My advisor? Nice to meet you. ~ Jamie

Tid: 13.40
Vejr: Lettere overskyet
Sted: Kroen med andre overhoveder
Omgivelser: Gamle mænd eer ingen respekt har længere

Folk hastede frem og tilbage på gaden. Tre blandede slægter på et presset sted. Gilian var ung og uerfaren på nogen punkter, men han var klar til at lytte til problemer. Ligenu, tænkte han ironisk, er det mig der har brug for rådgivning. Han sad på sin stol. Hænder foldet på bordet mens blikket for frem og tilbage mellem de rådgiver der havde meldt sig friviligt. Folk var taget ud for at finde Jamie, et eller andet, der var hans rigtige rådgiver. En hånd kørte gennem det brune hår og gnubbede øjnene. Han havde prøvet at få nogle af de gamle ruiner genopbygget. Til tider undrede han sig over hvorfor han blev valgt til denne stilling?
"Lord Gilian. De må tage en beslutning. Enten så går vi mod Red-slægten eller også holder vi os tilbage." En af mændene slog i bordet og ser vredt på Gilian. Til svar hævede Gilian et øjenbryn og så rundt.
"Ingen beslutning ville blive træffet uden et ord fra min rådgiver." Svaret var koldt og de grå øjnene havde et skær over dem som ingen kunne sætte en finger på.
"Den unge mand ved intet om krig." En anden snerrede. Gilian kom op på benene.
"Lad mig dømme det. Jamie har søgt titlen som rådgiver og han bærer den godt. Jeg ville hører hans ord først!"

Jamie rettede på sin skjortekrave imens han med hurtige skridt var på vej hen til kroen, han nærmest løb. Hvorfor havde han ikke hørt om mødet lidt før?! Det var skamfuldt at være så forsinket. Jamie sukkede højlydt og irriteret, men det hjalp intet. Han måtte bare skynde sig, så forsinkelsen ikke blev værre. Jamie åbnede døren ind til kroen og hørte lige en af de ældre mænd påstå at en ung mand ikke kendte til krig. De snakkede uden tvivl om Jamie.
Jamie stillede sig hurtigt ved siden af Gilian og satte sig ned med et roligt smil. Hans kolde øjne rettede sig imod manden, der så frækt havde sagt at han ikke kendte til krig. "Behøver jeg at minde Dem om at alle som er I vores slægt kender til krigens hårde realitet?" Jamie så på Gilian. "Jeg beklager dybt forsinkelsen. Jeg hørte først om mødet for ti minutter siden." Jamie kørte hurtigt en hånd igennem sit hår for at rette lidt på det. "Kan jeg få en kort opsummering af hvad I har snakket om indtil nu?" Spurgte Jamie imens han så rundt.

Gilian nikkede til hilsen. Han så rundt på de forsamlede og så på Jamie. "De har forslået vi går imod Redwoods. Eller vi holder os gemt. Men tror du vi har råd, allierede eller folk til det?" Gilian så på de papir foran ham. "Vi har ruiner at genopbygge, mad skal sørges for og en masse. Eller hvad tror du, Jamie?" Han så atter op på sin rådgiver med et hævetøjenbryn. De andre knurrede og så på hinanden.

Beklager det err kort. Har en masse at holde styr på.

Jamie foldede sine hænder på bordet og så roligt på Gilian. Han måtte tænke lidt over det spørgsmål. Det var et følsomt emne. Han mente ikke at de var klar til at erklære krig imod Redwoods - det var jo tydeligt, at de var stærkere end Griffins. Jamie kløede sig lidt på hagen imens han tænkte. Måske var det bedst at de holdte sig i skjult i starten, blev stærkere, fik nogle allierede, og så kunne de slå til, men skulle de virkelig erklære krig igen? Jamie kiggede på de andre. Ældre herre, der var ivrige efter at kæmpe igen var alt han så. Desværre ville de ikke kunne klare det.
"Vi kan gå imod Redwoods," Jamie smilede lidt, "hvis vi gerne vil udrydde slægten. At det overhovedet er blevet foreslået at vi går imod Redwoods, af alle slægter, er sindssygt. Vi er slet ikke stærke nok. De er os overlegne på mange måder, om vi kan lide det eller ej." Jamie holdte sin tone rolig, men det var tydeligt at han syntes at det var spild af tid, at de skulle diskutere dette. "Lad os holde os i skjul indtil videre. Vi har brug for allierede, og som du sagde, vi har ruiner at genopbygge. Vi har meget arbejde, vi er slet ikke kommet over krigen, og I vil allerede igang med en til? Griffin-slægten er så godt som død, hvis vi ender i krig igen. Må jeg foreslå at vi alliere os med andre slægter, der også har lidt meget? Eller udstødte, som slægtløse?"

Gilian så på dem efter tur. De grå øjne var rolige, men holdte et glimt over dem. "Lad os holde os til Jamies foreslag. Et par enkelte har vores kaptajner har holdt øje med vores område.Ingen tegn på fare." Gilian rejste sig op og hvilede hænderne på bordet. Han så på Jamie ud af øjenkrogen. De grå øjne havde et træt glimt over dem. "Jeg er måske for ung til det, Jamie." mumlede han til sin rådgiver. "Uerfaren." Gilian satte sig tilbage i stolen. De ældre mænd snakkede lavmælt mellem hinanden. "Hvad hvis vi kan vinde krigen? Vi kunne tage dem på sengen." siger en og ser på de to for enden af bordet. Gilian modstod at rulle med øjnene og hævede et øjenbryn. Han rejste sig og begyndte at gå rundt om bordet. Mændene så på deres leder.

"Jeg ved at jeg er ung, mage syntes at jeg ikke har den erfaring det kræves. Det er derfor at jeg har folk til at hjælpe mig. Jamie er en af dem. Rex Codé er også en. Hvis I ville have krig skulle jeg måske finde et nyt råd. Bestående af dem der ønsker det bedste for vores slægt." Den unge leder vendte sig mod Jamie. Hovedet tippede på skrå i spørgsmål. En af de ældre rejste sig op med et sæt. "Det kan du ikke gøre. Vi er dine ældste." sagde han og pegede en finger først på Gilian og så på Jamie.

Det var da utroligt, som de ældre mænd kunne blive ved. Jamie blev helt bekymret over, hvor blodtørstige de var, men på sin vis var det forståeligt. Redwood-slægten havde næsten tilintetgjort Griffin-slægten. Gilian lod til at tro, at være ung var dårligt, men Jamie havde nået frem til en beslutning. At være gammel betød ikke altid at man var klog, og den man skal lytte til. For ofte var ældre mænd ikke længere i stand til at tage de rigtige beslutninger. Deres erfaring, deres viden, var blevet brugt til en tid, hvor der havde været brug for det. Det havde nok reddet dem fra at forsvinde helt, men den viden, den erfaring, kunne destruere dem nu. For mændene her kendte kun til krig og krigens taktikker. Det var sådan de løste deres problemer.
"At man er ung betyder ikke at man er dårlig til sit job. Det betyder at man har nye og friske ideer." Jamie rejste sig op og stirrede på den ældre herre,der havde rejst sig. "Betvivler du din leders beslutning?" Jamie kneb let øjnene sammen. "Det er det første, som en forræder vil gøre. Du burde tro på at han ved, hvad der er bedst for slægten. Tænk jer om. Selv hvis vi på magisk vis formåede at trænge ind i Redwoods hovedkvarter, og dræbte dem, tror du så ikke at en krig alligevel ville bryde ud? En krig om at komme til tronen. Oikans ville nok vinde den, og vi ville være destrueret." Jamie foldede sine hænder bag ryggen. "Tak for jeres hjælp, da vi havde krig, men hjælpen er ikke længere påkrævet. I kan hvile nu. Vi kalder på jer, hvis vi har brug for jeres assistance."

Gilian stod og lagde hovedet på skrå. Hans blik blev hårdt og lagde ikke om til yderlige snak fra de ældste. Jamie havde ret med krig om tronen, og indtil Griffins havde alliancer kunne de intet gøre. "Jamie. Burde vi gå ind i det politiske spil snart?" spurgte lederen sin rådgiver da døren lukkede efter den sidste mand. At skabe alliancer krævede at finde folk der var villig til at snakke. Lytte og hjælpe begge slægter. Men Gilian så ikke kun efter Griffins. Han holdte også et lille øje med Semislægt og de Slægtsløse trods de ikke var under Griffins. Han gned sin kind og så tænkende ud. Han havde hørt rygter om enkelte grupper hist og her.

"Jeg er nysgerrige hvor mange alliancer vi kan få." sagde den rødhåret ud i det blå og stirrede ud på gaden. Soldater kom og gik. Mange gange i grupper. Familier var hellere ikke et sjældent syn i byen. Børnene levede måske ikke under de bedste vilkår, men de øverste gjorde hvad de kunne for dem. Gilian så på sin rådgiver. Det spørgende blik var neutralt og roligt. "Jeg ender med at have brug for din støtte meget." mumlede han og så væk. Han var ikke god til at spørge, men havde brug for råd af andre. Jamie var lige nu den eneste sande rådgiver han vide holdte sit ord.

Jamie satte sig ned igen med et træt suk. Han masserede sine tindinger, imens Gilian snakkede. Han ventede høfligt på at Gilian var færdig med at snakke, før han selv sagde noget. "Hvis du mener at tage kontakt til dem, vi har en mulighed for at få en alliance med, så ja. Vi skal gå ind i det politiske spil snart." Jamie foldede sine hænder på bordet og lænede sig lidt frem. Han kæmpede hårdt for at skaffe alle lige rettigheder, bedre vilkår, men han vidste at, der var begrænsninger til hvor meget han kunne gøre. Han havde brug for at Gilian tog kontakt til andre, som kunne give dem en alliance, og de kunne hjælpe hinanden.
"Hvis vi spiller vores kort rigtigt, så kan vi få mange alliancer. Vi skal se efter dem, som har grund til at hade Redwoods ligesom vi har. Dem der blev svækket i krigen." Jamie var nødt til at tænke lidt over det. Måske, hvis de var meget heldige, kunne de snakke med en noget stærkere slægts leder, og skabe en alliance. Hvis en stærk slægt støttede dem kunne de nå langt.
"Selvfølgelig, Gilian. Jeg er her for at støtte dig." Han gav Gilian et kort smil. "Jeg vil ikke se vores slægt lide mere." Han rejste sig op og gik hen imod et vindue. Han lænede sin skulder op af væggen ved siden af vinduet, imens han kiggede ud. "Lad os tage kontakt til de Slægtløse først. De er mere ivrige end Semislægte. Hvad siger du til det?" Han så hen imod Gilian.