I just want to find her - Lucius

Lucius havde hørt en anelse omkring Dylan. Hun havde været et pigebarn der havde søgt kontakt efter sin søster. Undrende nok havde det været et pigebarn fra Crawford familien. Han havde intet personligt imod slægten, men hans trang til at bryde sig om overhovederne fra de forskellige slægter, var ikke speciel stor. De var alle en kamp for at få hovedpladsen ved det store bord.
Han rystede kort tanken væk, da hans elskede killing Silas fik formandet sig op på låret af ham. Et lille ae hist og her fik killingen da også, inden de begge blev afbrudt af en tjener fra palæet. '' Frk. Quinn is here. '' Lucius sendte blot tjenere et smil inden han fik rejst sig op. Silas fulgte blot Lucius bevægelse efter ham.
Han havde selv bedt Dylan dukke op, for at kunne hjælpe hende med nogen informationer om hendes søster. I sidste ende kunne det hjælpe ham selv, med noget tillid fra en Crawford.
'' Hello. It's my plesure, Lady Quinn. '' Lucius tog roligt hendes hånd, gav den et let men elegant kys inden han lod hende få den tilbage igen. Han havde ikke noget besynderligt elegant tøj på netop denne dag. En sort t-shirt, et par blå jeans og nogle sorte sko. Han havde ikke nogen grund til at gøre sig betragtet overfor pigebarnet. Selvom hun var yderst køn, var hun blot en hjælpende hånd i fremtiden. '' Come with me. '' Lucius bevægede sig roligt imod et lokale, der sagens kunne ligne en spisestue, men faktisk var forbeholdt diverse møder. '' Sit down. '' Hans blik var plantet på hende, imens han selv tog plads ved bordet. Silas havde fået sig selv hevet op på Lucius lår og videre op på bordet. Det lille kræ lagde sig roligt ned, men betragtede stadig dem begge.
'' What can I help you with? '' Hans blik fangede hurtigt hendes grønne øjne. Det største tegn på de forskellige slægter, var netop deres øjenfarve. Men det også en af de ting der var unikke ved dem.

Selvom Lucius ikke kendte specielt meget til Dylan, var det stadig hans pligt at hjælpe en ungmø. Hun havde ikke ligefrem givet ham et dårligt nok indtryk til han ikke ønskede at hjælpe hende. Tværtig imod havde hun været sød og åbenhjertet overfor Adara lederen. Han lyttede blot til hendes ord, da hun fortalte en smule omkring søsteren. Hun kendte ikke til hvordan hun egentlig så ud, blot at hun nok havde nogle træk som hende selv, som normale søskende ville have.
Lucius havde ingen søskende selv, i hvert til fald ikke af hvad han kendte til, men tingene kunne altid have været anderledes. '' Unfortunately, I have not seen her, My Lady. But it can be one of the guards or servants have seen her. I would mightily like to help you to lead and to know when I see her. ''  Navnet var Eliza. Intet navn der ligefrem fik en klokke til at ringe for Lucius. '' She may perhaps have been captured by one of our guards? Let's hear them. '' Lucius bevægede sig roligt op fra sin stol, samtidigt med den lille killing roligt lagde snuden ind imod Dylans håndflade. Måske var den blot forberedt på at støtte sin nye ven? Han smilede roligt. Det var første gang Silas havde vist den miste slags interesse overfor et andet menneske. Normalt flygtede han eller hvæsede af dem, for at afgøre han egentlig ikke brød sig om dem. Men Dylan var en anelse anderledes hvad det, vedkom.
'' Gleas? Did you se a girl, who look like her? '' Gleas studerede roligt Dylan, inden han nikkede nej. Han havde ikke set noget til en der kunne ligne hende, eller have nogle træk efter hende. '' Maybe if we ask some more people. '' Han smilede roligt til det kønne ansigt. Selvom han ikke ligefrem viste tegn på det, følte han sig yderst magtesløs netop et sted som dette. Han havde ingen muligheder for at få informationer fra folk, hvis de ikke ønskede at fortælle det.

Dylan forsøgte alt for ihærtigt til at virke som en uskyldig pige der blot havde spurgt om et spørgsmål og ikke ønskede mere hjælp. Lucius havde selv været sådan da han var yngre. Han havde sagt han ikke ønskede at forstyrre dem, men i virkeligheden havde han forventet de blot havde sagt ja til at hjælpe ham, så han ikke skulle virke ivrig. Hun var dog alligevel ret kær med hendes udseende og ikke mindst stemme. '' If I want to help you i decide it. I have the time. '' Han smilede roligt men også forsigtigt til hende. Han ønskede ikke at det virke som om at han skældte hende ud, for det var bestemt ikke meningen.
Hun nævnte dog hurtigt at det var rart at nogle fremmede mennesker egentlig var rare nok til at hjælpe. Det var ikke alle der havde næstekærlighed af sig, og dem der havde det forsøgte altid at hjælpe så mange som muligt.
'' It's not many people that lets new come into their lives. My family always taught me there was always room for one more person in one's life. '' Lucius smilede blot til hende. Selvom hans rigtigt familie havde efterladt ham hos en anden, havde alligevel lært en masse ting i livet. Blandt andet at man skulle lade fremmede mennesker komme ind i ens liv, ellers ville man aldrig opnå succes.
'' Cayden? ... You must be extremely interested in your sister, since you will put your legs in a Oikan. But let's go. '' Lucius piftede hurtigt efter en vagt der kom imod dem. '' Get us a ride. We need it. '' Lucius smilede om til Dylan da vagten var løbet over i staldet for at klargøre to heste til en vogn. Det ville tage tid at komme over til Cayden men det måtte være det værd for hende, så var der intet andet at gøre.
Der gik dog et stykke tid før at selve vogne var klar til at de kunne stige ind. Alt var parat til de kunne træde ind og tage afsted. Let og elegant lod han hurtigt sin hånd hive fat i døren med et ihærtigt blik. '' The Ladies first. '' Han smilede og lod hende træde ind i karaten før han selv trådte ind og vognen satte i trav for at komme imod Caydens sted.


Selvom de sad derinde i en times tid, havde han alligevel formådet at nyde udsigten imod Oikans land. Selvom de var styret af ild, så havde de stadig et utroligt smukt landskab omkring dem. '' We gonna be there soon Lord! '' Kuskeren der sad foran og styrede hestene råbte roligt om til både Dylan og Lucius, men ordene var nok nærmere ment til Lucius. '' Good to know! '' Et smil omfavnede hans læber igen. '' Are you ready? '' Han håbede selvfølgelig på hun var klar til at komme et nyt sted hen og lede efter sin søster der.

(( DEt er okay, jeg undskylder mit korte svar også. ))

Hun havde ret i hendes ord, det var syndt af så få mennesker egentlig var bange for at se tingene fra et andet perspektiv. Han havde altid været vant til det fra hans forældre af og derfor havde han aldrig ladet andre ting komme på tale. Han følte heller ej sig selv truffet ved hendes ord, tværtig imod. Han havde selv lige fortalt at han havde været vant til det, så hvorfor skulle hendes ord have været henvendt imod ham? Han smilede kort for sig selv, ved tankerne omkring hendes positive jeg. Hun var yderst fornuftig. '' Yea it is.
The problem is, most cases take children their parents' attitudes. They form not even a sense of the world. ''
Han smilede roligt til hende, da hun nævnte han var en gentleman. Selvfølgelig, manere var noget af det første man lærte når man var ung. Manere overfor damerne, at spise og ikke mindst manere overfor mennesker. Man skulle vøre høflig og ikke mindst velkommende.
'' All for you. '' Inden hun var kommet helt op, lod han roligt hans hånd strejfe hendes håndoverflade. Måske var det alt for provokerende? Måske ikke.

'' It is okay. It is you who decide whatever we do, I'll help you only. '' Hans stemme var roligt, imens hans øjne var fanget af hendes. Han forstod udmærket godt at hun ikke ønskede at tage direkte op til Cayden, og da slet ikke med Lucius. Det ville udvikle sig til et kæmpe drama og ikke noget Dylan skulle være en del af. Hendes stemme ændrede sig ved spørgsmålet om hendes søster virkeligt ville se hende. Selvfølgelig ville hun se sin søster. Mennesker af samme blod ville aldrig forlade hinanden. '' I know she loves you. She would be more than happy to se her sister. I know that. '' Han lod forsigt hans håndflade ramme hendes kind med et blød kærtegnen. Han ville helst ikke overtræde hendes grænser.

Der gik ikke lang tid før de stod inde i byen, Oikans levede i. Lucius var ikke ligefrem den person folk ville være gladest for at se, men deres frygt for at skade en leder var nok til de intet valgte at gøre ham. '' Excuse me. Have you seen a woman resembling her here? '' Lucius stemme var henvendt imod en kvinde der stod længere fremme. Kvinden nikkede forsigt nej, inden hun bevægede sig væk.
De havde igennem den sidste times tid spurgte forskellige folk, om de havde set noget til Dylans søster, men alle havde præcis det samme svar, nogle havde dog nævnt at Dylan burde opsøge Cayden. Det havde været hendes ønske ikke at gøre det, netop derfor havde Lucius besluttet sig for ikke at gøre det.
'' I am sure we have done everything we can.
Will the home to me or to the home for themselves? '' Hans stemme var kun henvendt til hende, eftersom at det var hende han brugte tiden med. I virkeligheden havde hun intet valg selv, fordi han ville tage hende med hjem om hun ville eller ej. Klokken var blevet sen og det var snart mørkt. '' Ladys first again. '' Hans smil var det samme som sædvanligt men alligevel en anelse flirtende overfor hende. Hun virkede som en interessant og ikke mindst kær pige. Han ville gerne have hende i hans liv, som ven eller mere var en ting der ville vise sig.

Der gik ikke lang tid, før kusken havde sat i gallop og de stod foran porten til Lucius palæ. '' We are here! '' Hans blik var rettet imod hende. Hvad ville hun egentlig sige til hele hans hjem? Silas stod foran porten og miawede som en gal. '' We are going out here! '' Der gik ikke mere en fem sekunder før Lucius var hoppet ud af karaten, for at omfarvne sin kat Silas. Spinden fik sig selv større, inden katten fik bevæget sig over til Dylan. Den var mere en glad for hendes selvskab. Normalt var den meget sky og holdte sig kun til Lucius men Dylan havde en anden virkning.

((Beklager det dårlige svar. ( ))

'' Any plans? No.. Just being with you, is my plan for tonight. '' Et smil omfavnede hans læber. Det havde aldrig været hans hentydning at flirte med hende, men det var alligevel kommet derved. På kort tid havde han lært om hendes omsorgshed og ikke mindst var hun super kær. Dylan havde været opvokset i præcis som en familie som Lucius selv var opvokset i. '' Would you like something to eat? To drink? '' Nervøsiteten sad fast oppe i ham. Han havde i virkeligheden ingen ide om hvordan han skulle reagere overfor Dylan.
'' Silas really likes you. Most of the time he is afraid of other people.. '' Det var kært nok, at Silas egentligt godt kunne lide Dylan.

En tjener stod foran døren parat til at lukke dem begge ind og tage imod hvad end Lucius ville bede om. '' Can we please ask about some food? And something to eat. '' Normalt var det slet ikke den måde han spurgte tjenerne omkring mad eller drikke, men faktisk tvang dem til det. Han var hersker og skulle have præcis hvad han ville have, men Dylan havde sat en stopper for den Lucius for en aften. Den Lucius der lod sine følelser blive gemt væk var væk. Han viste massere følelser netop denne dag.
'' What about your life? What do you want? '' Spørgsmålet var ret direkte, hvad ville hun egentlig have? Han fik hurtigt sat sig ved en stol ved spisebordet, inden maden kom ind til dem begge med drikkelse af alle slags.

((Beklager det korte svar))

'' Normally he runs from people. '' Et smil sneg sig selv op på hans læber. Det var ikke normalt for ham at en pige fik ham til at smile. Normalt havde det været Hazel der havde fået ham til at smile ved hendes små søde bevægelser. Han havde godt haft tanken om at hun ikke ønskede mere end blot et broder og søster forhold. Han ønskede heller ej mere.
'' You are cute. '' Hans smil forsvandt forsigt til et mere usikkert blik. Han ønskede ikke at skræmme hende væk med det samme. Han havde set en anden side af sig selv i dag, som inden havde set før. Det måtte være en god ting. Måske skulle han beholde Dylan i hans liv?
Hans tanker forsvandt da maden blev serveret for dem. Selvom han ikke var sulten besluttede han sig alligevel for at tage lidt mad i maven. Han måtte gøre alt for at imponere Dylan. Hun skulle helst ikke tro han var en sjuskede leder der ikke anede hvad han lavede.
I want what everybody wants.. a love that consumes me.. passion, adventure.. I want to have family and someone who loves me enough to stay by my side.. and I want to live. Hun nævnte hvad hun ønskede i livet. I virkeligheden havde de samme drøm, men Lucius havde besluttet sig for at vægte tronen højere end familie livet. '' I would stand by you side always, if you where my love. '' Hans hånd fik langsomt formandet sig op til hendes kind. Den blødekærtegnen ramte hende langsomt. Man kunne tydeligt mærke nervøsiteten hos ham. Det havde været første gang han var så tæt med en kvinde. Langsomt besluttet han sig for han ville forsøge med et enkelt kys. Det kunne vel intet skade?
Hans læber ramte forsigtigt hende, efterfulgt at et langsomt men tykt kys fra hans læber. Måske var det her i virkeligheden bare underligt. '' I'm Sorry... '' Han rejste sig forsigt fra stolen. Hvad ville hun i virkeligheden ikke sige nu?

((Det er dit også! <3 ))

Hans tanker var fast på hende. Dylan, hvilket smukt navn.. Han havde aldrig fået sig selv til at ture kysse en pige før, som han havde kysset Dylan. Måske var det i virkeligheden fordi hun mindede lidt om Cayden? Måske var det tanken om at nyde noget i hans liv for første gang, han selv havde bedt om.
Hans smil var forsigt overfor hende. Hans tanker sad stadig fast på om han kunne gøre noget forkert overfor hende og om han ville gøre det i tilfældet. Ikke en gang strejfede tanken om Cayden ham. Han var kommet videre over ham. Han havde blot lært at han skulle lade fuglen flyve hvis den ikke selv ønskede at være der. Et ordsprog han havde lært fra hans plejefamilie.

Don't say sorry. Selvfølgelig skulle han undskylde. Han havde kysset hende så pludseligt uden nogle mening i det. Alle andre kvinder ville have slået ham og gået deres vej. Nogle ville måske have tilkaldt vagter og have fået Lucius straffet. Selvom han var hersker gik han stadig ind for retfærdighed i livet. Slægtløse og Semislægter skulle have en ligeså stor plads i verden som dem der var en del af en slægt skulle.
Hendes håndryg havde også ramt hans kinder, hvilket blot havde fået ham til at få lyserøde kinder, mere end før.
'' Always my love. '' Hans hænder omfavnede hurtigt hendes ryg, efterfulgt af at han trak hende roligt ind til sig. Hans læber lagde sig forsigt endnu engang imod hendes. Han ønskede ikke at gøre det for hårdt, eller for kedeligt overfor hende. Det skulle være perfekt nok til at hun ville blive ved hans side i evigheder. '' You are the most beautiful women I've met. '' Hans læber fortalte forsigt imens hans blik var rettet kun imod hende. Hun var smuk. Smukkere end Hazel, selvom han nok næppe ville indrømme det inderst inde.
'' Could they imagine them to stay here for the night? '' Hun ville højst sandsynligt takke nej og tage hjem. Lucius havde skræmt hende nok væk til hun aldrig ville kunne se ham som et normalt menneske igen. Ligesom alle andre havde gjort. Don't let her go Lucius. You are a fool. Hans egen stemme lød som en gennemgang i hans øregang. Han skulle ikke lade hende forlade sin side. Han ønskede hende her.

Selv Lucius kunne mærke kærligheden suse igennem dem begge. Det var svært at lade det passere forbi. Hun var køn, sød og ikke mindst kær. Det kunne man ikke lade forsvinde fra sit liv. '' I know. '' Af ren nervøsitet fik selvtilliden hoppet sig lidt for højt. Han vidste godt han var middelmådig i forhold til sit udseende.
Don't let her come to close Lucius. You know she gonna go again. You are not a man for womens. Stemmen brød igennem ham. Han vidste godt at kvinder ikke ville kunne elske ham på samme måde som han ville elske dem. Han havde oplevet det med Hazel, så hvorfor skulle det ikke ske engang til?
Han vidste godt selv man kunne knytte sig til en person ved blot en dag sammen. De havde tilbragt hele dagen sammen netop denne dag, så hvorfor skulle han ikke blive ved, selvom hans indre jeg sagde noget andet? Shut up. I'm gonna love her like no one els. She is gonna be the love of my life. Han var sikker på sig selv endnu engang. Intet kunne overvinde ham. Aldrig mere, end kærlighed.

She would love that. Han kunne tydeligt mærke glæden i sig selv. Det var som at være et lille barn igen og få et stykke leg tøj man længe havde ønsket sig. Kærlighed og omsorg var præcis hvad han havde manglet siden hans forældre var døde.
'' Thanks. '' Hvorfor sagde han overhovedet tak til hende? Af ren høflighed. Man skulle aldrig tvinge en kvinde til at være sammen med en mand hvis de ikke lystede tanken.
Hendes kys var kun et plus i hendes tanker. Det gjorde tingene meget mere klart. Hun havde selv lyst til det hele. Hun følte sig ikke tvunget til noget.
Inden hun selv havde nået at give for meget slip ved hendes læber imod hans, trak han hende længer imod sig. Det var ikke længere et kys men meget mere. Det var lidenskab.
Hurtigt fik han sat et knæ under hendes skridt, for at løfte hende op til ham. Hans hænder havde et fast greb om begge ben. Hun skulle ikke have muligheden for at løbe fra ham mere. Hun skulle være hans, så længe hun ønskede det. Kyssende varede i et stykke tid, imens fik han formandet sig ind hans private sovegemakker. Der var ingen der havde været derinde ud over ham selv og en enkelt tjeneste pige. Hans privatliv var noget han værnede meget om. Han slap langsomt hendes læber, efterfulgt med han havde sat sig pænt til pas på sengen med hende oven på. '' Do you like it? '' Måske var det ikke hendes stil, men det var vel et spørgsmål om smagsbehag.

((Håber svaret er godt nok ))

She likes it. She really likes it. She is perfect. Lucius kunne tydeligt mærke hvordan hans egen krop omfavnede ham inden i. Dylan var perfekt på alle måder. '' I'm glad, that you like it. You are the first person to se it. '' Han havde aldrig rigtigt talt tjeneste pigen som en kvinde der fik lov til at se det af god vilje, men han kunne heller ikke vise et beskidt værelse frem. Cayden havde aldrig haft muligheden for at kunne nyde synet af hans privatliv. Selvom det havde været en stor forelskelse i fyren, havde den aldrig været stor nok til han ville lade ham komme så tæt på. Ikke som Oikans.
Normalt betød det at være en del af en anden slægt, for Lucius ingen ting. Men han måtte også følge reglerne for ikke at blive skadet selv. Dylan kunne udvikle sig til meget mere, men det måtte tiden blot vise. Netop Crawford og Adaras havde ingen problemer med hinanden. Der ville intet slemt ske.

What do you have in life? Lucius havde aldrig tænkt specielt meget over spørgsmålet. Hvad ville han i virkeligheden gerne have i livet? En familie? Magt? Penge?
En familie ville altid være et sted at starte. En familie ville være alt for ham. I forvejen var hans rigtige forældre døde, men pleje familie levede stadig, hvilket han vægtede højt.
'' A family with the girl I love. '' Det var ikke svært for ham at sige, for det var sandheden. En familie gjorde en stærkere og man ville altid vide de ville stå ved ens side lige meget hvad. '' And i want you. '' Et smil sneg sig hurtigt op på hans læber. Usikkerheden var stadig til at se i hm, men Dylan havde også været den første kvinde der havde fået ham til at føle sig usikker. Som bambi på glat is.
Inden Lucius havde set sig meget mere om, havde han formådet at få svinget Dylan ned i sengen, så han lå øverst. '' I'm gonna eat yooou! '' Et drilsk smil efterfulgt at en latter kom ud fra Lucius. Han følte sig elsket i selvskabet med hende. Han lænede sig roligt ned imod hendes hals. Et kys hist og pist fik sat sig ned på hende. Efterfølgende fik han bevægede sig ned af hendes barløse krop. Hun var smuk. Smukkere end han havde forstillet sig.

Lucius lå ved siden af Dylan hele natten. Hver eneste tanke var rettet på hende. Selvom aften havde været forgået meget stille i forhold til hvad der kunne have været sket, sad nogle af tankerne alligevel på Eliza. Det var syndt for Dylan hun endnu ikke havde fundet sin søster.
'' Goodmorning My Lady.. '' Lucius sendte hende et smil, med de halv åbne/halvt lukkede øjne der forsøgte at åbne sig helt op. '' Was the night good agianst you? '' Han bekymrede sig for hende, selv han måske ikke burde. Hans biologiske forældre ville have haft et andet syn på denne slags. Han ville have været blevet straffet for handlingen og sikkert også smidt for porten. De havde altid været folk der var gået op i slægter.

'' Should we find something to eat? '' Lucius kastede sig selv op af sengen. Den nøgne krop fejlede intet og for engang skyld kunne han godt tillade sig kun at iføre sig et par bukser. Dylan ville sikkert intet sige til det. De sorte par bukser fik han hurtigt hevet på sig. Hurtigt fik han fundet sig en blå skjorte frem til senere. Lige nu var overkroppen ikke så vigtig at pynte. Den velformede krop var vel nok? Et smil sneg sig hurtigt op på hans læber.
Hans hånd fik fat i hendes lille hånd. Han vidste at tjenerne altid havde gjort parat til morgenmaden hver eneste dag. Måske vidste de præcis bare hvornår han vågnede?
Der var dækkede op til det hele. Men et enkelt spørgsmål knagede ham. Burde han spørger hende om hun ønskede at overnatte endnu en nat, eller burde han give slip på hende?

Hans gaffel havde allerede et jordbær siddende på sig. Frugt havde altid været en god ting til morgenmad og ikke mindst sundt. '' I hope you like it. '' Selv var han vant til der ind imellem var noget af de samme at vælge imellem, men hele måltidet bestod altid af brunch.
Hans tanker blev hurtigt afbrudt da en tjenerinde stod foran them. '' Should I make a coach ready? '' Det var ikke ligefrem spørgsmålet han ønskede, men han så imod Dylan. Det var hende der skulle svarer på om hun ønskede at tage hjem for nu.
'' Do you want to go home? My Love? '' Selvom han godt vidste at folk sikkert ville undre sig hvis hun var væk, ønskede han hende her stadig. Han nød hendes selskab. Hans håndflade strejfede hende kort på kinden. Måske var det ikke ligefrem forelskelse dette, men det var tæt på. Hun havde været vidunderlig. Nok til Lucius ønskede mere tid med hende.

'' I would love too. '' Netop dette var hendes svar på om hun skulle besøge ham en anden gang hvis han ønskede det. Selvfølgelig ønskede han et besøg af en smuk kvinde, det var der ingen tvivl om.
'' Write to me or something. I'm gonna miss you Lady Quinn. '' Et smil satte sig på sine læber, efterfulgt at en vinken farvel til hende. Hun måtte få en god tur hjem.

((OUT))