✘ They have it all in their mouth... Tsk! (Zachariah)

Mørket var faldet på - faktisk var det efterhånden længe siden at det ikke længere bare lige var til at orientere sig i gyderne. For Razor var det intet problem - han kendte området som sin egen baglomme. Men nu var det heller ikke fordi han var alene. Hans herre var altid med - ikke fordi han ikke stolede på at Razor levede op til de ordre han fik. Nej han ville simpelt se sit værk i aktion. Nederlag var få så det var sjældent et skuffende syn der meldte sig når tingene gik i gang sådan en aften som denne. Eller var det nærmere nat?
Sædvanligvis var der en gruppe af folk samlet - det var som om at for hver gang kom der flere til. Enten for at se til eller for faktisk at være med. Dog var det dem med flest penge på lommen der faktisk havde muligheden for at være en af dem der slog tænderne ud på en anden. Hvis det så gik hen og skete. Reglerne var simple. Ingen våben eller evner - kæmp til den ene part enten ikke længere rejser sig, gir op eller simpelt går hen og dør. Mange så nok den sidste mulighed som noget der helst ikke skulle ske, men uheld skete og nogle gange var det ret heftige kampe som kun kunne ende på den måde. Razor havde selv været en del af sådanne nogle gange. Han havde dog ingen klager over det. Underholdning havde der jo stadig været en masse af op til det punkt hvor de blev en puls mindre i selskabet.

Der var nok denne gang til at det blev til  mere end en enkelt kamp. Folk var blodtørstige. Det kunne høre på tonen i stemmerne der flakkede omkring ørerene på en. Razor lod sig ikke distrahere. Ikke nu og ikke senere. Ikke fordi han var specielt fokuseret heller. Men han var klar og havde været det siden de var trådt ud af døren hjemme. Han rodede sig kort lidt i håret før han lod blikket strejfe rundt på folk. De stod alle omkring en halv stor cirkel der var tegnet op på jorden. Den indikerede området man kæmpede i. Nogle trækasser og en metal dunk henne ved en af murene var hvor en af de lidt mere garvede mænd holdt regnskab på hvad folk kastede i puljen. Det var en del - man vandt dog aldrig det hele. En del af summen gik til ham som skulle forestille at være regelret med pengene. Men var folk sådanne steder nogensinde det? Ikke helt - især ikke når de var dem der i sidste ende stod med magten over hvem der skyldte og mistede sine fingre.
En berømthed fik næsten altid en smule større bifald end de nyere i ringen. Hvilket helt sikkert var derfor at mange havde noget at skulle have sagt da Razor skulle igennem aftenens første kamp. Han havde flere der tit dukkede op til præcis de kampe han var med i. Om det var fordi det var et sikkert valg når man bød ind med penge? Eller fordi de oprigtigt fandt det underholdningen værd. Han kunne ikke være mere ligeglad. Det eneste han selv søgte var et tilfreds udtryk fra sin herre. Som efter første og alt for lette kamp selvfølgelig dukkede op på mandens ansigt som han stod på afstand med ryggen mod muren og armene over kors under sin tykke jakke der holdt himmelvandet ude.
" This is bullshit! " Lød det beklagende fra en af mændene.
" Cheating! " Lød det fra en anden.
" Stepping out of the ring isn't allowed and you all saw it! " Den første mand slog ud med armene. Tydeligt frustreret over at have tabt penge på at satse på en ven der tydeligt ikke havde haft hvad der skulle til. De fandt altid hurtigt på langt ude undskyldninger for ting der slet ikke passede. Idioter. Dårlige tabere. Razor var sluppet med en flænge i læben og ømme muskler efter nogle slag fra sin modstander. En mand der var knap så heldig og havde givet op efter at have fået slået luften ud af lungerne op til flere gange og en kæbe slået af led. Også var der lige den ene tand der havde sluppet og lå et sted på den våde jord. Razor var klar til endnu en omgang men der var andre der skulle til først - så han måtte se utålmodigt til fra sidelinjen.

Var det denne vej? Nej. Han havde drejet om flere hjørner uden held. Redhawk City var forvirrende for ham og han kunne sjældent finde vej, trods han i alle sine ophold, havde opholdt sig mere i byens snuskede dele end de fine. Her var det nemmere at gemme sig, nemmere for folk at ignorere den lilla glimt af Zachs øjne. Zach var stadig ikke sikker på hvordan han havde med med andre Redwoods og til da ville han gerne gemme sig lidt fra dem, uanset om han så var i deres by eller ej.
Han havde lært en del af gaderne at kende da han var her vinteren over for 2 år siden. Alligevel var de fleste af gaderne ikke specielt genkendelige. Alle husene så ens ud, alle gaderne var beskidte. Byen stank, syntes Zach, der foretrak byen i den tropiske skov han kom fra.
I det mindste havde han været klog nok til at iklæde sig noget bedre og varmere tøj. Et par sko, nogle lange bukser og en varm trøje. Over hans ene skulder hvilede hans rygsæk, som han havde taget med på rejsen. Han burde snart rejse hjem igen, han havde været her længe nok. Mødt folk. Fundet ud af ting. Han ville faktisk nok rejse den følgende dag...
Hvilket mindede ham om det var sent på aftenen. Natten, nok. Hvor skulle han sove? Han kunne opsøge kvinden i undergrunden, med butikken. Hun var Redwood, men hun var god nok.
Zach vædede sine læber lidt og drejede om et nyt hjørne. Nu måtte den være der! Der lød lyde af folk i hvert fald...Et sted at sove, en kro?
Han gik næsten panden mod en mur af folk. Her VAR rigtig nok en del folk og i udkanten af dem alle stod der nogen og holdt øje med...Et eller andet. Naturligt nysgerrig prøvede Zach at spejde ind over folks skuldre og se hvad det hele gik ud på. Var der sket et uheld? Nej, det virkede ikke sådan. Folk virkede til at forvente noget.
"Hey! Hvad kigger du efter?" af en vagterne kom over til ham og lagde en bred hånd på Zachs ene skulder. Han rystede den af sig og fik set på vagten...Uden at stoppe sig selv. De lilla øjne udsatte ham ofte for had eller frygt så han burde prøve at gemme dem, undgå øjenkontakt...
Vagten havde dog set dem nu.
"Intet, jeg kom tilfældi-"
Vagten greb hårdt fat i hans ene skulder og rev tasken af ham og rakte den til en af sine vagt-venner. Zach brød sig ikke om smilet på vagtens ansigt. Zach greb fat i håndleddet og ville egentlig have kæmpet sig fri, men vagten kom ham i forkøbet og skubbede ham ud af balance og ind mellem alle folkene. Tvang ham fremefter.
"Skide Naailas...Hvad laver du her? Kommet for at gnide salt i såret, hva? Men du får ingen undskyldninger af os. Hvis du spørger mig hørte I til som slaver. Du har måske en tatovering? Skide slange"
Folk gav plads for dem, men kun tøvende og vagten måtte ofte brumme sure ord, før folk faktisk flyttede sig.
"Heyhey, det er en misforståelse! Jeg er her ikke for at gøre noget..."
Lyttede nogen overhoved til ham? Nope.
Pludselig stod han ved en ryddet plads, en cirkel hvor...
Zach nåede lige at se de sidste slås færdig. Var det hvad folk lavede her? Så på folk der sloges, heppede på hvem der skulle vinde? Det var slet ikke Zach sådan noget her! Hvad havde vagten i tankerne?!
"Boss! En Slange. En ret livlig en. Brug ham som mad i en underholdningskamp"
Der var kampe, der mere fungerede til at øge folks entusiasme for visse kæmpere, med modstandere der faktisk ikke stod en chance. Det fik folk til at putte flere penge på folk, før de rigtige kampe begyndte. Zach vidste det ikke, men det var netop sådan en kamp han var ved at blive tvunget ind i. Den lille tykke mand der udgjorde en eller anden form for autoritet i disse kampe studerede Zach et øjeblik og trak på den ene skulder.
"Kast ham bare ind nu. Tjek ham for våben"
Vagtens hånd puffede sig ved ned langs Zachs krop. Lidt efter blev han skubbet ind i cirklen, mens næste kamp blev annonceret. Zach var ved at falde forover, men formåede at holde balancen. Når det kom til stykket var han jo ikke dårlig til at kæmpe.
"Ingen våben, ingen evner! Kamp, til den ene ikke kan kæmpe mere!"
Han hørte svagt reglerne, som nogen råbte dem til ham bag ham. Hans hjerte slog lidt hårdere.
Dette var ikke godt. Overhoved ikke godt.
Han forstod stadig ikke helt hvad der lige var sket eller hvad dette betød...Det eneste han havde på fornemmelsen, var at hans øjne utilsigtet igen havde skaffet ham problemer.

Tumult var der nok af - især når folk som normalt ikke viste sit ansigt dukkede op i mængden. Det fangede også Razors opmærksomhed - ikke kun fordi manden der var dukket op og havde tiltrukket sig selv unødvendig opmærksomhed, så var han også hurtigt blevet en del af legen. Razor lod det mørke blik strejfe over manden mens hans hoved gled på skrå. Han slap heldigvis selv for den behandling. Det havde været sådan de første par gange - men efterhånden som han var blevet et kendt ansigt i mængden skulle der ikke meget undersøgen til før han var godkendt til at kæmpe. Han knugede kort sin ene hånd omkring bunden på sin trøje før han så lidt fra sin herre også tilbage mod kampen. Egentlig bare for at se hvad han mente omkring det hele. Han så ikke yderligere tilfreds ud, men det gjorde han næsten aldrig. Så intet var helt galt og intet var helt godt. Razor var normalt ikke god til at læse folk. Men hans herre havde så få udtryk Razor behøvede læse at det var meget nemt. Han rynkede kort næsen lidt før han så bare skubbede sig igennem gruppen af mennesker som endnu engang var helt oppe at køre over den kamp der skulle til at begynde.
" Jeez.. People - Move.. " Knurrede han lavt før han skubbede sig frem - et hårdt skub da en lidt for frembrusende mand trådte ham over tæerne. Han stoppede først da han stod tæt ved ringen med blikket rettet mod manden der tilfældigt var revet ind fra pøblen.

" Come on! Give us a show! " Råbte en mand og slog ud med den ene arm som nær havde ramt Razor lige i ansigtet hvis det ikke havde været fordi han nåede at bukke sig.
" So you volunteer? " Lød det så bare fra Razor i det han lod et alt for gennem trængende blik flakke op mod mandens ansigt og det lidt dystre udtryk fandt sin vej hen over hans ansigt.
Manden kneb kort øjnene sammen før han nærmest pr refleks trak sig lidt tilbage.
" Thought so.." Tilføjede Razor kort før han rettede blikket mod manden igen. Der var tydeligt en masen omkring hvem der blev sendt ind i ringen sammen med manden. Naailaen kunne man vel kalde ham. Det var ikke så ofte de dukkede op her. Ikke at Razor fandt det som noget med betydning. Her gjaldt det om at slås - lige meget hvilken slægt man stammede fra. Sikkert fordi han ikke selv nogensinde rigtig havde været en del af en, så han så ingen betydning i det.

" Hnng.. " Mumlede han kort før han kort bed sig lidt i læben. " I'll fight! " Lød det så endelig fra Razor da hans tålmodighed løb ud og der stadig ikke var sket noget i de få sekunder hans tålmodighed havde trukket. Dog var det slet ikke hvad det endte med. " No you're not.. " Lød en stemme efterfulgt af at Razor mærkede en hånd på sin skulder før han blev trukket et par skridt væk fra ringen. Hans herre mente noget andet. I stedet blev en ung mand præsenteret ind i ringen. En der havde prøvet det nogle gange før. Han var hvert fald klar. Blikket i hans øjne skreg efter at vinde. De fleste der kæmpede her var desperate efter at vinde en stor sum penge så de kunne brødføde deres familier. Denne mand var en af dem.
" You're gonna regret showing up here! " Lød det bisters og desperat fra manden.
Razor ærgrede sig - det ville have været en ære at vise fyren hvor skabet skulle stå - hvor man ikke skulle lege hvis man ikke var klar på det værste. Han kunne nu bare se på fra sidelinjen igen. Lade en anden gøre jobbet. Der gik ikke mange øjeblikke efter at kampen var sat i gang før manden var efter den nytilkomne. Det var altid spændende med tilfældige i ringen - det var sjældent de overraskede med talent. Men det skete.

Zach lod blikket glide rundt. Nogle af de nærmeste spyttede efter ham, for at få ham til at se væk. Folk brød sig ikke om hans blik, måske var de bange for han ville straffe dem for at presse ham ind i en uventet gadekamp. Men han kunne umuligt bruge sin evne mod alle her og det var imod reglerne og...Det ville bare ende med han blev tæsket til døde eller noget i den stil. Forsamlingen af folk her var i hvert fald aggressiv nok og Zach følte ikke for at tage chancen.
Så hvad nu?
Zach ville langt hellere feste. Drikke sig fuld, synge en sang og føle han hørte til. Han kunne slås og han elskede at lære nye slag eller spark han kunne bruge, men ikke i noget så beskidt som disse gadekampe. Hans blik faldt først på en ung fyr, der meldte sig selv til at slås med ham. Ud fra folks reaktioner var fyren velkendt her, sikkert en prissat kæmper. Men en anden mand forhindrede ham i faktisk at deltage og i stedet stod en anden ung fyr frem.
Zach vædede sine læber og studerede manden lidt. Hvis han vandt denne kamp måtte han tage hjem, ikke? Hans personlige stolthed forhindrede ham i bare at tabe med vilje, selv om hans logik sagde ham det faktisk ville få ham ud af denne situation hurtigere end at vinde. Hvis han vandt, ville de sikkert bare have han kæmpede videre...
Han stillede sig klar. Den ene fod gled lidt om bag den anden og han hævede sine knyttede hænder. Fyren var ung, men kun tiden ville fortælle om den forvoksede dreng havde nogen erfaring.

Zach havde intet at sige til drengen, som denne sprang frem for at angribe ham. Allerede ved første slag opstod der helt åbenlyse åbninger i drengens forsvar og Zach greb let i drengens ene arm og trak ham frem, så han mistede balancen. I en simpel bevægelse, hvor Zach simpelt snurrede rundt om sig selv med et tag i drengen, faldt drengen ned på jorden, på maven. Zach placerede et knæ på hans ryg og vred hans ene arm bagover, så han i princippet kunne brække den, hvis drengen viste tegn på ikke at give op.
Mængden var blevet stille et øjeblik. Da det gik op for flere at kampen allerede var slut, inden den overhoved var gået i gang, begyndte vrede kommentarere og buh-råb at hagle ned over Zach. Dette her var jo sygt.
Nogle brede hænder hev ham væk fra knægten. Sikkert hænderne på den vagt der havde skubbet ham ind i dette til at begynde med.
"Du er så næsvis. Lad os se hvordan han gør hvis vi binder hans arme! Reb!"
Der. Når han koncentrerede sig kunne han bedre finde en åbning i vagtens greb. Han trampede ned over mandens fod og overraskelsen fik manden til at løsne sit greb i Zach. Med det samme vred han sig fri, sparkede manden i knæhasen og greb fat om mandens kæbe, så han kunne presse fingrene mod et punkt der altid fik folk til at klynke som små killinger. Vagten svigtede ham ikke og klynkede snart, men Zach slap ham ikke endnu.
"Jeg er ikke en del af det her! Lad mig gå!" forlangte han.
Manden, som vagten havde kaldt en boss, trådte snart frem klappende. Zach brød sig ikke om blikket i mandens øjne...Som havde han fundet en ny mulighed for at tjene penge og det involverede Zach på en eller anden måde.
"Dygtig, dygtig! Slip nu manden og kom ud fra cirklen, så vi kan fortsætte nattens aktiviteter!" lovede manden. Tøvende slap Zach manden og skyndte sig ud i menneskemængden igen. Han nåede dog ikke at stikke af, før manden fra før havde grebet fat i ham og fået ham til at stoppe. Folk havde ellers fjernet sig fra Zach.
"Bliv lidt og se næste kamp. Jeg har et tilbud til dig"

Hvad der kunne have været en yderst interessant kamp endte hurtigt. Et eller andet sted havde Razor nok håbet på en del mere blod og en smule mere modstand mellem de to parter. Ikke at han kunne brokke sig - han var selv normalt hurtig til at gøre det af med sin modstander - medmindre han kunne fornemme at de alligevel ville falde hurtigt og der var masser af tid til at lege lidt med dem. Dog var det altid sjovere at se en kompliceret kamp. Se hvordan musklerne i kroppene på folk langsomt blev svækket og høre hvordan deres hjerter for afsted i deres brystkasser. Fascinerende. Selvfølgelig var der brok - det var den fremmede der havde vundet. Razors blik flakkede rundt på tumulten der foregik og kunne et øjeblik ikke helt følge med.
Det var først da han fik et dask over baghovedet at han genfandt sit fokus og rettede blikket mod manden bag ham mens han gned sit baghoved mod håndfladen.
" what!? Im just watching like everybody else.. jeez " knurrende han så bare lidt før han kort rystede lidt på hovedet og trådte lidt tilbage fra mængden. Et suk efterfulgt af et fnys kom fra manden. " 'Jeez' - Get in the ring.. " lød det fra ham i en sarkastisk tone men alligevel med et strejf af alvor.
" Hn? Oh... " Razor reagerede kort efter hurtigt og var på vej til ringen. Han skævede kort lidt mod ham som for et kort øjeblik siden havde kæmpet. Razor kunne ikke helt med sig selv finde ud af om han var betaget eller mente han var lidt en kylling. Sandt han havde vundet - men hvorfor prøve at komme ud af endnu en kamp når man tydeligvis godt kunne finde ud af det? Det var jo en oplagt måde at vise sit værd. Hvilket han tydeligvis kunne bruge. Ud fra hvad alle andre hviskede om i krogene.

Den næste kamp skulle lige til at gå - men sekundet før fløjten lød gik en alarmerende larm igennem folk. Og stoppede folk i hvad de havde gang i. Nogle var hurtigere til at reagere end andre og forduftede væk fra gaden mens andre greb hvad de kunne af ting - de fleste var efter manden der havde styr over pengene der var kastet i kampene. Hvis det sluttede for i aften ville de have deres penge tilbage - også selvom alle udmærket var klar over at reglerne ikke helt faldt sådan. Det var en af konsekvenserne ved dette - en risiko man tog ved at møde op og faktisk ofre en skilling eller to.
Han søgte ikke sin herre - eller forsøgte at forsvinde samme retning som han. De ville finde hinanden senere. I stedet forsøgte han ikke at blive skubbet til side af en forvirret mand der i arrigskab for afsted væk. Razors forsøg på at undvige resulterede dog kun i at han tumlede ind i en anden i stedet. Manden der før havde kæmpet stod et uheldigt sted og var personen Razor nærmest skvattede ind i.
" Whoops " lød det fra ham med et lille grin før han trådte et skridt til den ene side. Han lod blikket flakke op mod ansigtet på fyren før han lod hovedet glide lidt på skrå. " Its not at all necessary to act like ants in a pile of mush - we're not doing anything illegal. The people stupid enough to actually involve money is.. " sagde han så bare og skævede sig kort over skulderen. Det var ikke engang fordi folk havde alarmeret af en voldsomt årsag - men selv enkelte og næsten harmløse ting var i denne tid ikke til at spøge med. Folk tog ingen chancer - ikke ud over den chance de i forvejen havde taget med at vandre rundt her og kaste penge i ringen til gade kampe. - Men altså, et møde med folk der patruljerede gader engang imellem. Måske var det også anderledes hvis man havde en slægt der ikke burde være her? Men det var informationer Razor intet kendte til - han vidste at det faktum at han var slave og nærmest ikke kunne synke dybere, var rigeligt til at lade ham være ham.

En ny kamp begyndte, mens manden ved siden af ham begyndte at spinde om hvor god Zach ville være, hvilken ære han kunne opnå, at han ville få så og så mange procenter fra sine kampe og mange flere detaljer, Zach ikke rigtig gad koncentrere sig for at høre. Manden havde stadig et greb i Zachs overarm, som var han bange for at det sekund han gav slip, ville Zach forsvinde for altid - hvad nok også var sandt, hvis ikke det var fordi...Hvor var hans rygsæk egentlig? Hans få ting. Lidt skiftetøj, varmere tøj, en bid brød, en flaske vand og en dolk. Det hele gemte sig i rygsækken, foruden hans få mønter til faktisk at overleve, til han kom hjem igen. En pludselig frygt for at have mistet hans taske fik hjertet i hans bryst til at slå lidt hårdere og han vred hovedet rundt for at prøve at finde tasken eller den vagt, der oprindeligt havde taget den.
Intet held. Der var for mange folk, for meget larm, for mange distraheringer. Pludselig slap manden ham og Zach tog sig til den overarm, hvor manden havde holdt lidt for godt fast. Kun for at opdage der opstod endnu mere larm, endnu mere skubben...
Han anede ikke hvad der skete og blev kastet lidt frem og tilbage mellem folk. Han prøvede at flytte sig, så folk ikke trampede ham ned. Hvad gik dette ud på? Netop som det var ved at gå op for ham, dunkede en ny fyr ind i ham. Der gik et øjeblik før Zach faktisk genkendte ham. Fyren fra før, der havde været tæt på at melde sig til en kamp med Zach og fyren, der lige før skulle have deltaget i en anden ny kamp...
Zach stirrede lidt på ham. Hvad?
Ulovligt...Ja! Det havde været hans teori om hvorfor folk havde så travlt. At gadekampene var ulovlige eller noget i den stil. Han håbede på det, det ville være den oplagte mulighed for at stikke af...Men hvor var hans taske?
Folkemængden var stadig et kaos. Der var skub og tramp. Og midt i det hele opdagede Zach nogle, der lignede byens vagter. Uniformerne var til at genkende. Uden rigtig at tænke over det greb han fat i fyrens ene underarm og trak ham med sig i den modsatte retning. Handlingen havde været spontan, som havde Zach pludselig valgt at denne fyr, ud af dem alle, var værd at redde eller hjælpe, som var de bekendte eller venner. I virkeligheden var Zach en ret gavmild mand og fyren havde trods alt talt til ham. Det lå ikke til Zach at ignorere fyren og kun redde sit eget skind...Hvis fyren havde noget der skulle reddes...
Uanset hvad trak han ham tværs igennem mængden, ud i en endnu mindre sidegade - eller side...Gyde? - og først der slap han ham og så sig tilbage over skulderen. Han trak vejret dybt. Det havde været en smule hårdt at skubbe sig igennem folk på den måde. Men her ville de have et øjeblik for dem selv..
"Oh...Øhm..." Han viftede lidt med den ene hånd i luften.
"Undskyld. Refleks" bemærkede han så, som undskyldning på han bare havde grebet fyren og hevet af sted med ham. De matte øjne. Var fyren en slægtløs? Zach havde kendt slægtløse...Havde engang haft en veninde som barn der var det...
"Åh nej...min taske!" Han rettede sig op, som han pludselig kom i tanke om...At midt i kaosset var hans taske stadig. Hvad nu?!