You got me- Lucius

Sted: Arabis.
Tidspunkt: Aften, næsten nat.
Omgivelser: Stort set mennesketomt, nogle få personer som går rundt, de lader dog til at være på vej hjem.
Vejr: Vides ikke, da de er indenfor i gotten.
Påklædning: Mørkeblå skjorte, en kappe med hætte som er trukket godt over hovedet og et par brune bukser.
Emnepartner: @Lucius

Mikael gik ubesværet gennem indgangen til Arabis. Han sørgede for at hætten sad godt fast og dækkede hans ansigt. Adara slægten hadede Redwoods. Noget som hans tid i militæret havde lært ham, samt de mange samtaler med hans mor. Oh hvor han savnede hende! Skønt det var flere måneder siden at hun var blevet begravet mærkede han stadigvæk en smerte i hjertet ved tanken om hende. Hun havde fortjent så meget bedre, end hvad hendes liv havde budt hende. Han tvang sine knyttede hænder til at slappe af igen, imens hans sneg sig rundt i gaderne. Han havde længe ville besøge hendes gravsted, men det var først nu han havde kunne få sig selv til at gøre det. Og efter bruddet med hans far, virkede det som det perfekte tidspunkt at besøge hende. Han havde oven i købet sørget for en buket gule roser, hendes yndlings blomster. Han ville ønske at Jonathan og Emelia havde været med, men de var begge for tæt viklet ind i deres fars netværk. Og desuden så ville Jonathan have nægtet det, og Emelia var Mikael ikke engang sikker på vidste at deres mor var gået bort. Deres far havde fortiet så meget igennem deres barndom, så hvorfor ikke også fortie at deres mor var død? Det ville ikke overaske Mikael hvis hans far ikke havde sagt noget som helst. Deres far var trods alt aldrig den mest kærlige person. Arret på Mikaels ryg var et bevis på dette.

Mikael forsatte af de snoede gader indtil han kom forbi den lejlighed hun boede i. Han stod stille et øjeblik og kiggede længselsfuldt op på det. Han havde flere gang været stukket af hjemmefra og fra hans militær base for at besøge hende. De havde haft mange gode stunder i den lejlighed. Mikael var så heldig at hans individuelle evne var at se i komplet mørke, noget som gjorde ham i stand til at snige sig ind i Arabis hvor andre ville fare vild. De første par gange havde hans mor hjulpet ham med at finde ind og rundt i den store grotte by. Men efterhånden havde han lært det selv.

Lucius havde netop tilbragt dagen i fred og ro med Hydra, hans elskede. De var for kort tid siden blevet forlovet og Lucius havde været fyldt med glæde. Det havde været det han havde ønsket sig. Mens hans stille stund blev hurtigt afbrudt af de vigtige sager der skulle tages stilling til hver dag. Der skulle dannes alliancer og forhåbentligt ville han en dag stadig kunne overtage tronen over Redhawk city og engang for alle gøre det til den verden der var bedst.
Han ville gøre det muligt for slægtløse og semislægter at påtage sig et hjem hvor end de ønskede og ikke kun hvor kongen ønskede. Der var mange ting han gerne ville føre ud i livet, men det krævede så mange ting.
Men det aller første han nu engang ville gøre, var at gøre det lovligt at gifte sig med hvem end man ønskede. Han var selv draget afsted til Redhawk City, for at bede om tilladelse til at kunne gifte sig med hans elskede Hydra. Han elskede hende for meget, til ikke at ville kæmpe for hende. Desuden ville han skulle frygte hvert et sekundt at hun ville blive dræbt som slægtløs. Slægtløse var ikke ligefrem noget folk så specielt positivt på. Tværtig imod.
Men endnu engang blev han afbrudt som et par vagter havde lod sig se en Redwood i Arabis. De havde ikke ville gøre noget, fordi Lucius havde lavet en ny lov om at han selv ønskede at tage kontakt til dem som bevægede sig herind. Han var imponeret over at en redwood havde ture, men han måtte til at komme isted mod mandens sidste sete sted.

'' Undskyld mig.. Men hvad fortager en Redwoods sig i Adaras hjem? '' Lucius blik lå skarpt på den ældre herre han kunne se foran sig. Han var imponere over det meget ungdommelige udseende han påsad sig alligevel.

// Beklager det korte svar. D: //

Mikael så rundt om sig, så mange timer havde han brugt i Arabis sammen med sin mor, det havde altid føltes rart at besøge hende. At glemme at man var en ophøjet person blot fordi man bar et adeligt navn. I Redhawk City var det svært for ham at gå rundt uden at folk sendte ham blikke, ikke på grund af hans øjne, men på grund af hans navn. Han hørte fodtrin og vendte sig rundt mod en yngre mand som kom gående lige imod ham. Han genkendte ham som William Lucius Adara, hans tid i hæren havde givet ham informationer nok til at kunne genkende de fleste slægts ledere. Hvad foretog han sig her? Tja den sidste times tid havde han spurgt sig selv om det samme. Han kløede sig let i nakken og smilede venligt. " Besøger den anden halvdel af ophavet til selv samme Redwood." sagde han muntert. Inden han rettede ryggen og rankede sig. " Min mor var af Adara slægten. Hun gik desværre bort for nogle måneder siden, og jeg havde ikke lov til at kunne være med til at give hende den sidste respekt, dog er jeg ikke typen der lader mig stoppe af små bagateller som denne regel udgør. Jeg er her derfor nu, bare rolig jeg ønsker ingen ballade og har intet udstående med nogen fra din slægt." sagde han roligt og løftede kort hånden op som holdt om den gule buket blomster som tegn på at han ikke havde en anden skjult dagsorden.

" Hvor er mine manere? Mit navn er
Jakob Mikael Aurum. Jeg bruger dog udelukkende Mikael. " præsenterede han sig selv. Han havde stort set altid brugt Mikael, alt for mange han kendte hed Jakob, og desuden var Mikael hans morfars navn, noget som han langt hellere ville benytte end Jakob hvilket stammende fra hans fars familie. Han havde trods alt brudt al kontakten med hans far og den del af familie for flere år siden. De eneste han havde kontakt med var Emelia og Jonathan, og selv det hørte efterhånden til sjældenhederne.