Nightshade - Zachariah

S: Dark Daphne Forest, oppe i træerne, hvor folk bor.
O: Få folk der snakker i grupper rundt omkring, små boder - hvor der handles
T: Middag
P: Påklædning
@Zachariah

---

Selvom Elijah ønskede hun skulle blive nede i hytten, så havde Alycias nysgerrige hjerte ikke tænkt sig at gøre det. Normalt virkede det ude af karakter for hende ikke at lytte til, hvad folk sagde. Men som Elijah selv havde sagt; You always have a choice. - Så hun tog en beslutning om at opleve byen lidt endnu. De lilla øjne var i hendes øjne, på trods af dagenes drama - var det ikke alle der havde set hendes evne i action. Så for dem der ikke havde, de måtte blot undvære. Alycia sank let en klump som hun gik rundt, måske havde det været bedst at vente til Elijah kom tilbage? Let rystede hun på hovedet af sig selv, hun havde ikke set sin storebror i 8 år, men han skulle ikke til at blive den, som hun ventede på før hun gjorde noget. Alycias påklædning skreg ikke ligefrem andet end hun måske var en af lederens kammerpiger - eller noget højere. Måden hun bevægede sig rundt på var ganske uskyldig, og nok også derfor folk lod hende være. Den måde hendes øjne betragtede omgivelserne på, så skønheden, uskylden og mulighederne. Smilet på hendes læber forsvandt ikke, men det var ej overdrevet heller - blot tydeligt at hun nød sine omgivelser. Pludselig fangede hendes øjne noget genkendeligt. Nok var det mange år siden, men Alycia havde bidt mærke i alle fra sin fortid - og de kunne ikke slettes fra hendes hoved. Nysgerrigheden og glæden blussede op i hende. Nok havde hun ikke ligefrem været ekstremt tæt med Zachariah - men en der kendte til de traumatiske ting - blot til hende, var en åbenbaring for hende. Stille gik hun imod ham.
"I can't believe it." Sagde hun og vippede hovedet en smule på skrå, imens smilet hvilede på læberne. "You are alive." Tilføjede hun lettet med øjne der strålede som solens stråler.

Zach var ikke typen der sad stille særlig længe. Han havde alt for meget energi i kroppen! Altid ude og lave et eller andet. For nogen kunne det virke som om han var alle steder på en gang. Så og deltog i alt. Det havde ikke ændret sig, selv om han var general nu. Faktisk var der stadig dem, der tvivlede på hans evner som general, fordi han tog det så afslappet. Stadig iklædt bukser, der kun gik ham til lige over knæene og en trøje uden ærmer. I dette tropiske klima var det alt for varmt at have meget tøj på, specielt hvis man var så aktiv som Zach. Luftfugtigheden var høj, trods alt.
Hans hånd gled igennem det mørkebrune hår, da han var tvunget til at stoppe op på sin aktive færd for at modtage nogle dokumenter fra en af hans underordnede.
"General. En oversigt over vagtplanerne og bagerst, en liste over de mest dygtige og de, der er taget i ikke at overholde deres pligter"
Zach tog imod papirerne med en kedsommelig mine. Hans blik gled over skriften. Havde man ikke sekretærer til den slags?
"Oh, John. Du driller mig sådan" han sendte sin underordnede et stort smil. Mændene modtog det ikke altid på samme måde, men denne mand havde efterhånden vænnet sig til hans måde at optræde på. Heldigvis blev de snart afbrudt.
Til at starte med genkendte han ikke lige stemmen. Det var klart, at der var flere der kendte ham end omvendt nu. Så det tog han ikke så tungt. Alligevel var der noget, der virkede genkendeligt, da han vendte sig om og så på kvinden der nærmede sig. Han tog undskyldningen til at skubbe bundtet af dokumenter i hånden på sin underordnede.
"Læg det på mit bord, vil du?" Manden, John, havde ikke meget af et valg. Han gjorde honnør, bukkede let for kvinde som hilsen, før han vendte sig om og gik sin vej.
Zachs lilla øjne gled ned over kvinden. Det var år siden...Hvoooor...Oh! Oh! Langsomt gik det op for ham.
"Oh...OH! Det er dig! Du er...Her?" Han var tydeligvis overrasket over at se hende. Hans hjerte slog et ekstra slag. Ikke fordi han følte sig tiltrukket af hende - hendes ydre var skam betagende - men fordi han tænkte tilbage på sin tid som slave. Så længe siden...Og så alligevel ikke. Hans arme gled en smule ud, som han åbent tog imod hende.
"Jeg havde ikke...Det er ikke...Wow, det er længe siden!"