A new face ~ Jamie

Malou havde netop, for få sekunder siden bevæget sig ud fra sin lejlighed af. Ensomheden havde overkommet hende længe. Forældrene var gået bort for ikke ret lang tid siden og netop der havde den unge 17 årige pige måtte stå på helt egen ben. Hendes søskende havde hun ikke set meget til siden hun var 9 år. De var forsvundet i hver deres retning.
Hun rystede kort på hovedet for at skubbe tankerne væk fra det negative. Det havde ingen gav i hendes liv og hun måtte fokusere på det positive. Det var netop af denne grund hun havde fået sine tre specielle tatoveringer. De havde hver i sær deres egen betydning.
Hun stoppede hurtigt op da hendes krop blev mødt af hårdhed fra døren ind til biblioteket. Hun havde gået i sine egen tanker og ikke langt mærke til hvor hun egentlig gik. En ældre kvinde sendte hende blot en smil, da hun havde set den ellers lidt omtumlet Malou bevægede sig ind af døren. Af ren venlighed havde hun spurgt om hun var okay, hvilket hun havde svaret pænt igen at hun havde det fint.  Denne dag skulle netop bruges på at studere videre på hendes medicinske linje. Lægekunskab havde interesserede hende længe, hvilket havde fået hende af ren naturlighed til at vælge netop denne linje med sit liv. De lange ben stod perfekt i de brune bukser, med den ellers ret hvide top til. Der var hverken strømper eller andet i de sorte højhælede der passe perfekt til sættet.
'' Undskyld mig, ved de hvor jeg finder nogle flere bøger om lægekunskaben? '' Malou smilede roligt til manden bag skrænken, der burde vide yderst meget om netop dette bibliotek. Det var ikke så tit hun bevægede sig ud, men hun gjorde det denne gang.

Malou kunne tydeligt se hvor forskrækket han egentlig blev over hendes pludselige ord. '' Jeg undskylder for at have forskrækket dem. Jeg håber de er okay. '' Inderst inde vidste hun godt at hun egentlig burde være ligeglad med ham og hans følelser, fordi mange var ligeglad med andres følelser. Malou var blot ikke den type person, hun tog sig af andre om hun kendte dem eller ej.
Hendes øjne rettede dog hurtigt blikket tilbage til ham, da han nævnte han ikke vidste hvor det var og at han netop ikke arbejde der. Hvorfor befandt han sig så bag den typiske skrænt ansatte stod ved? Hun smilede forsigtigt. '' Men du står bag en skrænt? Burde du i tilfældet så ikke være ansat? '' Hun smilede roligt inden hun bevægede sig imod noget der kunne minde om lægekunskaben.
'' Du ser alligevel lidt kær ud bag der. Det passer til en yndig mand som dem. '' Selvom ordene i virkeligheden var henvendt til Jamie lod hun dem alligevel være lave nok til det kunne lave forvirring hos den anden person. Et lille fnis var efterfulgt. Det var længe siden hun havde følt sig selv så glad og fri. Sorgen fra forældrenes død havde været hård, men nu var det tid til at være en ny og livagtig person.

(( Det er helt okay, mit svar er heller ikke så langt. :p ))

Malou løftede forsigt øjenbrynet overfor Jamie. Hvorfor i alverden lød han så sur? Der var ingen grund til at virke sur overfor hende, hun prøvede blot at føre en venlig samtale med ham. Hun fik hurtigt sit smil tilbage på læberne igen.
Han nævnte hurtigt at han ledte efter en bog. Hvilken bog mon? Hvad var i virkeligheden hans interesse? '' Hvilket bog dog? '' Hendes blik blev dog rettet tilbage til hylden foran hende. Bøgerne så ud til at være fyldt med alt omkring videnskaben til lægekunskaben. Nu var det blot om at finde den bog hun søgte. '' Tager det som en fornærmelse? Hvordan kan du tage det at være kær som en fornærmelse? '' Hun rystede kort på hovedet inden hun lyttede til de næste ord han kom ud med. Han var en sær gut ham der. Hun smilede blot af han. '' Ingen har sagt du er mindre værd søde. '' Malou bevægede sig roligt imod ham. Rakte hånden roligt frem imod ham. '' Mit navn er Malou. Malou Blake. Og de er? '' Hendes stemme var stadig ligeså rolig som før.