Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Latest topics
» A Word Once Given [Helia]
Today at 12:22 am by Byron

» It's quite beautiful, don't you think? [Fortidsemne]
Yesterday at 10:02 pm by Alycia

» If you never try, you never win - Elijah
Yesterday at 6:48 pm by Alycia

» The Great Escape (Kubo)
Yesterday at 5:17 pm by Elijah

» A promise to the future - Aaron
Yesterday at 5:04 pm by Alycia

» Welcome to fright night (Possbly gore, read on own risk)
Yesterday at 2:37 pm by Katherine

» Om politisk spil [ADMIN-NYHED]
Yesterday at 2:07 pm by Elanor

» A Lions Den
Yesterday at 1:26 pm by Christopher

» Coming here was a mistake - Valian
Yesterday at 1:08 pm by Elanor

Top posting users this month
Keeva
 
Helia
 
Luna
 
Alycia
 
Charles
 
Dylan
 
Lucius
 
Byron
 
Loki
 
Hydra
 
Statistics
Der er i alt 95 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Bellatrix

Vores brugere har i alt skrevet 1865 indlæg in 254 subjects

Share | 
 

 The Great Escape (Kubo)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Elijah



Antal indlæg : 36
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: The Great Escape (Kubo)   Tirs jan 10, 2017 9:33 pm

Once upon a time... (fortidsemne)

For det første havde det været dumt af ham at påtage sig denne mission. Han var jæger. Skoven var hans arena, og det var Redhawk city bestemt ikke.
For det andet havde det været direkte åndssvagt af ham, ikke blot at trække hætten over hovedet og skynde sig væk, da en mindre gruppe Redwood's begyndte at råbe efter ham og spørge om hans identitet. Nej, istedet havde han da løftet blikket og afsløret de 'giftige øjne', som hurtigt havde givet dem lidt blod på tanden...
-----
Selv ikke når han jagtede en hind i skoven til fods, løb han så hurtigt. Den unge Naailas bevægede sig gennem byen - et system af forvirrende veje, gader og bygninger - med et halvt dusin Redwood's i hælene. Ikke blot havde de holdt ham som slave gennem det meste af hans barn- og ungdom, men fandt det åbenbart nødvendigt at sætte sig efter ham nu. Han bevægede sig hurtigt, men eftersom han ikke kendte byen særlig godt, var det som en labyrint for ham, og dé medlemmer af Redwood der var efter ham, lød tydeligvis som om de morede sig over denne katten-efter-musen leg.
I lost them... Nåede den mørkhårede jæger at tænke adskillige gange, som han svingede ind på sidegader eller gennem gyder, men han nåede knapt nok at få pusten, før han igen kunne høre fodtrin nær sig. Sveden hang i et lag på hans pande, og tøjet var både beskidt og støvet efter at være løbet gennem pøle af mudder (eller det der var værre), eller læne sig op af mure svøbet i spindelvæv og snavs. Det var først da han nåede udkanten af byen, at håbet begyndte at stige en smule. I de åbne arealer fandt han sig mere tilpas og det ville blive nemmere at navigere ud i det åbne, hvor hán var på hjemmebane. Dog skulle det ikke være så let.
Som han skulle til at forlade byen, og i et kort sekund havde mistede sine forfølgere af syne, svingede han ind gennem en gyde for at lede dem yderligere af sporet. Hans krop var træt, udmattet, men alligevel løb han så stærkt han kunne indtil...
SMACK
Underlaget havde givet efter, og han var som styrtet gennem jorden, for blot at falde og banke ryggen direkte ned i et hårdt materiale. Hovedet fik et ordentligt slag, der slog ham ud i de første par sekunder. Det var først derefter, at han rigtigt begyndte at kunne orientere sig, selvom blikket var sløret og omtåget, og trods han var bange for at bevæge sig af frygt for sine knoglers tilstand. Derfor var det eneste han umiddelbart først kunne betragte - hullet hvorfra han var kommet. Belægningen over ham var af sten, men han havde tydeligvis ramt én af de svage med så stor en kraft, at underlaget ikke havde kunne holde til vægten. Det ville være umuligt at nå derop igen..
Han prøvede at sætte sig lidt op, trods svimmelheden gav ham lyst til at brække sig. Dog formåede han at stabilisere sig på sine albuer, hvorfra han kunne kaste et sløret blik omkring sig. Han befandt sig i en tunnel :Undergrunden.... . Der var mørke til begge sider, og hans skikkelse var kun oplyst af det lille 'vindue' han havde skabt over sig. Man kunne høre langtfrakommende ekko hist og her der vidnede om liv fra rotter og undergrundens indbyggere, men lugten og atmosfæren af netop dénne del af undergrunden var rædselsfuld.
"Fuck..." Bandende ham lavmælt for sig selv. Måske var han undslippet the Redwoods, men i et sekund ønskede han at dén skæbne var bedre end denne her.


/ For mama bear <3 @Kubo /
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Kubo



Antal indlæg : 12
Reputation : 1
Bosted : The Underground

IndlægEmne: Re: The Great Escape (Kubo)   Tirs jan 10, 2017 11:47 pm

Påklædning: Her

Undergrunden var hvor Kubo opholdt sig mest, og den seneste tid havde han måtte se lidt af hvert. Især nu hvor hans mindre forretning var i opstart efter en enormt sløv periode. Men det hjalp lidt at han endelig havde muligheden for at være her mere ofte, så skulle han ikke snige sig ud og ned og.. nej, det var blevet alt for kompliceret og nu var det tid til at gøre det til noget velfungerende. Hvad han endnu ikke havde overvejet var, at alt i undergrunden ikke var så holdbart som det så ud, det var trods alt ruiner under jorden - selvfølgelig holdte de ikke for evigt. Hvis man ville have dem til det måtte man sørge for det selv, sikre dem. Men det var en ting han blev informeret om på den hårde med - den knap så heldige måde - skaden skete nemlig på en gå tur rundt og et brag lød. Heldigvis ikke lige over ham, for så havde han da ikke stået tilbage i levende live, men et par meter fremme styrtede det pludselig ned med jord og sten fra for oven.

Han stoppede brat op og stirrede et øjeblik ud i luften. Små gnistre slog sig fra hans fingre, ikke noget han kunne kontrollere - i det mindste røg de ikke længere end få cm omkring hans fingre, mangel på kontrol over sin evne når en pludselig følelse skød gennem kroppen på ham. Han stod længere end egentlig planlagt med blikket mod den bunke der var faldet ned - det var først da det gik op for ham at der faktisk var en person der var faldet med ned, at han fik sig rystet ud af sin trance og trådte tættere på.
" Hello and welcome to  hell - where to? Working with coal may not be your thing right? That pretty face - na'ah such a shame.. We have grilled chicken? " Sagde han så bare. Det slog ham et øjeblik slet ikke at manden var faldet ret langt og højst sanssynligt ikke landet specielt komfortabelt. Han rodede sig kort lidt i håret, men skævede så lidt op mod hvor den fremmede var dumpet ned.

" Oh I'm sorry! Are you okay? " Spurgte han så. Men før der kunne nå at blive svaret fortsatte han. " Don't answer - no one down here is ever really okay.. " Han sendte manden et smil og rakte sin hånd frem mod manden for at hjælpe ham op. " You look like someone who's been on the run.. Is it true? Does dragons exist? " Spurgte han så og smilet om hans læber voksede en anelse. Lægen i ham var væk, hvert fald i dette øjeblik. Helt sikkert en del af ham der ville komme tilbage så snart der blev givet udtryk for om der virkelig var brug for hjælp eller om det hele bare var et uskyldigt uheld. Kubo havde dog altid haft en smule svært ved at fokusere, især når der endelig skete anden aktion en den han selv skabte ved sin forretning hernede. Eller blev jagtet af dyr han endnu ikke havde lært navnene på.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 36
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: The Great Escape (Kubo)   Ons jan 11, 2017 5:24 pm

Hvert led og hver muskel gjorde ondt i den første stund, at han var bange for at bevæge sig yderligere end han allerede havde gjort. Ironisk nok, havde han evnen til at dæmpe smerte ved berøring. Ja, på alle andre undtagen sig selv. Han hostede tørt. Efter løbeturen, og det hårde slag mod undergrundens underlag, var det som om lungerne værkede af atsma. Alligevel forsøgte han at holde sig selv i ro, og ikke gå i panik. Han havde stået i værre situationer, så det galt om at holde hovedet koldt. I det mindste var intet vist brækket, og sløret foran hans øjne begyndte langsomt at aftage sig.

Han hørte den ungdommelige stemme, før han så selve skikkelsen den kom fra. Alle ordene virkede som volapyk for Eli, men han forsøgte dog alligevel hastigt at få sig selv på benene af frygt for at støde på endnu en fjende. Dog var hans krop var endnu lidt i chok, og derfor måtte han nøjes med at trække ryggen ind mod en af murene, så han kunne sidde op og være mere stabiliseret. Please don't be one of them... Please... Bad han roligt i sit indre, som skikkelsen trådte ud af mørket og afslørede dets tilstedeværelse. Manden var ung - en knægt i Eli's øjne. Det første han selvfølgelig lod sit blik hvile på var hans øjne - for at undersøge om de tilhørte Redwood-klanen, eller andre der måtte have et udestående med hans 'giftige slags'. Det kunne dog hurtigt afkræftes, da knægtens øjne næsten var kulsorte.

Trods musklerne stadig var lidt spændte af påpasselighed overfor den fremmede, blev han gradvist mere rolig. Han skulle endda til at svare på hans spørgsmål, men den fremmede havde tydeligvis læst hans ansigt og situationen godt nok til selv at afgøre om Are you okay, var et lidt naivt spørgsmål.
Lidt tøvende tog han den tilbudte hånd, og fik - med lidt besvær - stablet sig selv på benene, der var ømme som én i helvede. Som han stod op blev han i et kort sekund overvældet af svimmelhed og tog sig kortvarig til panden, mens den fremmede talte videre.

"Dragons...?" Lød det konfust fra Eli, som rystede forvirret på hovedet, med lukkede øjne mens han masserede sin ene tindning. Hvad fablede han dog om. "I'm not running from a fucking dragon...."
Han åbnede øjnene og kunne endelig betragte den fremmede lidt klarere, "I just..." Han lod armene falde ned langs siderne. Der var adskillige småskrammer på hans hænder, og ved halsen efter faldet, "I need to get out of here."
Han hadede at spørge om hjælp, men lige nu havde han ingen andre muligheder, "Can you eventually point me in the right direction?" Han trådte et lille skridt tilbage, for at se mod den anden ende af tunellen. Dog måtte han støtte armen ind mod en af tunellens vægge for at holde balancen. Fuck....
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Kubo



Antal indlæg : 12
Reputation : 1
Bosted : The Underground

IndlægEmne: Re: The Great Escape (Kubo)   Ons jan 11, 2017 8:47 pm

Kubo lod sit blik glide over fyrens foran sig, som heldigvis var okay nok til hvert fald at komme på benene. Også selvom det slet ikke lignede at han var okay, hvilket kun ville give mening. Det var noget af et fald. Han endte dog så bare med at rode sig lidt i det mørke hår. Et snert af en skuffelse var at tyde i hans udtryk. " No dragons, huh.. " mumlede han så bare kort og rynkede næsen en smule. Tænk at man på så få sekunder kan nå at sætte næsen op efter drager. Men på den anden side var det måske meget heldigt at der ingen drager var i sigte. De skulle ikke være så sikre at være i nærheden af.

Han skævede kort lidt op mod loftet igen før han så bare rystede lidt på hovedet. " I was wondering.. Or thinking - Nah! Wondering, sounds way more fancy and not at all exhausting.. " Han rystede kort lidt på hovedet endnu engang før han fortsatte. " You don't look that heavy.. How did you manage to break the ground like that? " Spurgte han så bare en smule undrende. Hans blik fandt fyren igen, som han først nu opfattede slet ikke var herfra, medmindre selvfølgelig han havde valgt at bosætte sig et sted langt fra hvor Naailas slægten normalt slog sig ned. Hvilket han tvivlede stærkt på - det var måske derfor han han var på dupperne - eller hvad man ville kalde det. Dog gjorde slægt ikke meget for Kubo, et menneske var et menneske - medmindre selvfølgelig man var en idiot, så var man et idiotisk menneske.

" Hey no no no no! You're not going anywhere, you kinda fell into my cave of power, which means for just a moment you're in my hands.. Translated - you belong to me, at least untill I'm sure you're okay, able to walk - maybe run. You don't have to worry - I'm good at secrets no one will ever know that you're here.. " Sagde han så bare med et smil før han kort lod blikket glide rundt på de omgivelser der ikke var lette at se hernede i mørket. Endnu engang meldte tendensen sig til ikke at overveje tingene igennem helt først. Men i det mindste havde han planer om at hjælpe - det var da det mindste han kunne gøre - hvilken kommende læge ville man være hvis man ikke ville hjælpe folk der tilfældigt faldt fra himlen - eller hvor end så faldt fra.
" And I don't mean that in any creepy killing kinda way, just you know.. " Tilføjede han så hurtigt før han trådte et par skridt tættere på fyren. " Just between us - I kinda have this little upcoming hospital down here.. " det blev gjort meget mere hemmelighedsfuldt end egentlig meningen, eller nødvendigt. Men det gjorde det en smule sjovere.
Lyden af stemmer slog hans tanker på rette kurs. " Lets go - if we stay here you wont get any better.. " Sagde han så bare hurtigt. Der var ingen grund til at stå her og slå rødder. Der var ikke langt til et varmere og mere behageligt sted, et sted hvor han oven i købet kunne byde fyren på noget at drikke - hvis han var meget heldig en bid mad. Men hvert fald et hvil og muligheden for at komme sig inden han sikkert havde andre steder at tage hen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 36
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: The Great Escape (Kubo)   Tors jan 12, 2017 8:12 pm

Hovedet værkede stadig, og knægtens evidelige snak og spørgsmål, fik ham bare til at trække lidt på skulderne og vrisse lidt under sammenbidte tænder. Normalt var han ikke uhøflig af natur, men han alt bevægede sig stadig rundt i hans hoved, og fik øjnene til at svimle lidt, så det var lidt svært at processere alle de ord den fremmede diskede op med. Og de var bestemt ikke mangelfulde.
"Bad luck, I guess..." Svarede han ved spørgsmålet om hvordan han var braset ned gennem tunnellen. Men måske havde det været til hans held i sidste ende. Hellere fanget i undergrunden, end i the Redwood's greb. De havde trods alt givet ham mere end ar på sjælen dengang han var deres 'ejendom'.

Han måtte endnu en gang tage sig tilp anden med den frie hånd, som ikke var balanceret mod den kolde væg, og som - velnok - var det eneste der holdt hans balance intakt. Cave of power.... Ja, det kunne man vel godt kalde dette lortehul. Men for at være helt fair kunne Elijah trods alt også kun se en meget kort distance af en tunnel. Intet andet. Uanset hvor 'prægtigt det måtte være'.
Det virkede rent faktisk som om knægten ønskede at hjælpe ham. Elijah lod i hvert fald øjnene hvile mod hans smilene væsen, som dog syntes at have en personlighed han ikke helt kunne se igennem. Måske var det fordi der var en humor i mange af hans ord, og Elijah ikke just kunne tyde hvad der var joke, og hvad der var sandheden.
"Uhmm... Thanks." Sagde han derfor godt, da han blev tilbudt hjælp indtil han var kommet bedre til hægterne. 'Belong to me' var dog et udsagn der bestemt fik ham til at rynke på næsen, men i denne situation valgte han ikke at være næsvis og sige ham imod. Dette var trods alt en person der udviste en vis medlidenhed for ham - eller i hvert fald - én der syntes at tilbyde at hjælpe ham ud af en lortesituation.
"A hospital huh?" Et lille lys af håb trådte kortvarig op i den mørkhårede Naailas øjne. Dog sårede han en del tvivl om denne 'too good, to be true' situation - måske fordi dagen indtil videre havde været fyldt med lidt for mange blandinger af held-i-uheld. Alligevel valgte han at lægge sit skeptiske væsen bag sig lidt. Han havde dog altid haft en tendens til at fejlbedømme folks intentioner.
"Happy I didn't land on you then. Then I'd killed the one person who could actually help me." Stemmen var stadig lidt hæs, men den sarkastiske tone i den kunne høres. Han hævede kortvarig den ene mundvige let over den anden og trak så på skulderne, "On the other hand, you might have broken the fall a bit."

Da den fremmede sagde at de skulle gå, nikkede han. Jovist burde man nok ikke følge med en fremmet ind i ukendt territorium, men lige nu var det hans bedste chance. Derfor fulgte han efter ham, mens han hele vejen lod hånden følge muren, så han havde noget at balancere sig til, hvis de ømme ben begyndte at vakle.
"You now you talk much, right?" Kommenterede han, med et lidt sarkastisk grin, der dog hurtigt udviklede sig til et par tørre host.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Kubo



Antal indlæg : 12
Reputation : 1
Bosted : The Underground

IndlægEmne: Re: The Great Escape (Kubo)   Ons jan 18, 2017 9:12 am

Intet andet kunne vel egentlig beskrive det. Der var ikke så mange heldige ting ved at falde ned gennem det underlag man ellers lige så fint havde bevæget sig rundt på. Og dog - han var heldig at det ikke var et bundløst hul han var røget ned i, men i stedet her - og at det var Kubo han var stødt på og ikke en eller anden af de typer som også var til at finde i The Underground. Kubo var så måske også bare rent held at støde på - der var ikke meget ondt i ham, heller ikke selvom han prøvede. Og kom han til at vise noget andet, så var det helt ubevidst og uden tanke. Men det skete jo også af og til.

" Okay maybe hospital is a bit much - but.. I do know a thing or two about fixing people up! " Sagde han så bare hurtigt og rodede sig kort i håret med et lille grin. Mere eller mindre, måske et mindre lægehus ville være en mere præcis beskrivelse af det sted der var under opsejling hernede. Hvis det en dag kunne blive helt til et hospital? Det virkede så fjernt som umuligt. " If you trust me that is.. " tilføjede han dog så bare kort et par sekunder efter. Han kunne sagtens hjælpe - men tillid gjorde lige det ekstra for at han egentlig gad gøre det. Okay måske var det ikke helt nødvendigt, men at lokke folk ud i sådanne baner for hjælpens skyld kunne kun være sjovt.
" I'm pretty happy about that too actually.. " Sagde han så lidt med et lille smil om læberne. En ting var at der nu var et stort hul i loftet tæt på hvor Kubo rendte rundt under jorden - en anden var at han kunne have fået jord og en person ned over sig. Heldigt at han havde gået i sine egne tanker og sænket ham en smule.

" Hn? Well I do have alot to say. Silence makes people freak out and get super duber awkward, which is why saying stupid things tend to be what I do. Not all the time, but... quite often. " Sagde han så bare med et lille grin. Måske til tider for meget, det var ikke altid lige let sådan at holde sine talestrømme på et minimum. Især ikke når der ud af det blå pludselig dukkede folk op han ikke var stødt på, og så endda denne gang en person af en slægt men ikke lige stødte på så ofte - hvis end ikke nær aldrig. Ikke at han forstod hvorfor. Hvor meget folk så end forsøgte at forklare ham om hvorfor og hvordan det hele hang sammen, så havde han ikke tænkt sig egentlig at sætte sig ind i det. Det var vel lige meget hvor man kom fra, hvilken slægt man kom fra - de var alle mennesker. Det kunne en slægtløs selvfølgelig sagtens sige. Han kæmpede tit og ofte selv med folk der så ned på andre, men så lod han jo bare de sure ansigter være og fandt på bedre ting at tage sig til.

Det var som om hans tanker forsvandt lidt ud i ingenting mens han spadserede afsted. Han holdt selvfølgelig øje med at den anden fyr var med - bare lige for at være sikker på at han ikke mistede ham hernede. Det var svært at finde rundt hvis man ikke kendte tunnelerne bare en smule - især når de heller ikke lige havde lys med, og den belysning der var i denne del af The Underground var begrænset.
" So why did you fall down? I mean.. why run around in this area - or... Let me try that one time. What are you doing in Redhawk City? " Spurgte han så lidt og rynkede panden en smule. Egentlig kunne han være der fordi han boede der - men det gav heller ikke så meget mening. Eller gjorde det?
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Elijah



Antal indlæg : 36
Reputation : 1
Bosted : Daphne Forest området

IndlægEmne: Re: The Great Escape (Kubo)   Yesterday at 5:17 pm

Da den fremmede nævnte at hans såkaldte 'hospital' var lidt mere sparsommeligt end det lød, trak Elijah blot på skulderne. Uanset hvor snusket hospitalet var, eller hvor lidt det måtte minde om noget mere prægtigt og stereotypt, var han dybt ligeglad med. Tilbage i skoven tyede hans slægt sig trods alt til at smøre urter på friske sår, og til at 'gå smerten væk'. Alt der blot kunne minde om lidt hjælp for ham lige nu, var godtaget i hans øjne. Kroppen værkede trods alt gevaldigt, og trods han ikke følte at nogle knogler var brækkede, var han bestemt ikke i sin bedste tilstand.
If you trust me that is; Da den fremmede nævnte tillid, ville Elijah ønske at han blot kunne nikke og godtage ideen. Alligevel udviste han sjældent tillid til nogen. Han kunne rettere kun tælle på én hånd hvor mange han stolede på. Og selv dém, nok ikke hundrede procent. Alligevel vidste han, at han måtte åbne sig selv lidt op i denne situation.
"I would be a fool if it turned down my only oppurtunity of survival." Kommentede han derfor, og sendte ham et tragisk-komisk smil, hvorefter han tilføjede, "So I think you're my best bet right now." Den fremmede kunne ganske vist overraske ham, men han var også hans udvej herfra. Så hvad havde han egentlig at miste?

En gang imellem som de gik, stønnede og brummede han lidt af anstrengelse. Hovedpinden var også stadig tilstede efter slaget, og han tog sig kortvarig til nakken, blot for at mærke en klistret masse. Blod... Ja, han havde nok slået et lille hul på baghovedet, men han var ved bevidsthed og kunne bevæge sig. - Well, det måtte da være et lille lys i mørket.
Han lyttede til den fremmedes år. Det var sjældent at han stødte på sådanne mennesker, der syntes at vende et blindt øje til hans violette giftøjne. Det var som om knægten ikke en gang havde skænket det en tanke, som mange andre gjorde. Der var noget ved ham der var så finvasket: En Tabula Rasa - en slags renvisket tavle. Og dog forekom han også yderst interessant og anderledes fra Elijah. Det var forfriskende - selv i denne situation, hvor Elijah trods alt var fanget i lidt af en ellers lorte-situation.
"But saying 'stupid things' might also get you into trouble. But I get your point, " Lød det fra ham. Han var bestemt anderledes på dette punkt. Elijah snakkede ikke meget, medmindre han var direkte adresseret, og folk i klanen så han derfor ofte som reserveret.

Han holdt øjnene på ham som de gik videre. Fast og rettet, trods han ofte var tæt på at spejde ned igennem diverse korridorer. Han vidste at han ikke kunne tillade sig selv at sagte for meget bagud, da han derved ville fare vild i skakter og blinde veje.
Ved hans spørgsmål, tøvede han kort. Hans opgave i Redhawk city var trods alt fortrolig information. Det var klan-arbejde. Alligevel forsøgte han at svare sandfærdigt, dog uuddybende.
"I was looking for someone." Lederen af klanen havde bedt ham lokalisere en Naailas i Redhawk der muligvis arbejdede for en anden slægt. Elijah skulle blot bekræfte mandens tilstedeværelse og rapportere tilbage.
"Then some ignorant people found me. I guess they didn't want me wandering around their territory." Hvilkel vel var forståeligt nok når man tænkte over det, "So I fell down here. An accident. But... Maybe also somewhat a miracle." Han var trods alt undsluppet sine forfølgere, og trods han var i en pikær situation nu, var det måske en langt bedre skæbne end den han havde mødt deroppe.
"I'm Elijah, by the way." Han følte det var på rette tide at præsentere sig, "Thanks... For... Doing this."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: The Great Escape (Kubo)   Today at 12:41 am

Tilbage til toppen Go down
 
The Great Escape (Kubo)
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Redhawk City :: The Underground-
Gå til: