Surprise, surpise ~ Lucius

Påklædning

Dette var første gang at hun deltog i et slægtsmøde! Hun kunne mærke sommerfuglene baske rundt i hendes mave, og hun tog adskillige dybe indåndinger imens hun var på vej derhen. Hun glædede sig, men hun var også skrækslagende. Mange betydningsfulde mennesker fra hendes slægt ville også være der, så hun ville gerne gøre et godt indtryk. Hendes mormor havde brugt hele dagen for at hjælpe hende med at finde den perfekte kjole og fortælle hende om dem, der kom til slægtsmødet.
Den hun var mest nervøs for at skulle møde var lederen. Hun havde kun hørt gode ting om ham, men hendes mormor så også kun det gode i slægten, så det gjorde Arabella også.
Endelig nåede hun til bygningen, hvor mødet skulle være. Med en dyb indånding trådte hun indenfor, og meget hurtigt kunne hun mærke en kæmpe kugle i hendes hals. Ikke bogstaveligtalt en kugle, men hendes hals snørede sig nærmest helt sammen. Hun så sig lidt omkring i bygningen, inden hun hurtigt fulgte efter flokken, der trådte ind i et stort rum og satte sig ned ved et rundt bord. Mødet måtte starte snart.
Arabella bed sig i underlæben. Alle snakkede ivrigt sammen, som om de havde kendt hinanden længe, men Arabella havde ingen ide om hvem de var... Eller jo, det vidste hun godt, hun kendte godt til dem, men hun havde meget isoleret i sit liv, så hun kendte dem ikke rigtigt.

Egentlig havde hun ingen ide om hvorfor hun lige præcis var blevet inviteret til mødet. Måske ville de bare lære hende at kende. Hun var meget nervøs og hver hvert sekund der gik blev klumpen i hendes hals større. Hendes dybe vejrtrækninger mistede den beroligende effekt og hun var bange for om hun snart ville få et angstanfald, da en stemme pludselig skar igennem den tykke tåge af negative tanker. Hun så overrasket på... Lucius. Det var lederen! Hun kunne mærke sit hjerte banke hurtigere af ren spænding - hun havde altid gerne ville møde ham. Hun kunne tydeligt mærke, selv på afstand, at han var en mand med magt. Han strålede en bestemt form for aura, der bare sendte gigantiske signaler om at han vidste at han havde magt, og han var udmærket klar over, hvordan han skulle bruge den.
Da tankestrømmen endte gik det op for hende hvad han havde sagt. Hun blinkede lidt i ren forvirring, og lagde hovedet en anelse på skrå. Kusine? Frk. Wilson? Altså, mormor? "Øh...mm...Jeg.." Hun mærkede en umådelig stor trang til at slå sig selv i hovedet.
Hurtigt skyndte hun sig hen og satte sig ved siden af ham, fuldkommen rød i hovedet. Hun lænede sig lidt hen imod ham og sænkede sin stemme. "Jeg tror du har forvekslet mig med en anden.. Jeg har aldrig hørt om at jeg har en fætter.."

Det her var forkert. Han måtte have forvekslet hende, men han virkede så sikker i sin sag. Hun sukkede over det, og ville egentlig gerne snakke mere om det, men de var igang med et møde. Hun kunne ikke bare afbryde det på grund af en lille misforståelse. Med et lille nik blev hun enig med sig selv om, at være stille og vente til mødet var forbi, så kunne hun snakke med ham om dette. Det var nu også ret pinligt. Hendes første måde med slægten og hun blev forvekslet med en anden. Hendes kinder blev en anelse røde. Var det ikke også en smule varmt? Hun bed sig selv i underlæben, imens tankerne vandrede, og hendes angst blev værre. Hendes vejrtrækning blev mere panisk,men hun holdt vejret, da Lucius henvendte sig til hende. Hvorfor spurgte han hende?! Hun havde ingen vigtig position, eller nogen ret til at give sin mening omkring sådan et vigtigt emne! Hvad skulle hun dog sige? Hans rolige smil beroligede hende lidt, måtte hun indrømme. Sært. Der var noget bekendt over det.
"A-Altså.. Jo, øhm.." Hun nikkede lidt og tog en dyb indånding. Hendes blik blev mere alvorligt, da hun fik taget sig sammen, og hendes stemme mere selvsikker. Hun kunne godt! "De slægtløse. De føler højst sandsynligvis at de ikke hører til, så den bedste måde at få deres hjælp på er ved at give dem et sted, hvor de kan føle sig velkommen. Et 'hjem'." Hendes fingre knugede sig om hendes kjoles stof. "Desuden - Hvis I vil af med Charles findes der måske... også en anden måde, hvor I ikke vil spilde Adara-blod." Hvis de altså ville dræbe Charles, det var hun jo ikke sikker på.