The Lord of the house requested your presence - Keeva

Da der blev bankede, åbnede en kvinde døren med viskestykke i hænderne da hun havde våde hænder. Hun sagde ikke noget, da det ville være uhøfligt at afbryde sådan fornem ung herre, eller tjener, hun var ikke helt sikker på hvad den unge mand foran hende var, en budbringer måske.
Et smil formede sig i form af at det faktisk slet ikke var Keeva, men Keevas mor Helga som havde åbnede døren og selvfølgelig kunne den unge herre ikke vide det, men Helga ventede med at rette ham, efter hans lille ankomstale.
"Brev? Vi har desværre ingen postkasse" svarede Helga ærligt og kiggede hen på hestevognen som holdt klar til at modtage Keeva.
Det var venlig pænt af dig, men jeg tror du forveksler mig med min datter, hun er slet ikke hjemme, tog ud for at jage i morges forklarede Helga med et lille varmt mor smil.
Men i er da velkommen til at komme ind og vente, hun kommer nok hjem her lige om lidt fortalte hun Simon og inviterede både kusken og Simon med ind i varmen.
Huset lignede ikke meget, dog i højre side var der en lille kamin med en sort kedle hvor mad boblede i, et lille bord med en bænk til, to rum i enden med et gardin halvt trukkede for i døråbningen.
Man kunne lige akurat se noget af en seng i det højre rum, hvor det andet viste hvad lignede en høj hyle med alle mulige ting fra naturen.
Helga gik tilbage indenfor og fortsatte med at røre rundt i kedlen, den var ikke gigantisk stor, som den over i kroen i byen, men stor nok til at brødføde både Keeva og hendes mor samt få flere mennesker, hvis de fik besøg.

Et sted ude i skoven som landsbyen lå op af, sneg Keeva sig af sted, som var hun en skygge der bevægede sig hen af skovbunden efter en hjort som hun havde fulgt et godt stykke tid.
Stille som en mus, trak hun buestregen tilbage så den næsten rørte sit øre og affyrte pilen mod hjortens hoved. Et kort sigk lød da pilen borrede sig ind i det store dyrs hoved og fik den til at falde op på stedet.
Keeva smilede tilfredsstillende og hentede sin hest så hun kunne trække den døde hjort med hjem, så de kunne få kød til deres mad.
Hurtig og effektiv fik Keeva bundet et reb om hjortens ben og den anden ende af snoren fast til sin hests sadle, hvorefter hun satte snuden hjemad.
Så, fortæl mig lige hvad det er Keeva har gjort denne gang, eftersom hun får privat hentning, fra en eller anden lord går jeg ud fra, hvad vil de med Keeva? Spurgte hun nysgerrigt med sin skotske accent.

Simons bedømmelse af Helga, keevas mor, havde været korrekt, Helga havde aldrig været en kriger, eller jæger, den role havde altid faldet på sin mand og efter sin mands død, sin datter.
Helga havde en smule slidt kjole på med meget matte brune, grå-ish farver, med et lille forklæde foran, da hun havde været midt i at lave mad klar.
Helga var meget mere en husmor og hjemmegående, end eventyrløst, hun kunne dog sagens finde på at gå ud i skoven for at finde urter og andre ting fra skoven.
Hun havde sat sit ned på en stol ved sin gryde for at røre rundt i den, men kiggede op da Simon rakte hende brevet. Helga gav ham et varmt smil og tog i mod brevet og åbnede det.
Som hun læste, lyttede hun samtidig til kusken og hvad han havde på hjertet, dog kiggede hun op på Simon, og tilbage på brevet og hen til kusken.
jeg er sikker på at Keeva vil glædelig tage imod din lords invitation sagde hun med sin skotske accent da hun havde læst brevet færdigt og lagde det på bordet ved siden af sig.
Helga fortsatte med at røre rundt i gryden og snakkede videre med kusken, men syntes det var en smule besynderligt at den unge mand ikke sagde noget som helst, måske var det en skik at budbringeren ikke snakkede.
Helga kiggede op på Simon uden at stoppe sin røring i gryden, har boede her hele mit liv, desuden så holder jeg af min landsby og skoven omkring os forklarede hun og holdte en lille pause for at smage på maden i gryden.
Mmm.. mangler nogle svampe og rejste sig op for at gå ind i husets lille rum hvor råvarer var for at hente nogle svampe som tydeligvis var hentede fra skoven.
Mig og min mand blev enig om at blive, storbyen ville ikke være noget for Keeva at vokse op i og med krigen og Keevas far altid af sted meste af tiden, var det nemmere at blive her forklarede hun med et lille smil og begyndte at hakke svampene i mindre stykker for så at hælde det ned i gryden.
Og nej, jeg kender skoven og hvad den har af byde på og med min datter som jæger, har vi hvad vi har brug for svarede hun med sin skotske accent.

Keeva kunne nu se starten af Landsbyen, men hævede et øjnbryn da hun så en hestevogn ved sin og hendes mors hus, hvem fanden kunne det være? Så hun begyndte at sætte hesten i trave hastighed, til hun kom helt hen til hestevognen og steg af hesten.
Hun havde et solidt greb omkring sit spyd og gik hen til hestevognen, den så fin ud, men ikke snobbede fin, som nogle af de rige mennesker elsker at bruge.
Hun hørte snak og gik indenfor og lige i det at hun viser sit ansigt i den lille hyggelige hytte, stoppede Helga med at snakke til kusken. Helga kiggede op på Keeva med et smil, vi har fået gæster Keeva forklarede hun og lavede en lille håndbevægelse mod Simon og hans kusk.
A tha na daoine seo a mhàthair? Spurgte Keeva på skotsk gælisk og lagde spydet fra op af væggen ved døråbningen.
Ghiùlanas nighean svarede Keevas mor med en lidt opgivende dog stadig en smule irriterede over sin datters måde at reagere på, like father like daughter.
Denne nydelige unge herre der kom lang vejs fra sin lord med en invitation til dig forklarede Helga til sin uhøflige datter og pegede på Simon og derefter brevet som lå på bordet.
Keeva gav sin mor et irriterede blik og kiggede på Simon og så ham an, og så ikke særlig gammel ud, måske nogle få år yngre end sig selv.
Keeva var iført i meget jægerligende tøj og bar en pels kappe på ryggen. Hun havde sit selvandlige krigsmaling på ansigtet og sort maskar om øjne da det forstærkede de havblå øjne.
A thighearn ag iarraidh orm a dhol còmhla ris a 'sealg..? Spurgte hun med et hævede øjenbryn på gælisk til sin mor og kiggede på hende med et, "jeg gider virkelig ikke" blik.
Tha mi a 'smaointinn gum biodh e spòrsail agus tha e iomlan, a ruigeas tu a' sealltainn mar a tha feadhainn eile a shealg kommentere mens hun rørte rundt i suppen.
Ach chan eil mi ag iarraidh, chan urrainn iad a 'lorg cuideigin eile? brokkede hun sig på gælisk og lavede en irriterede kast med hovedet og rejste sig op.
Chan eil mi a 'sealltainn cuid reamhar, duine beairteach mar a shealg, gum faigh e cuideigin eile! kom det brokkende imod sin mor som vendte sig mod sin datter.
Yes you are og det er ikke til at diskutere fortalte Helga sin datter med en bestemt mor stemme.
Keeva vidste udmærke godt at der ikke var noget at gøre og det ville ikke nytte noget, hvis hun bare gik, for så ville hendes mor bare tage kontrol over hende og ikke give hende lov til at komme ud og jage eller træne!
ARGH! Fint! Tha mi a 'gabhail an gòrach sealg cuireadh! Kom det irriterede og sur fra Keeva over at hun blev tvungede af sted og trampede sur ud af hytten med sit spyd i hånden.
She'll go fortalte Helga smilede til Simon som sikkert ikke anede hvad de sagde eller hvad de snakkede om.
Keeva gik sur ud og smed den skudte hjort af sin hest og trak den sur hen til hytten og gik tilbage til sin hest og gav den nåede af spise, dog stadig med en sur mine.