A promise to the future - Aaron

S: Ved Aaron
O: Der er pænt pyntet op og en masse gæster
V: Udenfor er der dejligt varmt
T: Middag
P: Klik
@Aaron <3

---

Alycia var kommet til Wildemill igår, og vidste at dagen idag ville blive fyldt med indtryk. Tiden måtte vente og se om de blev gode eller dårlige. Alycia blev ført hen til Sarahs hjem, Aarons mor. Her var hun blevet taget imod som aftalt. På trods af en mindre ulykke på vejen, var Alycia alligevel kommet frem men til fods. Vognen som var sendt efter hende var blevet angrebet på vejen, men heldigvis var hun ikke kommet noget til. Om morgenen stod formiddagen med at blive gjort klar. Håret blev sat, kjoler prøvet - samt sko. Det kønne ansigt fik lagt en naturlig make up, også var hun ellers klar til at gå. Som hun kom op foran Aarons hjem, sank hun en klump og skulle til at gå ind da hun hørte noget. Der var en dreng der beklagede sig i haven. Alycia vendte opmærksomheden imod ham, og gik ham i møde.
"Hey.. what is wrong?" Spurgte hun ham.
"I was playing.. and then the ball ended up in the tree.. and I can't get it down." Det triste udtryk kunne Alycia slet ikke stå for. Så hun gav sig til at klatre op i træet. Det tog tid men Alycia fik fat i bolden.
"I got it!" Udbrød hun glad, og kastede den ned imod jorden.
"Watch out!" Råbte drengen, hvilket fik Alycia til at kigge ned imod jorden. Let førte hun en hånd op til sin mund i chokket. Hun havde næsten ramt en herre i hovedet med bolden.
"By the love of nature, I'm so sorry" Undskyldte hun og begyndte at klatre ned. Alycia sendte herren et smil, og af det faktum at hun aldrig havde mødt Aaron - så vidste hun ikke det var ham. Kjolen eller håret virkede ikke til at være ødelagt af hendes lille klatretur, og snart var hun også på jorden igen. Alycia sendte ham et smil.
"My name is Alycia." Svarede hun og sendte ham et varmt smil. Hun var nervøs generelt, men det var ikke noget man direkte kunne se.

Aaron havde haft noget af en travl dag, han havde været til massere af møder, kedelige møder omkring hvordan de skulle forholde sig til Takumara, og intet af hvad Aaron sagde, blev taget særlig meget seriøst, eftersom mange af de ældre ikke kunne lide ideen om, at Crawford og Takumara skulle arbejde sammen igen. Men i sidste ende var det hans beslutning, det var ham som bestemte og de skulle slutte fred mellem de to slægter.
Han gik tilbage mod sit hus, lidt i sine egne tanker, han tænkte over de møder han havde haft, hvordan han skulle tage sig af det, hvad for nogle beslutninger han skulle tage og om de nu var de rigtige beslutninger.
Med et blev han dog revet ud af sin tankeverden, da der fløj en bold lige ned, direkte foran ham, kun små centimeter væk fra hans ansigt, efterfulgt af en pigestemme. Han kiggede op fra træet bolden kom fra, som en pige kom kravlende ned fra.
Et lettere forvirret udtryk var vendt mod hende, han blev dog meget overrasket da hun sagde sit navn. Alycia, det var den pige som hans mor havde forslået og Aaron havde sagt ja til. Eftersom han skulle have en kone, så han kom væk fra al den omtale, om at han ikke var kvalificeret og at han var til mænd og ikke kunne give slægten videre, på grund af det. Han var jo rigtig nok til mænd og han havde ikke tænkt sig at lave noget med hende, det var bare for showet, bare for hans omdømme, intet andet, det håbede han også at hun ville forstå.
Han rakte hånden frem mod hende, med et skævt smil på læben. Alycia, I'm Aaron, nice to meet you sagde han og grinte lidt, da han nærmest havde fået en bold i hovedet, på grund af hende. Måske ikke det bedste møde.

Selvom Alycia ikke kendte ham, stod hun og smilede til ham - som havde hun kendskab til hvem han var. Måske var hun et af de mest imødekommende væsner man kunne finde, og som aldrig lod sig drukne - lige meget hvor meget man trak hende ned. Et lettere overrasket blik lyste op i de grønne øjne, da han præsenterede sig. I'm Aaron, nice to meet you. Kort vidste hun ikke helt hvad hun skulle sige, for hun havde ikke haft et glimt af - hvordan han så ud eller noget som helst - kun det Dylan havde sagt. Grintet løsnede hende dog hurtigt op og smittede halvt af på hende.
"I'm sorry that I almost.. you know." Sagde hun så og mod tog hans hånd, for at give den et fast håndtryk. Hjertet lettede lidt, for nu var det overstået. Hun havde ingen informationer fået om, hvad hun skulle - andet end at gøre hvad Aaron og hans mor sagde hun skulle - for det ikke engang skulle være løgn.
"So. It's a beautiful place you got here." Startede hun stille ud for blot at snakke om noget, inden de måske gik ind - også for at få et lille indblik i, hvem han var. For udover de små ting Dylan havde sagt, så vidste hun ikke meget. For hun var ikke ligefrem typen som lod sig påvirke af, alt for mange holdninger - så længe det ikke påvirkede hendes egen overlevelse, så havde hun det fint.
"I'm sorry.. if I'm late.. I just wanted to help the boy, but I get that you didn't expect me to be climbing in a tree." Alycia trak på en lettere akavet dog smilende grimasse. Hun var fyldt med lys på en anden måde.

Han smilede stort til hende og rystede bare let på hovedet, da alt var forladt. Aah, don't worry about it, we are all still children in our hearts, some more than others sagde han og refererede tydeligvis til hende, som klatrede i træer og... kastede med bolde. Dog helleren frisk 'forlvoet' end en død syg en. De ville sikkert kunne blive gode venner, de skulle jo leve sammen, så det var næsten uundgåeligt at de ikke ville have en form for relation til hinanden, så hvorfor ikke gøre den positiv.
Han slap hendes hånd og gik over i at stå i en lidt mere afslappet stilling. Det var ikke ligefrem et formelt møde, det havde hun i hvert fald søret for, så der var ingen grund til at holde facaderne oppe.
Han kiggede sig omkring, da hun komplimenterede området. Det var et fantastisk smukt sted, det ville han give hende ret i. Han havde boet der hele hans liv, men naturen ville han aldrig blive træt af.
Thank you, haven't you been here before? spurgte han nysgerrigt. Han var ret intereseret i andre Crawfords liv uden for deres territorium. Det havde altid undret ham, hvorfor man valgte noget andet, end den by hvor den samme slægt boede.
Han smilede til hende, da hun igen begyndte at undskylde. Han rystede bare igen let på hovedet. You are not late at all, after all we didn't even have a specific time, besides its better to meet the person, when we are all on mutal grounds sagde han. Han så det som en god ting, at de havde mødtes som de gjorde. Uheldigvis træffede hinanden, bare helt sig selv, uden nogen form for formaliteter eller facader, som skulle skilde dem ad. Bare helt normale mennesker.

Aah, don't worry about it, we are all still children in our hearts, some more than others Smilet havde allerede en afslappethed over sig, men hun var ikke så nervøs længere. Måske var det alligevel godt at have været van til at snakke med folk. Det gjorde hun hurtigt rystede nervøsiteten af sig.
"That is only a good thing.. or things would be pretty boring." Svarede hun ham med et skævt smil. Hun virkede fredfyldt, og det var hun. Modsat mange andre der havde været udsat for hvad hun havde været udefor. Thank you, haven't you been here before? Let rystede hun på hovedet. Dylan havde sagt at Alycia skulle være ærlig overfor Aaron, og at hun ikke skulle være bange for at han ville dømme hende på noget. Og Alycia stolede på Dylans ord for det.
"I was never lucky enough to have a have a safe place to be.. only the first years of my life, but I can't seem to remember that.. But the last couple of years I have lived in Oakstrong city. It's a very beautiful place too." Svarede hun ham blot og kløede sig kort i nakken. Hun havde ikke ligefrem sagt detaljer, men nok til at vide at hun måske havde været på gyngende grund før i tiden.

You are not late at all, after all we didn't even have a specific time, besides its better to meet the person, when we are all on mutal grounds. Hun åndede lettet ud. Det var forskelligt hvordan folk i hele verden tog sådan en optræden her. Og ikke alle ville have været lige glade for den. Men Aaron tog den stille og roligt, så det var hun blot glad for.
"Well. I agree. This is much more relaxing. Your mother made a pretty big deal about it tho." Det varme grin forlod blidt hendes læber igen. Alycia havde trods alt brugt dagen og den forgående aften ved Aarons mor.
"So.. tell me something about yourself.. really anything." Startede hun stille ud, for det var vel også godt at lære hinanden lidt bedre at kende.