Not a place for people like us - Kubo

Opal Beam District. Hun burde vel være sammen med de andre af sin slags i den lille by, som hurtigt blev glemt. Det var hvad hun vidste, over halvdelen af disse folk tænkte lige nu. Victoria sad med sin drink oppe ved baren imens hun smilede skævt. Naturligvis vidste hun folk hviskede en smule omkring hende, hvilket hun nød så forfærdelig meget. Snart havde hun endda selskab fra en Redwood. Et skævt smil blev mere bredt, og hun blinkede let med sine Stormøjne. Hun var stolte over dem, og generelt blot et stolt menneske - hvilket skreg igennem hendes kropssprog. Efter at have siddet og snakket lidt med denne ravnøjede herre, dog hun med op til hans kroværelse. Victoria kunne ikke dy sig, deusden fandt hun det blot underholdende at de ofte glemte slægt i hendes selskab. Så snart hun havde fået det hun ville, så klædte hun sig på igen for at gå ned i kroens stue igen. Hendes øjne ramte noget i skyggen, og hun kunne have svoret et kort sekund, at det var en hun kendte. Og alligevel ikke. Let fik hun øjenkontakt med den slægtløse, og fjernede blikket fra ham så snart det virkede for genkendeligt.

Victoria satte sig op til baren igen, og gik udleveret en drink.
"Thanks." Sagde hun til bartenderen imens hun gav sig til at drikke af den søde væske. Hun havde det skønt, der var ikke nogle problemer i hendes liv eller noget hun syntes hun som sådan var træt af. Udover den følelse af det bekendte blik. Hun kunne ikke slå det ud af hovedet, og det havde hun egentlig mest lyst til. Hendes tøj bestod af en sort tætsiddende kjole, måske en anelse udfordrende - ikke at det gjorde hende noget. Det sorte hår bølgede henover hendes ryg ganske elegant.

Påklædning: HER!

Han var ikke stamkunde, men det skete da af og til at han dumpede forbi kroen. For det meste var det i forbindelse med et møde, men noglegange - som i dag. Var det egentlig bare for at slukke tørsten, slå tiden ihjel med andet end arbejde i grotterne under jorden. Godt nok var han glad for hvad han havde opnået dernede, men det var nu også meget rart at være andre steder - og glemme den del af sit liv for en stund. Det var sikkert derfor Kubo nød at rejse så meget som han gjorde - heldigvis var han ikke alene om arbejdet, så han kunne tillade sig det.
Kroen var altid hyggelig - der havde været episoder hvor hyggen var blevet udskiftet med uhygge. Men det var ikke tilfældet denne aften, tvært imod. Her var ikke overfyldt, hvilket gjorde at støjniveauet var til at holde ud. Kubo havde plantet sig i en sofa et sted, som sædvanligt med sin taste plantet ved sin side, fyldt med - næsten - alt hvad hjertet kunne begære, hvert fald hans eget hjerte. En tegneblok, samt et hav af forskellige blyanter og tegnekul. Hvilket han havde fundet frem, kun fordi det var afslappende at slå streger, mens man nød en øl fra kroens bar, som dog allerede næsten var drukket ud. Men man kunne selvfølgelig altid rende op og hente en ny.

Hans blik røg kort op fra hvad han lavede, da en kvinde trådte ned af trappen ikke langt fra hvor han sad. Han fulgte hende med blikket et øjeblik. Men slog det væk da det gik op for ham at øjenkontakten havde været der længere end han først selv havde bemærket. Der var dog tydeligt et eller andet som havde holdt det fast - hun virkede bekendt. På en eller anden måde han ikke helt kunne sætte en finger på. Han stirrede et par sekunder på den tegning han havde tegnet. For så bare at rette blikket mod kvinden, som nu havde sat sig i baren.

Der gik et øjeblik før han endelig besluttede sig for at smække sine ting tilbage i sin taske - drikke sit glas ud. Og rejse sig fra sofaen. Han måtte finde ud af hvad hun var for en, eller hvem hun var - yea. Nok nærmere hvem hun var. Men lige så elegant som han havde haft i tankerne han ville tage kontakt. Lige så klodset faldt den idé til jorden, da stroppen fra hans taske hang fast i en stol, som væltede bag ham - og han måtte fumle den fri i en strøm af halv irriterede bandeord. Han fik sig endelig samlet sammen og skubbede lidt diskret stolen på plads. Han trak tasken over skulderen og bevægede sig det sidste stykke mod baren - hvor hen endnu engang formåede at klodse rundt som en idiot. Denne gang ved at vælte et glas da han ville plante sig på en stol - men med lidt for vilde arme. " You got to be kidding me.. " knurrede han mumlede til sig selv, men sendte bartenderen et undskyldende blik. " Sorry.. " han trak kort på den ene skulder men rettede så blikket mod kvinden.
" I Swear - I'm not that drunk.. You just really caught my attention.. " Sagde han så lidt og rodede sig kort lidt i håret. Men fik så hurtigt store øjne da det gik op for ham hvad han havde sagt. " Not that it's your fault! Not at all.. I just.. " han skar kort en grimasse. " I'm really screwing this up aren't I? " sagde han så bare lidt, før han rystede lidt på hovedet. Han var lidt i tvivl om, om det egentlig var det der var tilfældet - eller om han egentlig bare var helt ekstremt klodset. Sikkert en blanding af begge dele.