On the wrong side of the world - Keeva

Tid - Tidligt på eftermiddagen
Sted - Fairlake District - markedspladsen
Vejr - Køligt og blæsende, forholder sig tørt
Omgivelser - En masse mennesker.
Påklædning - Outfit

@Keeva

Endnu et eventyr var igang. Hver dag var et eventyr for Lynie. Hun elskede at være rundt omkring, selvom hendes familie fraråde hende det, især på grund af hendes baggrund, men som den ret ulydige datter hun var, gjorde hun hvad der passede hende.
Et eventyr betød også fred og ro for hende, det havde Lynie brug for en gang imellem. Hun elskede at være for sig selv, bare gå og tænke, mens hun så på de spændende ting, som hun gik og oplevede. Mens hendes bror ledte slægten og deres mor så på. Det var så kedeligt hjemme i byen.
Lynie havde nu besluttet sig for at tage hen til den anden del af byen, den by som Aaron havde fortalt, engang også tilhørte Crawford, men nu tilhørte deres forræderriske fjender, som en gang var deres stærkste allierede. Det gav hende en hvis nysgerrighed, da hun elskede denne form for drama, og det kunne vel ikke skade at komme tæt på deres fjender, når nu hun havde en evne, der hjalp hende rimelig godt på vej.
Lynie var nu kommet ind i Fairlake District, den vestlige del af High view city. Det var faktisk ikke særlig slemt, der så meget fint ud, lige så fint som hjemme faktisk.
Lynie havde selvfølgelig ændret sin øjenfarve til blå, for at passe ind med Takumara slægten og ikke at blive afsløret. Hun ville helst ikke skabe ballade, når det skete var det oftest hendes bror der kom og rede hende, og så fik hun lige en to timers lang tale om hvor farligt, det er for hende at gå rundt alene, og bla bla bla. Hun hade at få den tale, hun havde fået den så mange gange, da hun tit rode sig ud i problemer, men ikke denne gang, nej, hun ville undgå alle former for problemer, hun ville bare passivt gå rundt i byen, på markedspladsen og se hvad de havde at byde på, uden nogen form for påstyr.
Lynie havde bare en fin hvid silke nederdel på, med en hvid kardigan og bare tær, hun havde det med mest at gå med bare føder, da det gav hende en form for connection med naturen, hun følte hun var tættere på og dermed også tættere på sin slægt, som i virkeligheden slet ikke var hendes slægt, men det talte hun aldrig rigtig om. Wow, this is so beautiful gispede hun, mens hun kiggede sig omkring med et bredt smil på læben og spænding i hendes blå øjne.

Keeva bar noget relativt simpelt tøj med en læderrim omkring halsen der bar en lille sølv plade med diverse fremmede tegn. Hendes hår sad løst og flot som altid og havde brugt noget bestemt naturmatriale som gav hende den sorte farve som hun havde brugt som maskare for sine øjne, hvilket fremhævede hendes klare havblå øjne når man havde øjnkontakt med hende.
Keeva havde forladt sin lille landsby som hun så ofte gjorde og havde rendte lidt rundt i de smalle gader som for en eller anden grund var en god idé, hvilket hun ikke lige kunne se, man kunne jo ikke gå uden at skulle rykke sig til siden for modpasserende folk i byen. Det gjorde det heller ikke bedre at der var mange mennesker ude ligenu, så hun drejede af ved et t-kryds og gik over en bro så hun gik i retningen af markedsplasen, da der forhåbelig var lidt mere plads.
Keeva nåede frem til markedspladsen og kiggede sig lidt omkring, ikke rigtig lige vide hvad hun skulle lave først, hun havde ligesom heledagen, og natten hvis hun gad, dog mod sin mors velje.
Hendes mor advarede hende altid mod Crawford folk, da i følge hendes mor, var de overalt og altid klar på at stikke en ned, når man mindst ventede på det.
Derfor fik hun altid besked på at holde sig til deres slægts side af byen og aldrig snakke med en ad de magtsyge Crawford folk. Selvfølgelig var Keeva en stædig tøs, hvilket hun havde fra sin far og et par enkle gange sneg sig ind i Crawfords del af byen, både om dagen og natten, bare for at bevise overfor sin mor, at hun sagens kunne klare selv selv og selvfølgelig blev hun opdagede et par gange og så gik jagten igang, men de fik aldrig fat på hende.
Som Keeva gik og kiggede på boderne, var der flere ting som hun var interesseret i, dog havde hun ingen penge, så når hun var interesseret i ting og vare, endte det altid i lidt 'låneri på ubestemt tid' fra hendes side.

Lynie kunne ikke rigtig lade være med at gå rundt og være meget overrasket over dette sted hun var kommet til. Hun forstod ikke hvordan hendes bror og mor, kunne sige at det var sådan en grim byhalvdel, når det faktisk så meget pænt ud. Der var dog ikke den samme forbindelse til naturen, som Crawfords del havde, som Lynie var meget vild med, men det var nu også Takumara hun havde med at gøre, de var forbundet til vandet, ikke natur, selvom vand var en del af natur, men måske en mere selvstændig del af natur... delte hun lige ikke levende ting ind i grupper, mærkeligt.
Hun kunne ikke lade være med at grine af sig selv, selvom folk nok ville synes det var mega mærkeligt, når hun bare stod der og grinede stille for sig selv, som om hun var ved at planlægge en eller anden syg plan.
Uden virkelig at ligge mærke til sin fejl, havde hun automatisk rettet sin øjenfarve til grøn, da hun normalt var ude og gå i offentligheden, så havde hun den altid oppe, så andre ikke skulle finde ud af at hun var en Redwood. Dog var det nok ikke den bedste farve at gå rundt med i dette kvarter. Hun opdagede det dog slet ikke, da det var sådan en naturlig ting for hende, at hun intet tænkte da hun bare gjorde det, men det kunne selvfølgelig skabe alvorlige konsekvenser for hende, som hun så skulle komme ud af, sikkert som altid, med hjælp fra hendes bror

Keeva stod lidt og kiggede på en halskæde som lignede lidt sin egen, men en let latter fangede Keevas øre og vendte sig mod latteren. Det var en køn pige, gad vide hvorfor tøsen grinte?
Da hun nu var blevet nysgerrig, nærmede hun sig pige, men var en smule svært med alle den mennesker der var til stede hvor hun befandt sig og det lignede også at en anden kom hende i forkøbet.
En vagt stoppede op ved pigen og først skulle man tro at han var der for at tage hende hen til vagthuset for udspørgelse, men til held for Lynie, skinede solen lige nok i hovedet på hende, at vagten ikke lige kunne se hvad farve hun havde, men derimod bad han hende om at hver venlig at stoppe med at grine, da det gjorde folk en smule urolig omkring hende.
Vagten sagde goddag og fortsatte sin rute og lod Lynie være som var hun en boger af slægten.
Keeva ventede lidt og stod og lænede sig op af en bod til vagten var væk og gik så henimod hende, dog bagfra, så hun sneg sig på en måde op på hende uden at forsøge.
"Dia dhuit, må man spørger hva' der er så sjovt?" spurgte hun med et lille smil.
Folk hold sig lidt på afstand fra Lynie, da de ikke var behagelig med at hun havde stået og grint som om hun var hysterisk over noget der var alt for sjovt eller planlagde noget slemt

Lynie blev stiv af skræk, da en vagt nærmede sig hende, med et blik der sagde at hun var i problemer.
Hun opdagede med det samme at hendes øjne ikke var det rigtige, og de blev hurtigt ændret til de blå øjne som var velkendt hos Takumara. Hun håbede virkelig bare at han ikke havde opdaget hendes rigtige identitet, som Crawford, hun kunne blive straffet for det, hun kunne blive sendt i fængsel og så ville Aaron ikke kunne rede hende.
Men da vagten bare sagde til hende at hun skulle lade være med at grine, da det gjorde menneskerne omkring hende usikre, kunne hun ikke lade være med at bare smile stort og være mega lettet over det bare var det han ville sige. I will be sure not to do that again, sir sagde hun til ham, inden han så gik videre igen. Hendes smil forsvandt da vagten var væk, hun begyndte at kigge rundt om sig, hvor hun kunne se hvordan folk havde taget afstand til hende, fordi hun åbenbart havde grinet på en forkert måde. Hmph, people just can't express their happiness nowadays. mumlede hun irriteret og kiggede så bare lige ud igen, uden at ligge mærke til det der kom bagfra.
Det gav et sæt i hende og hun gav et lille hvin fra sig, da en stemme kommende bagfra, gav sig til kende. Hun vendte sig hurtigt om mod pigen der blev mødt af hendes overraskede blik. Hun tog et enkelt skridt tilbage, da hun havde en form for personal space, der var lidt større end andres. Hun så nervøs på pigen, hun så så krigeragtig ud, det var Lynie specielt ikke glad for, det var intimiderende
Umm, just a voice in my head sagde hun, hvor det først var bagefter at hun godt kunne høre, at det lød en smule mærkeligt bare at sige. Ikke noget som var just normalt, nærmest sindssygt.

Ligeglad med pigens lidt store personlige space, gik hun et enkelt skridt frem med hænderne bag sin ryg, flettede over kryds, som man gjorde hvis man gik rundt og kiggede på kunst eller andre interessante ting. Keeva kiggede interessant på pigen, "It sounded more than just a voice in ya head" svarede hun med et lille smil.
Pigen lignede ikke en herfra, måske en ude fra byen? Hun gik hvert fald meget let klædt, kjole og bare fødder, virkede lidt køligt og ikke nok med det, der kunne være alt muligt skarpt på jorden.
"Tha mìorbhail Co às a tha thu?" kom det fra hende på gælisk og var mere et spørgsmål til hende selv som hun stod foran den fremmede pige, som lignede en der havde alt tid i verden og ikke havde nogen bekymringer overhoved.
"Where you're from?" Spurgte hun pigen, et relativt simpelt spørgsmål, men kunne sagens lyder som om hun var mistænksom om Lynie, men det var faktisk ikke grunden, hun anede ikke at Lynie var fra den anden side af byen.
Folk begyndte at falde lidt mere til ro omkring dem, men hvad Lynie ikke vidste, var at Keeva, faktisk var lidt af en kendt person i byen, ikke fordi hun havde gjort noget fantastisk, eller donerede masse penge til slægtens bydel, eller havde gjort noget vigtigt under krigen, nej hun var kendt af fleste vagter for at stjæle, slåskampe ved værtshuse eller bare bryde ind i fremmede huse, eller stå imod det autoritære.
Indtil videre havde hun ikke gjort noget, men vagterne stod og holdte øje med hende og nu da Lynie stod og snakkede med Keeva, blev hun lidt af et target, da de regnede med at Lynie var med Keevas path of crime.

Et undrende blik kom fra hende, da pigen gik et skridt tættere på hende, som gjorde hende en anelse nervøs. Automatisk tog hun bare et til skridt bagud, i håb om at pigen ikke ville være provokerende og træde et skridt nærmere hende igen. Hun var heller ikke specielt glad for hvordan hendes hænder var omme bag hendes ryg, det var nemt at skjule noget skarpt omme bag sig, hvilket gjorde Lynie en anelse anspændt omkring denne pige og ikke at forglemme, hun var en Takumara, hun kunne finde på alt muligt barbarisk, bare se på hendes tøj!
Hun hævede et bryn af det hun sagde og lagde hovedet på skrå. It was nothing more than that svarede hun bare tilbage og trak på skulderne. Lynie kunne ikke lade være med at se en smule forbavset på hende, da hun sagde noget på et vildt fremmet sprog, der fik hende til at tænke om hun måske stod der og spottede hende på sit eget sprog. Dog kom hun lidt fra den tanke, af det spørgsmål hun blev stilt. Hvor var hun fra? Hvad pokker skulle hun sige til det, det var ikke fordi hun kunne sige at hun kom fra byen, hvor pigen ville helst sikkert have set hende så, men hvad pokker kunne hun ellers sige. I have no place to call home, I wander around sagde hun som det eneste svar hun kunne komme på i den situation og øjeblik hun var havnet i. Det undrede hende dog meget, hvorfor pokker denne pige var kommet op til hende, hendes grin så ud til at have modsatte effekt end den måde hun reagerede, så hvad var det ved Lynie, som fik pigen til at komme hen til hende. What is your name? spurgte hun bare casuelt, da hun ikke kunne lide den akavet stilhed der var ved at bygge sig, og så kunne hun heller ikke lide at tale til folk som hun ikke kendte navnet på.

Keeva hævede øjnbrynet en smule af pigens sprog, no place to call home? eh troede hun ikke helt på, specielt ikke på den måde hun gik klædt på, hun lignede jo en der nærmest lige var gået fra sit hjem for at gå en lille tur, men okay hun spillede med på pigen, dog var det vel ikke så svært at sige hvilken del af byerne som deres slægt boede i.
"Aha? what an interesting place, never heard of that one before" svarede hun med et kæk smil og præ af sakastisk i sin stemme.
"Keeva, you?" Spurgte hun og gik endnu et skridt nærmere, da hun lagde mærke til at to vagter snakkede lidt for mysterisk og lavede kropbevægelser som virkede til at pege mod hvor de stod.
"Hey wanna try something fun?" Spurgte hun pigen helt ud af den blå luft, og lirkede toppen af sin drikkedunk af og lige så lydløst og stille begyndte vandet at bevæge sig hen til hånden så tre små boldte formede ud af vand.
"Ka' du se de to vagter over ved den sidste bord på hjørnet? Lige om lidt vil de jagte os og prøve at fange os" forklarede hun med et kækt smil.
Før Lynie nåede at se sig om eller protestere, udstrakte Keeva sin hånd og to kugler fløj lige i hovedet på de to vagter som blev taget uforberedt, så de væltede omkuld i en bord.
Keeva begyndte at flække af grin men der skete et ordentligt påstyr, to gale vagter og en sur shop ejer. Dog kom vagterne hurtigt op og gik vrede henimod de to unge kvinder, Keeva og Lynie.
"Hun gjorde ik' mig!" råbte hun lystig med et flabet smil, hvilket så ud til at få vagterne til også at gå efter Lynie.
"Følg mig, jeg ved hvor de ik' ka' følge efter os!" fortalte hun Lynie og begyndte bare at løbe væk fra 'crime' stedet og når Keeva begyndte at løbe, satte vagterne også i løb.

Hun havde på fornemmelsen at pigen ikke købte det Lynie fortalte hende helt, hun så i hvert fald ikke overbevist ud overhovedet, hun så nærmest lidt mistænksom ud, som hun kiggede på hvordan Lynie så ud. Hun havde ikke tænkt over at hun måske så en anelse for fin ud, til at være en som rejste fra sted til sted. Hun slog sig selv mentalt over den store fejl.
Hun så dog en anelse undrende på pigen, af hendes sarkastiske bemærkning. Men så introvert som Lynie var, kom der kun et akavet grin mens hun kløede sig lidt i håret og kiggede ned i asfalten, klassisk Lynie træk, virkelig nice, hun hade sig selv nogle gange.
Hun kiggede dog op på denne Keeva, da hun præsenterede sig og gav et skævt smil fra sig. My name is Lynie sagde hun uden rigtig at tænke over at man godt ville kunne kende hende ud fra hendes navn, for hun var ikke just en hemmelighed for Crawford familien, tvært imod, hun kom meget rundt, især når hun lavede problemer, men hun vidste intet om, om hun også blev vist offentligt her, eller om de overhovedet ikke viste noget som helst om Crawford og bare boycuttede dem totalt.
Lynie kiggede tøvende på Keeva af hendes spørgsmål. Med den type pige Keeva var, frygtede hun lidt den form for sjov som hun talte om. Hun vidste ikke helt om skulle være med til det, men når alt kom til alt, lavede hun også en slags ballade, måske bare ikke så vildt som Keevas, havde hun på fornemmelsen.
Um yeah, sure i guess sagde hun tøvende og kiggede hen mod de vagter som hun hentød til, inden hun kastede sine kugler af vand hen imod dem, så de ramte plet. Hun kunne se hvor overraskede de blev, men samtidig sure, og da de fik øje på dem, gik Lynie nærmest i panik, især da Keeva skød hele skylden på Lynie. Hvad pokker havde Lynie gjort den pige, hvad pokker var der galt med Keeva.
Lynie fuglte bare lige i hælende på Keeva, i håb om at hun ikke ville blive fanget og at Keeva kunne føre dem i sikkerhed og at dette ikke var nogen form for fælde, som Keeva havde planlagt fra starten.

Keeva grinte lystigt som de stormede gennem gaderne i byen med nu fire vagter efter dem, Stop I lovens navn! Råbte den ene af dem og begyndte at benydte manipulere vandet fra kanalerne som de alle løb ved.
Pludselig følte det som en bevægelse krigsslag mellem en slægte, da Keeva fligtigt brugte sine egne vand manipulation som kontraangreb mod vagterne. Mindre vandt kugler fløj om ørene på Lynie som hende og Keeva løb så hurtig de kunne, dog fik dem til at stoppe op. En hæftig mur omkring dem, formede ud af vand fra to af vagterne som den eneste udvej, var mod dem, Pfft.. lyseslukkere klagede hun skuffende og vendte sig mod vagterne, heey guys, det var bare sjov og ballade begyndte hun med let løftede arme, som tegn på at det bare for for sjovt ment, no harms done.
hver klar på at blæs de to vagter i kanalen foran os med sit eget kræftige vand mur hviskede hun til Lynie så vagterne ikke hørte dem mens de to som "Lynie" havde væltet omkuld, nærmede sig Keeva og Lynie for at give dem håndjern på, så de kunne tage dem med tilbage til kasernen.
Som de to vagter kom tættere og tættere på dem og de andre andre som holdt vand væggene omkring dem til at rykke tættere på dem, så de ikke kunne komme væk. Nu! råbte Keeva og brugte vandet fra sin skindunk til at klaske i øjne på de to vagter som kontrollerede vand muren og brugte vand fra kanalen til at trække de to vagter ned i kanalen.

Lynie var lige ved at gå i panik da hun hørte vagterne bag hende. De var tæt på, hun havde virkelig ikke råd til at blive fanget i den by, hun skulle virkelig ud i et stykke, men denne Keeva havde været sådan en bitch ved at skyde hele skylden på Lynie. Hun var allerede ikke særlig begejstret for denne pige. Men hun konsentrerede sig ikke meget om det, da hun konsentrerede sig om at komme væk fra disse vagter i et stykke. Dog da de stoppede dem med deres mur lavet af vand, så hun ingen udvej. Hun kiggede hen på Keeva med et dødbringende blik som blev Crawfords grønne farve. Hun var skide sur på denne fremmede person som fik hende ind i dette helvede. Selvom Keeva sagde at det bare var for sjov og ballade så de ikke ud til at købe det overhovedet, da de allerede havde håndjern klar til dem begge, som de gik tættere på.
Lynie spærede øjne op af det Keeva bad hende om at gøre sammen, men hun kunne ikke styre vand, så hvad Keeva krævede af hende, var umuligt for Lynie og hun skulle nu afsløre at hun ingen Takurama var.
Et suk kom fra hende, hun blev nød til at bruge sine Redwood kræfter, selvom hun ikke var alt for glad for det, hun hade at vise den side af sig, den slægt, det var ikke den slægt som hendes.
Men da Keeva begyndte at skyde vandkugler var det eneste Lynie kunne gøre at lave sin arm om til en økse, som hun svang fartruende mod vagterne, mens hendes gyldne øjne lyste frem, da hun ikke kunne kontrollere sin individuelle evne sammen med sin slægtevne. Hun gik efter de to andre vagter, som intet havde med muren af vand at gøre. Hun havde inge planer om at gøre dem fortræd, men plot at holde dem væk.
Take us to a place where we are safe, Keeva råbte Lynie, imens hun holdt de meget overraskede vagter tilbage. De havde set hende som Takumara tidligere, men nu var hun en fuldt ud Redwood.

Både vagterne og Keeva blev noget overrasket over den pludselig forandring, hvad fanden?! Keeva stoppede faktisk op, naomh fhalbh, tha thu aon dhiubh airm daoine! lød det fra en overenergisk Keeva som havde helt glemt vagterne. Selv vagterne tog et skridt tilbage, da de ikke var meget for at blive snidte med Lynies "hjemmelavede" økse, dog det hold dem ikke fra at fortsætte deres forsøg i at fange dem, for så farlige og overraskede det gjorde vagterne, glemte Lynie en ting, de var omringet af vand i en bydel hvor alle folk kunne kontrollere vand, med vagter som havde træning i at bruge vand mod folk som lavede ballade eller gjorde som Lynie, truede vagter af byens sikkerhed.
Men de to første vagter var igang med at komme op, kunne både Keeva og Lynie mærke noget gribe fat om deres ankler og før de vidste af det, hang de begge med hovedet nedad, med håndled bundet sammen på samme måde.
Hvorfor sagde du ikke at du var en Redwood?! udbrød hun stadig meget energisk over for denne nye opdagelse, så mange muligheder!
Dog vendte hun humøret 365 grader rundt og kiggede på vagterne, Rachamaid thu bheag fhalbh! truede hun bandende på skotisk gælisk.
Vagterne lyttede selvfølgelig ikke og begyndt at gå med dem hen mod kasernen, hvor de havde celler for trouble makers som dem, eller Keeva, Lynie på en måde blev hevet med ind i det.
Sidste chance fjolser truede hun endnu en gang og gad dem ikke mere.
Den vagt som holdte Keeva skreg op i smerte mens hans arme og ben begyndte at vride og dreje sig unaturlige måder, hvilket betød at vagten ikke kunne holde sit greb på Keeva med vandet, så hun slap fri og landede med et lille bump på jorden.
Vagterne fik et endnu større shock, det var ikke noget de havde se før, hun brugte intet vand, de anede ikke at hvad Keeva manipulerede, var ikke vand, men vagtens blod, styrede manden som en drukke.
Vagten lignede og bevægede sig som en marionet dukke med snore som styrede ham, dette syn var både skræmmende og uhyggeligt, ikke nok med at manden var i ekstrem smerte, så havde han absolute ingen kontrol over sin krop. Dog en ting han kunne stadig styre, var sin stemme og øjne, og han skreg op i smerte.
Vagten, kontrollerede af Keeva, vendte sig nu mod de andre vagter, hans kammerater, og svingede sit sværd mod dem så de faldt i kanallen, for så derefter at selv vrikle i.
Keeva slap grebet om vagten og vendte sig mod Lynie som selv var faldet ned på gaden, da den vagt havde fanget hende, havde mistet sit greb om hende, da Keeva tog kontrol af den anden.

Lynie gav Keeva et blik da hun fuldstændig himlede op over at Lynie havde sine Redwood kræfter på spil. Et blik blev skudt Keevas vej, som kom der våben ud af selve hendes øjne, det var dog ikke muligt, mens hvis der havde, så havde Keeva været i problemer.
Keevas 'glæde' over dette gjorde slet ikke Lynie tilfreds, hun vidste ikke hvorfor hun kunne være så glad for at hun var en Redwood, hun hade den slægt.
Men selvom hun havde brugt sin slægtevne, hun hun havde nægtet at bruge i så mange hår, så ville vagterne ikke give op.
Da de to andre vagter kom op igen, så Lynie ikke en anden vej ud end at dræbe disse vagter, men hvis hun gjorde det, ville hun have folk efter sig hele sit liv, hun ville være eftersøgt, sammen med Keeva. Hvorfor skulle hun virkelig hive hende med ind i sin dumme forståelse af sjov! Lynie forstod det simpelthen ikke, hvis hun kunne havde hun givet Keeva et ordentligt slag, så hun ville ligge og spjætte på jorden som en fisk.
Et hvin kom fra Lynie, da hun lige pludselig blev taget i anklerne og blev vendt med hovedet ned af.
Et dødsens farligt blik blev sendt Keevas vej, som de hang der sammen, ventende på deres dom, og det eneste Keeva kunne tænke på var hende som en Redwood?!
I am not a Redwood, I'm a Crawford, and always will be! sagde hun og gjorde med det samme sine øjne grønne. Det var nok et rigtigt dumt træk, men alligevel, ingen ville tage hende seriøst, efter at havde set hendes evne, som helt klart stammede fra Redwood slægten.
Lynie rullede bare øjne af Keeva, da hun talte på sit eget sprog igen, hun ville ikke kunne holde ud at være omkring denne pige for mere end ti minutter! Hun var så sur på hende, rasende faktisk. De var helt fremmede for hinanden, og Keeva havde allerede rodet hende ud i problemer, det var bare en klar advarsel om at hun var dårlig selvskab.
Lynie hævede et bryn af Keeva, da hun advarede vagterne, men så nu ret så overrasket på, da vagten som holdt hende, pludselig vred sig som ingen andre kunne. Lynie tog det som et que til at hun skulle gøre noget, men ingen hun kunne komme til at gøre noget, havde Keeva allerede taget kontrol over sitationen, ved at få vagterne til at kæmpe mod hinanden.
Som vand grebet forsvandt, faldt hun let og elephant ned på gaden med et bumb.
Et irriteret støn kom fra hende, mens hun gjorde sine arme til helt almindelige arme igen, da hun ikke havde haft mulighed for det før.
Lynie vendte sig mod Keeva med et farligt blik og hendes øjne var nu igen blå, for ikke at blive opdaget endnu engang.
Nice, really nice. You are fucking crazy! Im going home! vrissede hun og vendte snuden hjem ad. Hun havde fået nok af denne Keeva.

Keeva børstede lidt støv på sine bukser, fra da hun landede på jorden og forstod slet ikke Lynies udbryd, ud over at hun åbenbart var en Crawford, med Redwood evner, og for den sags skyld, var en del af den slægt som keevas far sloges mod, ter hun sig alt for hurtigt op.
Vagterne bandede og svovlede af de to tøser, da de jo stadig var i live og bare kastede ned i kanallen, hvilket faktisk kun bremsede dem i kort tid.
Eftersom de var i samme slægt som Keeva, så blev de hverken våd, eller kunne drukne og de var omringet af vand, ikke nogen god combo hvis fra slægte.
Keeva kiggede kort ned til vagterne, som lige skulle orientere sig hvor de var, da de alle landede oven i hinanden, hvilket gjorde dem lidt rundforvirrede.
Sure, hvis du kan finde hjem, eller komme hjem Redwood girl, du er på Takumara tarritorie nu, eller havde du glemt det? Kom det flabet fra Keeva og vendte sig rundt.
Men det var sku' sjovt, tada hilste hun farvel og vinkede med sin håndryg vendt mod Lynie mens hun forlod stedet, da Keeva sagens vidste hvor hun befandt sig, hun havde været i sin slægts by mange gange, Redwood pigen lignede nærmest en turist, hvilket sikkert også var hendes første gang i denne del af byen.
Keeva havde nu haft det meget sjovt, fået en god jagt gennem byen og lidt "vandkamp" mellem hende og vagterne, men nu måtte hun komme videre og væk fra vagterne, før de fangede hende og Keevas mor ville blive indeblandt i det hele, ugh det orkede hun slet ikke.
Dog det var nyttigt at have en mor, som var gift med den tidligere general, Keevas far, hvilket betød at hendes mor kendte mange af de vagter der var i byen.
Keeva drejede af ved et hjørne til den gade som hende og Lynie, samt vagterne havde været på og fortsatte videre ned af den nye gade og mod udgangen af byen, hun var blevet sulten.
Hey Crawford tøs! I lovens navn, befaler jeg dig til at stoppe! Råbte en af vagterne til Lynie og begyndte at kaste meget tunge vand projektiler efter hende, mens de var ved at kravle op af muren i kanallen.

Et eller andet ved Keeva, gjorde at Lynie fik lyst til bare at række tunge af hende, men hun vidste at det bare ville være så barnligt og umodent, Lynie var meget moden, hun ville ikke sende det forkerte signal.
Hun kunne sagtens finde hjem, intet problem der, Lynie huskede meget godt faktisk.
Det var dog ret irriterende, da Keeva kaldte hende en Redwood, endnu engang, selvom hun havde sagt til hende at hun var en Crawford, så kunne det gjort være at hendes slægtevne og rigtige øjenfarve sagde Redwood, men de havde bare efterladt hende.
Sjovt? var det sådan hun så som sjov?! Det var nok det værste hun havde været ude for i lang tid, hun hade det, Keeva havde fået hende i problemer, som hun aldrig havde været i før. Nu ville hun helt sikkert hele tiden have vagter efter sig på grund af hende..
Lynies problemer så ud til at forsvinde, da Keeva vendte hende ryggen og gik væk fra hende. Hun sukkede tungt ud og kiggede sig omkring, for at orientere sig og finde den hurtigste vej væk fra hele dette kaos.
Det varede dog ikke lang tid før at hun kunne høre vagternes råb efter hende. Første gang blev hun kaldt en Crawford, og så var det af sure vagter, som ville have fingrene fat i hende, helt ærligt.
Hun satte hurtigt af og løb så hurtigt hun kunne, hen mod et lidt mindre hus, hvor hun sprang op på taget af det, for så at komme højere op, så hun kunne springe fra hus til hus og komme væk fra gaden hvor vagterne var.
Hun havde også bedre syn over byen og vidste nøjagtigt hvor hun skulle hen nu.
Hun begyndte at løbe fra tag til tag mod udgangen, mens vagterne fulgte med hende, nede fra gaden af, råbende af hende, mens de truede med alverdens, mens de skød vand efter hende.
Da hun endelig var kommet ud af byen og ind på det fælles territorium, hvor alle boede sammen, ånede hun lettet ud og så tilbage på det vagter som havde givet op og gik tilbage fra hvor de kom fra.
Et smil kom frem på Lynies læber, mens hun jublede inden i. Hun var kommet ud i et stykke og hun behøvede ikke at høre noget som helst fra Aaron.

//Out