I just want to talk | Aaron |

Sted: Aaron Crawfords hjem.
Tid: 11.23.
[b]Varmen er ved at tage til, efter en kold nat og morgen. Der er ingen skyer på himlen, ej heller er det blæst.
Påklædning
@Aaron

Noah havde lovet Malia at opsøge Aaron, forklare ham alting. Det var et løfte han ville holde. Da han først havde startet sin gåtur mod Wildemill District havde det været med en rank ryg og med en sikkerhed om, det hele ville gå godt. Men som han nærmede sig, var hans ryg ikke nær så rank, og hans selvtillid var svundet ind. Han var kun få skridt fra, at træde ind på The Crawfords territorium. Han var klar over, han ikke ville nå langt før nogle ville bemærke ham, og sandsynligvis føre ham til Aaron. Hvilket var præcis hvad han ønskede. Han havde båret en hætte noget af vejen, men havde hun pakket den væk i sin taske. Han skulle ikke længere skjule sig, nærmere gøre folk opmærksomme på ham. Han havde absolut ingen idé om, hvor Aarons hjem var, eller hvor han opholdt sig. Han havde kun set Aaron i forbindelser med møder med hans far, men aldrig haft en samtale med. Det havde heller ikke været nødvendigt. Før han forelskede sig i hans søster.

Han trådte ind over grænsen, og ganske rigtigt, varede det ikke længe før han nogen spottede hans blå øjne. De greb fat i hans arme. ”I am Noah Takumara, and I wish to speak to Aaron Crawford.” Formaliteten så ikke ud til at hjælpe ham, da de begyndte at gå, og han måtte følge med. ”We will take you to him, and he will decide your destiny. Don’t expect mercy.” Det var ikke betryggende ord, og det gjorde da også Noah mere nervøs. Men nu var han her, han kunne lige så godt få det overstået. Det tog ikke længe, før de trådte ind af en dør og smed ham på gulvet som en anden dukke. Noah ville ikke blive behandlet sådan her. Han var en Takumara, ikke en der bare skulle smides på gulvet. Men han valgte alligevel at lade det gå forbi ham. Han ville gerne skabe et godt førstehåndsindtryk hos Aaron. ”Thank you. Perhaps a little gentler the next time.” Han rejste sig og trådte frem. ”My name is Noah Takumara. I’m here to speak about your sister.” Han kunne håbe, det formelle sprog ville blive taget bedre imod af Aaron. Noah havde ingen idé om hvad han lavede. Han havde øvet en lang tale, men nu virkede ordene pludselig til at samle sig i halsen på ham.

//Jeg har udeladt beskrivelser, da det trods alt er hjemme hos Aaron

Aaron havde næsten været hjemme hele morgnen. Han havde haft et møde, bare omkring beboernes velfærd, hvordan de alle sammen havde det. Statistikkerne så ud til at være fine og det var han meget glad for, hvilket gjorde ham i meget godt humør, som han gik rundt i sit et etages hjem og gjorde rent og hvad der ellers skulle gøres, en gang om ugen.. måneden.. eller var det året det skete.
Han gjorde det vel bare når han havde tid og lyst.
Når man først kom hjem til Aaron, var det første man nok lagde mærke til, at der var virkelig rent, og så var der virkelig hvidt. Hans vægge var hvide, møblerne var hvide, gulvene var vide, ja endda den store trappe, i centrum af huset, der gik op til 1 etage, var også hvid. Aaron kunne godt lide farven hvid, men med det fulgte der også en stort ansvar, og det var at holde den hvide farve, så den ikke gik hen og blev sort af støv, og det gjorde Aaron ret godt.
Udover at der var hvidt, kunne man ikke lade være med at ligge mærke til alle de planter som var rundt om i huset. Der var nærmest fyldt med planter, det gik fra små blomster, til indendørs træer og hans have, som der var vinduer ud til, når man stod ved entreen, var dækket af natur, så man skulle tro at det var løgn.
Aaron gik blot rundt og læste nogle papiere, som han havde fået for mødet, da han fik en overraskelse, som hans dør gik op og en fyr blev smidt ind vagterne. Aaron lagde hurtigt sine papir fra sig og bad vagterne om at gå.
Han skulle til at hjælpe fyren op, men han kom op af sig selv, og det var der han lagde mærke til de blå øjne. Takumara! Hvor dum kunne man være, at gå ind på Crawford territorium.
Han spidsede dog øre, da navnet Noah kom frem og han spærede øjne op og fik et smil på læben.
Han gik roligt frem mod fyren og holdt hånden frem mod ham, for at præsenterer sig selv. Aaron Crawford, but I think that you know. So you must be the guy, that Malia can't stop smiling about, when she mentions you. You are Lunas brother, am I right? spurgte han med et smil på læben og sine grønne øjne hvilende på Noah.
Sorry my guards were so rude, come have a seat Undskyldte han, inden han fulgte Noah ind af en dør, som gik ind til en stor stue, med sofaer og en kamin. Han gjorde getus til at Noah kunne sidde hvor han nu ville, mens han Aaron bare blev stående og studerede ham. Han måtte havde været kommet af en grund, så han kunne bare begynde at snakke.

Noah havde haft sin tvivl om at komme der. Luna havde ikke set det som en god idé, før hun havde talt med Aaron. Men Noah ønskede ikke andre skulle tage ansvaret fra hans skuldre. Det var ham der havde indledt et forhold med Malia, velvidende hvilken slægt hun var fra, hvem hun var. Det havde ikke stoppet ham, og nu måtte han tage konsekvenserne med rejst pande. Hvad end de konsekvenser måtte være. Han børstede hans tøj af, ikke fordi der var beskidt i hjemmet. Det var vel bare en refleks. Han lod hans hænder hvile mod siderne af hans lår. Han var anspændt, i hans krop som Aaron, eller hvem Noah formodede var Aaron, sendte vagterne bort. Han var klar over det ikke var smart at bevæge sig ind på fjendens territorium. Men det var for Malia, så det var det værd. ”Yes, I knew.” Han greb fat om hans hånd, gav den et kort klem og slap den så igen. ”She has the same effect on me.” Han så et øjeblik op af trappen. Gad vide om Malia var deroppe.

Hans blik faldt igen på Aaron, så han kunne besvare hans spørgsmål om Luna. ”Yes I am. She had nothing to do with this. I would like you to not blame her for any of this.” En ting var at komme her selv, men han ønskede ikke hans familie skulle blandes ind i hans beslutninger. ”It’s quite alright. I suspect a Crawford would get the same treatment in Fairlake.” Han fulgte Aaron ind I det andet rum og lod sit blik vandre, før han endelig satte sig til rette i sofaen. ”I conclude you are already aware of Malia and me. I did not expect this to happened. She is a very special girl. Only a fool would not notice that. I come her to ask you for permission. She has grown very special to me, and I would like to continue seeing her. But I do not want in to be in the shadows. I hope you can overcome the differences between or bloodlines and grant me you permission.” Han flyttede ikke øjnene fra Aaron et øjeblik. Mest af alt for at se hans reaction.