Life or Death ~ Elena

Påklædning: (OUTFIT - beskedent, som på enhver anden arbejdsdag) . Løst hår.

Den unge slægtsløse kvinde, gik målrettet gennem Groundstone Distriktet i Redhawk City. Distriktet var kendt for dets koncentration af kriminalitet, mistænkelige dødsfald, og race-blanding. Alligevel var dette den unge, lyshårede kvindes hjem; hvor tragisk det end måtte virke for dém som ikke kendte hende, eller blot ønskede hende bedre kår. Som altid skulle man være opmærksom i dette område. Alligevel kunne man næsten gøre sig sikker på, at man her var mere fri fra The Redwoods end i mange andre grene af byen - et faktum Elena priste sig lykkelig for.
Hendes tøj var, som altid på en arbejdsdag, lidt beskidt, og der sad lidt sod lige under hendes hage. Som altid forsøgte hun at dække sin krop med så meget materiale hun kunne, for at undgå at folk stirrede på hendes slavetatovering, eller blot kiggede på hende med en tand for meget interesse. Derudover var hendes blik ofte vendt nedad, da hendes slægtløse, store, blågrønne øjne ofte var det første folk lagde mærke til, på grund af deres 'anomale' kvalitet.

Hun passerede de forskellige boder, og betragtede sommetider diverse ting der blev sat til salg. Netop dérfor lagde hun ikke mærke til mændende der stod lidt derfra, som - med deres brede skikkelser og lyse øjne, skilte sig ud af mængden. Det var først da hun mærkede en rolig hånd mod sin ene skulder, at hun endelig lod øjnene glide op mod manden der taltes ansigt. Hans stemme var varm, beroligende og kontrolleret. Det samme var hans berøring, som trods Elena ikke var god til fysisk kontakt med fremmede, håndterede. Som altid forsøgte hun at lytte til sine evner, men nej... Ingen fare rørte på sig. Men hendes evne havde snydt hende før.

Forvirringen gled let over hendes ungdommelige ansigt ved hans ord, og hun kunne ikke undgå at studse over hans øjne. Trods hun havde mødt en Adara i byen før, var det en sjældenhed at se denne øjenfarve i gadebilledet. Velnok ligesom hendes egen.
"Yea... I guess that would be alright." Lød det lidt konfust fra hende. Hun antog vel at disse to mænd enten havde brug for lægehjælp - trods det ikke så sådan ud-, ville spørge om vej, eller ville bringe hende nyheder. Men når man levede et liv hvor man forsøgte at være så anonym som muligt, var dette 'mysterie' noget der gav Elena en mild utilpashed.

"Has something happened?" Spurgte hun så og tippede hovedet på skrå. Hun havde kun kendt få Adara's i sit liv... Så hvorfor opsøgte disse hende?

Med et perplekst udtryk, tog hun imod brevet. Adara-lederen? Men hvorfor? Hendes sidste møde med en Adara, var en knægt fra hendes fortid, som var adskilt fra sin slægt. Derfor var der en uforståenhed i hendes udtryk, som hendes hænder rørte materialet af brevet. At en højt-stående, fra en fremmet slægt, skulle skrive til hende, virkede absurd. Men på det sidste, var der sket en del besynderlige ting i hendes liv, så hvorfor ikke tilføje endnu én?

Det tog hende lidt tid at læse brevet, trods det var kortfattet. Hun var aldrig blevet ordentligt uddannet, og var derfor ikke den bedste til hverken at læse eller skrive. Dog fangede hun budskabet, og smagte lidt på de velskrevede ord. Dernæst bevægede blikket sig op mod vagterne, mens hun vurderede sit svar. Efter hendes kendskab, havde Adara-lederen ingen specifik, ondskabsfuld agenda mod hendes slags, og hun mærkede ingen fare på færde.
Alligevel var hun lidt skeptisk. Men vagternes øjne var varme og venlige; og måske var budskabet i brevet virkelig så godhjertet som det lød. Måske skulle hun blot høre hvad lederen havde at sige? Det var vel ikke en dårlig idé at få bekendtskaber som var højt stillet, når man selv var i en svækket position.

"I'll follow you." Lød hendes blide, lidt skeptiske svar, "I hope I won't regret that decision..." Der var en lidt spids tone i hendes tilføjelse. Som om hun forsøgte at se vagterne lidt an, og få dem til at vide at hun ikke lagde sit liv fuldstændig i deres hænder.

Hun strøg en lok af sit lyse hår, væk fra sit ansigt, og nikkede mod den nærmeste byport, "Let's get out of here."

//OOG: Det er skam helt i orden <3//

Hun havde, med opmærksomme øjne, forsøgt at huske hvért skridt hun tog, og hver vej hun drejede ad, fra de forlod Redhawk City. Det var sjældent at hun bevægede sig udenfor byens trygge mure, og derfor galt det om at finde vej hjem igen, hvis ikke alt gik efter planen. For var det her ikke, på mange måder, et skud i tågen? Elena sank en klump i halsen ad mere en én omgang på turen, og fulgte vagterne uden at snakke meget med dem. Men det var vel heller ikke dém hun skulle henvende sig til. Nej, det var lederen af Adara-slægten. En slægt hun - af hvad hun vidste af - ikke havde den mindste tilknytning til.

Så snart de nåede Arabis, steg nysgerrigheden længere op i øjnene på den unge kvinde. Hun slugte omgivelserne til sig med en fascination. Aldrig havde hendes små fødder betrådt et sted helt som dette. Det var særpræget, og unikt. Trods hun var nysgerrig på hvér bid af sine omgivelser, begyndte hun dog, rent automatisk, at slå blikket mere i jorden, som der var flere mennesker. Hun var vant til at færde sig i Redhawk City, og dér var slægtsløse ofte et ikke særlig populært syn. Hvad situationen var her, vidste hun ikke. Men hun havde en følelse af at hun snart ville finde ud af det.

Snart førte vagterne hende til en ejendom, og forsvandt kortvarig for at melde hendes ankomst - formodentlig til Adara-lederen. Hun vædede nervøst sine læber, før hun blev anvist om at træde ind i rummet. Den mørkhårede mand som hendes øjne snart fik øje på, udviste både en imødekommendhed, samt en autoritet.
"You've send for me, Mr. Adara?" Hun fejede sit blik lidt forlegent i gulvet. Hun følte sig bestemt ikke præsentabel nok til at stå ansigt til ansigt til en slægtsleder.

Det var en næsten fremmet venlighed der mødte hende, som den mørkhårede mand, med de fængende øjne, rakte en hånd mod hende, og ønskede hende velkommen. Hun tog hans hånd med et let smil, der dog stadig bar på et snært af mistro. Ikke nødvendigvis over denne, tilsyneladende, venlige mand, men derimod over situationen i sin helhed.
"Elena Crimson" Nåede hun at indvende, trods hun selvfølgelig vidste, at han kendte hendes navn. Det virkede dog naturligt i øjeblikket, at gengælde præsentationen overfor Adara-lederen, som nu havde stadfæstet, venskabeligt, at hun måtte kalde ham 'Lucius'. Som hun slap hans hånd, lyttede hun til hans ord, med en forståelig nysgerrighed. Så, han var i et forhold med en slægtsløs som hende selv? Hun nikkede indforstået, som han bad hende om ikke at genfortælle det. Det var ikke hendes sag, og derfor havde hun ingen intention om, at lade sine læber bedrage ham.
"A home?" Lød det uforståeligt fra den unge slægtsløse kvinde, der næsten ikke kunne forstå denne gæstfrihed der blev hende budt. Aldrig var noget blevet skænket hende så hurtigt og uprovokeret, og det var en mærkværdig følelse, for en kvinde der levede under dårlige kår. Hun var, som altid, mistroisk overfor andres godhed. Det var vel en af hendes levn, fra en barndom i slaveriet. Hun var blevet en sand skeptiker. Selv når hun stod overfor mennesker der strålede af gode intentioner.
"You.. Shouldn't have..." Hun nåede ikke at sige meget mere, før hun blev vist sit værelse. Hun havde så mange spørgsmål.... Men det var som om hun ikke kunne ytre dem, fordi situationen havde efterladt hende så perpleks...

Et par timer senere...
En af vagterne havde banket på døren, og spurgt om alt var okay hos den unge kvinde. 'Mere end okay', ville vel have været et passende svar, for den slægtsløse kvinde der havde hvilet sig lidt ovenpå sin rejse og overraskelse. Hun bad dog vagten om at sende bud efter Lucius til en lille snak. Hun ønskede både at takke ham ordentligt for hans gæstfrihed, samt udspørge ham om hans beslutning. For var alt virkelig så godt som det lod til?

//Det er helt okay. Håber det ligeledes er okay, at jeg måske hopper lidt i tiden//

Hun ventede lidt utålmodigt, i denne nye 'bolig'. For en kvinde, der var vokset op med intet, var sådanne uprovokerede, skænkede 'gaver', lidt for godt til at være sandt. Derfor ønskede hun, at finde hans motiver, eller, i det mindste, udarbejde en form for 'kontrakt'. En aftale der kunne sikre at hun gav lidt igen, nu hvor hun ingen anelse havde om det strategiske 'spil' der foregik bag kulisserne.

Som han trådte ind i rummet, sendte hun ham et roligt smil. Der var noget over hans udstråling der var så utrolig sammenfattet og kontrolleret, at hun følte at hun måtte afspejle den samme vilje.
"I did..." Hun lænede sig lidt ind mod et bord der stod i rummet, og lagde armene lidt roligt over kors, "I wanted to thank you for your hospitality..." Begyndte hun. Hun strøg en vildfaren gylden lok væk fra sit ansigt, og om bag øret. "But I want to know exactly... why..?" Hurtigt viftede hun lidt afværgende med den ene hånd, "Not to be ungrateful or anything like that - don't get me wrong... I just, don't see why you're providing me with such a place, without knowing anything else about me, than my evident lack of a bloodline..."