumlende ord, da han var for optaget til at tage sig af sådanne anklager lige nu. Han havde snakket med Ria før, som general, og bedømt at han ikke havde en sag at arrestere hende for. Han tvivlede på det ville ændre sig lige nu. Desuden...Hvis alt ændrede sig...Ville folk snart skulle vende sig meget mere til hende. Også selv om nogen nok ville være utilfreds med hans valg. Han turde slet ikke tænke på hvordan hans rådgivere ville reagere.
Sved havde dannet sig over hans pande og løb ned over hans tinding. Ved byens midte stoppede han ved en brønd og trak en spand med vand op. Han kastede lidt i hovedet og skyllede sig, før han drak sin tørst væk.
Måske ville det være nemmere at eftersøge hende og få hende sendt til hans kontor eller noget i den stil. Selv om folk ville sætte spørgsmål. På denne måde kunne han gøre tingene bag deres rygge og tage de nødvendige beslutninger, så ingen kunne nå at sige nej til ham. Selv om han var leder, havde han efterhånden lært at det ikke betød, man altid bare kunne gøre som man ville. Der var alverdens forventninger af en.

Han rystede sine våde hænder, før han overlod brønden til en anden der ventede. Han så op...
Og der var hun jo. Der kom hun gående. Var alt han skulle gøre at vente her? Det så ud til hun havde været på jagt. Han rankede sig og gik hende i møde med et smil, som han vinkede for at gøre hende opmærksom på at han var her - og ønskede hendes opmærksomhed. Han stoppede op foran hende.
"Ah, der er du..." Han rankede sig lidt igen for at strække ryggen, før han så sig omkring. Et offentlig sted til så store spørgsmål var...Ikke idealt.
"Jeg vil gerne snakke med dig. Forstyrrer jeg? Kan vi gå et sted hen og snakke?" foreslog han så kort efter, uden at komme mere ind på hvorfor. Hans mørkelilla blik gled tilbage på hende og som altid hvilede der et smil på hans læber.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Ria

avatar

Antal indlæg : 49
Reputation : 0
Bosted : The Dark Daphne Forest

IndlægEmne: Re: When marriage is a thing...(Ria)   Tirs sep 11, 2018 1:09 pm

Mens hun gik mod byens midte undrede hun sig over hvad Zach ville snakke med hende om. De var jo venner, der snakkede sammen hvis de lige stødte på hinanden, men Zach havde ligefrem ledt efter hende. Der måtte ligge mere i det end at han bare ville spørge til hvordan hun havde det. Men hvad det var kunne hun ikke finde svar på. Det kunne da ikke være på grund af hendes salg af blod? Livsvæskerne var jo ikke ulovlige, så det måtte være grundet blodet. Men det var flere måneder siden hun sidst havde solgt så meget som en dråbe af det. De fleste af hendes kunder var i The Underground, men der gik hun ikke længere hen efter at det næsten var gået galt for hende engang. Et par fyre havde fulgt efter hende og trængt hende op i en krog.
Hun rystede på hovedet for at ryster tankerne om dengang af sig. I hvert fald så kunne Ria ikke rigtig se hvordan salget af blodet skulle være grunden til at Zach ville tale med hende nu. Det måtte være noget andet.

Ria ankom til Naaila-byens midte, hvilket straks fik hoveder til at vende. Nu kom hun også gående med tre døde dyr i sit bælte, så det krævede ikke særlig meget tankekraft for at folk kunne regne ud hvad hun havde lavet tidligere. Der var mange misbilligende blikke som hurtigt så væk så snart hun selv lod blikket glide i deres retning. Men det var langt fra alle.
Hun skimmede mængden af mennesker efter Zach, men umiddelbart kunne hun ikke se ham. Det var først da hun så en person vinke i hendes retning at hun endelig fandt ham blandt de mange andre mennesker.
“Zach!” Hun smilede stort mens hun gik ham i møde - og selvfølgelig stoppede op da de stod overfor hinanden.
“Jeg hørte at du ledte efter mig.” Sagde hun, og fulgte Zachs blik rundt på pladsen. Hvad han så efter vidste hun ikke, så hun så hurtigt tilbage på ham igen.
“Du forstyrrer skam ikke,” smilede hun. I hvert fald så var hun altid villig til at stoppe hvad hun havde været i gang med for at snakke med Zach.
“Vi kan sagtens gå hjem til mig.” Så ville hun også kunne få sprættet kaninerne og kragen op, så skindet og fjerpragten kunne blive garvet med det samme. Hun var efterhånden blevet ret god til at garve skind, så hun kunne sælge dem for en højere pris end hun nogensinde har gjort før. Hun havde desperat brug for pengene. Ria havde ikke arvet noget fra sin mor, da kvinden endelig døde, ud over deres lille hytte og hvad end der var derí. Der havde bare ikke været nogle penge. Og nutildags skulle man have penge for at overleve.
“Er jeg i problemer?” Spurgte hun med et skævt smil og begyndte at bevæge sig væk fra pladsen. Hun regnede med at Zach fulgte med hende. Hun vidste at hun ikke var i problemer, hun havde ikke gjort noget ulovligt i lang tid.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: When marriage is a thing...(Ria)   

Tilbage til toppen Go down
 
When marriage is a thing...(Ria)
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Omegnen rundt om Highview City :: Dark Daphne Forest-
Gå til: