I heard much about you - Lucius

Lucius stod med blikket rettet imod jorden. Tom havde hans sværd rettet imod Lucius. I virkeligheden havde Lucius nok været for hård imod sin Adara ven, men alt i alt handlede det nok om at Lucius sommetider havde følt sig højere end andre.
'' Lucius... '' Tom's stemme gav en gennemklang i Lucius hoved. '' Don't let me do it... '' Lucius blik var koldt og vredt. Måske havde den ellers ret flinke og forstående fyr ændret sig? Alle de nederlag hans familie og ham havde haft, havde sat sig en del på ham. '' Do it Tom.. Make me bleed.. '' Lucius stemme var fyldt med ren og skær tomhed. Det var ikke længere den samme Lucius som han havde været før overfor sine venner. Den ven der tog sig af de andre, når de havde mest brug for det. Han havde skjult så mange ting om ham selv. Blandt andet Cayden.
Tom havde altid været der for Lucius selv. Tanken om de svigtede hinanden havde været svært, men det havde alligevel formodet at være sket. Tom havde formodet at være sammen med en af Lucius højeste folk, ved hans bord. En ting alle Lucius venner kendte til, Lucius mente var forkert. You knew he would do it. Why did i trusting all on him? Stemmen havde ret. Han havde vidst længe at deres romance var blevet større og større. Noget der gjorde kvinden ikke længere kunne tage de samme stillinger, som hun kunne før.
'' I'm sorry Luc.. '' Sværdet blev roligt boret ind i siden på ham. Et smerteskrig brød igennem luften, fra Lucius hals. Vagterne havde hørt det, og havde stormet imod lyden. Synet der fangede deres øjne, var deres leder siddene på knæ, med blikket imod jorden. '' Lucius! Sir? Are you okay? '' Lucius havde intet at sige, men hans blik havde. Det sidste han selv husker, var blot vagterne fange hans hoved.

This will be a little warm.. but it's gonna be better soon. Lyden at en stemme fangede hurtigt hans opmærksomhed. Hans blik rettede sig hurtigt rundt, for at finde ud af hvor han egentlig var henne. Hans eget palæ. Hans eget sted. Hans safezone, men ved sit værelse på gulvet. Et kort men hårdt støn lød fra hans bløde læber. Hendes berørelse var både rar, men også en smerte der gjorde en del ondt. Silas stod ved hans side, med sin slikkene tunge imod Lucius hud. Silas var en god kat, når det kom til stykket. Et enkelt Miaw havde forladt den lille killings mund. '' A Oikan? '' Hans stemme var mere nysgærrig end forvirret. '' What are you doing here? You do know that if Cayden finds out you're here, he turns you down. '' Selvom han ønskede hendes hjælp, ønskede han også hendes sikkerhed. Han ville aldrig kunne forsvarer sig selv imod Cayden.

Lucius havde blot opfanget Silas opmærksomhed, før den blev vendt imod vagterne. De havde grebet fast om kvindens arm. Sir. What should we do with her? Inden Lucius havde nået at svarer, havde en anden vagt, valgt at komme med et forslag. Intet forslag Lucius ville godkende. If you want the Oikans' attention.. you should make an example out of her.. kill her in front of your people.. show them how powerful you are. Tankerne fløj omkring hovedet på Lucius. Han havde ingen planer om at hverken dræbe eller gøre pigebarnet ondt. On your order Lord. Lucius mund åbnede sig roligt, med en dæmpede tone. '' Let her go, or you will be next. '' Lucius havde aldrig været den ondskabsfulde person overfor hans egen mænd, men pigebarnet havde intet andet gjort, end at hjælpe ham.
Inden han havde set sig selv mere om, stod han på begge ben, parat til at tage imod kvinden med en ordentlig hilsen. '' Let me help you, My Lady. '' Roligt havde Lucius rakt en hånd imod Angel for at hjælpe hende op fra gulvet af. '' My name is Lucius. Lucius Adara. And yours are? '' Måske havde hun ikke lyst til at fortælle sit navn, men det var blot hendes valg. Hun skulle ikke tvinges til noget.

''Give me to seconds, My Lady. '' Lucius havde dårligt nok fået hilst på hende, før han måtte gøre noget af sin vrede, fra sine vagter. Han havde fint bevæget sig imod dem, men ikke langt nok væk til, at Angel ikke ville kunne høre det. '' What the hell are you doing? Did i tell you, that you need to grap her? No. This is the last chance, Ron. It's not first time '' Lucius trak vejret dybt inden han bevægede sig imod Angel igen. '' I'm sorry.. '' Et smil satte sig roligt på hans læber.

Let her go, or you will be next. Det var som om at hun endelig kunne ånde ud, og hun fik et indblik i hvem Lucius var. Oikans havde det med at skabe deres rygter om de andre slægter - også uden at kende dem. Bare fordi, at de kunne lide at tingene gik efter deres hoved. Let me help you, My Lady.Lucius rakte en hånd ned til hende, og hun tog imod den. Det var da det bedste og nok det eneste rigtige at gøre i denne her situation.
"Thank you, Lucius." Svarede hun og hendes elegante og flydende stemme gled smukt over hans navn. Angel sendte ham et smil.
"My name is Angela Xiomara Sorrentino.. but everyone calls me Angel." Svarede hun ham og vippede hovedet på skrå imens hun smilte stort.

Give me to seconds, My Lady. Hun nikkede og inden hun havde nået at svare - var han gået. Let fulgte hun ham med øjnene til hun ikke længere kunne se ham. Hun fik øje på hans lille kattekilling og satte sig på hug ved den.
"Hello beautiful. Aren't you a pretty little thing? Yes you are. By the fire, you are so cute." Sagde hun til killingen i sit bedste snak-med-dyr-toneleje. Så snart Lucius fodtrin kunne høres rejste hun sig op og kørte en hånd igennem sine lokker. Sorry.. Dog rystede Angel let på hovedet.
"No need to say sorry. You didn't do anything wrong." Svarede hun med et skævt smil, og kiggede derefter ned på Silas igen.
"He is very cute. What is his name?" Spurgte hun og kiggede op på Lucius med et varmt smil.

Lucius blik havde ændret sig fra at være irriterende, til at være lettet over at Angel kunne tilgive ham for forladelsen.
'' Angel. What a beautifall name. '' Det var et smukt navn og ikke nok med det betød engel, var hun engel. Lucius blik rettede sig dog hurtigt fra hendes til Silas. Hun havde mødt killingen, ellers havde hun blot først nu, lagt mærke til den lille pelsklump. '' Silas. He is my bestfriend. '' Et smil plantede sig på hans læber. Ganske rigtigt som han fortalte, var Silas hans bedsteven. Silas havde en yderst stor tildens til at følge Lucius side.
'' Do you want something to eat or drink? '' Han havde ikke yderligt meget at præsentere for sig, som hun ikke ville få at se en dag. En skønhed som hende, var intet han bare kunne lade løbe fra sig.
'' Do you know, that you are the most beautifall girl, i have ever seen? '' Korrekt nok, det var hvad Lucius mente. Hun var yderst smuk og minde en anelse om hans egen mor. Hans mor havde altid fortalt ham, at han skulle finde den kvinde i verden, der kunne få ham til at ændre sit syn på kærlighed og på livet. Den person der ville få alt til at lysne op, lige meget hvor mørkt der end ville være.
Silas havde alligevel formodet, som den yndige killing har var, at følge efter Angel. Det havde været den anden person han havde formodet at blive venner med på kort tid. Dylan havde ikke været på besøg yderlig mere siden sidste gang. Måske havde Lucius bare skræmt hende væk.
'' Silas.. '' Et miaw forlod den lille killings læber, efterfulgt at en spinden op af Angels ben. '' I think he likes you. '' Et lille grin forlod forsigtigt Lucius læber.