The only good thing about this place - Hazel

Påklædning - mere påklædning xD
@Hazel

---

Første gang hun havde overnattet i dette rum, havde været da hun havde haft sin far med sig. Dengang han stadigvæk var i live og stadigvæk var leder. Han ville vise Luna noget af verden, udenfor de sikre blå øjne omkring hende. Der var så mange andre slægter, som hun aldrig havde haft mødt. Og nu sad hun her. Tilbage i paladset, fyldt med mange minder - og det havde blot været for nogle måneder siden - det føltes som længere tid. Hun skulle være her i lidt tid, så hun kunne få styr på de sidste ting med Charles. Hun brød sig ikke om ham, men hun tvang sig selv til at se på ham som hendes folks bedste mulighed. Desuden havde han også muligheden for at slå hende omkuld. Noah var sikkert hans fortrukne, hvis han skulle vælge en leder for Takumaras. Luna havde vendt sig til, at hun ikke var den folk ønskede altid - men hun lod det ikke bruge sig imod hende. Luna gik op til spejlet og sank en klump imens hun så på sig selv. Let rystede hun hovedet og fjernede lidt en tårer inden hun forlod rummet. Heldigvis var hun ikke i nærheden Charles lige nu, og hun kendte i det mindste en person i dette palæ - som hun faktisk havde en okay god relation til. Hazel. Det var tid siden hun havde set hende, for Luna endnu længere end det faktisk var - mest fordi der var sket så meget. Et par skridt hen ad gangen og hun fandt sig selv banke på Hazels dør. Det var omkring aften tid, og Luna ønskede egentlig blot at snakke med andre end sin bror - nok følte Wave sig heller ikke ligefrem in place - men Luna vidste han var bedre socialt end hende, også uden at ligefrem prale med hende som sin søster. De var længe siden Luna havde set de røde øjne, og hun ønskede egentlig blot at se ilden i Hazels øjne lige nu. Af en eller anden grund. Let bankede hun to gange på døren og ventede blot.

Påklædning.

Hun var vel faldet mere til her på paladset end hun havde regnet med hun ville være. Dog ville det aldrig blive hendes hjem eller et sted hun ville sammenligne med hjem men det var ikke helt så slemt at være her som hun havde regnet med... Det kunne hun i virkeligheden vel takke et par enkelte personer for! Blandt andet var der Kat som hun ikke helt rigtig vidste hvor hun skulle placere eller overhovedet sige omkring deres relation men hun gjorde helt sikkert det hele en smule mere opløftende at være her selvom Hazel stadig fandt hende intimiderende fra tid til anden men det var vel en del af spændingen?
Og så var der Luna... Luna havde taget hende med storm da hun havde mødt hende for første gang... Det havde været lidenskabeligt, alt opslugende men også umådeligt kort, så kort at hun ikke rigtig havde taget stilling til det efter Luna var rejst atter engang med sin familie..
Hazel havde hørt en hvisken om at Takumura klanens leder atter engang var vendt tilbag til Redwood paladset.. Hun vidste godt at Luna var blevet udpeget til leder efter hendes fars død, gad vide om hun var okay og hvilken effekt det ville have på dem hvis de overhovedet fik set hinanden.. Det var jo ikke sikkert at Luna havde tid til Hazel i dit nye liv eller overhovedet ønskede hende i det jo. Det havde trods alt været kort og de havde begge været indforstået med at der ikke kunne blive noget mellem dem men følelserne havde været intense uanset hvad.
En banken på Hazels dør fik hende til at kigge op fra papirarbejdet der var spredt ud over skrivebordet foran hende. Let viftede hun en hånd og flere af stearinlysene i rummet tændtes så hun ikke kun kunne se sin arbejdsplads. Let rejste hun sig og børstede skørtet inden hun trådte hen for at åbne døren. Et chok løb igennem hende dom hun så hvem der stod der... Luna...
Der gik et øjeblik hvor de dybe flammende røde øjne bare løb over hendes ansigt før hun kunne få sig selv til at sige noget. "Jeg havde ikke regnet med at se dig ved min dør igen....", sagde hun med et lille kækt smil på læben inden hun åbnede døren helt for at lukke hende ind. De havde gjort det klart sidst at der ikke kom til at være noget mellem dem igen så det overraskede hende at hun havde opsøgt hende så sent i hendes private gemakker.

Luna vidste ikke om det var en god ide at opsøge Hazel. Det virkede underligt, for det imellem dem var sket imens hun havde været her. Det var lidt noget der var sket i Redhawk City og var blevet der. Derhjemme havde hun et andet liv, men Hazel havde før fået hende til at glemme det - og det havde været rart. Nu stod hun her foran døren til Hazels værelse, og anede ikke om det var rigtigt eller forkert det hun havde gang i. Man kunne vel godt opsøge en uden at gå udfra man fik noget ud af det ikke sandt? Desuden havde hun sine følelser for Nate, og dem ville hun ikke give væk for noget andet - men at se om Hazel var okay, det skadede ingen. Da døren åbnede og hun så Hazel, sprang Lunas hjerte ganske kort en takt over - og hun glemte ganske vidst at trække vejret. Så snart Hazel talte, huskede Luna at trække vejret igen, og sendte Hazel et smil.
"Ikke det? Det kan vi da ikke have." Svarede hun med et skævt drillende smil. Luna var klar over hvad de havde sagt, men derfor var Hazel stadigvæk den hun stolede mest på indenfor disse fremmede mure. Da Hazel gjorde tegn til Luna kunne komme indenfor, trådte hun ind.
"Ikke at jeg vil have dig til at tro, at jeg er ude på alt muligt. Det er svært at finde sig til rette her, specielt med alt der forgår I fairlake. Jeg havde vel brug for at se et ansigt på en som ikke lige nu hader mig." Sagde hun og kørte en hånd igennem det lange hår. Fairlake var splittet og i oprør og folk vidste godt hvorfor. Hendes snakken med Aaron.
"Men nok om det, hvordan går det med dig? Fået tilpasset dig?" Spurgte hun med et varmt smil imens de blå øjne kiggede rundt på Hazels værelse. Man søgte vel altid de personer og ting der gjorde en tryg - og selvom Wave var her med hende, så var han langtfra socialt akavet og gik sikkert allerede med en flok nye venner. Luna havde lidt svære ved at finde sin indre ro når hun var her. vel i en form for frygt at Charles ville forgifte hende imens hun sov - eller noget.

Den velkendte charmerende latter sprang fra hendes læber i et kort øjeblik ved hendes kommentar inden hun bed sig let i læben. Trods deres aftale vidste Hazel ikke helt hvor de to længere stod hende, hvad var de for hinanden?
Værelset var oplyst af en masse stearinlys hvilket gav rummet et nærmest romantisk skær samtidig med at det skabte en behagelig varme der smøg sig omkring en. Let lukkede Hazel døren bag Luna som hun havde trådt ind i det velkendte rum hvorefter hun blidt smed sig på sengen og kiggede på den smukke blåøjede kvinde der stod foran hende. "You really know how to make a girl feel special", sagde hun i et drillende tonefald som hun skubbede sig op på albuerne og kiggede på hende med sine dybe røde øjne, "Jeg ville aldrig afvise dig Lu", sagde hun let, om der var mere til det var ikke til at læse på hverken ansigtsmimik eller kropssprog. Hazel skubbede sig helt op og sidde og klappede let pladsen på sengen ved siden af sig selv for at gøre tegn til hun skulle sætte sig, "Jeg har godt hørt lidt af rygterne men jeg har på fornemmelse at det nok er værre end hvad alle andre får af vide?" spurgte hun let inden hun så forsatte, "Men hvis du ikke vil snakke om det er det også helt okay, jeg kan godt forstå hvis du gerne vil have en pause fra alt den tænken.... Det kunne jeg også godt selv bruge", det sidste blev sagt med latter i stemmen som hun lod sig selv falde bagover på sengen atter engang.
"Det er ikke så slemt her som jeg havde regnet med, der er nogle få personer her som går udholdeligt... Men man savner vel altid sit hjem... Sin familie", hun sank en klump men rystede kort tid efter på hovedet for at børste de triste tanker væk.