Meeting gone wrong - Hazel.

Tid - Ud på eftermiddagen
Sted - På Pyroheart's bedste kro
Vejr - Det sneer og er ret så koldt udenfor.
Omgivelser - En masse folk omkring, der sidder og drikker og har det godt
Påklædning - Outfit

@Hazel

Aaron sad sammen med fire andre mænd og talte. De havde gang i et mindre møde, alle sammen fra Crawford selvfølgelig, Aaron stolede ikke rigtig på nogle andre, han var bange for at Crawford endnu engang, skulle blive ladt i stikken af deres allierede, deres venner, som skete da hans far reagerede. Han kunne ikke lade det ske igen, især ikke efter at hans far var død, han måtte gøre ham stolt.
Lige nu var de dog igang med at finde ud af, om de skulle alliere sig med nogen, og hvem det så skulle være. De havde talt meget om Adara slægten, som de havde prøvet at få en alliance igang med, men der var mange ting der skulle diskuteres og så skulle han også have fat i deres leder.
Han skulle have alting på plads og han skulle lige være enige med hans slægt medlemmer også. Han ville måske også spørge Bellamy til råds, hans højrehånd, det kunne være han havde nogle gode ideer. Han spurgte nærmest altid Bellamy til råds, men han var trods alt også hans højrehånd... og elsker.
Men det ville han ikke sige til nogen som helst, det var en dyb hemmelighed.
Mister Crawford, are you listening?
Aaron kom væk fra sin bobbel af tanker, da han blev afbrudt af en af mændende. Han havde faktisk slet ikke hørt efter. Mødet havde varet i noget tid nu, så han var nok ved at være rigtig træt, det var nok derfor han ikke hørte meget efter.
Gentlemen, shall we say that's it for today, i feel very tired, I think we all want to go home konstaterede han. De andre nikkede bare, de ville ikke sige ham imod, de vidste at han ikke kunne lide at blive sagt imod.
Aaron nikkede og rejste sig op, rettede sit jakkesæt og sagde så farvel til mændende.
Han havde dog ikke planer om at gå hjem med det samme, men lige at få en drink før.
Han gik op til baren og kiggede hvad der var. Can I get you something, sir? spurgte bartenderen. En ung fin fyr. Aaron sad i nogle sekunder og tænkede. Han ville egentlig havde haft en drink, men han valgte så bare at tage et glas vand, som hurtigt kom til ham.
Han takkede bartenderen inden han gik væk fra baren, for at finde et sted at sidde, men imens var han meget uopmærksom. Det resulterede så i, at han kom til at gå ind i en anden person, hvor hans vand spildte udover personen.

Outfit: Kjole + Sko

Endelig havde hun plantet fødderne hjemme i Springheat City igen.... Tiden i Redhawk City havde været al' for lang til trods for at det knap havde været en måned siden hun var flyttet dertil.
Men der var nu ikke noget som hjem, ens eget hjem var altid det bedste, dog ville hun ikke spilde tiden med bare sidde hjemme og trille tommelfinger, nej hun ville ud og nyde byen, det familiære miljø så længe som hun kunne, hun havde kun et par dage inden det var forventet at hun rejste hjem til Redwood Paladset.

Det første sted hun havde opsøgt var kroen, det havde været hendes tilflugt sted da hun var yngre og bare måtte have en pause fra de uendeligt mange timer hun havde i løbet af dagen.
Hazel puffede døren i bag sig med hoften, lod de varme røde øjne glide over krostuen og hun kunne ikke stoppe smilet der gled over hendes læber, det var præcis som hun huskede. Fingrene gled over sølvknapperne på den lange sorte uld jakke hun bar, let knappede hun dem op og lod jakken glide over en af armene på stumtjeneren. Under jakken havde hun en kort sort kjole på, den så relativt simpel ud, lige indtil man så ryggen af den... Den så ud til at være skræddersyet til hende sådan som den fremhævede alle de rigtige former. På fødderne bar hun et par høje stiletter som klikkede let da hun gik op mod baren. Det lange røde hår var sat op i en lettere rodet hestehale med få røde hårstrå der hang løst og fremhævede hendes ansigt.

Da hun kun var få skridt fra baren mærkede hun hvordan en person stødte ind i hende og få sekunder efter kunne hun mærke den kolde våde fornemmelse af nogen der havde spildt noget udover fronten på hendes kjole. Hazel gispede højlydt grundet den kolde fornemmelse og trådte af refleks et par skridt tilbage. Hendes blik prøvede med det samme at fange den fremmedes...

Så SNART Aaron havde spildt sit vand udover denne person, kiggede han mod personen, der endte med at være en kvinde. Med rødt vildt hår og røde øjne, som var det allerførste der fangede hans grønne øjne. Oikan. Men selvom at denne kvinde kom for en helt anden slægt, end hvad han kom fra, kunne han ikke lade være med at undskylde overfor kvinden. Im so very sorry, luckily its just water sagde han hurtigt med et blik, der var meget undskyldne overfor hende. Det havde ikke været meningen at han ville spilde over hende, selvfølgelig ikke, faktisk havde det været ideen, at undgå alt og alle for resten af dagen, men det blev vidst hurtigt ødelagt, da han ramlede ind i hende. Hans undskyldning gjorde dog ikke at hendes tøj blev tørt igen. Det var han ret så flov over, da hun helt sikkert var kommet her, for at få noget ud af dagen, og så kom han midt i det hele, og højst sandsyngligt ødelagde det hele, da han spildte på hendes tøj. Han havde virkelig dårlig samvittighed, men det nyttede vel ikke noget at sige, undskyld, undkyld, undskyld, om og om igen, det fik han ikke noget ud af, og desuden lå det bare ikke til en leder. Han kunne ikke engang tilbyde hende noget nyt tøj, han rendte jo ikke ligefrem rundt med dametøj, i lommen. Så hvad pokker skulle han gøre. Det kom lidt bag på ham, at han havde dårlig samvittighed overfor en Oikan. Det lå ikke rigtig til hans natur, overhovedet. Han brød sig ikke meget om fremmede slægter, det gjorde han meget klart ved hans fremgang, når han skulle tale med nogen, uden for slægten.
Nu var hans undskyld så på sin plads, da det ville havde været direkte ubehøvlet andet, og det var Aaron bestemt ikke. Det gjorde dog ikke at hans tone overfor hende, ville blive ved med at være sådan. Aaron blev ved med at kigge ind i hendes flammende røde øjne, med sine bladøjne. Det var ikke tit han så en anden øjenfarve end sin egen, så han tog sig god tid til at studerer, hvordan hendes øjne så ud, hvor Oikans øjne så ud.

Grønne øjne, helt klare bladfarvede øjne kiggede tilbage i hendes dybe, mørke røde øjne. Hazel var en anelse overrasket over at se en fra The Crawfords her men så igen... Hun diskriminerede ikke ligefrem, hun havde for det meste et åbent sind. Som hendes øjne gled over hans ansigt og hun fik kigget ordentligt efter gik det op for hende hvem det var, grundet hendes uddannelse og profession vidste hun hvem de forskellige ledere af slægterne var og de højtrangerede. Det var lederes af Crawford slægten.
Hun fik rystet sig ud af hendes observationer da han snakkede. Et let smil gled over de mørke røde læber, smilet var indbydende og venligt men kunne sagtens havde været større, "Det er som sagt bare vand så jeg overlever nok...". Let rakte hun hånden frem mod ham, "Hazel", sagde hun let, hendes stemme var melodiøs men havde også en klang til sig der gjorde de fleste automatisk havde lyst til at høre på hende når hun snakkede, hvis han ikke tog hendes hånd ville hun lade den glide ned langs hende side igen...

Et lettere skævt smil gled over hendes læber og et lille glint i hendes øjne sprang frem, hun kunne ikke lade være med at være nysgerrig... Det var hendes natur! "Men som undskyldning for at have spildt ud over mig kunne du jo købe mig noget at drikke?", sagde hun let mens hun lod sine øjen finde hans igen.

Aaron blev en del mere rolig, da han så et smil komme frem på hendes læber. Det var ikke altid er kvinder tog det helt pænt, at man spildte på deres tøj, men hende her var cool nok.
Han gav hende et smil tilbage og tog hendes hånd. Nice to meet you Hazel, my name is Aaron svarede han tilbage. Der var et eller andet over hende, som gjorde at han faktisk syntes om hende. Måske var det hendes personlighed, hun sagde bare tingende lige ud. Hun var en meget direkte kvinde, den slags personlighed kunne han godt lide, især fordi han ikke selv havde den personlighed, så han beundrede andre der havde den.
Han fik dog noget af et underende ansigtsudtryk, også en smule overrasket, da hun lige pludselig bød sig selv på en drink, for hans penge, som undskyldning.
Det var slet ikke noget Aaron ville gøre, aldrig i livet, men hvis han tænkte lidt over det, var det vel okay, han vidste ikke hvad han skulle gøre som undskyld, så det var vel på sin plads, at give hende en drink.
I guess I can give you something to drink, what should it be? spurgte han med et skævt og lidt anstrengt smil, da det slet ikke lå til ham.
Han gik op til baren igen, hvor han stod klar til at tage hendes odre, for at kunne føre den videre, til den selv samme bartender som stod der før. Han stilte bare sit tomme vand glas på disken, da det vand ligesom var spildt og han havde ikke rigtig lyst til at spørge om mere, måske senere, men så ville han nok hellere have noget alkohol. Han rettede sine øjne mod Hazel igen.

Hun gav hans hånd et let klem inden hun slap den igen og lod så sin egen flade ned langs hendes side, "Jeg kan kun sige i lige måde", smilede hun let inden hun kort kastede blikket omkring sig for lige hurtigt at se om der var andre grønne øjne der stod ud blandt mængden eller om han virkelig var alene, det ville overraske hende hvis han virkelig var.
Hazel havde altid været lige til, hun lagde sjældent fingre imellem medmindre det gavnede hende i jobbet, nogle gange var det bedre at være vag omkring tingene og holde kortenen tæt ind til sig selv... Det kom an på hvem du snakkede med.
Let lod hun en hånd stryge nogle af de læse lokker af det røde hår om bag øret så de ikke hang hende i øjnene mere, det skæve smil lå dog stadig over hendes læber, han virkede overrasket over hendes udtalelse men virkede nu ikke som om han direkte havde noget imod at hun inviterede sig selv på noget at drikke på hans regning.
"Et glas whiskey ville ikke være dårligt", sagde hun let som hun fulgte ham op til baren, hun stillede sig let ved hans side med fronten mod ham og hoften mod bardisken. Det var måske lidt usædvanligt da de fleste kvinder ville have bestilt et glas vin eller en eller anden sukker sød drink men hun nød den brændende fornemmelse ren alkohol havde og så smagte det også bare godt... Hvis det vel og mærket var god whiskey... Meeen hun kunne nu ikke være sippet, lige nu ønskede hun bare noget alkohol for at dulme de sidste nærver der stadig sad der, hun havde aldrig været væk hjemmefra så lang tid og da slet ikke i 'ulvens' egen hule.

Hazel var veltalende, noget som Aaron kunne sætte pris på, når det kom til at have en samtale med andre. Man ville dog ikke tro at Aaron overhovedet, kunne sætte pris på en samtale, hvis man kendte ham helt ind til knoglen. Aaron var ekstremt genert, det var en anden hemmelighed, ingen måtte vide. Dog som leder var det ikke set godt på at være genert, så han overvandt ligesom den generthed, når han skulle offentlige steder hen, som møder.
Han så hvordan hun kiggede omkring og kunne ikke rigtig lade være med at grine. Hun havde åbenbart meget viden, for det så ud til at hun vidste hvem hun var. Og han vidste godt hvad hun kiggede efter, han kunne nu godt forstå hende. I see you already know who I am. I asure you, that my men are already gone, turning their noses home forsikrede han hende om, inden han fortsatte mod baren.
Han nikkede stille, da hun bad om whisky. A whisky for the lady... make that two
sagde han til bartenderen, som efter få sekunder, kom tilbage med deres whisky. Aaron tog glasset i sin hånd og kiggede så hen på Hazel med et smil, inden han førte Whiskien til sine læber.
Han tog bare en lille tår, inden han satte det ned igen. Han rømmede sig lidt, inden han vendte blikket tilbage på Hazel. What was your plan coming here, before i spilled all over you, anyway? spurgte han nysgerrigt med et par spørgende grønne øjne. Så mærkeligt at kigge ind i et par røde øjne, når han var så van til at kigge ind i grønne.

Hazel kiggede tilbage på ham da han begyndte at snakke og kunne ikke helt stoppe det skæve smil fra at glide frem på hendes læber. Hun var tydeligvis busted, ikke at hun havde gjort noget forkert men Aaron virkede til at finde det en anelse morsomt hvilket vel var meget godt! "Jeg kan se jeg er opdaget", sagde hun med et skævt som hun kiggede ham i øjnene inden hun forsatte, "Hvad kan jeg sige, jeg er observant og så tager jeg stolthed i at vide hvem folk er... Men det var nu ikke fordi jeg var bange for dem, mere nysgerrig om du virkelig var her alene".
Let lod hun sit blik lande på bartenderen som hun gav et varmt smil, smilet blev gengældt med en lille hilsen og et par ord om hvor godt det var at se hende igen, hjemme og hvor hun hørte til. Da de to whiskey glas blev sat på bordet tog hun let hendes og kiggede over på Aaron som hun placerede glasset mod de dybe røde læber for at tage et lille sip. Hun nød den varme brændende fornemmelse som løb ned af hendes hals, whiskey var fantastisk, fantastisk til at bryde isen og lette humøret men også fantastisk til at glemme de hårde tider og de stunder hvor alting bare virkede sort.
Hun kiggede på ham som han rømmede sig og stillede så let glasset fra sig på bardisken. Der gik et par sekunder inden hun svarede, tydeligt at hun kort tænkte over hvordan hun bedst besvarede det spørgsmål. "Nyde at være hjemme inden jeg skal rejse herfra igen", sagde hun med et let smil på læberne inden hun tog glasset for at tage endnu en lille tår af det.

Han smilede og nikkede, ååh ja, hun var tydeligvis opdaget. Dog... ikke noget galt i det, Aaron kunne godt lide kvinder som var godt uddannede og kendte til deres stof. Hendes arbejde måtte helt klart have noget at gøre med hele Redhawk-regionen, siden hun endda vidste hvem han var. I take it, that you work with the whole Redhawk region, since you know me? konstaterede han med et spørgende udtryk. May I ask, what do you work with? spurgte han så, mens han tog en lille tår af sin whisky igen, dog uden at sætte den ned, men holdt den bare, imens han sad og nippede lidt til den i ny og næ, for at få den til at holde så længst som muligt. Ved første møde, skulle hun ikke lige opdage hans drikkeproblem.
Han hævede et bryn af det hun sagde. Hvor skulle hun dog rejse hen? Han blev ret nysgerrig over dette kvindemenneske. Det var ikke normalt for ham, for det meste gad han ikke at høre på andre kvinder, end hans mor og søster, han fortræk mænd helt sikkert, men Hazel... hun havde fanget hans opmærksomhed helt sikkert. Og det var ikke fordi han ville miste interessen eller nysgerrigheden omkring hende, lige med det samme. Where do you travel to? The same place each time, or does it vary? hans grønne øjne hvilede på Hazel's med en blid glød.

Hun kiggede på ham med et skævt smil på de fyldige læber, hun tog det tydeligvis ikke særlig tungt at være opdaget da det virkede som om han intet problem havde med det. Men hvad kunne hun sige? Hun nød at vide alt omkring den givne situation, det var vel en arbejdsskade? En tidlig en af slagsen... Hvis hun ikke havde fanget sig selv i det var der sikkert sluppet et lille grin ud grundet hendes tanker men det var måske ikke verdens bedste førstehåndsindtryk.
"På sin måde ja... Eller jeg har mulighed for det men lige nu er mit arbejde nok mere et sted", sagde hun i en let tone, hun brød sig ikke meget om sit job lige nu, det havde været yderst spændende fra tid til anden men lige nu kunne hun tænke på andre ting som hun hellere ville. "Tja, jeg kan ikke se skaden i at fortælle dig det", sagde hun med et skævt smil inden hun forsatte, "Jeg er Diplomat fra Oikan familien og lige nu er jeg udstationeret i Redhawk City, mere specifikt Redwood Mansion". Hun kiggede ham i øjnene ved den sidste del, et eller andet sted spændt på den reaktion der ville komme fra ham med denne nye information.
Efter det hun havde sagt greb hun glasset med whiskeyen i der stod ved hendes side og i en bevægelse havde hun bundet resten af indholdet og satte det så tilbage på bardisken. "Redhawk City, samme sted hver gang", sagde hun med et lille smil på hendes læber. Hun prøvede ikke at lade savnet til sin hjemby, sin fødeby veje for meget men af og til kunne hun ikke helt stoppe det.

Han så undrende på hende, så hun holdt sig til et sted, selvom hun kunne have noget at gøre med alle steder. Hvorfor kun holde sig til et sted, hvorfor sætte en grænse? Det var måske personligt, eller bare noget hun ikke havde tænkt over, måske var det noget som arbejdede krævede af hende, lige nu. Why do you only work with one place, when you can work with so many others? spurgte han med et venligt smil og tog en tår af sin whisky, mens hans øjne hvilede på Hazel.
Han nikkede da hun fortalte hvad og hvem hun arbejde for. Det var ikke nogen hemmelighed, at hun selvfølgelig arbejde for The Oikans, siden hun jo selvfølgelig havde de velkendte røde øjne, og han havde nok regnet med at det havde noget med diplomat at gøre, som hun arbejdede med.
Han vidste at Oikans var deres fjender, men siden at deres alliance med Redwood var tvunget, så så han det ikke som nogen trussel, at han stod overfor en, det var heller ikke fordi at hun var en Takumara, så havde deres møde været noget helt andet, end bare at nyde en drink og snakke med hinanden, det havde været mundhuggeri og slåskamp. Didn't come as a surprise sagde han og grinte blidt, inden han igen tog sig en tår af sin whisky. Han kiggede ned på den, for at se hvor langt han var noget med sin drink, om han skulle forny den, men der virkede til stadig at være nok i, til at han ikke behøvede at bestille med det samme.
Han kiggede tilbage på hende, med et nysgerrigt skær i de grønne øjne.
Redhawk City, det var vel også det mest logiske sted, hvis man skulle være tæt på sine allierede som diplomat, det var vel en del af jobbet, at være meget ude og ikke så meget hjemme. I guess it's a part of the job, not to be so much at home, but close to your allies sagde han og trak lidt på sine skuldre. Når det kom til hans arbejde, var det bedst at være hjemme, så han kunne holde øje med hvad der skete og holde øje med om alle havde det godt.

Hun kiggede kort på ham med et let smil på de fyldige læber inden hun kiggede ned i sit glad. En enkelt fin rynke kom til syne mellem hendes bryn som hun rynkede dem let. Ja hvorfor gjorde hun egentligt det? Det var vel meget simpelt, fordi hun havde fået besked på det... Fordi det havde overhovedet af hendes slægt bestemt.. Hazel førte whiskeyen op til hende læber og hun tog et lille tår inden hun atter engang stillede den fra sig med et lille klink da glasset ramte bardisken.
De dybe røde øjne løftede sig og hun kiggede ham i øjnene med et smil på læben, "Det er hvad min leder ønskede af mig", sagde hun let og trak på skulderne. Hazel betragtede ham som han tog en tår af sin egen whiskey, de røde øjne gled over hans ansigt som han sad der, det var ikke en mulighed hun ville lade gå forbi at hun sad overfor Crawford slægtens leder, hun lod sjældent en chance om at samle information glide forbi hende, ikke at hun havde tænkt sig at afhører ham men folks handlinger omkring, ja de var jo ikke engang allierede eller noget men det var vel også derfor hun fandt det så spændende at læse hans adfærd som hun gjorde.
Et lille grin brød fra hendes læber og hev hende ud af de tanker hun havde haft, en varm glød spredte sig til øjnene som hun kiggede på ham med et skævt smil, "Nå ikke? Hvad afslørede mig..?", det samme skæve smil forblev på hendes læber som hun snakkede, hun var oprigtigt nysgerrig efter hans svar.
Let lod hun blikket glide omkring sig, de havde tiltrukket en del opmærksomhed, det var vel heller ikke hver dag man så en Crawford og Oikan sidde sammen og grine og da slet ikke en leder...
"Tja, det ville i hvert fald være det mest strategiske", sagde hun let som hun kiggede tilbage på ham med det samme lille charmerende smil på hendes læber.