Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Latest topics
Top posting users this month
Echo
 
Herry
 
Mayah
 
Roderick
 
Helia
 
Aaron
 
Arden
 
Malia
 
Kubo
 
Luna
 
Statistics
Der er i alt 103 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Min-Su

Vores brugere har i alt skrevet 2536 indlæg in 317 subjects

Share | 
 

 Their is always trouble to be found- Elijah

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Helia



Antal indlæg : 153
Reputation : 4
Bosted : Somewhere in The Underground far away from the people I share blood with

IndlægEmne: Their is always trouble to be found- Elijah    Tirs jan 10, 2017 11:29 pm

Tid: 12:30

Sted: ved Nellies hus i undergrunden

vejr: ved hun ikke da hun er underjorden.

omgivelser: mange som er ved at få hjælp og en tyk slægtsløs som skaber problemer

Påklædning: hendes kjole og hendes maske


Helia havde haft travlt i deres lille forretning som egentlig ikke var en forretning, men et sted hvor Helia kunne hjælpe dem som havde brug for det. Hun hjalp med stort set alt undtagen drab. Hun havde sin lille familie til at hjælpe sig og få andre som hun stolede på kunne gøre jobbet ordenligt. Hun selv hjalp også til og prøvede på gøre alt for at hjælpe dem som havde haft det svært. Hun sad med en kvinde som var kommet til skade da hun var ved at lave mad. Helias ansigt var gemt fordi hun ingen chance turde tage mere efter hun havde prøvet række ud til nogen uden for undergrunden, hendes skuldre var stadig ikke helet helt, men var godt på vej. Hun kunne stadig ikke falde til ro efter det velvidende at det kunne være en mulighed at Samuel og hendes rigtige familie stadig ledte efter hende. Hun studerede såret, som var en lang dyb flænge i håndfladen. Hun kunne lige så godt blive færdig så den næste kunne komme til. Normalt plejede der at være stille og folk kom kun hvis det virkelig var nødvendig, fordi de ikke stolede på hende hun fandt en nål og og noget der mindede om sytråd. Hun rejste sig og hentede noget vand. Hun var som sådan ikke en læge, men der hun havde besluttet sig stikke af havde hun læst meget om det, men især om urter og hvad de gjorde ved mennsker. Hun begyndte stille og forsigtigt sy såret sammen. Hun havde stadig en smule svært ved det fordi hendes skuldre gjorde ondt, men hun kunne bare ikke lade være og ville helst holde sig igang, hun hadede at sidde stille for længe for det fik  hende til at føle sig som en svag og hjælpeløs kvinde.
Hun havde ikke sagt noget til nogen om det som faktisk skete da hun var taget ud for at se om hun kunne hjælpe nogen udenfor undergrunden og for at være ærlig ville hun helst glemme at Samuel hendes eksforlovede havde sendt folk efter hende. Efter hun var kommet tilbage havde hun ikke kunne slippe disse tanker det hele havde været en smule svært, men igen havde hun bare skjult det og lod bare som ingenting. Hun var bange for at hun aldrig kunne slippe af med sit rigtige navn. Hun var en Rightwood. Desuden  var hun også en Redwood for hun kunne ikke særlig godt gemme de gule øjne, som gjorde folk. Bange eller fik dem til hade hende.

Hun begyndte masse nogle få blade som hun vidste havde en lindrende effekt på såret for at smøre det på og forbandt det. Da kvinden blev sendt afsted. Vaskede hun sine fingre. Hun havde ikke noget at lave lignu fordi folk var ved at få hjælp så hun satte sig hen ved et bord nær ildstedet betragtede svagt rummet. deres hus som de brugte var ikke stor, men havde alligevel to etager ovenpå var værelser som kunne bruges. Neden under var det store rum som havde en masse hylder rundt omkring. Den bænk hun sad på  havde også et bord hvor de kunne sidde og spise nær ildstedet. Hun ventede bare på at da ville ske noget da hendes skader stadig ikke var helet kunne hun heller ikke kæmpe så derfor havde hun heller ikke kunnet træne. Nellie kom over og satte sig ved siden af hende med et bekymret udtryk. Der var noget moderligt over det, Nellie havde været hurtigt til stole på hende og lukke hende ind der ingen andre ville og var derfor  var hun blevet en form mor for hende. Nellie var en af hendes ældste venner og selvom alders forskellen var stor var hun den hun stolede allermest på og som kendte hende bedst. Det ville sige på nær  Elijah hun havde kendt ham siden hun hjalp han med at stikke af og hun var overrasket over at de var blevet så gode venner, for han måtte om nogen hade hendes slægt, desuden kunne hun sagtens forstå ham. Han havde oplevet meget og hun var glad for at hun ikke var del af dem som syntes det var okay undertrykke folk. Hun håbede snart han ville komme for de kunne godt bruge noget kød de var ved løbe tør.
Han plejede komme med noget når havde nået, men hun var også glad for at han bare kom, hun kiggede tænksomt ud over det hele igen og glemte ganske kort Nellie, men da den ældre dame tog hendes hånd vendte hun sig imod hende og smilede svagt " i´am okay it´s really nothing I just ran into some Takmura" sagde hun og undlod hele sandheden. Hun ville ikke bekymre dem unødvendig og hun løj ikke hun fortalte bare ikke hele sandheden. Det havde dog ændret noget i hende og hvis ikke hun kunne få sin familie til at stoppe med lede efter hende, måtte hun ty til andre mere hårde metoder som hun aldrig før ville have brugt, men noget havde vækket det i hende det var ikke kun Keeva. Frygten for skulle tilbage og lade som ingenting gjorde hende bange. Drømmene som af til plagede hende havde også sat skub idet. Hun måtte få den følelse ud af kroppen. Havde hun dog bare aldrig været i den skov. Hun havde forberedt sig på at nogen ville lede efter hende, men det havde overrasket hende at hendes familie havde fået hjælp af vagter.

Hun løsrev sig fra sine tanker da en ældre herre kom ind han var vred og bandede og svovlede Helia var vant til sådan noget arrigskab og rejste sig selvom hun bar masken kunne man se hendes øjne stirre stift på den fremmede som var højre og tykkere end hende. Som hun stod overfor ham, hun betragtede ham og det var tydeligt at det skulle gå ud over hende " you should go home to fancy tea partys Redwood" sagde han, hun kom til grine for af alle de fornærmelser han kunne komme med valgte en som hun overhovedet ikke så som en hån.  Da han så det ikke havde ramt hende fnøs han knyttede sine hænder, det kunne godt være hun ikke kunne kæmpe, men hun sikker på at hun var hurtigere og derfor nemmere kunne undvige ham " if you don´t need our help I have to ask you to leave. You scare our other clients" sagde hun og hendes stemme var blevet alvorlig. Hun havde set hans knyttede hånd som var på vej imod hende og undveg den kun lige. Han var tit herinde og som altid endte han med blive smidt ud. Når han kom var som oftest fuld. Hun havde tit skulle hente ham for hans kone som var hjemme med tre børn. Hun betragtede ham igen og da han ikke ramte hende første gang prøve han igen, men det ændrede ikke ved at hun var hurtigere. Cirara skyndte sig ud for at finde Bernard som kunne hjælpe med at smide ham ud.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: Their is always trouble to be found- Elijah    Ons jan 11, 2017 7:16 pm

Han havde blikket rettet ned mod fødderne, der var beklædt i nogle korte, slidte læderstøvler, som han vadede gennem undergrunden. Den mørkegrønne hætte var trukket over hovedet, og han prøvede så godt som overhovedet muligt ikke at hæve blikket. 'Giftøjne'.... Uanset hvor han befandt sig - hvis ikke det var i blandt andre Naailas - følte han at folk veg lidt tilbage når han gik forbi. De forbandede fordomme... Elijah vidste at undergrunden, i en større grad, tillod at folk fra forskellige klaner boede - dem som ikke passede ind andetsteds - men han ønskede ikke konflikter.
Undergrunden var som en labyrint for ham, men heldigvis vidste han hvor han kunne møde Helia. Hun havde gjort ham den tjeneste engang - på hans opfordring - at lave et kort, der kunne guide ham hen til et mødested. Et sted hvor han ikke blot kunne aflevere forsyninger, når han kunne slippe afsted med det for klanen, men sommetider også kunne hjælpe med sin individuelle evne: Evnen til at få al smerte til at forsvinde ved at røre et andet individ.

Denne dag, havde jagten i Daphne Forest været gavmild, og derfor havde han sneget et par harer, samt en enkel perlehøne med sig, ved at spænde dem fast i bæltet, og bære en kappe for at dække sin skikkelse. Engang havde han bragt Helia forsyninger af ren taknemmelig for at hun havde redet ham ud af slaveriet - men nu var deres venskab stærkt, og han nød at gøre noget godt, trods han næppe ville komme til at slæbe et helt rådyr med sig. Det var i forvejen risikabelt nok at bære rundt på frisk kød i undergrunden: Et sted hvor mange var fattige eller på randen til sult.

Han nåede snart huset, og skulle til at skubbe døren op, som han hørte tumult derindefra. Han skubbede hætten væk fra sit ansigt, rynkede panden, og trådte snart ind i rummet. Selv på dénne afstand kunne han lugte spiritusen på mandens ånde, hvilket fik ham til at vringe en smule på næsen. Det var dog da han så, at denne mand slog ud efter den maskerede Helia, at han for alvor gjorde sin tilstedeværelse klar.
"Hey! Step away from her." Hans stemme var fast, alvorlig og brummende. Snart trådte han tættere på, tog fat i mandens store, fedtbeklædte arm, og gav den et enkelt, kort men fast ryk. Manden var tydeligvis agressiv og beruset, men balance havde han ikke meget af - så den lille bevægelse fik ham kortvarigt til at stå lidt usikkert på fødderne.
"She's a Redwood'" Svarede den fulde mand, og pegede på Helia med en kroget finger.
"Well, she's not a Redwood anymore." Svarede Elijah, som han tog fat om mandens overarm. Han protesterede og kastede en masse bandeord ud i luften, men Elijah var bestemt urokkelig. For trods manden var større end ham selv, var hans størrelse nok mere grundet fedt, end egentlig styrke.
"Get out of here." Elijah trak manden lidt over mod døren, hvorefter han rev sig fri, kiggede hen mod Helia, og forlod på egne vilkår, mens han bandende med sammenbidte tænder, og smækkede døren efter sig.

Elijah rystede lidt på hovedet af situationen, men vendte sig dernæst mod Helia. Ganske vist dækkede masken hendes ansigt, men håret og øjnene var så genkendeligt, at han straks lod et let, venligt og varmt smil bredes over ansigtet. Han trådte tættere på hende, "Are you okay? He didn't hurt you, did he?" Han lagde sin ru hånd mod hendes overarm, som en blid gestus.
"Can't you take that off? You don't have to hide your face from me you know."
Han gik dernæst hen til nærmeste bord, og løsnede dagens bytte fra dets plads, hængende i bæltet, og lod dem dumpe mod overfladen. "Hope this is enough for today."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Helia



Antal indlæg : 153
Reputation : 4
Bosted : Somewhere in The Underground far away from the people I share blood with

IndlægEmne: Re: Their is always trouble to be found- Elijah    Ons jan 11, 2017 11:45 pm

Han kom som kaldet da manden skulle til at svinge imod hende endnu gang stoppede Eiljah ham ved at tage fat i hans arm. Hun lyttede til det han sagde til manden som han pegede på hende med hans kroget finger. Hun vant til mange nærede mistro til hende og øjne var svære at gemme, men heldigvis var der også mange som respekterede hende fordi hjalp så godt hun kunne og hun tog ingen penge for det arbejde hun gjorde for dem. Penge havde hun nok af. Manden kom jævnligt  for at skælde hende ud, men hun kunne ikke give ham skylden for han havde sikkert som så mange andre her haft et problem med The Redwoods. Hvis hun var i deres sted så ville hun sikkert heller ikke stole på sig selv. Hun vidste heldigvis hvordan han reagerede. Hun havde ikke lagt mærke til folk efter optrinnet var begyndt gå, men det var nok bedre sådan. Bernard kom efter et stykke ind af døren sammen med Ciara. De ånede lettet op. Helia ville ikke kæmpe imod ham. Hun ville gerne bevise at det ikke var dem alle som gik op i hvor meget magt de havde. Hun ville heller ikke kæmpe fordi hun ville vide deres tillid. Dog var der sket nogle ting som havde fået hende til tvivle på sig. Hun så stadig Samuel i hendes drømme og hvad nu hvis han havde ret, hvad nu hvis folk ikke se hende som andet end Redwood. Desuden skræmte hende at de ledte efter hende, men det var ikke man se gik på kun vis kendte ret godt.
hun ikke kunne gennemleve en gang at skulle lade som ingen ting, men ændre stadig ikke på at hendes øjne sagde Redwood " It´s okay he didn't hit me, He comes very often to tell me that I don't belong down here and that´s even after what I did to help his wife giving birth" sagde hun, men der var ingen vrede eller afsky i hendes stemme. Hun forstod deres had, hun delte det med dem. Hun hadede deres rolle og at de ikke gjorde noget for hjælpe dem som havde brug for det.  

Da han nævnte hende  maske sukkede hun ganske kort det var ikke fordi hun ville gemme sit ansigt for ham, men det mere alle dem som kom her ind især efter hendes tur ude af undergrunden. Var hun en smule bange. Bange for hun ville havne det samme sted som hun endelig var kommet af med hun kunne ikke tage chancer og især ikke på bekostning af de andre. de vidste heldigvis ikke hvor hun befandt sig, men hun kunne ikke lade andre tage skraldet for hende.  Hun kunne egentlig ikke huske om hun nogensinde havde fortalt ham hvordan hendes liv havde været inden hun stak af, eller om hun havde fortalt ham om Samuel. Hendes familie havde sat en dusør på hende for at få hende hjem. Det gjorde mange ting svære for hende. Hun var bange for at hun ikke kunne bevæge udenfor undergrunden længere. Hun skulle blive hernede. Hun havde valgt lige netop dette sted for ingen ville mistænke en Redwood for at gemme sig her, især ikke en som havde været adelig. De havde ihvertfald ikke fundet hende endnu.
Hun lod dog modvilligt masken falde da hun opdagede det kun var dem og døren til deres hus var lukket hvilket betød at de ikke tog  imod flere. Et smil ramte ham som hendes ansigt vidste sig. Hun værdsatte deres venskab og havde overhovedet ikke regnet med at han ville blive hængende, men hun stolede på ham og selvom hendes øjne var gule så var de lidt i samme båd. Hun havde hjulpet ham. Hun kunne ikke sætte sig ind i hvad nogen af dem havde oplevet , hun havde været en af dem undertrykte alle andre end dem de havde allirerede sig med. Hun fortrød meget sit liv inden og  ville ønske at hun var taget afsted noget før, men da hun var taget afsted blev hun glad hun følte sig så fri. Det ville sige til hun havde set Samuel igen. Dog vidste hun at hun ikke kunne vende tilbage og være den samme.

hun ville aldrig kunne vende den anden kind til og det kunne hendes forældre åbenbart ikke forstå. Hun følte sig fri hernede, det havde hun aldrig gjort oppe i byen. Hendes blik blev en smule fjernt som hun lod tankerne flyve skulle hun fortælle ham det. Nej hun ville indblande flere i det, end der var allerede. Hun betragtede Nellie " how are you?" spurgte da hun igen havde samlet tankerne. Hun ledte efter nogle ting på hylderne gav sig til at masse nogle få blade til grød. Derefter trak hun lidt ned idet begyndte at tage forbindingerne af hun. Hun arbejdede imens så hun ganske kort over på ham . Hendes sår var ikke så dybe som de havde været, men han brugte bue kunne sikkert gætte sig til at de snit sår kom fra en pil. Hun var blevet ramt i begge skuldre. Hun ville ikke kunne skjule det og de ar ville altid minde hende hvor galt der var gået. da hun smurt de maste blade på fandt hun nogle rene forbindinger tog dem på . Derefter rejste hun sig op.
Hun ville ikke høre for at skulle holde sig ro for folk som kendte vidste at hun ikke kunne sidde stille  i længere tid af gangen, hun hadede det, men vidste også hvorfor de bedte hende om det og derfor havde hun lovet hvis de gjorde for ondt ville stoppe, men det havde sårene ikke gjort endnu. Hun vendte sig imod ham smilede ganske kort og gav sig se efter hvad de manglede af ting.  Af til kunne se at hendes arme var en smule stive, men grunden til arbejde var fordi hun ikke ville forklare ham hvad der var sket. Han havde nok i sine egne problemer. Desuden var de døde dem som skudt efter hende.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: Their is always trouble to be found- Elijah    Man jan 16, 2017 7:52 pm

Helia var for Elijah et bevis på, at ens slægt umuligt kunne definere ens 'værd'. Selvfølgelig huskede han hvordan han, ved første øjekast tilbage i slavelejren, havde set på hende med en foragt over dét hendes Redwood-øjne repræsenterede. Trods the Redwood's havde sat ham i lænker, var det en Redwood der havde befriet ham. Helia... Han stod i gæld til hende, og ville gøre det så længe han levede. Dén tortur han var blevet befriet fra havde været en værre skæbne en døden, og derfor kunne intet - og i hvert fald ikke nogle sølle harer i ny og næ, gøre op for hendes godhed.
Han lyttede til hendes ord om manden, med en pande rynket i bekymring. At hun skulle udsættes for en sådan behandling ofte, var noget der ikke just gav ham den bedste fornemmelse i maven. Han nikkede og så dernæst over mod døren som han for en stund siden havde fået manden til at svinde ud af. Han var dybt enig i hendes ord. Han blev ofte dømt for sin egen race og dets 'farlige' egenskaber. Hans øjne var hos mange slægte 'giftige', og derved havde det med øjnene gjort ham tilbøjelig til at slå øjnene mod jorden, som han gik i andre territorier end Naailas'.
"Some people are just ignorant rats." Kommenterede han med en lidt hæs tone i stemmen. Diskrimination var stadig i live i samfundet, og en sjælden igang imellem var Elijah selv hurtig til at dømme folk. Men når man var vokset op som han - var det nok forståeligt hvorfor man kunne have problemer med at udvise blind tiltro til fremmede.

Han mærkede modvilligheden i hende, som hun tog sin maske af. Alligevel var det vel en tillidserklæring, som han havde bedt om. Men han ønskede ikke at Helia skulle skjule sig når han var sammen med hende. Opstod der problemer, ville han trods alt gøre alt for at forsvare hende.
"That's better." Kommenterede han derfor, og sendte hende et blødt smil, som gav de violette øjne en varm glød.

Han lagde dyrene mere til rette på bordet, og stod derved med ryggen til Helia. Engang havde han ikke været glad for at dræbe andre væsner, men nu handlede det om overlevelse, og at bidrage til resten af klanen. En klan som havde beskyttet ham. Da hun spurgte hvordan han havde det, tænkte han kortvarig over spørgsmålet, før han svarede: "I'm....- Not much has changed." Det var måske et vagt svar, men også et ærligt ét. Han levede i et konstant stadie af påpasselighed, og arbejdede dagene væk.

Da han vendte sig om med front mod hende, bemærkede han sårene på hendes skuldre. En lidt bekymret rynke samlede sig mellem de tykke øjenbryn, men han skyndte sig at skjule udtrykket, som han fangede hendes blik.
"Helia... How are you?" Han ønskede ikke direkte at spørge ind til hendes skader, da sårene ikke så helt friske ud, og kunne være noget hun ville holde fra sig selv, "I mean... Are you doing okay down here?" Undergrunden beskyttede måske outcasts, men hér herskede der også problemer.
"You're not in any trouble are you?" Han fortrød lidt at han spurgte. Måske ønskede hun ikke at han skulle blande sig, "I'm always here for you if you need me, okay?" Tilføjede han så.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Helia



Antal indlæg : 153
Reputation : 4
Bosted : Somewhere in The Underground far away from the people I share blood with

IndlægEmne: Re: Their is always trouble to be found- Elijah    Man jan 16, 2017 9:08 pm

Hun bed sig svagt i læben som hun betragtede hylderne, hun kunne virkelig godt forstå han var bekymret, men på måde burde han ikke. Hun vendte sig om som han  kom med hans komentar omkring folk, mistro var som regel var et  tegn på frygt det var ihvertfald det hun havde erfaret " but can we blame them?" spurgte hun. Hun vidste ihvertfald at hun ikke kunne. Hendes slægt var i hvertfald skyd i meget af det. Hun kunne virkelig godt sætte sig ind det. Frygt og had gik som oftes hånd i hånd. Hun havde ikke oplevet meget vold imod hende og det var godt, men derfor lagde folk stadig ikke skjul på at de hadede hende. Hun følte sig dog mere fri end hun nogensinde havde gjort oppe i byen. Hun kunne godt klare noget modstand og folk kom alligevel tit herhen når de havde brug for hjælp og ikke kunne betale sig fra sig fra det. Hun følte at hun blev nød til at skjule sig fordi hun ikke ville bringe dem hun holdte af i fare. hun hadede tanken og ville heller at hun døde eller tog straffen for noget hun havde gjort. Hun kiggede over på de andre som han kom ind på hendes sår et smertefuldt blik ramte dem som hun kiggede på dem. Det var dog hurtigt væk og igen rettede hun sig imod hylderne. Da  hun atter vendte sig om var hende sædvanlige smil tilbage. Hun kunne ikke blande dem ind i det. Der var nok folk som trukket ind i hendes problemer. Hun kunne heller ikke lyve for Elijah. Han forstod hende og hun blev vel nød til at advare ham og de andre. Heldigvis vidste de ikke hvor hun befandt sig.
Stedet har var det bedste sted hun kunne have valgt som sit sted, ingen Redwood ville mistænke hende for at gemme sig her, dette var et sted som hendes slags normalt holdte sig fra. Hun tænkte over hvad hun skulle svare, hun var bange for sandheden for den skræmte hende mere end noget andet. Hun havde et tænktsomt blik som hun tænkte.

Hun bed sig svagt i læben " no... no it  isn´t  like that" sagde hun tænksomt og igen kom der en smertefuld antrækning i hendes ansigt " I went out to  the forrest one of them I don´t remenber which one. I was chased by some Takumaras" sagde hun igen sagde hun ikke hele sandheden, men hun kunne ikke få sig til at sige det. Hendes møde med hendes eks forlovede skræmmede hende mere end noget andet, men igen var det  ikke for hende, men alle andre som hun var i nærheden af hende hun var bange for. Hun greb svagt hans hånd og trak ham med op ovenpå. Hun måtte vel fortælle nogen sandheden og hun stolede fuldt ud på ham. Han kunne måske komme med et forslag til hvad hun skulle gøre.  Det var tydeligt da hun kom op på sit værelse at der noget som nærede hende. Hun kæmpede stadig med hvor vidt hun skulle fortælle ham det hele. Efter hun var kommet hjem var hendes ellers så hårde ydre ved at krakelere, det som noget havde ændret sig i hende.
Keeva var blevet udnødvendig blandet ind i det kunne hun lade flere blive det. Hun var så meget i tvivl om hvor vidt det var smart, men hvis ikke hun kunne stole på sine venner, hvem kunne hun så stole på? Hun rømmede sig svagt . " I met him, he and my family are after me, they want me to come home they even put in a good word with the king or so he said they did" sagde hun og igen vidste hun om han vidste hvem hun mente, men det kunne være lige meget for hun skulle ingen steder. Der var for meget på spil og hun havde ændret sig. Hun kunne ikke skjule hvem hun var mere " I´m scared that the people I love will become a target for them to make me come  home" sagde hun og denne gang rettede sit blik ned i jorden " that will mean you, Nellie, Bernard, Ciara and Keeva" sagde hun og sukkede svagt. Måske hun skulle give op og tage tilbage det havde strejfet  hendes tanker, men på den anden side kunne eller ikke forlade dem. De havde brug for hende som hun havde brug for dem. De gjorde hende til den hun var det dem som gav hende lysten til at kæmpe imod hvad hendes slægt stod for.
Hun bed sig igen i læben " I could not live with myself, if anything happens to you all, you're too important to me" sagde hun og der kom noget moderligt over hendes stemme. Hun satte sig over på hendes seng  kiggede op på ham. I sidste ende var det nok kun hende som kunne give sig selv svaret på hvad hun skulle gøre.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: Their is always trouble to be found- Elijah    Tors jan 19, 2017 5:22 pm

Han rystede let på hovedet ved hendes spørgsmål. Nej, man kunne vel ikke bebrejde folk for deres påpasseligheder og diskriminerende øjne. Krigen havde farvet blod over nationen, og han var ikke selv hellig. Mens mange dømte hans "giftøjne" og de farlige egenskaber ved hans blod, dømte han dé slægter der havde vendt hans ryggen. I grunden gjalt det næsten dem alle, da Naailas ikke just havde mange allierede. Selvfølgelig havde the Redwoods' gjort sit, men det havde de andre slægter også. Selv hans egen, der havde dræbt Crawfords i forsøget på at indtage et nyt territorium efter krigen - de var derfor ikke blot ofre. Det hele var et magtspil, og frygt herskede stadig i blandt slægterne. Man undslap ikke diskrimination uanset hvor man søgte hen. Sommetider ville Eli ønske at individers øjne ikke sagde noget om deres slægt. Det var misledende, når man i grunden burde kigge mod individets kerne, frem for deres arv og blod.
Efter han havde spurgt ind til Helia's velvære vidste han udmærket hvor meget tillid hun måtte have til ham, som hun begyndte at svare, frem for at vifte ham afværgende af. Allgievel skyldte han hende så meget, at intet kunne få ham til at vende hende ryggen - og han var sikker på at hun vidste det. Deres liv var så forskellige, men de var begge outcasts på en eller anden måde. Men mens han havde fundet ro ved sin slægt, var hun bange for sin.

Han lod sig følge hende ovenpå indtil de ramte værelset. Det var forståeligt at hun ville snakke i mere fortrolige omgivelser, da han straks fornemmede sorgen i hendes stemme som hun begyndte at fortælle om sine bekymringer. Der var ting ved situationen som han ikke spurgte ind til - men han opfangede det store hele, og det var nok til at han kunne forstå hendes desperation. Hun var trods alt et empatisk menneske, og derfor ønskede hun ikke at bringe sine nærmeste i fare.
Han satte sig ved siden af hende på sengen, og gav hendes hånd et kort, men varmt klem. Antydningen af et lille, opløftende smil strejfede kortvarig hans læber.
"And I could not live with myself, if anything happened to you." Han omformulerede hendes svar, med en ærlighed i stemmen der ikke var til at tage fejl af.
"I understand your frustration, but you cannot let the fear take over." Måske var det lettere sagt end gjort, men han forsøgte at fortælle hende sin ærlige mening. Derfor fortsatte han, "Maybe you believe its best to separate yourself from those you hold dear, as that would keep them safe-" Han så indgående på hende, og tilføjede så:
"But your friends will fight for you. At least I will. You'll be safer with someone by your side." Det var vel rigtigt nok. Alene kunne Helia måske overleve, men ville det være et godt liv, hvis hun skulle adskille sig fra alle mennesker er potentielt kunne betyde meget for hende, og blive bragt i fare?
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Helia



Antal indlæg : 153
Reputation : 4
Bosted : Somewhere in The Underground far away from the people I share blood with

IndlægEmne: Re: Their is always trouble to be found- Elijah    Tors jan 19, 2017 9:24 pm

Hun stirrede svagt ud i luften, han havde ret hun kunne ikke afskrære sig fra dem hun elskede. Hun vidste også at hun blev nød til at sige det at de efter  hendes tur i skoven måske kunne være i fare, at de var efter hende. Hun sank svagt en klump som han sagde det hun vidste han ville, faktisk var det noget en hver ven ville sige og hun fik tåre i øjnene hun havde så længe kæmpet for at holde dem tilbage og det at høre en sige at han ikke ville se hende komme til skade fik dem til at trille ned af hendes kinder. Hun vendte sig om imod ham idet hun lod sin håndryg glide henover hendes hud for at fjerne de fjollede tåre som var løbet ned af hendes kinder. Det svært være stærk for alle andre når hun ikke kunne være stærk for sig selv " what if he was right I mean what if  I can´t hide from my past and they get me, I will be trap like was before I met you" sagde hun og fumlede med sine fingre. Hun havde tænkt meget over det, måske hun ikke skulle se det som noget slemt, for det var jo hendes fortid som var skyld i at hun var her og kæmpede, det kunne godt være at hun havde stået stærkere med hendes egen slægt. Dog kunne hun ikke se bort fra at det de gjorde slet ikke var hende og selvom at hun havde ladet som var det sværere for hende at skjule det. Hun vidste hvor skuffet hendes familie var , som den ældste havde det været hendes pligt at videreføre hendes familieslægt, men nu var hun glad for at hun var kommet væk hun kunne være den som hun så sig selv som. Hun var ikke en Redwood mere faktisk så så hun sig mere en af de slægtsløse. selvom hendes øjne sagde noget andet. Hun kiggede svagt ned på hendes skuldre hvad nu hvis hun aldrig kunne komme til at kæmpe igen. Allerede nu føltes de tunge og fremmet for hende hvad nu hvis de havde ødelagt noget i hendes skuldre som gjorde at hun ikke kunne bruge dem.
Hun havde siddet lidt i sine egne tanker, men vendte så blikket imod ham lagde hovedet på skrå " you´re right I should talk to them and I know they will help" sagde hun smilede svagt hun kunne ikke altid være den stærke. Selv om hun gerne ville. sometider ville det være rart hvis ikke de fandtes og at hun selv ville kunne bestemme, men sådan var livet ikke, der ville ikke være medgang hvis ikke der fandtes modgang.

Hun var faktisk glad for at hun havde lukket op det var rart at have nogen at snakke med om ting hun ellers holdte for sig selv. Hun måtte arbejde på at blive bedre til det. Men før hen havde hun været nød til at skjule det så det var blevet en vane for hende. Hun bed sig tænksomt læben " what if my shoulders isn't getting any better?" sagde hun og løftede dem op. De kom synderlig højt op før det begyndte at gøre ondt og sometider blev de meget tunge og de ting før hen kunne var blevet sværer for hende. Hun havde kunne skjule det og selvom det gjorde hun gjorde ondt blev nød til at forsætte " what if I never am able to fight with a sword again" sagde hun lod sine arme falde, hvis ikke hun kunne bruge sine arme ville aldrig kunne beskytte dem.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: Their is always trouble to be found- Elijah    Ons feb 01, 2017 1:30 pm

//OOG: Jeg undskylder for ventetiden Smile//

Han vidste hvordan det var at ofre sig for dem man elskede. Alligevel bar han så meget skam over at have beskyttet sin familie dengang, for så at blive adskilt fra dem forevigt. I øjeblikke havde han overbevist sig selv om, at de var mere i sikkerhed uden ham og hans forfærdelige temperament, men han følte en skyld som ingen anden over at have forladt dem og ladet sine forældre dø. Helia skulle ikke vende sine næreste ryggen: Hvilken skyld ville hun så ikke føle, hvis hun mistede dem uden at kunne kæmpe for dem i deres sidste stund? Han så på sin veninde: En kvinde der var så stærk, at selv når hun havde tårer i øjnene, følte han hendes stædighed og godhed.
Han lyttede til hendes ord med lidt sammenbidte tænder. Nej, man kunne ikke gemme sig fra sin fortid, men man kunne kæmpe for at få en god fremtid. Det var målet i denne gudsforladte verden, hvor alle syntes enten at kravle i skjul, eller løbe for livet. Det galt om at holde hovedet koldt og skarpt, så ens list ville overtrumfe andres magt.
"And what if you can fight through this?" Han brugte hendes hypotetiske ord, og vendte endnu en gang hendes ord lidt om. Han sendte hende et smalt, men opmuntrende smil. Som for at præsentere hende for en smule håb, trods han selv var en skeptiker med stort 'S'. Helia havde kæmpet sig gennem meget allerede, så hvorfor skulle hun ikke kunne fortsætte? I Elijah's øjne var dét at have allierede, dét der i sidste ende kunne redde ens røv ud af problemer. At hun derfor ville vinke farvel til sine kære var forståeligt, men ville muligvis ikke være den rette beslutning.
Han nikkede som hun endelig syntes at få lidt håb i øjnene. Han gengældte hendes svage smil, en tand varmere end før.
"Living in this world is dangerous, and perhaps our time is rather limited,-" Begyndte han roligt, før han strøg en hånd gennem det mørke hår, "So we should never force ourselves to let go of what is keeping us alive...- Our friends." Trods han nok var en dårlig talsmand for optimisme, lykkedes det ham faktisk at virke temmelig overbevisende. Han ville trods alt nødigt se Helia miste modet. For når én af de stærkeste man kendte slog blikket i gulvet - måtte det vel betyde at håbet var ude.

Han lyttede til hendes bekymringer omkring hendes skader, og empatien viste sig snart i hans violette øjne. Hans evner gjorde at han kunne få smerten til at gå væk. Men kun når han rørte ved en person. Det var en kort løsning, og han kunne ikke hele hendes sår. Derfor følte han sig pludselig lidt ubrugelig. Aligevel rettede han ryggen, og lagde en hånd forsigtigt på hendes arm, som en lille trøstende gestus.
"Then you'll atleast have me to fight for you" Der var lidt humor i hans stemme. Jovist var han en god jæger, men en kriger var han ikke. Alligevel smilede han roligt til hende, "No more 'what if's... Just be patient." Måske ville det aldrig hele. Men lige nu virkede det som om Helia havde brug for ikke at miste håbet.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Helia



Antal indlæg : 153
Reputation : 4
Bosted : Somewhere in The Underground far away from the people I share blood with

IndlægEmne: Re: Their is always trouble to be found- Elijah    Tors feb 02, 2017 5:17 pm

hun betragtede ham og igen bredte der sig et smil over hende læber som hun tørrede sine øjne " you are right I have to stop being so overprotective but the thought of losing one of you because of me is scare me just as the thought of going back to Redhawk" sagde hun og sank svagt en klump. For hende efter hun var stukket af havde tanken om at skulle tilbage været noget af det mest skræmmende især fordi hun vidste at hun ikke var velkommen mere. Hun var den alle så som en forræder. Dog lavede hun det hun brød sig allermest om og hun mente selv at det var det hun var skabt til at lave. Dog kunne hun af og til godt ønske sig en anden øjenfarve det var som om folk så på hende som hun var forbandet. Hun kiggede lidt tænksomt ud i luften imens hun lod ham tale endnu en gang. Igen havde han ret hun ville kæmpe og sætte sig imod alt det hun kunne, ingen skulle bestemme over hende og hvad hun lavede hun havde fortjent  at være lykkelig. Dette her gjorde hende glad og det var det hun ville lave. Hun smilede igen over den tanke lige meget hvor meget hendes forældre ville have hende tilbage ville det ikke komme til at ske.
Hun var godt klar over hvor stor en skuffelse hun var for dem, men hun ville aldrig kunne  leve op til det de stod for. Hun kunne ikke. Hun ville ud af den kasse som hun var blevet puttede og intet skulle stoppe hende. Hun ville kæmpe for det hun mente var rigtig også selvom det betød at hun ingen slægt havde. Hun ville heller være slægtsløs og ingen slægt have end at være en Redwood. Det var ikke fordi hun hadede dem hadede dem. Hun mente bare det var vigtigt at gøre noget når man kunne, men den mening var der ikke mange fra hendes slægt som delte. Helia havde ihvertfald ikke oplevet nogen endnu.

Hun lave svagt en grimasse han havde ret verden var et ondt sted og man levede kun på lånt tid og det var på tide at hun stoppede med afskære sig fra sine venner. De var hendes familie og famile måtte holde sammen.  Hun vidste godt at han måske ikke var den mest optimistiske fyr hun kendte, men det var klart han havde også kæmpet med meget og hun var glad for at deres veje havde krydses den gang og at hun kunne hjælpe. De var blevet venner og syntes selv at deres venskab var stærkt og hun nød godt af det. Han betød meget for hende " I'm honored that you will fight for me it means alot to know that" sagde hun og igen kunne man ikke se hun havde grædt. Det var okay ikke stærk en gang i imellem kunne andre måske være stærk for hende. Hun lod det hele synke lidt ind " thank you for make me see that I shouldn't keep my distance to the people I see as a family and my friends that we have to stick together and fight for what we believe is right" sagde hun. Det bankede på døren og ind kom den ældre dame hun smilede til hende " a girl need your help downstairs" sagde Nellie betragtede svagt de to som de sad på sengen " I will be down in a moment " sagde hun til Nellie som gik ud af døren " are you staying for a while or going home soon?" spurgte hun  og vendte svagt sit blik mod hans hånd på hendes skuldre det var rart, men hun skulle videre der var brug for hende.
Hun smilede til ham " It's just sometimes so hard to be patient but I will give it a try" sagde hun smilede svagt. Hun gik hen til ventede på ham. Måske han ville hjælpe han skulle være velkommen. Hun tog en kappe og tog på imens trak kappens hætte ned over sit hoved. Hun følte sig mest tryg når gjorde det sådan. Det var vel blevet en vane.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 45
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: Their is always trouble to be found- Elijah    Ons feb 08, 2017 1:57 pm

Helia's styrke havde altid overrasket ham. Lige fra dén dag hun redede ham ud af slaveriet - og givet ham en smal chance, men dog en mulighed for frihed. Ved at befrie ham havde hun ofret en masse. Måske var Elijah blot 'en af de mange' af Naailas-slægten der blev holdt som slaver, men han havde haft adskillige udestående med visse slaveherre som tilhørte Redwood-slægten, og som havde holdt ham i live i alle de år, blot for at gøre hans liv til et helvede. Han huskede hvordan han ofte havde fantaseret om døden, og hvor dejligt det kunne være at blive fri for daglige pryl, som ofte udgjorde at han var i en så forfærdelig smerte, at han knapt nok kunne stå oprejst næste dag og udføre sit arbejde. Det havde været en hård tid - men Helia havde hjulpet ham ud, og risikeret sit eget liv for en 'fremmet'. Nu var de venner, og han nød ikke blot at støtte hende fordi han skyldte hende sit liv - men også fordi han gennem årene havde knyttet sig til hende på en måde han førhen aldrig ville have troet han kunne en Redwood.
Han lyttede til hendes ord, og skulle netop til at sige at hun ikke skulle takke ham - da det bankede på døren. Ved hendes spørgsmål om han skulle blive eller ej, smilede han mildt:
"You have things to see to here, and I need to get back to Daphne Forest." Han rejste sig op. Der var en lang vej hjem, og han ønskede at forblive ude af problemer, ved at tage direkte tilbage og udføre dé pligter som stammen gav ham. Han tog kortvarig hendes hånd, og gav den et kort og betryggende klem, før han slap den igen.

"I'll be back soon with more supplies. The hunting-season is a bit slow, but I'll make sure you'll get as much as you need." Han sendte hende et varmt smil, og trådte gennem døren, for at følge hende tilbage til rummet de kom fra, "I hope you know that you can always send a message my way, if things get tough." Lød det fra ham, før han sendte hende et varmt smil, og trak sin egen hætte tilbage over hovedet, så folk ikke ville spotte hans øjne og fremprovokere problemer.
"Take care Helia." Med dét, forsvandt Elijah tilbage ud i undergrundens tuneller.

//OOG: Håber det er ok, at jeg lukker emnet her Smile//
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Their is always trouble to be found- Elijah    

Tilbage til toppen Go down
 
Their is always trouble to be found- Elijah
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Redhawk City :: The Underground-
Gå til: