I take what I want, are you with me or dead? - Kubo

"Just shut up, or I will kill you!" Snerrede hun med vrede i øjnene. Det var ikke fordi skibet var i land og de var kommet til på den måde. En af de vigtigste poster på skibet stod til Jonathan st Walker - en af de få hun kendte som besat evnen til at teleportere og mandskabet der skulle ud og finde ting med hjem til skibet - så var det den perfekte måde ikke at få skibet i land på. Elanor havde fundet sig vej ind til et hus, helt tilfældigt et. Omgivelserne kendte hun ikke, for det var bedst ikke at tage fra de samme steder. Og det var Jonathan der stod for, hvor de skulle hen. Inde i palæet som Elanor havde fundet vej til, havde der uheldigvis været en kvinde hjemme eller en tjenestepige - de kunne kalde hende hvad de ville - Elanor var ligeglad. Kvinden græd, og lyden irriterede Elanor endnu mere end ansigtsudtrykket.
"Look I'm not gonna kill you. If you just shup up and let me take some of this fancy stuff.. I shall let you live.. or at least think about it." Sagde hun lidt senere imens hun holdt bladet fra sin kniv imod kvindens hage - så kvinden kunne se hende i øjnene. Røde øjne. Spændende. Øjenfarve sagde ikke rigtig Elanor noget, hun havde aldrig været blandet ind i krigen eller noget - og var faktisk pænt ligeglad med alt der ikke forgik på sit skib. Som kvinden skulle til at sige noget lod Elanor knivens blad skære struben over så kvinden faldt om kvalt i sit eget blod.
"There you go. Sleeping like a baby." Et skævt smil sneg sig op på læberne, inden hun fik rundt og kiggede. Tog sig lidt lækkert mad her og der, smed rester i en pose. Fandt nogle smykker og ædelsten til en anden pose. Smadrede husets fine glas og malerier. Lidt kaos skulle der da til.

Så snart hun var færdig var det ved at blive tid til at hun skulle finde Jonathan. Så hun gik ud af døren som var det hendes eget hjem, og et par hurtige skridt var hun rundt om hjørnet - ikke særligt langtvæk fra sit mødested med gruppen før hun gik ind i nogle.
"You son of a bitch! Next time watch out okay? Thanks!" Brummede hun ubehøvlet og vrissede lidt af ham. Så gik det op for hende, at han havde set hendes poser og sikkert ikke var dum. "Look. I have an offer for you. Either you follow me or you die. Choice is yours." Øjnene var dybt seriøse, og man kunne ikke tvivle på det mere vilde kropssprog. Håret hang løst, men i små vildere fletninger hist og pist, hvilket blot gav det vilde udtryk lidt mere liv. Tøjet var sort og ikke mindst slidt. Enkelte smykker af gulv og sølv i form af kæder og armbånd - samt ringe.
"You gonna stand there and look dum or are you gonna answer me, meathead?" Spurgte hun og det var tydeligt det var sidste chance. Hun havde hånden mod skaftet på sin daggert og klar til at trække den i tilfælde af han svarede forkert. Det var liv eller døds spørgsmål, og så lige først på morgenen. Det var ikke ligefrem fair.

//@Kubo aka my beautiful amazing wifey <3

Påklædning: HER

Kubo var som sædvanligt out and about - som sædvanligt uden helt at være klar over hvor eller hvad han egentlig skulle, men havde det også den største betydning? Det mente han ikke selv - så længe han mængede sig med mængden og spredte sit ord. Well når han altså huskede det. Det var ikke fordi det var en livsnødvendig opgave.
Han spadserede ned af en tilfældig gade et tilfældigt sted i Opal Beam District - et  typisk sted at finde Kubo, når han altså ikke rendte rundt i Underground og arbejde, eller søgte ud til andre steder i landet for at lave ting ikke alle så helt velkommen. Dog ikke noget han tog sig af, måske gjorde han - men det var ikke noget han gav  udtryk for havde en større betydning i hans hverdag.

Det var ikke fordi der var voldsomt mange mennesker, men nok til at han alligevel formåede at tromle ind i en kvinde der kom om samme hjørne som ham selv. Det var typisk, sådan at vade ind i folk uden evne til at undgå det. Hvis bare man kunne se ud i fremtiden, bare lige et øjeblik. Uheldigvis var det ikke lige sådan en evne han havde med i lommerne denne dag.
" First of all... I don't believe what so ever! that my mom is bitch - but if you know her and may have information that I do not know about, feel free to share! " Sagde han så bare efter lige at have fanget sin balance, i det mindste endte han ikke på jorden denne gang. Det var egentlig ikke fordi han havde famlet sit blik meget mod hvad kvinden bar med sig - det var mere de lige gyldige ord der røg ud mellem læberne der havde hans fokus. Dog røg det hen på henne da hun pludselig nævnte noget med en aftale, og død - i samme sætning. Han rynkede kort panden lidt før han så rodede sig lidt i håret. Han havde vidst et øjeblik tabt tråden.

" Well okay? Only because I don't think I want to die quite yet? Isn't there any other options? " Spurgte han så lidt og lod sine hænder glide ned i sine lommer. Han skævede kort lidt mod den daggert kvinden havde i sit bælte, men rettede så bare blikket mod hendes ansigt. " And where to? I've got things that needed done later så don't steal all of my precious time.." tilføjede han så - dog klar til at følge med alligevel. Ikke så meget på grund af truslen, men mest fordi det et eller andet sted nok var meget spændende. Kubo var ikke rigtig bange af sig, og hvor meget denne kvinde så ellers burde skræmme ham - så gjorde hun ikke, hvert fald ikke endnu. Hvad hun sagde og gjorde kunne jo sagtens være tomme trusler og hvorfor være bange hvis der i første omgang overhovedet ikke havde været noget at være bange for.

" Death is either way quite a punishment for running into you, is that how you treat everyone you stumble upon? " Spurgte han så bare lidt og lod blikket glide ned over hende. " And that attitude, damn girl - chill for a sec.. " han hævede kort et bryn men rystede så bare lidt på hovedet. Han havde sikkert allerede sagt alt for meget. Meget mere end nødvendigt - men det lå lige til sidebenene med ubrugelig dialog.