I should never have... (Hazel)

Zachariah havde gemt sig i byen det sidste stykke tid. Han var kommet midt om vinteren, med en krop og tøj der var van til den evige varme fra det tropiske klima. Pludselig at stå ansigt til ansigt med vinteren havde været en overraskende kold oplevelse. Han var oprindeligt født og opvokset i Redhawk City, inden hans familie var flygtet, men han huskede ikke meget om byens skiftende vejr eller kulden fra vinteren. Heldigvis havde der været et sted Underground, hvor han havde kunne skaffe sig lidt ekstra varmt tøj og et sted at gemme sig, når dagene var rigtig slemme. Men i dag var vejret mildt, solen skinnede og sneen var ved at tø. Folk snakkede om vejret var ved at blive varmere igen, skønt Zach ikke rigtig kunne mærke det.
Uønsket, som han var som Naaila, og med en frygt for en eller anden Redwood stadig ville ønske sig en slave, havde han gemt sig Underground og i byens tvivlsomme distrikter. Han ønskede ikke at blive set, blive fanget, risikere noget. Han var her bare for at tjekke byen og se hvordan de forskellige slægter klarede sig. Men undrede det nogen at Redwood som altid klarede sig godt?
Iklædt nogle halvslidte støvler, der kun lige holdt hans fødder varme. Et par bukser og en af hans egen tynde trøjer og en jakke, der var tæt på at være for lille...Man var ikke kræsen med udvalget, når man hverken ejede mange penge og gemte sig i byens kriminelle underverden. Og ikke mindst, når det var hundekoldt.
I det mindste havde han et sted at placere sin taske, hvilket gjorde at han nu kunne gå igennem byen uden at føle sig hindret af den eller at skulle være opmærksom på om nogen prøvede at bestjæle ham konstant.
Vinteren havde været hård mod hans hud og hans ansigt så en smule mere rødt og groft ud, end det normalt gjorde. Hans læber havde løst hud hængede, hvor kulden havde udtørret dem. Hænderne var begravet dybt i nogle lommer.
Han var næsten lige blevet general. Han havde ingen ressourcer og på en måde foretrak han også at rejse sådan her. Det gav et bedre billede af den generelle befolkning.

Men at være Naaila og se fattig ud, hang måske ikke så godt sammen med at han endelig forlod den kriminelle slum af byen og gik op i de mere normale gader. Med de normale folk, med de normale indkomster og de normale butikker. Luften var bedre og mere klar her, der var mere luft mellem gaderne og flere folk i mere passende tøj. Selvfølgelig skar han sig mere eller mindre ud og selv om folk ikke opdagede hans øjne - der var rettet mod jorden det meste af tiden - undgik de ham alligevel automatisk eller sendte ham foragtede blikke. Selvfølgelig var der også dem der bare ignorerede ham eller den sjældne kvinde eller mand, der ligefrem sendte ham en ynkende blik. En mand kastede endda en mønt til ham...Zach var ikke kræsen. Han ville ikke kalde sig ludfattig og han arbejdede for en kvinde Underground, til gengæld for mad og en seng. Men han tog mønten alligevel. Den skulle nok falde et tørt sted...Måske havde han råd til nogle vanter nu?
Men meget længere nåede hans rejse på denne dag ikke. Han var ikke den eneste tvivlsomme på vej igennem byen. Han var tilfældigvis stødt ind i en anden mand, da Zach ikke havde set hvor han var gået og havde været mere fokuseret på at undgå en stor vandpyt af smelteis. Han trådte et halvt skridt tilbage og en undskyldning sad allerede på hans læber, da han kom til at møde mandens blik...
Og det var så det. Manden veg tilbage med et frygtsomt udtryk og pegede anklagede på Zach.
"Det er en Naaila! Gå med dig! Forsvind! Du hører ikke til her!"
Jah. Selvfølgelig ville folk i Redhawk stadig se frygtsomt på dem. Efter Naailas var flygtet, havde der ikke været nogen her til at lære dem anden. Zach brugte ikke engang sine evner lige nu, men blev anklaget simpelt for hans øjnes mørke lilla farve. Det var nok ikke alle i byen der ønskede at jage Zach med en pitchfork, men...Nogen havde. Og denne mand var uheldigvis sådan en.
Manden bukkede sig ned og samlede en sten op. Zach undgik den flyvende sten, der ellers havde haft retning mod hans ansigt. Han måtte ærlig indrømme han var rådvild...
Hvad nu? Var manden seriøs? Ville han stå her og kaste sten efter ham resten af dagen, vente på andre borgere kom ham til undsætning, så de kunne...Hvad? Jage ham ud af byen? Klynge ham op?
Folk var så snæversynet!

Endelig havde hun fået en fridag, ikke flere møder, ikke flere argumenter, diskussioner eller noget som helst, i dag kunne hun bare være sig selv og nyde en dag i byen hvilket også var det hun havde gjort frem til nu. Hazel var klædt i en sort kjole der smøg sig tæt omkring hendes overkrop og flød ud ved hendes hofter i et letter luftigt skørt som smøg sig omkring hendes ben når hun bevægede sig, hun bar et par sorte høje hæle på fødderne som virkede alt for høje til at spankulere rundt i men hun fik det til at se legende let ud som hun rejste sig fra stolen på baren hvor hun havde siddet og nydt noget at drikke. Hazel tog den sorte frakke der hang over stolen og i en elegant bevægelse tog hun den på, knappede den og bandt bæltet omkring livet så den fremhævede hendes feminine former, frakken stoppede samme sted som kjolen hvilket var lige over knæet.
Hendes lange røde hår var trukket op i en høj lettere rodet hestehale, læberne var malet en dyb rød farve og øjnene linet med en let sort streg samt hun bare mascara for at fremhæve de dybe røde øjne, det var vidst ikke til at overse hvilken slægt hun kom fra, de røde øjne og så det røde hår oveni.

Hazel var ikke mere end nået ud af døren til baren før hun hørte påstyrret der forgik længere nede af gaden. Let vendte hun de røde øjne derned imod og sukkede let, typisk at der altid var en eller andet der skulle himle op om et eller andet for at få opmærksomhed og som hun kom tættere på kunne se at det denne gang var en eller andet der himlede op omkring en enkelt Naaila der så ud til at være stødt ind i ham ved en fejl. Hun fik banet sig vej mellem de mange mennesker der efterhånden var stimlet sammen og stillede sig så mellem manden og Naailaen han råbte af, let lagde hun hænderne mod sine hofter og kiggede op på manden foran hende som sank en klump, de mange folk omkring dem havde en idé om hvem Hazel var, hun havde trods alt brugt lang til i Redwood Mansion og i byen med diverse opgaver. "Hvad med at at du tager dine fordomme, dit snæversynet blik og kravler tilbage i det hul du kom fra inden jeg begraver dig der?", hendes tone var skarp og manden veg nærmest tilbage som om ordene skar ham. Hun lod derefter de dybe røde øjne glide rundt omkring på den mange mennesker omkring dem som hurtigt blev til færre og færre som manden der havde råbt af Zachariah forsvandt ind i mængden og væk derfra med hastige skridt.
Da menneske mægnden var opløst og der nu kun var Hazel og Zachariah tilbage vendte hun sig om mod ham med et let smil på de fyldige røde læber, medmindre han var forsvundet sammen med mængden.

Han havde stadig ikke helt vidst hvad han skulle gøre. At starte en kamp virkede dumt, det ville tiltrække vagter og der ville blive alt mulig postyr og Zach var ikke sikker på det ville gå godt for ham. I denne by var der sikkert et flertal for at straffe en Naailas frem for en af byens egne borgere. Han kunne også bare løbe og faktisk virkede det som den bedste ide...Hvis det ikke var fordi det ville gøre ondt på hans egen stolthed. Han var en Naaila og Naailas var frie nu! Skulle han virkelig finde sig i dette? Og folk var begyndt at samle sig, om ikke andet så for showets skyld, så det ville blive svært at bryde igennem mængden og tage benene på nakken.
Han havde rakt hænderne i vejret og trak vejret dybt.
"Hey, jeg har ikke gjort noget, jeg har ikke - "
Manden var fuldstændig ligeglad. Faktisk virkede det kun til at hans ord gjorde manden mere...Vred?
Netop som Zach opgav situationen og havde besluttet sig for at finde en vej ud af det hele igen, kom der uventet hjem. Eller...Hvad?
En eller anden kvinde, der uden tvivl var van til at iscenesætte sin krop, trådte ind mellem folk og ind midt i det hele. Zach gemte hurtigt sine hænder, i håb om at holde varmen i dem. Hans blik gled fra kvinden, hvoraf han mest kunne se ryggen og det røde hår, og over til manden der havde startet det hele. Kvinden måtte have en eller anden magt, for folk begyndte snart mumlende at trække sig væk og til sidst gav manden også op. Da kvinden vendte sig om mod ham, trådte han automatisk et skridt baglæns...Bare for en sikkerheds skyld. Han var ikke sikker på om nogen former opmærksomhed var godt lige nu og efter denne situation, var det vist kun normalt at være lidt mistroisk og forsigtig.
Da der ikke blev sagt noget et øjeblik, vædede han prøvende sine læber.
"Men...Så tak"
Hans blik gled ned over hende et øjeblik. Så hvad nu? De var tydeligt forskellige. Hun lignede en eller anden rig kvinde, tydeligvis med en eller anden magt eller position i byen. Han lignede vel mest en forhutlet skikkelse der kæmpede for at holde varmen og ikke burde være mere værd en skidtet under hendes høje hæle.
Men han gik på ingen måde ud fra hun havde hjulpet ham, kun fordi han var en Naaila. Det havde sikkert bare været et princip. Et princip om at det var vildt synd for folk der ikke havde mulighederne for at leve i et flere-etagers hus med tre måltider om dagen eller have en form for lighed i deres omgangskreds. Zach nikkede svagt for sig selv. Var han den eneste der fandt situationen lidt akavet? Han ville ikke bare gå, siden hun var hans...Redningskvinde? Men han ville heller ikke presse sig på, i tilfældet af hun nu netop var så snobbet som hun...I hvert fald godt kunne udtrykke hun var. På tøjet altså. Det var sikkert folk som hende der havde holdt folk som ham som slaver i sin tid...