If you never try, you never win - Elijah

Han satte pris på at Alycia kunne se bort fra hans skeptiske væsen, og forstå at det havde rod i hans beskyttende gener. Selvom han i årevis havde antaget at hele hans familie var væk for evigt, havde han forsøgt at være der for dem der betød mest for ham, og som havde brug for en hjælpene hånd. Selvfølgelig smertede det ham, at han ikke kunne beskytte Alycia mere end det nu var ham muligt. Hos the Crawford's ville han ikke kunne holde øje med hende, eller sørge for at hun var i sikkerhed; men hun havde klaret sig indtil nu, og hun var i sandhed måske i bedre behold hos nogle der for alvor kunne sørge for hende. Hér var arbejdet hårdt, dagene lange, og mistroen dyb.
Som hun lagde sin hånd mod hans arm, vedholdte han det varme smil i en stund. I got this. ; hun lød så sikker, at han ikke kunne lade være med at føle en snert af oprtigtig stolthed over hendes styrke, selvom hun måske blot forsøgte at tale ham til ro. Efter alt hun havde været igennem, havde hun ikke mistet modet. Hun virkede derimod til at have vokset op til at blive en stærk kvinde, med en tand af familiens stædighed i sig.
"They would have been so proud of you." Han talte selvfølgelig om deres forældre, og der var en oprigtig tone i hans dybe stemme.

Da hun snart sagde at hun også ville være de for ham, var der et par sekunder hvor han blev så rørt, at hvis han havde haft mere anlæg til tåre, havde øjnene nok været blevet lidt blanke. I hans venskaber var det ofte ham der skulle passe på andre. Og selvom Alycia så fint påpegede at hun ikke var en kriger, var der noget utrolig rørende over hendes erklæring. Elijah var vokset op utrolig hurtigt, og havde altid været meget fremme i skoene og forsøgt at være en mand, så det var en sjældenhed at folk blot tilbød at være der for ham.
"I believe you," Sagde han roligt, og støg kortvarig noget af hendes hår væk fra hendes ansigt. Han ønskede selvfølgelig at påpege at hun aldrig skulle komme i fare for hans skyld, men eftersom hun var valset ind i Naailas-lejren efter ham, havde hun vist bevist at hun ikke ville holde sig tilbage, hvis muligheden bød sig, "But I'm safe here at the moment, so you shouldn't worry about me..." Han sendte hende et mildt smil. Nok ville hendes besøg have sine små konsekvenser i lejren, og dét faktum at Elijah vidste at i blandt dem var én mand som fortjente en straf værre en døden, gjorde måske heller ikke hans position sikker. Og alligevel var hans liv hér, og det var mere sikkert end mange andre steder.

//Undskyld tiden; jeg ved ikke om vi skal lukke emnet snart, og starte noget nyt op, eventuelt? <3//