Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Latest topics
» On the run - Brandon
Today at 10:19 am by Kora

» Thanks for the help? ~ Echo
Today at 5:49 am by Echo

» The start of a Revolution
Yesterday at 8:02 pm by Fleur

» Pika' booo! - Brandon
Yesterday at 7:44 pm by Brandon

» A walk in the unknown - Brandon
Yesterday at 7:23 pm by Brandon

» Kora's emnesøgning.
Yesterday at 6:38 pm by Kora

» You've Always Been There - Look J
Yesterday at 5:26 pm by Look J

» Everything has changed ~ Look J
Yesterday at 4:49 pm by Look J

» A promise to the future - Aaron
Yesterday at 4:29 pm by Alycia

Top posting users this month
Echo
 
Herry
 
Mayah
 
Roderick
 
Helia
 
Brandon
 
Aaron
 
Arden
 
Malia
 
Kubo
 
Statistics
Der er i alt 103 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Min-Su

Vores brugere har i alt skrevet 2559 indlæg in 319 subjects

Share | 
 

 If you never try, you never win - Elijah

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Alycia



Antal indlæg : 63
Reputation : 0
Bosted : Oakstrong City

IndlægEmne: If you never try, you never win - Elijah   Man jan 02, 2017 7:14 am

Alycia havde endelig taget sig sammen til at få svar. 7 år var længe at få rundt i Oakstrong City uden at ane, hvad der var sket med sin bror. Måske var hun blot bange for svaret? I hvert fald på grund af en livsændrende begivenhed, måtte hun alligevel til Highview City, hun skulle mødes med Fru. Crawford - sin leders mor. Mest af alt fordi at den kvinde som havde taget Alycia ind, havde fået lavet et tilbud - og Alycia ville ikke skuffe. Så hun havde sagt ja, ikke at hun nogensinde havde fået lov til at sige nej. Man sagde ikke nej når det var til sin leder, også om sådan en vigtig ting. Så nu var hun der i sit liv, trolovet med Aaron Crawford. Ikke mange kendte til det endnu, men Alycia vidste ikke hvor længe hun havde før, at alle vidste det. Så der var ting som skulle gøres først. Ting som at vide om Elijah var i live eller ej. Derfor havde hun søgt til Dark Daphne Forest. Små ting derfra hang stadigvæk ved hendes hukommelse, ellers var det gemt rigtig godt væk - desværre. Let sank hun en klump, som hun var kommet op i træerne. Op til byen. De lilla øjne dominerede her, og gjorde Alycias automatisk skiffede for at tilpasse sig. Heldigvis var hun van til den lilla farve fra sin barndom, så den tøvede ikke engang med at træde til. Dog var der ikke mange som kunne genkende hende, og måske troede de hun var død forlængest. Det var længe siden de sidste fysiske ar var blevet healet, og hun levede heller ej i fortiden længere. Men levede gjorde hun heller ikke rigtig. Hun var der blot, men lige i øjeblikket var hun også tilfreds med det. Folk stirrede på hende kort, men takket være øjenfarven kunne hun sagtens blende ind. Deres leder havde travlt og kom ikke ligefrem ud.

Nervøsiteten bankede rundt i hende, hvilket der var en der bemærkede.
"What are you doing here girl? So far from home." Malia stivnede og vendte sig om imod manden. Der var ganske få folk som kunne se igennem hendes evne, eller blot kunne mærke hendes nervøsitet.
"This is my home.. I don't know what you.." Han kom op og stod helt tæt på hende. Ånden omklamrede sig til hendes ansigt, imens hun holdt vejret.
"Why don't you show me your real eyes." Hviskede han, hvilket fik Alycia til at bide sammen. Hun prøvede at holde hovedet koldt, men det virkede ikke ligefrem let.
"Who do you think you are?" Spurgte hun og skubbede ham 'venligt' lettere bagud. Mest fordi, hun hadede fremmede der stod så tæt på hende.
"I have seen you. With golden eyes.. you are a redwood." Snerbede han efter hende. Alycia spærrede øjnene op, men nåede ikke at sige noget før han greb hårdt fat om hendes arm. Det tog folks opmærksomhed. Ordene redwood, var ikke ligefrem så positive her.
"I.. I'm not." Panikken fik de lilla øjne til at gå ned, og fordi ordene redwood var nævnt - var det de gyldne øjne der trådte frem.

Folk var vrede, men forståeligt. Hun havde selv været i det, mange af dem havde været igennem.
"Let's she if she can fly." Lo en i gruppen, og manden der havde fanget hende - holdt hende let over træpladen. Alycia så ned. Det var så mørkt, og hun kunne ikke se jorden for de mørke skygger. Let kneb hun øjnene sammen, og den grønne øjne trådte frem. Ikke at de kunne se den derfra.
"I.. I'm just looking for Elijah.. I .. Please just let me talk to Elijah.." Hviskede hun lettere bedende. Ikke at de hørte det. De havde travlt med deres hævn snak.
"Eli?!" Hendes skreg næsten op, mindede hende om for mange år siden - virkelig mange år tilbage, hvor vagterne havde taget Elijah fra hende. Alycias stemme på det punkt lød lige præcis som der, skrækslagen og bange for at miste sin bror. Men denne gang var det anderledes, det var ikke engang sikkert han var i live.


//@Elijah håber det er fint nok Smile
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Tirs jan 10, 2017 9:11 pm

Træet kløvede itu, som han lod øksen falde påny. Hver gang en ny træstump blev hugget, puffede han den væk fra blokken med sin venstre støvle, for at lade én af de ældre børn fra klanen, placere en ny træstump foran ham. Arbejdet var hårdt og repetativt, men det skulle gøres, og han følte sig næsten forpligtet til dét efter det minimale bytte som han havde skudt på dagens jagt. Den rytmiske lyd af træ der blev hugget, blev dog snart akkompagneret af gradvist mere og mere højlydte stemmer, godt hundrede meter derfra, og fik den fem-og-tyveårige Naailas, til at flytte de violette øjne væk fra det hårde arbejde og hen mod lysningen, hvor lidt af en mængde begyndte at forsamle sig. Først rystede han det af sig, men da en anden fra klanen bevægede sig væk fra mængden og over mod ham, kunne Elijah ikke lade være med at mærke nysgerrigheden bevæge sig lidt i sit indre.
"What the fuck is going on over there?" Han lod en svedig hånd køre over sin pande, før han svingede øksen igen, og kløvede et nyt stykke træ. Manden fra klanen havde en aggressiv aura over ham - han var én af de første Elijah havde mødt fra sin klan, efter at være sluppet ud af slaveriet.
"A Redwood bitch. Infaltrating our camp. Just... galavanting in here as if she was one of us." Lød det fra manden, som rystede på hovedet, som han begyndte at stable brænde.
"Redwood..? Here?" Elijah kiggede igen nysgerrigt og lettere vrængende over mod mængden.  Nu forstod han bedre de vrede ophidsede stemmer. The Redwood's havde trods alt ødelagt mange af disse menneskers liv, og givet dem ar på sjælen der aldrig ville forsvinde: Ham selv i blandt. Han forstod dog ikke hvordan det var muligt for en Redwood at trænge ind. Skytterne ville have ramt hende for længst.
"She's some kind of a shapeshifter I think. The eyes at least changed color. I saw that. Fucking witch." Bandende manden under sammenbidte tænder.
Eli kunne mærke et stik af smerte i sit bryst. Hans lillesøster havde haft en lignende evne. Hun havde været i stand til at tilpasse sig; men det havde også forseglet hendes skæbne som slave, da hun var blevet spottet med violette øjne. Han rystede tanken om hende af. Uvidenheden gjorde så ondt, at den næsten var værre end sorgen over klarheden over forældrenes død. Han skulle lige til at kløve det næste stykke brænde, da han hørte skriget:
ELI!?!
Han smækkede øksen ind i træblokken så den sad fast, og skuede over mod mængden. Stemmen var moden, men havde en klang af noget bekendt. Noget som fik ham til at tro, at mindet om hans søster havde skabt denne indbildning i hans hoved. Dette håb...Alligevel blev han nødt til at komme derhen og undersøge sagen.

Så snart han ramte menneskemængden, bevægede han sig igennem den ophidsede mængde, og hev fat i manden der havde et tag på kvinden. Redwood eller ej, var hun overmandet og tydeligvis ubevæbnet.
"Adam, get the fuck away!" Trods manden var to gange større end ham selv, havde han vist ikke forventet Eli's hårde greb eller ord, eftersom han hurtigt slap grebet om pigen. Eli tog dernæst fat om hendes skuldre, og vendte hende med front mod sig, "How do you know my name?" Stemmen var alvorlig, hård og mørk, og grebet om hendes skuldre var fast. Han så indtrængende på hende, men så snart hans øjne fandt hendes, trådte han et skridt tilbage. It's impossible... "Aly..?" Med det samme var hans klang blidere, og overraskelsen i hans øjne var ikke til at tage fejl af. Det var som om han var paralyseret. "You're... Alive..." Han trak hende så tæt ind til sig, at hun nok ikke ville have meget mulighed for at undslippe. Alligevel var omfavnelsen kort, da han vidste at han måtte klarlægge det for klanen, før de begge ville blive stemplet som spioner.
"She's one of us..." Sagde han, som han slap grebet om hende. Det var ikke just hele sandheden, "She's suffered as we have - she was a victim of the Redwoods like many of us. And she's got the tatoo to prove it." Forsigtigt puffede han noget af hendes hår væk fra hendes nakke, for at blotte slave-symbolet. Gruppen virkede stadig tøvende, men langt mere formildnede, som de vendte ryggen til dem og forundrende fortsatte dagens arbejde. Han vidste at alt ansvar nu lå på hans skuldre. Men han var villig til at tage chancen, trods han ikke anede hvad Aly's skæbne havde været efter slavelejrene.
Han vendte sig mod hende og lagde en ru hånd mod hendes kind, "You're safe here. I promise."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alycia



Antal indlæg : 63
Reputation : 0
Bosted : Oakstrong City

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Ons jan 11, 2017 5:14 am

Hjertet var ved at springe ud af brystkassen på hende, der var ikke så meget for hende at gøre nu. De var ikke til at tale med, og hun ville umuligt kunne få dem til at tro på hende med det lille nummer hendes evne havde lavet. Heldigvis var der nogle der blandede sig inden der skete større skade. Stemmen var bekendt. Anderledes, men bekendt. Manden slap grebet og en anden greb fat i hende. Vendte hende om med hænderne på hendes skuldre. How do you know my name? Hun nåede ikke at svare sådan rigtigt, ordene kunne ikke just forlade hendes mund - men nu var hun heller ikke for glad for kolde hårde stemmer. Dog som hun kiggede manden i øjnene kunne hun uden tvivl genkende ham. Læberne begyndte at skælve, og hjertet begyndte at slå i en lettet rytme. Aly..? Let nikkede hun et par gange, helt lettet og et par tårer trillede ud. Alycia havde aldrig nogensinde troet, at hun skulle se Elijah igen. Det virkede så urealistisk at de faktisk stod overfor hinanden nu. Så snart Elijah trak hende ind i et kram, søgte Alycias egne armene omkring ham.
"I thought I lost you.." Følelsen af at kunne holde om sin bror igen var fantastisk, og hun havde virkelig ikke lyst til at slippe - men sådan måtte det nu engang blive. Desuden ville hun også hellere snakke med sin bror alene, end omkring en mængde at vrede folk.

Let sank hun en klump, det havde været et forbudt sted for mange at kigge i så mange år. Eller mest af alt da hun levede blandt fjenden. Det havde været det sværeste, men hun havde glemt det var svært med tiden - man gjorde hvad man skulle for at overleve. Det var vel blot blevet hendes vane, selv i omgivelser, hvor hun egentlig var sikker. Folk virkede tøvende, men pludselig var hun ikke så interessant længere at de gad bruge tid på at stirre på hende. De grønne øjne hvilede imod folket som gik, og lagde let armene omkring hinanden. Let løftede hun blikket op imod Elijah. Stenen var blevet lettet fra hjertet, efter alle de år i uvished. Hånden mod hendes kind, fik hende til at trække på smilebåndet, you're safe here. I promise. Let nikkede hun. Alycia vidste godt hun ikke kunne blive her forevigt. Aftalen med Aaron var hun kommet for langt til blot at vende ryggen til. Lige meget hvor mange år der gik, stolede hun blindt på Elijah. Tårerne dannede sig og trillerede stille ud af hendes øjenkrog. Det var i ren og skær lykke over at se ham igen, smilet på hendes læber blev større hvert sekund.
"I.. I never thought I should see you again." Fik hun sagt, selvom tårerne var i lykke havde hun ikke haft tårer på siden deres forældre døde. Men det havde heller ikke været andet end et voldsomt syn. Hænderne rystede stadigvæk lidt efter chokket fra lidt før, og hjertet var ved at vende sig til at der ikke lige nu var en fare på færre. "I have missed you so much.." På de ord gik der ikke længe før hun søgte ind i hans favn igen. Det var underligt pludselig at have noget tilbage, man troede man havde mistet foraltid.

Livet var en underlig ting, man skulle være heldig engang imellem - og lige nu følte hun sig ekstremt heldig. Det var ikke mange af dem som havde været slaver, der slap så heldigt - at de havde et familiemedlem tilbage. Nogle af dem havde mistet alt, men naturligvis havde Alycia og Elijah også gået og troet det i syv 7. Alycia havde aldrig i sin vildeste forstand troet, at hun skulle se ham igen. Ikke efter måden han blev trukket ud af hendes liv. Let lukkede hun øjnene og tog en dyb indånding før hun trak sig tilbage til virkeligheden - og derved væk fra Elijahs varme. Let sank hun en klump. Let skælvede hendes læber igen, som hun sank en klump. For hun vidste ikke om han vidste de var døde, deres forældre.
"Y.. I should... tell you.. If you don't know.." Ordene var ikke nogle hun sagde tit, men med alt der var sket var hun kommet videre - dog stoppede det aldrig en for at savne eller sørge bare engang imellem. Og fortælle sin bror det, var måske lige lovlig hårdt. "They didn't make it." Alycia så ham i øjnene, imens hendes læber blev forvandlet til en smal streg. Let lod hun sin håndryg tørre tårerne væk.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Ons jan 11, 2017 7:46 pm

Selvfølgelig var det risikabelt at påtage sig dette ansvar, og han så tvivlen i hvert enkelt blik fra den store gruppering, som de vendte dem ryggen. Men han kunne umuligt lade være med at beskytte sin søster. En person han havde troet han havde mistet, som så mange andre i sit liv. Det føltes helt uvirkeligt, at hun var her nu. I kød og blod. At hun var blevet så voksen, og at hun havde fundet ham efter så lang tid.
De violette øjne betragtede hvordan tårerne gled over hendes let fregnede kinder, og han kunne mærke hvordan de forsvandt ind bag den ru hånd han endnu havde liggende mod hendes kind. Overvejelser om hvad hun mon havde lavet i alle disse år, strøg hastigt gennem hans hoved. Det havde plaget ham i så mange år... I visse øjeblikke havde han håbet at hun virkelig var død, da mange skæbner ville være værre. Alligevel stod hun her nu, og han kunne ikke lade være med at smile mere oprigtigt end han havde gjort i årevis. Folk her kendte ham ikke som en som en følsom person, men nærmere en stille og fattet mand, som var pligtopfyldende og hårdtarbedende. Og trods øjnene ikke flød med tårer, var de blanke og varmere end de havde været længe.

Da hun trykkede sig ind i hans favn, lagde han armene omkring hende. Trygheden ved at være sammen med hende, selv efter så længe, kunne han mærke med det samme. Der var noget særligt ved denne nærhed med nogen man elsker, og Elijah måtte indrømme, at han havde glemt hvordan det føltes.
"I've missed you too." Mumlede han i krammet, som han roligt strøg hendes hår og holdt hende ind i sin favn, "You're all grown up now..." Der var en let latter i hans stemme, og trods der måske kun var et par år imellem dem, havde hun altid været hans lillesøster.

Da hun endelig trak sig tilbage, kunne han straks spotte nervøsiteten i hendes udtryk. Uroligheden bredte sig i hans brystkasse og samlede sig i de violette øjne. Var hun i problemer? Da hun dog begyndte at tale, vidste han godt hvor det var på vej hen. Derfor slog han blikket kortvarig ned i jorden.
"I know Alycia..." Det var dog så meget han vidste. At de var døde. Ikke hvordan, hvornår eller hvorfor, "I was told some years ago... But..-" Han rettede igen øjnene mod hendes, "I was never told anything about your fate." En smerte var til at se i hans violette øjne, "I guess that small glimmer of hope kept me going for a long time." Han havde dog mistet håbet gradvist mere og mere hver dag.

Snart fyldtes han med en skyldfølelse, som bestemt ikke var ny. Den havde plaget ham i årevis, og blev nu blot større, "If I knew you were alive, I wouldn't have stopped looking for you."
Sagde han med en lidt hæs stemme, hvorefter han kørte en hånd lidt frustreret gennem sit hår, der stadig var lidt fugtigt efter dagens arbejde.
"I should've been there. I don't know what happened, but it's my fault that we got separated." Han var trods alt blevet forflyttet fra sin familie, fordi han ikke kunne bide vreden og frustrationen i sig. Hvis han ikke var blevet forflyttet, kunne han måske have beskyttet sin familie.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alycia



Antal indlæg : 63
Reputation : 0
Bosted : Oakstrong City

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Ons jan 11, 2017 8:52 pm

Det blide strøg henover hendes hår, imens han holdt om hende. Det var noget af det mest behagelige hun havde oplevet længe. Det var der intet lige nu der skulle tage fra hende. Elijah og Caleb var nok de eneste der fik lov til at holde hende så tæt til sig - uden hun gik i indre panik. You're all grown up now.. Den lette latter fra ham, fik hendes større smil og blide latter til at forlade læberne. Meget over latteren havde ikke ændret sig, den var stadigvæk ligeså fuld af liv som engang for længe siden. Tiden der var gået, anede hun ikke hvor meget eller hvor lidt var - men det var for meget, det var helt klart.

Snakken om deres forældre fik hendes hjerte til at bistre. Normalt kunne hun snakke om det, hvis nogle spurgte uden at hjertet skippede en takt - men med Elijah. Så gik det galt for hende, måske fordi, at det var deres familie. Deres forældre de snakkede om. Han vidste det, det lød ikke til han vidste, hvordan - men på sin vis var det også ligemeget. Alycia vidste det, og det var malet i hovedet til evighed. I was never told anything about your fate. Det var tydeligt på ansigtet at det frøs kort i panik, mest fordi hendes skæbne ikke ligefrem heller havde været en dans på roser. Dog lod hun ansigtet bløde lidt op som han ikke skulle bekymre sig om det.
"I never knew your fate either." Tilføjede hun, han var ikke den eneste - som havde følt sig blind. Uvisheden havde nær dræbt hende indeni, og flere gange var hun fortalt hun skulle give op - alligevel stod hun her idag, og ledte for sidste gang.


If I knew you were alive, I wouldn't have stopped looking for you. Alycia rystede på hovedet af ham. Hun ønskede ikke han skulle bebrejde sig selv for det.
"Stop.. don't blame yourself." Svarede hun ham bedende. Let lukkede hun øjnene i. "Even If you tried.. I was not to find. I did what I had to do.." Tilføjede hun også i håb om at han ville smide skylden bare lidt på hylden. Så kunne han tænke over, hvad hun havde været nød til at gøre. Let bed hun sig i underlæben og sank en klump.
"You did that because they hurt our mother.. remember that? because I do. You stood up for us, no one blames you for that." Let lagde hun sine hænder mod hans arme for at se ham i øjnene.
"What happened. Did happen. And its in the past. If we live in the past forever.. we might never stop crying." Tilføjede hun og sank en klump. Det vi, var måske i virkeligheden et jeg. Den sætning var hvad folk sagde til hende om, og om igen. Til sidst havde hun taget det i brug, og hun havde det da udmærket.

Som sekunderne gik spekulerede hun på det, der havde været alt afgørende for hendes overlevelse hele livet næsten.
"Shoul.. Should I change the color to yours again..?" Spurgte hun og ventede lidt på, hvad Elijah syntes der var bedst. Tilpasning havde gjort hende godt og haft hende inde under huden på diverse fjender, sådan en som Charles havde hun siddet ved siden af på grund af sin evne.
"Wanna go somewhere else and talk?" Spurgte hun lidt, da nogle stadigvæk stod og smuglyttede i skyggerne. De fleste var gået da samtalen var blevet personlig, men nogle var bare naturlig paranoide. Hvis de skulle tale om hendes oplevelser eller blot hinandens, så ønskede hun ikke andre skulle høre om dem. Det var oplevelser hun aldrig havde fortalt en hele historien om. Nogle havde fået små bider, men det havde også været det. Alycia ville ikke dømmes på sine måder at have levet på, hun dømmede ikke sig selv. Og den sidste i verden hun ønskede skulle dømme hende var Elijah. Alycia havde alle dage været naiv og let at manipolere med. Om det var for Elijah at få sin lillesøster til at gøre noget for ham, eller om det var en nærmere trussel - så skulle der næsten ikke noget til. Det var farligt at være en sommerfugl når der var så mange med net ude for at fange en.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Ons jan 11, 2017 10:32 pm

Bare tanken om at Alycia havde stået alene i sorgen over deres forældre, var smertefuld for ham. Jovist havde han også været alene i sin sorg, men det virkede som om noget bag hendes øjne skjulte på en morbid sandhed, som han selv havde været skærmet fra. Dengang han blev adskilt fra familien, og påtog slavearbejde andetsteds, var han blevet banket og tyraniseret hårdere end nogensinde før. Alligevel havde ideen om familien holdt ham i live. De havde givet ham lyst til at undslippe og finde dem igen. Alligevel måtte han tage chancen og flygte, da den blev ham skænket. Han havde dog set sig tilbage adskillige gange, opsat på at vende tilbage efter dem. Men forfølgelsen af Naailas folket havde gjort det umuligt i begyndelsen, og hver gang han havde ledt - var det uden held.
Han betragtede sin lillesøster - tydeligvis imponeret over hendes styrke og vilje til at finde ham. Ofte havde tanken om hvilken skæbne hun havde mødt, plaget ham om natten. Hun var trods alt en ung kvinde, og rygterne lød at flere slaver var blevet udnyttet på flere måneder end til blot arbejde. Dog havde hun nu fundet ham. Trods det gav ham lykke, gav det ham også skyld. Han burde have bevaret håbet og ikke stoppet med at lede efter hende.
Alycia syntes dog at fange ham i selvbebrejdelsen, og han lyttede til hendes ord uden modsigelse, trods han havde mange but svar klar til hver eneste sætning. Da han mærkede hendes arme mod hendes, kunne han ikke lade være med at smile en smule tragisk.
"When did you get so god damn smart?"

Ved hendes spørgsmål om hvorvidt hun skulle ændre øjenfarven, rystede han let på hovedet. Han skævede rundt. Selvfølgelig sendte klanen nysgerrige og tvivlende øjne over mod dem i ny og næ, men det var for sent at dække over sandheden nu.
"It won't make any difference with them now," De violette øjne rettedes igen mod hendes, "As long as you stay close to me, or turn your eyes yellow - then you'll be fine."

Han var enig - de skulle nok væk herfra. Derfor nikkede han, tog hende ved hånden, og førte hende lidt væk. Folk her kendte ham og stolede på ham. Nu var de forståeligt nok tvivlende, men han ville ikke gnide mere salt i såret ved at vifte rundt med nyheden om sin forsvundne søster, der ikke delte Naailas' øjenfarve eller evner. Han førte hende derfor lidt væk fra hovedbygningerne, der var placeret højt oppe i trækronerne over dem, og førte hende lidt ind i den tætte skov, hen mod den lille jagthygge, som han med tiden havde gjort til sit lille, alternative hjem. Han låste døren op for hende, og førte hende ind i hytten. Den var sparsommelig, og flere buer, pilekoggere og andet materiale lå spredt hist og her. Et par stole, et lille, slidt bord og en sengebriks indrettede det lille rum, som tilmed var det eneste i hytten.
"Sorry if it's a bit on the colder side in here." Den dårlige isolering, årstiden og dét faktum at hyttens underlag ikke var tykt nok til at stå imod meget af skovbundens kulde, gjorde atmosfæren kølig og sommetider endda lidt diset. Alligevel fandt han sig bedre tilrette her, end i ét af de små værelser i trækronerne. Her var der mere ro, og han kunne vågne op netop før daggry til jagt, uden at vække nogle.
Han rakte hende et uldent tæppe, hvis hun havde brug for det, og satte sig ned i en stol, så hun kunne sidde mere komfortabelt på briksen, hvis hun ønskede det. Han fulgte hende med øjnene. Det var stadig besynderligt at se sin søster, all grown up.
"I still can't believe you found me." Sagde han roligt, som han foldede sine hænder i skødet, og lænede sig en smule tilbage i stolen, "Pretty brave of you walking in here alone. But of course... You're my sister." Det var en sjældenhed at han kom med små jokene kommentarer, og derfor lød det en smule hæst og mekanisk. Alligevel var det som om en svunden del af ham var vendt tilbage nu hvor hun var tilbage i hans liv.
"How did you even find me?" Nysgerrigt blev hovedet lagt en smule på skrå.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alycia



Antal indlæg : 63
Reputation : 0
Bosted : Oakstrong City

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Tors jan 12, 2017 6:57 am

When did you get so god damn smart? Let trak hun på skuldren med et stort smil, som om det var hendes store hemmelighed.
"Well, like you said I'm all grown up now." En mild latter forlod hendes læber. Det var rart at føle sig på en grund der ikke var gyngende, jo ganske vidst var det ikke ligefrem fordi de andre gjorde hun følte sig velkommen. Men der skulle ikke mere til end Elijahs tilværelse for at hun følte sig tilpas. Hvilket på sin vis var et godt tegn.

Let nikkede hun, og kiggede kort omkring sig. De grønne øjne fik øje på folk i skyggerne, som både var venlige og fjendtlige. Måske troede de ikke på hendes grønne øjne? Det måtte de også selvom, hvis Elijah sagde hun ville klare den - så ville hun klare den.
"I won't turn my eyes golden again.. I didn't even mean to let that happen.." Den sidste del af sætningen var mere til sig selv, når hun var følelsesmæssig forstyrret var det svært at holde på en slægtfarve man ikke havde brugt længe. Og den gyldne farve havde domineret hver dag i hendes øjne fra hun slap fri til hun hun smuttede fra Redhawk city.

Hånden i hendes gav hun et lille klem. Sommetider havde man brug for at være sikker på, at vedkommende faktisk var der - og det ikke blot var en drøm, som var for god til at være sand. Blindt fulgte Alycia ham, for hun stolede på ham stadigvæk. Det ville hun altid gøre. De kom ned i den tætte skov til en lille hytte. Alycias øjne kiggede på den, ikke på nogenmåde skeptisk, blot nysgerrigt. Måske var det også bedst ikke at gøre folk for tvivlende på Elijah, det var noget af et nummer hun lavede deroppe. Da de kom ind så hun sig omkring. Der var ikke meget derinde, men nok hvis man ønskede at overleve. Alycia havde været heldig med hvor hun havde boet. Der havde ikke været en eneste dag med tag over hovedet - eller hvor hun ikke kunne finde noget mad. Men hun havde også arbejdet for det.
"It's fine." Svarede hun med hensyn til kulden. Det var ikke noget hun som sådan bed mærke i før han sagde det. Dog tog hun imod det uldent tæppe og lagde det omkring sig. Alycia satte sig ned på briksen, og sendte Elijah et smil. I still can't believe you found me. Smilet blev en tak større. Pretty brave of you walking in here alone. But of course... You're my sister. Let fnøs hun og gav et rul med sine øjne. Modig syntes hun nu ikke selv, at hun var.

How did you even find me? For ja, hvordan havde hun egentlig fundet ham. Hun havde ikke fået nogle ledetråde, intet andet end håb havde holdt den lille gnist tændt. Let sank hun en klump.
"I didn't knew you where here.. I just took a chance. I was on my way to Wildemill District.. and before that I needed to cross The Lily Forest.. and I took a little trip to the left  - and now I'm here.." Svarede hun og trak lidt på den ene skulder.
"I been living in Oakstrong City for a while.. before that I lived in Amber Eye District." Amber Eye District var redwoods grund, og her levede de rigeste af dem også, og mest magtfulde - hvad hun havde lavet der, kunne man ikke tænke sig til. Dog virkede hun langtfra udsultet. Hun så sund og rask ud. Muskulaturen fejlede intet, og gløden i hendes øjne var langtfra gået ud. Let tog hun en dyb indånding ind, imens hun afventede på hvad Elijah sagde til hendes ophold i Amber Eye, ville han lade den ligge eller skulle de vove sig ud på dybere vand. Det havde taget mange år at komme derfra, men hun havde ikke været direkte tvunget til at blive der. Måske tanken om, at hun ikke havde noget at miste eller nogle der ledte efter hende- havde holdt hende der. Når noget føltes sikkert nok, så holdt hun sig ret godt fast til det. Og i sidste ende var en man stolede på nok til at knytte sig, om det var giftigt eller ej. Let sank hun en klump og kunne mærke hjertet springe en takt over.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Man jan 16, 2017 8:17 pm

Som hun besvarede hans spørgsmål, betragtede han hende opmærksomt med de violette øjne. Det var først da hun nævnte Amber Eye District, at hans udtryk syntes at ændre sig. Øjnene klemte han en smule i, og man kunne svagt se på den brede kæbe at han bed tænder. Det var én af de små vaner han havde taget med sig fra sin tid som slave, og dét der til sidst havde lukket munden på ham, når han forsøgte at sige noget der hverken var velovervejet eller synderlig strategisk. Selvfølgelig havde han aldrig været i Amber Eye District, men det var der de velhavende og magtfulde medlemmer af Redwood-klanen levede, i deres gloværdige villaer. Eli begyndte at gnide sin ene hånd lidt over hagen, som var dækket af grove skægstubbe, mens han forsøgte at virke så kontrolleret som overhovedet muligt. Heldigvis var det temmelig vellykket, eftersom udtrykket i de violette øjne ikke ændrede sig den mindste smule.

"I see..." Sagde han tænksomt, mens han overvejede de grusomme grunde til hans søsters tilfangetagelse. For hun havde vel været en fange af the Redwood's...- Andre årsager kunne han ikke se til at hun ville mænge sig med dem som havde slået dem hver dag, og havde givet så mange Naailas ar på sjælen.

"Well, I'm glad you escaped." Han ville ikke spørge for meget ind til hendes 'ophold'. Om det var fordi han frygtede et foruroligende svar, eller at gnide salt i hendes sår - var han ikke helt sikker på.
At hun nu boede i Crawford territoriet, satte en smule mere ro i hans bryst. Alligevel vidste han at den slægt selvfølgelig havde et udestående mod hans eget grundet krigen og kamp for territorie. Det gav dog alligevel et stik i hans hjerte ved tanken om, at de var så adskilt, og at selvom de nu havde fundet hinanden, måske måtte skilles igen. Måske kunne hans klan acceptere at hun var her i en stund, men alle steder han bevægede sig hen, syntes de 'giftige øjne' at skabe utryghed.
"Why take the chance now?" Spurgte han endelig, mens et lidt nysgerrigt udtryk samlede sig i hans øjne, "Don't get me wrong Alycia... I'm so incredibly happy that you found me..-" Han lænede sig frem i stemmen og placerede en hånd ovenpå hendes,
"But I need to know if you need my help. If you're in some kind of trouble."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alycia



Antal indlæg : 63
Reputation : 0
Bosted : Oakstrong City

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Man jan 16, 2017 8:56 pm

Alycia kunne mærke hjertet der slog hårdere og hårdere for hvert eneste sekund, hun ventede på en reaktion. Måske var det fordi, at hun følte, at hun havde taget et forkert valg? At der var andre muligheder, som hun blot ikke havde taget. Alle tankerne kørte, og alligevel måtte hun snart indse, at der ikke var mere at gøre. Overlevelsesinstinkt og mangel på trykhed havde været sat på en spids for at holde hende sikker - om det så var på fjendens grund. I'm glad you escaped. Et lettet fnøs kom fra hende.
"Yeah... So am I." Svarede hun. Der var både gode og dårlige oplevelser, for hun havde i sin tid der lært - at hvis man kun forventede dårligt, kom der kun dårligt. Og hun havde været nød til at tilpasse sig, ikke at det havde været let for hende - men det var hvad der måtte gøres. Let åndede hun lettet dog en anelse rystende ud - fortidens skandaler var ikke lette at tænkte på, men heller ikke lette at gennemleve.

Let begyndte hun at mærke en anden form for nervøsitet. Hvad ville Elijah sige om hendes valg at hun havde sagt ja til Aaron. Ja til at gifte sig med en mand, som hun hverken elskede eller havde mødt før - blot for at hjælpe slægten. En slægt hun ikke havde kendt nogle fra for før nogle år siden. Alycia ønskede ikke at drysse det med sukker for ham, og fortælle ham en halv sandhed. Hun var jo ikke i problemer, jo måske når det kom til at bruge ordet; Nej. Og at tænke på om hun havde godt af det eller ej. Andre folk planlagde hendes liv, det havde de alle dage gjort. Derfor kunne hun ikke ligefrem se et problem i det heller. Why take the chance now? Let hævede hun på et kort uforstående bryn, havde han luret noget ved hende - som hun ikke engang selv havde tænkt på? Var chancen fordi, at hun ville være sikker på at se sin bror i hvert fald en gang til, hvis det var muligt? Tankerne strømmede rundt i hovedet på hende, og slog hende næsten omkuld.

Hånden placeret ovenpå hendes, gjorde hun let sank en klump. But I need to know if you need my help. If you're in some kind of trouble. Problemer... var hun i problemer, eller så hun det blot ikke?
"I'm not in any kind of trouble.. That I can think of." Svarede hun og tog en dyb indånding. "I might have made some life changing choices.. or at least said yes to them.." Let flyttede hun blikket ned, som om hun skulle tage mod til sig - for at sige det næste.
"The woman I live with.. asked few weeks ago, for what I could offer this time to life under her roof.. I asked her what she needed.. and this time she needed me to help someone.." Let kløede hun sig nervøst på albuen, og slog blikket op. "The woman who needed help is the leader of my bloodlines mother.. she was looking for someone to marry her son.. Aaron asked her to help her find someone.." Alycia kunne godt høre hvor naivt det lød, og hun havde fået et par rusk af nogle venner, for at sige ja til sådan noget. Men hvad man ikke gjorde for folk der havde passet på hende og taget en ind. "I said yes.." Så slog hun blikket ned.
"Not that I had any choice you know.. you can't really say no to your leader.. and if it could help them.. it might just be the right thing to do.. I don't know.. I didn't really think about it.."  Let gav hun sig til at hvilke sine fingre ind i tæppet - for hun kunne sagtens mærke lige nu, som hun talte om det - at det ikke var det rigtige at gøre. Men der var ingen vej tilbage nu, medmindre Aaron pludselig aflyste det hele, hvilket hun jo kunne håbe på.  Alycia så det ikke som om hun havde et valg, men som om at det var den eneste mulige udvej for at hun kunne fortsætte sit liv. En farlig måde at leve på, men det var trods alt hvad hun var van til.
"So.. the answer to what you asked.. might be.. I needed to see someone I trust.. and I needed my big brother to talk me out of doing something stupid.. but I should have come here when the offer was there.. and not after I made a choice.. I guess something never change.." Let sank hun nervøst en klump og prøvede at løfte sin nervøsitet med en lille latter - ikke at det hjalp. Kvinden i huset Alycia boede ved, udnyttede tydligvis Alycias venlighed - men det gjorde mange. På trods af alt det onde, havde det aldrig knust hende så meget, at hun ikke kunne hjælpe folk længere.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Tirs jan 17, 2017 9:01 pm

Han ønskede ikke at snage i hendes fortid. Alligevel udviste der sig en broderlig bekymring i hans øjne, som ikke kunne forfalskes. Han var dog klar over, at dét at få et indblik i Alycia's tid hos The Redwoods, kunne åbne op for nogle ting, som hun måske ønskede at glemme. Hun havde trods alt været fanget i længere tid end han havde - efter hvad han kunne forstå. Måske var Elijah blevet slået hårdere og spyttet mere efter, men han antog at hans tid som slave var endt hurtigere end han deres forældre's og Alycia's.
Overlevelse skulle hun ikke dømmes for. Elijah kæmpede selv hver dag for sin slægts overlevelse, og havde valgt at gribe chancen for at flygte, da han blev den mødt - selvom det på mange måder var risikabelt og selvisk. Som Eli så sin søster nu, virkede hun sund og rask. Det var mere end han nogensinde havde kunne drømme om, og det var bestemt et tegn på at hun havde tilpasset sig, og at hun havde kæmpet for overlevelse, trods det havde virket som om alle håb var ude.

Så snart han havde stillet spørgsmålene, ventede han opmærksomt på hendes svar. Det virkede som om han havde ramt rigtigt. Hans spørgsmål var selvfølgelig baseret på omstændighederne af situationen. Hans søster havde trods alt vandret ind i Naailas-området alene. Det havde virket uigennemtænkt og spontant, og var netop dét der fik ham til at bekymre sig en smule om hvorfor nu.
Han lyttede til hendes ord, mens hovedet var lagt lidt på skrå. Hendes blik søgte nedad i perioder, og var bestemt ét af de tegn han bestemt udnyttede i mange situationer, hvor man følte sig flov over sin egen svaghed. Dog forsøgte han at have et åbent sind, og mødte støttende hendes øjne, når de bevægede sig opad.

She was looking for someone to marry her son Selvfølgelig var han chokeret, og han skulle næsten til at afbryde, før han fik kontrol over sig selv, og bed tænderne lidt sammen. I said yes, Alycia havde igen slået blikket ned, hvilket fik Elijah til at knuge lidt mere fast om hendes hånd. Trods nyheden syntes at sendte nogle stridende følelser igennem ham, forholdt han sig stille. Det var først ved hendes afsluttende kommentar, hvor hun fortalte at hun søgte hans støtte, at han lænede sig lidt afslappet tilbage i stolen igen. Ansigtsudtrykket var roligt og fattet.

"Actually..." Begyndte han, mens han foldede sine hænder i skødet, "Though it sounds... terrible to marry someone you don't...-" Han stoppede kortvarig sig selv. De fleste han kendte - selv i Naailas stammen giftede sig ikke af kærlighed, men derimod af beskyttelses-mæssige årsager. Det var derimod en uromantisk kontrakt. Han rystede kortvarig på hovedet af sig selv, og fortsatte så sin tankestrøm.
"It's not exactly stupid." Måske ville svaret overraske hende, men han så hellere sin søster gift med en magtfuld person, end at hun endte tilbage som slave når tiderne blev golde igen.
"Call me a cynic. But.. Maybe you might be safer. It's all about adaptability right?" Han strøg endnu en gang en hånd over sine skægstubbe, og så efter hendes reaktion.
"I don't know the guy personally of course. So if he's absolutely terrible and dangerous, I want you to tell me, so we can figure things out." Der var en meget bestemt tone i hans ord. Han ønskede at hjælpe hende hvis han kunne. Selv hvis han ville risikere sin rolle og omdømme i Naailas-området.
"But If you back out now -" Han rømemde sig kortvarig, og sendte hende et let, men lidt tragisk smil, "You'll probably suffer some consequences. Men handle immediate rejection far better than embarassment."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alycia



Antal indlæg : 63
Reputation : 0
Bosted : Oakstrong City

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Ons jan 18, 2017 5:12 am

Sekunderne føltes som timer, hvorfor var hun så nervøs for respons på de ting hun gjorde nogle gange? Måske fordi det aldrig var hende der tænkede dem igennem. Så snart han reagerede, løftede hun blikket op og så afventende ud. Elijah var hendes storebror og hans mening ville om de havde set hinanden igår eller 8 år siden, altid betyde meget for hende. Han virkede rolig omkring det, hvilket hun kun kunne tage som selv at forholde sig rolig. Alycia lyttede til ham. It's not exactly stupid. Let pustede hun ud som han sagde det, det var måske ikke dumt. Folk havde gjort det før, mange havde endda gjort det før. Maybe you might be safer. It's all about adaptability right? Alycia kunne ikke undgå at smile lidt.
"Adaptability is my specialty." Let rystede hun på hovedet af sig selv. DEt ville ikke blive svært at tilpasse sig at være ved Aaron, måske hvordan hun skulle være omkring ham - for selvom hun var elendig til at sige fra, så følte hun stadigvæk at hendes grænser skulle respekteres.

Let sank hun så en klump. I don't know the guy personally of course. So if he's absolutely terrible and dangerous, I want you to tell me, so we can figure things out. Let rystede hun på hovedet igen.
"No.. Aaron is not dangerous to his own bloodline.. what I have heard. One of my friends is in his inner circle, she wouldn't let me do it if he was dangerous." Svarede Alycia ham. "I might be lucky here." Tilføjede hun for at lyde bare lidt positivt omkring det. For virkelig hun hadede at fokusere på de negative følelser - og lige nu strømmede de ud af hende. Måske var det fordi, at hun følte sig så sikker ved Elijah, at hun ikke følte hun behøvede at skjule noget. Heller ikke engang for sig selv længere. But If you back out now Let løftede hun hovedet let på skrå, You'll probably suffer some consequences. Men handle immediate rejection far better than embarassment. Let hævede hun på en grimasse, for det var ikke ligefrem nyheder til hende.
"And some don't handle any of these better." Kom hun til at pointere. Alycia ville vide om forskellige måder folk håndterede noget på.
"I will do it, I can't just back away from something I promised." Svarede hun  så med et skævt smil. Selv hvis Aaron havde været farlig, havde hun prøvet langt mere grænseoverskridende ting. Det var blot et spørgsmål om, hvornår en ny udfordring bankede på døren og ønskede at møde hende. Men hun havde fået sagt farvel til Caleb, så den udfordring havde hun gennemført - den næste ventede.

Let kørte hun en hånd igennem sit hår.
"Enough about me.. what about you? How are you doing?"
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Tors jan 19, 2017 5:43 pm

Engang havde han været langt mere håbefuld og drømmende. Nu var han en realist med et stort R, og det kunne tydeligt afspejles i hans svar. Jovist smertede det ham at hans søster blev ægtet væk på en måde som virkede mere som en handelsaftale end en gensidig beskyttelse, men han ønskede mest af alt at hun skulle holde sig i live. Han havde altid været stolt over sin søster. Hun havde virket stærk i situationer, hvor han havde forventet hun ville knække. Derfor tvivlede han ikke et sekund på, at hun kunne tilpasse sig hvis det var det der skulle til. Men var det det hun ønskede? Han betragtede hende, som hun syntes at bearbejde hans ord. Frihed var et begreb mange søgte i denne blod-plettede nation, men at være helt fri, var umådelig farligt og risikabelt. Man skulle have et sikkerhedsnet af en art - det var essentielt.

Da Alycia fortalte om hvad hun vidste om denne Aaron rynkede han lidt på næsen. At hun kaldte situationen lucky lød utrolig tragisk-komisk i hans øre, men han nænnede ikke at kommentere på det. Ideer om håbløs romantik var blevet slået ud af hans hovede for længst, men det virkede ikke som om Alycia var naiv. Alligevel fornemmede han et spinkelt håb i hendes stemme. Noget der søgte efter det positive i en mere grå situation, selvom atmosfæren langt fra gjorde det reelt i hans øjne.

I can't just back away from something I promised Disse ord fi en alvorlighed til at træde frem i hans udtryk:
"Listen to me Alycia," Han talte dæmpet men fast, "You can do whatever you want. That's the only thing we have in this world. A choice." Man kunne bestemt høre at han var blevet en pessimist. "But you should just be ready to take the fall afterwards." Snart mildnede hans udtryk sig en smule igen,
"And if you choose your freedom, I''ll be here. You know that now." Selvfølgelig var han villig til at sætte sig selv i en faretruende situation hvis Alycia selv kom i fare. På en absurd måde håbede han næsten at hun ville falde fra. Det var umådelig egoistisk, men han var næsten sikker på, at hvis hun giftede sig med Crawford's leder, ville han ikke se hende igen. Naailas og Crawford var trods alt langt fra allierede, og der var stadig spændinger imellem dem.

Da spørgsmålet blev rettet mod hans personlige velvære, havde han pludselig lidt problemer med at formulere et svar. Hans eksistens var så cirkulær, at dagene flød sammen. Arbejde, søvn, arbejde, søvn. Det hele gik i ring, og arbejdet var det eneste der havde holdt hans mentale helbred nogenlunde intakt gennem de sidste par år.
"I'm doing fine." Sagde han af-cutted, som han trak på skulderne, som et tegn på at han ikke ønskede at uddybe svaret. Han rømmede sig dernæst, og forsøgte at dreje emnet væk fra sig selv igen,
"How long can you stay?" Der var en lille gnist af sørgmodighed i hans tone. Det var først nu at han indså at hans søster jo ikke kunne blive for evigt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alycia



Antal indlæg : 63
Reputation : 0
Bosted : Oakstrong City

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Fre jan 20, 2017 9:11 am

Listen to me Alycia, Let løftede hun de grønne øjne op og kiggede Elijah i øjnene - et tegn på at han havde hendes fulde opmærksomhed. You can do whatever you want. That's the only thing we have in this world. A choice. Let sank hun en klump. Tydeligt undrede det hende, der var aldrig blevet åbnet en boks med muligheder for hende, hvor hun kunne vælge frit eller ligefrem fik lov til at tænke selv om, hvad hun ville. Ganske vidst havde Katherine fået hende lidt ind på det spor, men ikke nok til at have indflydelse år efter. Alycias tanker var i konflikt pludselig, og Alycia anede ikke helt, hvordan hun skulle have det med de nye informationer. Hjertet skippede et slag.
"I would love to believe that.. That there is a choice, but there isn't." Svarede hun og sank en klump. Let åndede hun lettere tungt ud. "In this life, freedom is just a dream. It doesn't exist. There will always be something that holds you down.. But its fine, its okay." Tilføjede hun og sendte Elijah et smil.
"It's not about looking for the things that keeps me down, but about the things that makes you happy." Let rystede hun på hovedet, det var hvad hun havde sagt til sig selv i alle disse år. For hun havde været glad i Redhawk City. Selvom det var omkring Redwoods. Men hun havde haft et fantastisk arbejde, og mødt nogle fantastiske mennesker. Generelt havde hun en unik måde at tænke på, og det kunne ingen rigtig tage fra hende.
"But I know you will be there." Sagde hun dog og lagde sin hånd ovenpå hans, og gav den et lille klem.

I'm doing fine. Reaktionen fik hende til at synke en klump. Det virkede ikke ligefrem til hans kropssprog fortalte, at han havde det godt. Men ligesom de ikke gik i bunde med hendes fortid, så behøvede de ikke at gå i hans heller. How long can you stay? Let spredte læberne sig og luften kom ud, dog uden ord. For hvor længe hun kunne blive, var ikke særlig længe. Der var omkring en dags tid til festen, hvor hun skulle møde Aaron - men afstanden af de to områder var heldigvis ikke noget der betød det vilde.
"Two days.. I have a party I need to be at.. meeting Aaron. I don't know, but I might be able to visit short time after, If you want me to?" Tilbød hun og vippede hovedet en takt på skrå, imens hun prøvede, at finde ud af, hvordan Elijah havde det med det. Det var ikke ligefrem, fordi at hun ønskede at gå fra ham igen. Men der skete hele tiden noget i hendes liv, og det var ikke lige altid - at hun var klar over, hvilken indflydelse det ville bringe på ryggen af hende senere hen.
"Now that I know you are here, I have a good reason to go. Aaron just got his little sister back.. so he might understand If I said, that I need to see you." Hjernen havde tænkt planen før Alycia havde nået at se den for sig. Ellers havde hun sin veninde, der sikkert ville hjælpe med at overtale ham. Men nu måtte hun se, hun kunne ikke spå fremtiden.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Lør jan 21, 2017 5:54 pm

Han vidste at de ikke havde haft noget valg som børn. De var begge blevet stemplet og smidt ind i slaveriet, ligesom deres forældre og mange fra Naailas. Men krigen havde efterladt flere broer, end mure, og selvom det kunne virke som om den individuelle frihed ikke eksisterede, havde Alycia trods alt hentydet til at hun havde 'sagt' ja. Bare dét ordvalg havde signaleret en bid af frihed, som de ikke havde haft som slave. Måske sad hun fast nu, i et løfte, men løfter kunne brydes. Det kunne dog rive ens verden fra hinanden.
Det lød alligevel tragisk sådan som Alycia beskrev det. Hun virkede bestemt ikke så naiv som hun måske engang havde været før krigen havde sat sig sine spor. Han nikkede, men ventede med at svare til hun havde talt færdigt. Det var så tragisk, og alligevel vidste han at han ikke kunne få det hele til at gå væk. Så hvorfor overhovedet bebrejde sig selv for ikke at kunne redde sin søster ud af denne situation? Havde han været mere magtfuld, havde han måske kunne forsøge, men han var blot en jæger. Intet andet. Intet større. Intet bedre.
"I wish you all the best Alycia. But please, keep your head high, and your hope alive. Promise me that." Som hun havde lagt en hånd ovenpå hans, klemte han hendes tilbage. Det var vigtigt for ham at han vidste at hun kunne udholde den fremtid hun gik i møde. Slaveri var ikke kun en fysisk tilstand, men man kunne også kontrolleres mentalt, så han ønskede aldrig at hun skulle underlægges dén form for tvang.

Han satte pris på at hun ikke spurgte mere ind til hans velbefindende. For ville svaret tilfredstille hende? Det var som om hans eksistens først var startet, som han for kort tid siden opdagede hun var i live. Og trods, han kunne virke afslappet og fattet i øjeblikket, var det som om noget i ham var kickstartet. Hvad der dog ville ske, når hun forlod ham, vidste han ikke. Tanken om at hun var i live, ville måske gøre det lettere for ham at arbejde igennem dagene, men han ønskede stadig at han kunne være der for hende. At de ikke skulle være adskilt. Da hun fortalte at hun kunne besøge ham, blev han mere håbefuld.
"Of course I want you to." Han sendte hende et varmt smil, som fik øjnene til at stråle i nogle dyrebare sekunder, "But you'll need to come after sunset. That's safest." Den sidste tilføjelse blev sagt med en lidt bestemt tone, som altid når han understregede vigtigheden af sine ord. Efter solnedgang var de fleste i slægten søgt tilbage til boligerne i trætoppene, og derfor ville det være lettere for Alycia ikke at støde ind i problemer, "You should come directly to this hut, okay?"

Han lyttede til hendes næste ord. Det lød som om hende, og hendes trolovede havde lidt tilfælles, men ingen af dem vidste hvordan denne mand var inderst inde,
I see. But if it turns out to be too risky for you, I will understand." Måske ville hun havde svært ved at møde ham, men han håbede dybt på at det kunne lade sig gøre.
"Wish mom and dad could see how much you've grown up." Han sendte hende et lidt sørgmodigt, men varmt smil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alycia



Antal indlæg : 63
Reputation : 0
Bosted : Oakstrong City

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Lør jan 21, 2017 6:48 pm

I wish you all the best Alycia. But please, keep your head high, and your hope alive. Promise me that. Let sank hun en klump, men så nikkede hun til Elijah.
"I always do. This is nothing, I can handle it." Svarede hun ham meget overbevisende. Af alting, så virkede et ægteskab som noget let noget at håndtere. Nok var hun nervøs, men mest over, at hun ikke kendte Aaron. Alligevel hvis hun kunne håndtere Charles Redwood, så kunne hun vel også sagtens klare Aaron. Hvordan det var lykkedes hende at vække både Charles og Katherines interesse var mange en gåde. Det var selvfølgelig betydeligt lettere i rollen som Allison Marin.

Let åndede hun lettere tungt ud. Naturligvis brød hun sig ikke om at skulle være på sådan en lang afstand af Elijah. Dog var det lettere end ikke at vide hvor han var, hun vidste han var i live nu. Hvilket bragte en ro i sindet. Det faktum at han gerne ville have hun kom forbi igen - gjorde hende glad. Og det spejlede sig også i hans reaktion. Generelt strålede Alycias smil altid, en ting som aldrig var blevet taget fra hende.
"I will remember that." Svarede hun ham med strålende øjne. Glæden vidste hun ikke helt, hvordan hun skulle forklare, hun var bare sådan glad. Lettet og lykkelige over faktisk efter så mange år - at sidde her med Elijah igen.

But if it turns out to be too risky for you, I will understand. Let rystede hun på hovedet af ham.
"Trust me. If I have handles far worse then that.. I won't come to that. If I want to see you.. I'm going. Aaron can't stop me from that." Det var nok første gang i hendes liv, at hun havde sagt sådan en sætning højt. Det overraskede hende også, og det var tydeligt for øjnene blinkede kort bagefter. Lettere stolt over sig selv kunne man også se hun var, for et lille smil, som var anderledes end de andre. Det var måske det skub hun havde brug for, før havde hun ikke haft noget at kæmpe for udover sit eget liv. Nu havde hun sin bror, og hun vidste han var i live - så var der ingen som skulle stoppe hende i at mødes med ham. Wish mom and dad could see how much you've grown up. Blikket flakkede tilbage på ham, og hun sank en klump.
"Yeah that would have been nice.. sure alot of things would have been done differently if they survived as we ran off.." Let slog hun blikket ned, før hun kiggede op kort tid efter. Alligevel ville det have været det mere svært at overleve - hvis de havde været tre, og kun en med evnen til at direkte tilpasse sig.

Et minde flakkede tilbage i hendes hoved, da hun kom i tanke om, hvem der havde holdt hende. Adam havde Elijah kaldt ham, og pludselig kunne hun smide alle brikkerne sammen i sit hoved igen.
"Adam has a brother right?" Spurgte hun så Elijah, ansigtet var ikke til at regne ud. "Is he here.. I need to look at him." Tilføjede hun og øjnene reagerede kort som om, at det var det vigtigste i verden. Hjertet sprang en takt over. Det virkede yderst vigtigt for hende, men hun var helt sikker på, at Adam og ham manden - var forbundede. Med den fart han havde haft på væk fra Katherine - var hun ikke i tvivl om han ville have søgt tilbage i sikre rammer. Alycia vidste hun sikkert ville fortryde at se ansigtet på den mand igen, men lige nu virkede det til at hun også gerne ville vise ham, at hun ikke var ødelagt.
"After that I can relax.. I just need to do this."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Man jan 23, 2017 7:30 pm

Mens Elijah sad fast i en eksistens her hos Naailas slægten, var det som om Alycia var i konstant bevægelse. Hans stasis kontrasterede hendes dynamiske tilstand, men det måtte vel også betyde at hun altid kunne finde ham her. Her hvor mageligheden måske kunne være langt mere fortræffelig, men hvor man var beskyttet. At vide at hun var i live ville nok yderligere motivere ham til at blive. Han skulle være dét punkt hun kunne søge til, når hun havde behov for det.

Glæden i hendes ansigt, da han sagde sagde at han hellere end gerne ville have at hun skulle besøge ham, var tydelig. Alligevel vidste han også at han ikke måtte være for selvisk. Hvad hvis det blev for farefuldt for hende at møde ham? Så ønskede han i grunden at hun skulle holde sin afstand.
Alligevel udviste hendes svar en modvillighed, som hun konstaterede at hun ville kæmpe for disse besøg, uanset om det var godtaget af hendes trolovede eller ej.
"Alycia..." Der var en lidt streng tone i storebroderens stemme, som han så på sin lillesøster, "You know there's a difference between bravery and stupidity, right?" Og det kom fra hám - knægten der engang havde bandet og vendt øjne af sine "herskere" når de vendte ryggen til. Et smil krusede snart om hans lidt ru læber. Det var udfordrende, og krakelerede den lidt bestemte, autoritative overflade. Han vidste at han ikke kunne stoppe hende. Hvis hun mindede nok om ham, ville hun velnok kæmpe hårdere, jo mere modstand hun blev mødt med.

Da han havde nævnt deres forældre, så han straks effekten i hendes ansigt. Han fortrød kortvarig sine ord, da han hørte hendes svar, men lod dem dvæle lidt. Dernæst sagde han, med en mild og varm tone i stemmen: "Just the mere idea that we could survive, was enough for them. They were brave... and incredibly good people. They were a great loss to the world, but they would never allow us to drag them along if that could risk our survival." - Hvilket det nok ville med tiden.

Han havde netop lænet sig lidt tilbage i stolen igen, da hendes besynderlige spørgsmål fyldte hytten. Han lagde hovedet lidt på skrå, og undrede sig dybt over hendes anmodning: I need to look at him. Det forekom ham ret absurd, og i et sekund tvivlede han på sin søsters mentale tilstand. Måske var hun blevet paranoid?
"Uhm... Why is that exactly?" Spurgte han derfor og kløede sig forvirret i nakken, "What the hell are you talking about?"
Han lænede sig snart lidt frem i stolen da han bemærkede hendes alvor. Han sænkede stemmen og forsøgte at tale hende lidt til fornuft:
"Alycia, I don't think we need any confrontations right now."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alycia



Antal indlæg : 63
Reputation : 0
Bosted : Oakstrong City

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Man jan 23, 2017 8:29 pm

Alycia... Tonen var ikke en hun havde hørt længe, og fik hende hurtigt til at synke en klump. You know there's a difference between bravery and stupidity, right? Let rullede hun med øjnene, for det var hun naturligvis klar over. Hvornår hun var hvad, var dog en anden side af sagen. Alycia tænkte ikke rigtig over sine reaktioner medmindre de virkelig havde effekt på hendes overlevelse - lidt selvisk var man vel.
"I know how do keep my life." Svarede hun med et skævt smil, imens hun atter kort gav ham et rul med øjnene. Det var nok det smil der fik hende til at rulle så lillesøster agtigt med øjnene. For det var ikke normalt noget hun gjorde meget af.

Snakken om forældrende var ikke en hun havde haft med nogle. Det evige minde om deres ende, var nok til ikke at tænke meget over dem. Alligevel formodede Elijah at få hendes tanker om dem, over på noget godt også. Der var mange andre indtryk der havde plantet sig i hende, og sommetider glemte hun helt - hvordan de havde været. Inderst inde var det lidt trist, ikke at have mange gode minder at huske tilbage på - uden andet mørke trak sig henover dem.
"They knew, if we stayed.. that we all would die. They didn't deserve to die that way.." Sagde hun og sank en klump.

Måske var det alt den fortid der alligevel vækkede traumaerne op? Man kunne kalde det paranoia, angst - eller blot en følelse af en løstråd der gik rundt - og manglede straf for hvad den havde gjort. Hjertet rasede om kamp med hendes hjerne, som prøvede at få det beroliget. Eller var det omvendt? Uhm... Why is that exactly? Ordene syntes at give ekko i hendes hoved, og hun ønskede ikke at give en forklaring. What the hell are you talking about? Let rystede hun på hovedet og prøvede at lukke øjnene for at slukke for det. Men der kom det, billedet ligeså tydeligt som en fin film vist for minderne. Let prøvede hun at nå til enden, hvor Katherine ankom - og tog sig af det - men en var undsluppet.
Alycia, I don't think we need any confrontations right now. Let slog hun de kort gyldne øjne op der dog hurtigt blev grønne igen. Mindet stammede fra tiden med de gyldne øjne - derfor forklarede det nok den korte øjenskift.
"You might not. You were not the one there." Svarede hun ganske svagt. "And what I'm talking about? Are you really sure you wanna know?" Spurgte hun ham, og så lettere skræmt ud - som om at det kunne vende op og ned på alting.

Let slog hun blikket ned og bed sammen.
"What do you think some slaves in desperate need of revenge.. or need of a little power, would do to a young girl looking like a redwood?" Spurgte hun så ham og kiggede let på på ham, men kun kort før hun flyttede øjnene væk. For måske var det ikke ligefrem noget hun var stolt over. Det var sket to gange, og ikke ligefrem fordi nogle af gangene var rare at tænke tilbage på.
"So yeah I don't feel like just sitting still and know he is here. Call me paranoid or what so ever.. I don't feel like repeating the past.. Don't think I can handle it again." Den sidste del af sætningen blev sagt skrøbeligt, nærmest hjerteskrærende. Det var kun Katherine der kendte til den del. En allerførste del kendte Arden til - men ingen kendte hele samlingen af traumaer som var plantet i hendes sind. Alligevel på mange punkter fungerede hun ekstremt godt, blot ikke når det kom til være for intim med folk. Blikket var stadigvæk væk fra Elijah imens hun alligevel nu engang fortrød sine ord. En side af hende følte sig dum for det overhovedet var sket, men også selvom det ikke var hendes skyld.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Man jan 23, 2017 9:05 pm

Det var hårdt ikke at vide om ens egne forældre - dem der havde opfostret og elsket en - døde hurtigt eller måtte lide længe. Elijah ønskede ikke at tænke over det, men ideerne havde plaget ham siden han fik nyheden om deres død. De samme forestillinger havde han selvfølgelig gjort sig om Alycia, men for at bibeholde sin mentale fattelse, havde han måtte forsøge at slå tankerne væk, og håbe på hendes eventuelle overlevelse. Og lige nu var han lykkelig for at det overhovedet havde været muligt. Han nikkede dog til hende ord. Ingen fortjente at blive behandlet som slaver, og blive slået respektløst ihjel, når de ikke kunne "bruges" længere. Eli var blevet sparket som en hund af dets agressive mester gennem årene, og vidste at hvis han selv var blevet fanget, var der mange af slaveherskerne der hellere end gerne ville se ham lide. Brække hver en knogle om de ville, mens de forsøgte at knække hans hårde og trodsige blik.

Som hun lukkede øjnene, betragtede han hende med en hvis nervøsitet. Hun var plaget af noget, og han kunne nærmest mærke det på sin egen krop. Som om de var så tæt forbundende, at hendes overstimulerede sanser, smittede af på hans egne. Da hun endelig slog øjnene op var de gyldne. En farve der stadig fik det til at vende sig i hans krop, og som i et sekund kom så meget bag på ham, at han instinktivt trak sig lidt tilbage. Alligevel fandt de snart deres grønne farve igen. Dog var hendes ord bestemt ikke beroligende.
"You're saying...-" Selvom han vidste hvad hun lige havde sagt. Hvad hun havde afsløret, kunne han først ikke tro på det. Han havde ingen ret til at betvivle sin søster, men i et sekund virkede det så ubegribeligt at det var en af hans egne der var fjenden... Ikke en Redwood. Han vidste at Naailas-slægten havde blod på deres hænder, men nu hvor det var personligt, var det som om det pludselig kom en tand for tæt på.
Han rejste sig snart så hurtigt op, at stolen ramte gulvet. Der var snært af uretfærdighed i hans blik, trods han forsøgte at bevare fatningen, efter dette første udbrud af vrede. Han vendte hende ryggen og gik hen mod vinduet, for at lægge hænderne mod karmen og sænke ansigtet nedad med lukkede øjne.
Kortvarigt ramte han noget af sit jagtgrej, der lå på gulvet, med foden. Her lå alt fra små, aflange daggerter til buer og pilekoggere.

"I'll take care of it." Sagde han efter lidt tid. Stemmen var lav og brummende. Der var dog også en morbid tone i hans stemme. Han kontrollerede sin vrede lige nu med hver en nerve af sin krop, og hvis ikke hans søster havde været her nu, ville han være stormet ud af døren for længst.
"He won't be a problem when you'll come here again.". Han vidste i sit indre at han ville dræbe manden. Om det blev en realitet, vidste han ikke. Udvisning? Det ville rådet nok ikke tillade. Hvis Alycia virkelig havde haft gylde øjne, ville åndssvage undskyldninger som 'hun lignede en Redwood' sikkert blive godtaget, "I promise."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alycia



Antal indlæg : 63
Reputation : 0
Bosted : Oakstrong City

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Tirs jan 24, 2017 1:11 am

Kortene var lagt på bordet, og om hun ville eller ej - så vidste Elijah noget om hende som hun ikke ligefrem var stolt over. Men hvem var nogensinde det? You're saying... Let nikkede hun, for at sige ordene vidste hun ikke helt, hvordan hun skulle. Naturligvis bebrejdede Alycia blot sig selv, hvis hun bare havde tænkt - men hvem tænkte i sådan en situation. Hun kunne have ændret øjenfarve, eller kunne hun? Det var forsent nu alligevel. Det gav et sæt i hende da han sprang op på stolen så den ramte jorden. Alycia sank en klump imens hun så imod Elijah. Hjertet synes at springe en takt over før de satte afsted i fuldspring - alt sammen fordi, at hun ikke vidste, hvordan hun skulle håndtere Elijahs vredes udbrud. Han kæmpede uden tvivl selv med det, som han vendte ryggen til hende og gik over imod vinduet. Alycia rejste sig stille op, og sank en klump. I'll take care of it. Let blinkede hun et par gange, hun ønskede i at han skulle komme i splid med sin slægt på grund af hende.

Et trådte hun et par forsigtige skridt hen imod ham, men lod ham også have sin plads. He won't be a problem when you'll come here again. Hvad den sætning så end betød - kunne hun ikke forstille sig andet, end han ville give øjenfarven skylden. Hvilket Alycia fandt andet end okay, hvorfor ikke være den bedre slægt i stedet for blot at gøre, som fjenden havde gjort. I promise. Let lagde hun hovedet på højkant.
"Just don't do anything stupid." Sagde hun bedende og trådte et skridt tættere på. De havde lige snakket om, at hun ikke skulle gøre noget dumt - det galte så sandelig også ham. Let tog hun en dyb indånding.
"But hey.." Startede hun ud og lagde en hånd imod hans skulder. "Look at me." Tilføjede hun, og sank en klump.
"I'm here.. I'm fine, alive." Sagde hun så, lidt positivt i mørket skulle der være. Hendes instinkt var at skubbe egne behov til side for andre - og selvom det var hendes fortid - så reagerede Elijah på den, nok til at hun ønskede han skulle få det bedre igen.

Der var folk der havde forsøgt at ødelægge hende mange gange, tage hendes livsglæde fra hende - og alligevel var den stædig nok til stadigvæk at være hos hende. Alt smerten, elendigheden og ensomheden havde i sidste ende blot gjort hende et bedre menneske. Alle de gange verden havde prøvet at twiste mørket dybere ind i hendes sjæl - havde det ikke lykkedes. Alycia tog en dyb indånding, som hun alligevel følte en sten var lettet fra hjertet. Derefter gik der ikke mange sekunder før hun svang sine arme omkring livet på sin bror. Måske for at banke det sidste vrede ud af ham? Eller blot fordi hun havde brug for det? Lidt af begge dele måske. Caleb havde været hendes klippe til at huske på, at hun godt kunne være tæt på nogle uden at være intim. Efter deres skænderi, havde det føltes så tomt og koldt, men det var til hendes storebror fandt sin rette plads i hendes hjerte igen.
"You might be right.. we don't need any confrontations right now.." Sagde hun imod hans brystkasse, imens hovedet hvilede afslappende imod ham. ".. It was nice to get that stone away from the heart.. I must admit that." Tilføjede hun ganske stille og roligt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Tirs jan 24, 2017 8:21 pm

Selvfølgelig ønskede han ikke at denne forbrydelse skulle undskyldes, og at denne mand slap fri med livet i god behold. Men Elijah kendte sin slægt godt nok til at vide at mange ville se bort fra den kriminelle handling, hvis det havde været en 'Redwood' - eller en der udgav sig for at være det - der var ofret. De ville sandsynligvis lade manden blive, og tillade sig selv at victim-blame, trods de aldrig havde peget fingre af hinanden for det der engang hændte dém. Men hvad skulle han så gøre? Elijah vidste at han havde et netværk af folk der kunne støtte ham. Folk som ønskede at lade stereotyper om slægterne falde bort, og alligevel var der mange der stadig så på the Redwood's og de samtlige andre slægter, med blod på tanden. Elijah var selv påvirket af sådanne følelser i ny og næ.
Elijah vidste at denne mand skulle straffes. Lige nu vidste han at døden, var det eneste han ville godtage. For han kendte sig selv. Når først temperamentet blev udløst, ville han ikke stoppe med at slå og sparke til al modstand var væk. - I sidste ende ville han selv blive udvist. Udvist for at yde retfærdighed.

Selvom han havde vist sit temperament i et sekund, som stolen havde ramt gulvet, opførte han sig nu fattet. Selvfølgelig var der aggression i hans stemme, men han stod ufattelig stille og rørte ikke meget på sig, som han stirrede - med blanke øjne - ud gennem vinduet.
Just don't do anything stupid Han bed fast i hendes ord, og stirrede fortsat ud af vinduet, som han mumlede under sammenbidte tænder:
"I'm gonna do what's right." That bastard's gonna pay, tilføjede han i sit indre, og han kunne ikke lade være med at få grufulde billeder i hovedet af hvilken skæbne der passede bedst på denne mands forbrydelse. Dénne mand få en straf der var langt værre, end den han havde givet manden som engang lagde en hånd på hans mor. Hans søster havde trods alt ikke kun fået ar på sjælen, men var blevet fysisk forulempet og udnyttet.

Da han mærkede hendes lille hånd mod sin skulder, fulgte han hendes anmodning ganske lydigt, og vendte sig mod front mod hende, og så på hende med en stædighed i sit blik. Han kunne tydeligt høre det i hendes toneleje. Hun forsøgte at lægge en dæmper på hans frustration, og derfor nikkede han blot en enkelt gang som en signalering til at han ville lade det lægge for nu. Hvad der hændte når hun havde forladt skoven, var en anden sag.
Som hun lagde armene om hans liv og trykkede sig ind i hans favn, lagde han automatisk armene omkring hende og pressede hende ind til sig. Vreden blev erstattet med en kortvarig tristhed over hvad hans søster havde oplevet. Selvfølgelig havde tanken slået ham før, men at høre det - gjorde det pludselig mere virkelig, og langt mere rædselsfuldt.

Han var enig. Konfrontationen skulle lægges til hvile for nu - og han ville lade den hænde senere, mens han nu forsøgte at virke stærk for sin søster. Ligeså stærk som hun virkede for ham nu.
"I'll keep you safe little sister." Han kkyssede hende kort over håret, som han holdt hende ind til sig, "You don't have to worry anymore." Selvom der var en blidhed og en varme i hans stemme, var det klart at dette var en målrettet mand der talte. En mand, som trods han havde tæmmet sin vrede for nu, stadig - bag det stille ydre - lavede en plan.

Da han endelig holdt hende ud fra sig, sendte han hende et blidt smil, "Have you learned to defend yourself?" Spurgte han på en lidt lektor-agtig måde. I denne verden kunne man flygte og skjule sig alt man ville, men hans lillesøster skulle trods alt på tæt hold med en mand hun aldrig havde mødt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alycia



Antal indlæg : 63
Reputation : 0
Bosted : Oakstrong City

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Tirs jan 24, 2017 8:58 pm

Alycia vidste ikke lige nu, hvad eller hvordan hun skulle tænke. Det var ikke hverdag hun gav disse informationer omkring sig selv, og hjertet sprang et par takter over i forsøget på at finde ud af det. I'm gonna do what's right. Let sank hun en klump imens hun prøvede at sætte sig ind i tingene fra hans side. Alycia var meget mild og havde aldrig fået vækket denne vrede som tydeligvis spillede ud i Elijah. Hvad hun var i stand til, hvis hun satte sig noget for var en anden ting. Trods alt var hun i live nu, hvis hun fik vrede oven i sin stædighed - ville det måske blive mere farligt for hende selv end andre. Noget i hende kunne godt mærke, hun heller ikke ville tage godt på sig - hvis en person hun havde set eller gået op af i år eller måneder - havde gjort hendes bror noget. Det var ikke ligefrem noget rart at tænke på, og et eller andet sted kunne hun mærke det ville gøre hende vred. Og hun kunne være vred, men det skete så sjældent.

Hun så ham an. Øjnenes dybte var rettet imod ham. Hvordan hun kunne være så rolig sommetider, overraskede hende ofte. Han var stædig og det var nok det karaktertræk de havde mest tilfælles. Det kunne ses i deres øjne. Så snart han virkede til at ville lade konfrontationen vente lidt endnu, så slappede hun mere af selv. Nok var det hendes instinkter som havde blusset op i hans - og ikke at hun bebrejdede ham for det. Sikkerheden. Den følelse af at føle sig sikker i en persons favn, det en følelse hun havde manglet. Alycia kunne mærke hendes hjerte ikke ønskede hun skulle slippe, og det ønskede hun nu heller ikke selv. I'll keep you safe little sister. Let kunne hun mærke det lydløse gisp, som læberne let skælvede ved de ord. Det føltes som om at hun var fanget i en drøm, som var for god til at være sand. Dog alligevel da hun åbnede øjnene var hun her stadigvæk, Elijah holdt stadigvæk om hende. Hvilket fik hende til at klemme en glædeståre ud. You don't have to worry anymore. Alycia slappede af, for første gang i flere år - så slappede hun fuldkommen af. Og kroppen anede næsten ikke, hvad den skulle gøre med den følelse. Musklerne tillod sig at tage en pause, fra alt det stress de havde været pålagt sig alle de år.


Som han holdt hende ud fra sig, og smilede til hende - kunne hun ikke andet end på få sekunder lade sig smitte af smilet. Dog kneb hun let sine bryn af spørgsmålet. Have you learned to defend yourself? Let bed hun sig kort i kinden og sank en klump.
"If you mean with words.. yeah sure.. If not.. would it be embarrassing to say no?" Svarede hun og lavede en lettere uskyldig grimasse. Alycia havde set mange gøre det, mænd som kvinder - forsvare sig selv og andre. Alligevel havde det aldrig smittet af på hende - hvilket nok var heldig nok - ellers var hun nok taget med Katherine til den mørke side. "I never really hit anyone.. or anything.. it's kinda embarrassing." Indrømmede hun. Okay, måske da hun var yngre når hendes storebror drillede hende - kunne hun indføre nogle små slag - men det var ikke i den tanke hun tænkte i lige nu. Alycia bevarede grimassen lidt endnu.. Ikke at tanken om faktisk at forsvare sig selv, aldrig var faldt hende ind. Men mangel på trykhed og generelt frygt for at afsløre sig selv , havde holdt hende fra det. En Redwood der skulle lære at noget indenfor deres mester fag? Det virkede ikke som en historie hun skulle gå ind på - ikke uden at blive opdaget i hvert fald. Samantha havde hjulpet hende med et job, som passede mere til Alycia - eller i hvert fald kunne undgå krig og kamp.
"But I have heard that I'm a quick study." En måde at sige på, at hun var frisk på at lære et par tricks. Desuden var det rigtig nok, hun lærte hvad hun ønskede at lære uforglemmelig hurtig. Intet under at hun var favoriten på klubben dengang, og Charles yndling.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Ons feb 01, 2017 2:12 pm

If you mean with words.. yeah sure.. If not.. would it be embarrassing to say no?
Måske delte de stædigheden, men Elijah var bestemt ikke overrasket over at høre détte svar komme fra sin søster. En person der vel altid havde været langt mere mild end ham selv. Mens han havde sparket ud efter deres slaveherrer og slået igen med trosighed i blikket, havde hun - og deres mor forsøgt at holde skansen. Med årene havde Elijah lært at kontrollere sig selv mere, men provokationer og uretfærdigheder fik stadig temperamentet til at stige op til overfladen. Det var som skjulte dæmoner i ham, der blussede frem og viste ham hvor stærk og uregerlig han engang havde været. Styrke var dog ikke kun fysisk. At Alycia dermed ikke havde tyet til vold, kunne for nogle være et tegn på svaghed, men for Elijah, vidnede det om en selvkontrol, som han selv ikke var i fuld besiddelse af.
"Like... Never?" Selvom volden måske gik imod hans idé om sin søster, overraskede det ham hvordan hun ikke havde brugt det redskab gennem de mange år alene. Alligevel stod hun her - helskindet foran ham, selvom hun måske havde ar på sjælen, der var langt mere markante end hans egne. Han rystede lidt på hovedet af hende, og trak dernæst lettere afslappet på skuldrene, "Then I'll make sure to teach you some basics when you visit." Sagde han med en afklarethed i stememn. Kortvarig skævede han ned mod diverse jagtvåben han havde. Det ville gøre ham langt tryggere at sende sin søster afsted med et våben, og alligevel var det også direkte dumt, hvis ikke hun var i stand til at bruge dem endnu. Derfor rystede han hurtigt ideen af sig.
"I, of course, hope you'll never have to defend yourself like that..-" Begyndte han, nærmest for at irettesætte sine egne motiver, "But I think anyone should learn how to protect themselves if needed." Elijah havde aldrig dræbt en person. Han havde været lige ved, men havde aldrig overdrevet et fuldbyrdigt mord. Hvis man altså så bort fra de mange hinder, kaniner og fugle han havde fået ram på. Han var en jæger, ingen kriger - men han vidste hvordan man håndterede våben, og det var en viden han hellere end gerne ville overgive til sin søster. Det ville gøre ham langt tryggere om natten, selv hvis det viste sig at hun i ingen fare var med sin kommende mand.

Han lænede sig lidt tilbage, så han sad halvt mod vindueskarmen. I små øjeblikke kunne han ikke lade være med at være umådelig fascineret af at være i samme rum med sin søster. Øjnene og smilet lignede sig selv, men ellers var de begge vokset op. De havde overlevet krigen, og sluppet ud af slaveriet. Men mens han nok var mere fri, var hun lovet væk til en mand hun knapt nok kendte.
"I guess I'm not gonna attend the wedding ceremony." Der var en lidt sørgmodig tone i hans stemme, men han rystede kort på hovedet, "Wish I could though." Måske havde mange ladet krigens fordomme glide ud mellem hænderne, men hans slægt havde dræbt flere Crawfords, og fordommmende mod hans giftøjne var stadig i live. Han ville nødigt sætte sin søster i dén situation, og alligevel smertede det ham at han ikke kunne være der for hende.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alycia



Antal indlæg : 63
Reputation : 0
Bosted : Oakstrong City

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Tors feb 02, 2017 6:02 am

Like... Never? Let trak hun på den ene skulder.
"Never." Bekræftede hun. "It's not really a great idea to go as a redwood and have no idea how do use a weapon. " Et skævt smil blottede sig en anelse drillende på hendes læber. Alycia havde med tiden lært af hendes ar ikke ligefrem fortalte hvem hun var. Hun valgte selv om hun ville være et offer eller om hun ville stå stærkere - hvilket også forklarede, hvordan hun klarede sig. Then I'll make sure to teach you some basics when you visit. Alycia gav ham et nik. Hun ville ikke have noget imod at lære et par ting eller to. Det var nogle gange meget nervepirrende, ikke at vide hvordan man skulle håndterer en sitation - fordi det ikke ligefrem faldt en naturlig at gøre noget. Det fik hende til at glide hånden henover sin arm. Turen til Dark Daphne Forest havde ikke ligefrem været rolig. Hvis det ikke havde været for Byron - havde hun ikke overlevet turen. I, of course, hope you'll never have to defend yourself like that.. Let sank hun en klump og fulgte efter, hvor hans blik havde været. Han havde våbene, men landede imod hans lillaøjne i sidste ende. But I think anyone should learn how to protect themselves if needed. Alycia nikkede. Hun havde aldrig været i tvivl om, at hvis Katherine havde haft god nok indflydelse - så havde Alycia kunne være endt præcis ligesom hende. Det havde været fristende at give efter for mørket, men Alycia havde kæmpet imod det.
"Makes a few things a little easier." Pointerede hun lettere hviskende. Hvis hun ikke behøvede at vente på, at nogle skulle komme og hjælpe hende  - ville det være ufattelig meget lettere. Måske havde hun overlevet det meste af tiden på sin evne, og på at være så åben samt varm overfor folk - men det kunne man ikke leve på forevigt. folk der prøvede at stjæle det lys var der trods alt i skyggerne.

Alycia vippede hovedet en anelse på skrå, imens hun i stilhedens korte tid så imod sin bror. Det virkede uvirkeligt at de begge kunne stå her. Smilet faldt fra hendes læber, I guess I'm not gonna attend the wedding ceremony. Alycia bed sammen, for pludselig bed hun mærke i det. Hun ønskede at Elijah skulle være en del af hendes nye liv også - måske.. måske kunne hun overtale Aaron til at invitere Elijah? Wish I could though.
"I will ask Aaron. I will." Svarede hun en anelse bestemt. "If it is true what Dylan says.. he is thinking more about peace then war." Tilføjede hun og begyndte allerede at tænke situationen igennem.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Ons feb 08, 2017 2:45 pm

Makes a few things a little easier
Han nikkede ved hendes ord, som blot havde været en let hvisken. Han vidste at det virkede skræmmende, men de blev begge nødt til at være realistiske. Måske var det selvisk at Elijah på sin vis ønskede at give Alycia våbenkundskaber for selv at kunne sove bedre om natten; men hans søster var lovet væk til en mand hun knapt nok kendte. Uanset hvad man hørte og blev fortalt, hændte der ting i ægteskaber blandt lukkede døre, som Elijah i det mindste ønskede at hans søster skulle være rustet for, hvis situationen bød sig. Elijah var selv en jaloux mand, og skulle Alycia ikke falde for sin ægtemand eller give ham den opmærksomhed som han 'krævede', kunne det blive farligt. Mange i denne verden udnyttede uskyldighed til deres egen fordel; og så man kun det bedste i andre, kunne man ende som offeret. Elijah var selv blevet en stor kyniker, og dømte de fleste ud fra deres ydre, trods han selv var blevet klassificeret siden sin fødsel. Men det var en forsvarsmekanisme, og hans tillid skulle tjenes, ikke foræres.

Han lyttede til hendes ord, og nikkede endnu en gang; denne gang med et tænksomt udtryk over ansigtet. He is thinking more about peace then war
"That might be true in theory..." Lød det roligt fra ham, mens eftertænsomheden overtog de violette øjne, "But history has a way of repeating itself." Trods krigen var slut, ulmede den stadig under overfladen - og måske var det Elijah's kyniske væsen der talte, men han følte alligevel at det var et spørgsmål om tid før det blussede op igen. Blot at se Alycia blive nærmest angrebet af hans folk på grund af hendes øjenfarve, var en lille bid af verdens mange problemer for tiden, og han vidste at Naailas havde dræbt nok Crawford's til, at han sandsynligvis ville skabe bidder af utryghed til en eventuel bryllupsceremoni. Dog ønskede han at være der når hans søster skulle 'loves væk'. Det ville forældrene have ønsket, og han havde brug for at se at hun var i god behold.
"But I'm sorry - I'm such a sceptic..." Han sendte hende snart et varmt tandsmil, og forsøgte at redde op på sit mere negative syn på verdenssituationen. Alycia havde sandsynligvis brug for håb for fremtiden - ikke frygt,
"Maybe this marriage will be wonderful. Secure. But know that I'll always be there if you need me." Han var én mand, og alligevel ville han kæmpe mod hundrede for sin søster hvis hun bad ham om det. Især efter alle disse års fravær.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alycia



Antal indlæg : 63
Reputation : 0
Bosted : Oakstrong City

IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   Søn feb 19, 2017 8:39 pm

Alycia kunne ikke fortælle Elijah at Aaron var en god fyr, hun kunne heller ikke sige han var en af de onde. Alt hun vidste var, hvad Dylan havde sagt. Og hvis hun skulle stole på en Crawford, ville Dylan være den person hun stolte på. That might be true in theory... But history has a way of repeating itself. Let sukkede hun. Hendes optimistiske personlighed mod hans mistroiske natur, gjorde hende lidt usikker på sine tanker. Ikke noget mange havde held med, udover når de kom med gode ideer til ting der var bedre. Modsat dem, så fik Elijah hende til at tænke i anderledes baner, og det var noget som gik over hendes grænser - hvilket gjorde hende en anelse nervøs. But I'm sorry - I'm such a sceptic... Kærligt fnøs hun og rullede kært med øjnene.
"Just a tiny bit." Svarede hun med et skævt smil. "But that is okay. You are just worried." Tilføjede hun og den lille varme glød vendte tilbage til øjnene på hende. Tandsmilet smittede af på hende, det var ikke svært at ændre hendes humør - det var nok en god ting at have indlært. Maybe this marriage will be wonderful. Secure. But know that I'll always be there if you need me. Alycia kørte hånden igennem sit hår og slog i mindre et sekund blikket ned før hun så op igen.
"I hope." Svarede hun ham og lagde sin hånd imod hans arm, hvor hendes tummelfinger let kærtegnede armen. "I do.. I mean.. I will always need you. But this one.. I got this. If not I might have one last trick to use." Tilføjede hun for måske at skrue en smule ned for sin bekymrede storebror.

Det ville lyde svært hvis hun sagde højt, at hun ville gøre alt for ham. Hun virkede så skrøbelig og rolig. Som solen, men som månen vidste man ikke hvad der gemte sig når den ene del var væk.
"You know.. I will be there for you too. I might not be a warrior.. but I will chose you. If anything happens." Sagde hun ærligt, alligevel valgte hun at sige det. Alycia kunne ikke kæmpe, men hun havde andre talenter - og hun havde kontakter. Mange undervurderede hende, og det var alligevel en god ting på nogle punkter - for så forudså de ikke når hun slog til. Hendes evne havde flere fordele end den ene trods alt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: If you never try, you never win - Elijah   

Tilbage til toppen Go down
 
If you never try, you never win - Elijah
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Omegnen rundt om Highview City :: Dark Daphne Forest-
Gå til: