Blood on my hands - Aaron

De havde haft mr. Underwood i deres varetægt noget tid. Heller ikke ligefrem fordi, at Malia syntes at han skulle have en hurtig død. Dog havde hun heller ikke haft modet til at gå tæt på. Det var nok mest frygten, hun kunne mærke hans frygt på afstand - men hendes var større. Det havde gjort hun havde været lidt mere ude af huset - og ikke fordi, at hun ikke normalt var det. Malia nød sin frihed til at gå på opdagelse, selvom hun vidste hvor bekymret Aaron måtte være. Specielt de få gange hun havde besøgt Takumaras områder - ikke at det var noget hun havde pralet med overfor ham. For hun ville nødig låses inde. Malia var omsider begyndt at forstå verden bare lidt. Men ikke nok til at forstå ham. Malia havde brugt nu en time nede ved fangekælderen udenfor rummet, hvor han befandt sig. Hun kunne gå derind, men hun var ikke klar til at hører hans stemme. Hvis der var noget, som kunne få hendes følelser til at gå i stå - så var det ham og hans kone - men hun var nysgerrig for om konen stadigvæk var i live. Det ville være det første, som han ville råbe op om. Desuden var Aaron ikke langt væk. Lige ovenpå, hvis hun ikke sad her når han kom ned - vidste han da, hvor hun var. Desuden var det ikke hende der havde stået for hans behandling de seneste dage - og hun vidste Aaron ikke var glad for ham. Hvem kunne være glad for den mand? Til sidst besluttede hun sig. Hun ville se ham. Se monsteret i hvert fald en sidste gang i live. Se ham hun havde vundet over. Så hun låste døren op og trådte ind. Så snart døren lukkede bagved sig, så løftede han hovedet op. Han havde ikke ligefrem haft det nemt, og han kunne ikke se det var hende. Ikke at se sin fjende, måtte være værre end slagende. Så vidste man aldrig hvem det kom fra.
"I'm not gonna say sorry or anything. That little bitch got what she deserved." Vrissede han med en stemme af vrede, panik og frygt. Malia glemte kort at trække vejret, og hjertet sprang en tak over. Men så kom hun i tanke om, at han her ikke havde nogen magt. Her kunne han råbe ligeså tosset han ville, hans ord kunne ikke ramme hende her.
"And now you shall pay with our life for everything you did." Fik hun sagt. Ordene. Den måde det vredt fløj udover hendes læber, fik ham til at kigge over på hende. Kort var han bange, men han undervurderede hende - han brød ud i latter.

Let trådte hun tættere på, og placerede en hånd imod hans blodige skulder. Den neongrønne farve trådte frem i hendes øjne, og analyserede hans følelser - og spredte frygten dybere i ham. Han vendte ansigtet ud efter hende, og bed fast i hendes arm. Smerten samlede sig der, men heldigvis var hun ret hurtig og med sin frie hånd stak hun ham en. Let flyttede hun sig derfra for at kigge sig til varmen. Heldigvis havde han ikke nået at få noget kød med - men blodet begyndte ligeså stille og smutte ud.
"Really? You didn't lose your tongue, just your eyes. Speak if you need to use that silly mouth of yours." Vrissede hun let imens hun tog sig til armen.
"Oh you think just because you are here.. you somehow matter? You think you are worth something now? You never will be." Malia frøs let fast, det var en fejl at komme herind. "And killing one of us wont matter either. You killed my wife. You stupid little waste of space." Brummede han i det døren til rummet gik op. Malia blinkede let en tårer ud og kiggede på Aaron. Hun tvang et lille smil frem for at sige hun var okay, men mon han ikke var begyndt at kunne se igennem det?

//@Aaron <3

Efter Aaron havde fået lagt fangen i cellen den dag, var det som om at alt nok skulle blive okay, han havde manden som havde torturret hans søster så lang tid. Men nu når der var gået nogle dage, var det som om han begyndte at være rastløs. Han havde sådan et lyst til at slå denne mand ihjel, han havde set og lagt mærke til, hvordan Malia havde opført sig, efter han kom ind i huset, det gjorde ham på ingen måder glad, men rigtig trist og ked af det på Malias veje. Han kunne ikke lade være med at bebrejde sig selv for, aldrig at have ledt godt nok, det havde dog aldrig slået ham, at det var Takumara, som havde kidnappet hende, men han skulle mon havde tænkt over det, siden at de var deres nummer et fjende. Han havde det så dårligt, når han tænkte på den måde, det gjorde ham så ked af det, men der var intet han kunne gøre, andet end at prøve på at gøre det godt igen, at få Malia til at have det godt igen, med et trygt og sikkert hjem, med mennesker der elsker hende og ville gøre alt for hende, selv dø, for det ville Aaron, uden tvivl.
Han var begyndt at samle en vrede, som ikke kunne måle sig med noget andet, han var så sur på denne mand, at hans trang til at dræbe ham, blev så meget større, end nogensinde før.
Uden så meget at tænke en logisk tanke, traskede han ned til kælederen, ned til cellen hvor denne Mr. Underwood skulle være, men inden han nåede så langt, til at åbne døren, stoppede han op da han hørte stemmer inde fra cellen. Et tungt og opgivende suk kom fra Aaron, da han hørte Malia, sin søster inde i cellen. Det var ikke fordi hun ikke måtte gå ind for at se ham, men Aaron ville gerne være med derinde, for at sikre sig at intet skete hende.
Uden så meget at tøve, åbnede han døren, til at se sin søster fælde en tåre og have blod ned af armen, hvor hans blik gik direkte på Mr. Underwood, og uden igen ikke at tænke, gik han direkte hen og slog ham så hårdt han kunne, at Mr. Underwood blev slået bevidstløs. Nogle vagter kom ned og så til. Clean this mess up will you, I need to have a talk with my sister
Sagde han inden han gik ud af cellen, efter at havde taget Malias hånd, for at føre hende væk derfra. Han tog hende op til Aarons eget værelse, hvor han havde nogle bandager til hendes arm. Han bandt det hurtigt om hendes arm, måske skulle han dog havde renset det først, siden at mandens mund nok ikke havde været helt ren, men det måtte vente, de blev nød til at snakke, da hun som nok havde regnet ud, ikke troede på hendes 'jeg er okay' bullshit længere.
Han satte hende ned på sin seng, hvor han så satte sig ved siden af hende. It's time that we have a talk sagde han og kiggede på hende med sine grønne og blide øjne. You can't hide from me anymore Malia, I can see that you are not okay, and it pains me to see everyday. I love you so much, but you can go around like this, with out telling anyone, so please, tell me what it is, tell me everything tiggede han, hans stemme knækkede midt inde i sætningen, men han fik styr på sin stemme. Han elskede virkelig sin søster og han hade at se hende havde det dårligt, når hun havde haft det så dårligt i 21 år, var det ikke meningen at efter hun var kommet hjem til sin familie, at hun stadig skulle have det så dårligt, som han kunne se hun havde det.

Malia var en restløst person, og hun handlede udfra en tanke eller en følelse - før hun nåede at tænke helheden igennem. Han tog hende med ud af cellen, og der forlod den grumme følelse hende af hr. Underwood. Dog måtte hun indrømme, at hun heller ikke ligefrem vidste - hvad Aaron ville snakke med hende om. Måske skulle hun blot være ærlig overfor ham? De kom op på hans værelse og han lagde nogle bandager om hendes arm. De grønne øjne lå varsomt og alligevel blidt på Aaron imens. DEt lød mere og mere alvorligt, at de skulle snakke. Men hver eneste gang kunne hun også mærke det var ren bekymring. Og let sank hun en klump. Stemmen der knækkede under sin sætning, fik hende til at tage sig sammen. DEt var ikke kun hende det handlede om nu. Han ville vide alting. Let kiggede hun over på ham. Det var en slem bog af åbne, men det kunne blive nødvendigt. Det var måske nødvendigt, også for hende.
"Fine. I will tell you." Startede hun ud og kløede sig kort i nakken. Blikket faldt frem ad. "I lived in their house all my life. I had this little dark cold room, I would rather want to be there then out." Let sank hun en klump, før hun forsatte. "I spent my days thinking I was wrong. All I ever saw was Oceaneyes. Mr. Underwood.. always had friends over at least two times a week. Not that it was a good thing, for me. People hated me, and I had no idea why." Malia trak let på skulderen.
"Let's just say. It was weird if I didn't have scar or a bruise on my body. That was a day in my life, and then Ms. Underwoods angry words." Let flyttede hun blikket ned mod sine lår. "Not that they all where bad. The ocean eyes... I remember the best day of my life. Mr. Underwood had a friend over.. and the jumped right on me. No one did anything.. till one did. Nate saved me." Et smil strakte sig op på hendes læber, da hun snakkede om Nate. "He took my out of the house for some hours.. for weeks and months.. I was happy that time. It was nice that someone took care of me... or it was nice till Mr. Underwood made sure that Nate wouldn't come back." Let blinkede hun en tårer ned. "Things became a little harder. The years too. And one day.. Something almost happened, but I had enough. So I punshed a guy.. who was too close." Det var den ene gang hun havde slået nogen væk fra sig. Folk kunne slå og sparke hende, men de skulle ikke rører hende på en anden måde. "Ms. Underwood screamed at me that night.. That I should just be happy someone wanted a piece of me.. And then.. I stabbed her.. with a knife and ran."

Det var en kort fortælling af de vigtigste ting hun nævnte. Og smilet på hendes læber blomstrede snart frem. På en anden måde end da hun nævnte Nate. Det var Noah som ramte hendes tanke.
"Someone helped me escape. He took me in a old house.. and we talked... K..And.. the day after, he followed me half way home. Not all the ocean eyes are bad ones.. Not Nate and Noah." Let kiggede hun over på Aaron. "Now you know everything."

Aaron sad og lyttede til hvad hun havde at sige. Han ville vide alt, han ville vide alt hvad hun havde på hjertet, ikke flere hemmeligheder, hun skulle ikke holde tilbage længere, hun skulle fortælle det hele til ham. Han ville have at hun kunne være ærlig overfor ham, at hun kunne være åben overfor ham. Han elskede sin søster over alt på jorden og han kunne ikke lide at se hende lide på den måde. Det gjorde ondt at holde alt det inde, det så han i cellen, hun var tæt på at bryde sammen, han havde aldrig set hende græde, lige siden hun kom, det var første gang han så hende fælde en tåre og det var ærlig talt en smule skræmmende.
Han kunne mærke at hans blod var ved at koge over, efter at hun var halvvejs igennem historien, hans had til Takumara steg, han var vred, men at der var to Takumara, som skildte sig fra mængden, gjorde ham en smule positiv overfor slægten og det samarbejde som han ønskede at have med Luna, det var dog en samtale til en anden tid..
Noah og Nate, de navne måtte han huske, han skulle tale med dem, vide hvem de var. Han vidste hvem Noah var, det var Lunas bror, det var måske et mindre problem indtil han havde fået snakket med Luna, men han ville ikke tage hende væk fra ham, han kunne høre hvordan hendes stemme fuldstændig ændrede sig, når hun talte om ham og han vidste hvad det betød, hun var forelsket i ham. Han kunne ikke sige at de ikke kunne ses, fordi de var fjender, han var sammen med Bellamy, det var næsten værre.
Han sukkede og uden varsel, krammede han Malia indtil sig. Don't you ever dare to keep something in like that... sagde han og smilede så bare til hende, da han slap hende.
But I am going to have a talk with this Noah sagde han og blinkede til hende med et drilsk smil.

Malia blev krammet uden varsel, og den varme følelse strømmede igennem hende. Nedlagde tristheden der havde været ved at smide sig henover hende. Let svang hun armene om ham også, nok var hun ikke van til nærkontakt - men hun cravede den tilgengæld også når hun kunne. Ved ganske få personer dog, specielt Aaron.
"I'm sorry... it's just.. new. I takes alot of control.. to handle the emotions.." Let sank hun en klump. "I think its because I can feel them. It started few weeks ago.. I don't know.. it's weird." Sagde hun nærmest undskyldende. Hun syntes selv det var ret sejt i nogle tilfælde, sådan som at ændre folks følelse omkring andre - eller hende. Det var en ny evne, men det værste ved den var hendes egne følelser var mere brutale. Det med Noah fik et stort grin på hendes læber, som hun ville ønske hun kunne mindske - men det kunne hun ikke.
"Please don't." Malia kunne ikke lade hver med at grine over det drillende smil. Det var rart at kunne være sådan her uden nogle kom efter hende - være glad. Det var også tydeligt på hende, at hun nød det i fulde drag. Hun virkede i balance, på trods af det samtale emne de lige havde været inde på. Måske var det fordi, at hun ikke var i tvivl her - hun var ikke i tvivl om at hun var velkommen. Mange havde taget pænt imod hende, der var intet der. Nok var hun en nysgerrig en, som ønskede at se alt og alle - livsglad. Malia var en energikugle, og utrolig svær at holde styr på sommetider.

Let sank hun dog en klump.
"I don't know if I'm able to kill him.. I want him dead more then anything.. but I would never ask you to do it because you feel like you need to do it. when he is dead... he is dead, no pain nothing. It doesn't seem fair.. " Let sank hun en klump og flyttede blikket ud i luften imens hovedet landede mod Aarons skulder. "How is it fair for him to die and still people has to walk around and suffer because of him. I don't even know what I'm saying.. I'm just talking.. " Hun rystede lidt på hovedet af sig selv, men nød nu at være så tæt på sin bror. At hun faktisk følte hun bare kunne snakke, selvom hun følte hun talte i tåger - var et godt tegn. "Talking and thinking... about everything really. Death might be the best for him... then he can't hurt other people again. I will survive.. always did, and it's better now. Much better..." Let løftede hun hovedet op og kiggede på Aaron.
"I don't want you to think I'm made of glass.. or that I will break easy. You are right, I'm not okay - but I'm okay too. Thanks to you. Mom.. There are people here whom has smiled at me more times then I can count - and that makes it better. I'm happy. Believe me. I am." Sagde hun oprigtig. Måske var det også derfor, hun ikke rigtig havde snakket om sine følelser. En ting var de var svære at komme ud med, en anden ting var - at hun ikke ønskede at Aaron skulle se hende som noget der skulle fikses eller ikke kunne blive reddet. Hun var sin egen person og det agtede hun at forblive.
"I love you big brother.." Sagde hun hvorefter hun lagde hovedet tilbage på hans skulder - det var første gang hun direkte havde sagt det. Hun havde givet udtryk for, at hun kunne lide at være der og at hun stolede på ham - men hun havde aldrig direkte sagt til sin bror at hun elskede ham - for hun skulle trods alt lære ham at kende først.

Han smilede blidt til hende og sagde med en rolig stemme, til hende, You don't have to control these emotions Malia, just talk to me about them, and we can just talk them out han trak på skulderne. Han ville meget gerne snakke med Malia og hjælpe hende igennem hendes problemer, selvfølgelig når hun var klar til at snakke, medmindre Aaron blev nød til at tvinge det ud af hende, lige der. Han så lidt undrende på hende, hun kunne føle følelser, andres følelser? Det måtte være hendes evne? You are beginning to feel other people's feelings? spurgte han med et nysgerrigt glimt i de grønne øjne. Det lød interessant for ham, noget han helt sikkert gerne ville høre mere om.
Da hun begyndte at grine, kunne han ikke selv lade være med at grine. Det var meget smittende, at se sin søster grine for første gang. Så hun grinte var det eneste han følte, glæde, at hun var glad gjorde ham lykkelig. Det var mærkeligt at han hun kunne have sådan en stor effekt på hans følelser. You can bet I will take a talk with him, he can just come around with meeting me sagde han og blinkede til hende, stadig med det drillende smil, spillende på hans læber.
Han smil falmede dog, da de kom til et lidt mere seriøst emne, som han havde regnet med ville komme, ellers havde han selv bragt det op, fordi det var noget de skulle tale om. Han nikkede til det hun sagde og havde egentlig også regnet med at hun nok ikke ville kunne dræbe ham. Inderst inde var det også selv den beslutning, som han ville have at hun skulle tage. Godt nok havde han fået af vide fra hende, at hun havde slået en ihjel, men det betød ikke at hun skulle have flere på samvittigheden, selvom at personen var et dårligt menneske, det var stadig et liv.
Han forstod dog også godt hvad hun sagde, eller det troede han da i hvert fald han gjorde. At død måske var for en nem straf for manden og hun havde helt ret et sted. De kunne lade ham rådne op i en celle, dog på den anden side, ville han bare have ham ud af verden, så langt væk som muligt, så han aldrig nogensinde skulle se på den mand igen, for hver gang han så på ham, så han de tabte år, som han kunne havde haft med sin søster.
If you don't want to kill him, I understand, I personally don't want you to, but I would also understand, if you wanted to kill him, it's up to you, but no matter what, I think we are going to kill him, I can't look at him, and I don't want you to look at him or be reminded of anything bad, everytime you see him tilstod han og kiggede på hende med blide og kærlige øjne. Han ville hende det bedste, det aller bedste.
Det gjorde ham dog glad, at hun fortalte ham at hun var glad, selvom hun ikke havde det alt for godt, det var det mest naturlige, hun var okay, men samtidig var hun ikke okay, og hun behøvede ikke at være okay.
Han så dog meget overrasket på hende, efter at hun sagde til ham, at hun elskede ham. Hvilket gjorde ham virkelig glad. Han holdt hende ind til sig, som hun lagde sit hoved på hans skulder igen. Han kyssede hende blidt i håret og strøg blidt sin hånd over det. I love you too, little sister svarede han tilbage og smilede let.

Malia vidste Noah ville dukke op imorgen. Måske var det godt nok at advare Aaron om det. Trods alt vidste hun vagterne ikke ville behandle ham ordenligt hvis han blot dukkede op.
"Well. I guess you guys just want to do that. He said he will come by the day after tomorrow.. and that will be tomorrow." Busted i hun havde snakket med ham, men hun var ligeglad. Det var hendes liv, så naturligvis gjorde hun som hun følte var rigtigt for hende. Malia var mester i at skifte humør ret hurtigt, efter hvad hun havde på hjertet - og hun havde lovet sig selv at blive bedre til at snakke om sine følelser. Derfor var hendes skift endnu hurtigere ved Aaron fordi hun stolede på ham. Malia vidste hun blot var i konflikt med sig selv, hun ønskede ham død mere end noget andet, og selvom hun lige nu ikke tænkte hun ønskede at slå ham ihjel - så var det den eneste måde hun ønskede han skulle dø på - ved sin hånd. Vide, at hun ville blive hans død.
"I can't look at him either.. our listen to him. I think I want to ... kill him. I can't see him die anyother way. I try to not picture it, but I do. If I want to slay my demons, I can at least start with him." Svarede hun på det, som om det havde hjulpet blot at snakke løs omkring det - det gjorde hendes tanker mere klare når tankerne var ude.

Det var et stort skridt for hende, faktisk at tale ud. Hun virkede mere tilpasset og mere afslappet. Det var hun skam også, hun var mere okay end hun nogensinde havde været. Og hvis man sammenlignede det med fortiden- så var hun nok den mest okay person i verden. I love you too, little sister. Ordene bankede rundt i hendes system, og smilet på hendes læber blev større. Blot at blive holdt om lige nu, nærkontakten. Den ubetingede kærlighed. Det var utroligt, hvor hurtigt hun stolede på Aaron også på Noah. Hun havde brugt mere tid med Aaron end hun havde med Noah dog - hende og Noahs følelser var hurtige men utrolig stærke.
"I was thinking.. we could go for a walk.. maybe to the core of nature? I would love learning more about my power.. I really suck.. I mean I can do a few things.. just not as good as everyone else.. But I can show you something cool with my other power-thing - that I learned the other day." Det var en lang sætning, men hun var ikke ligefrem ligeså god som mange andre fra slægtens på hendes alder til sin evne - og med god grund. Hun flyttede ikke hovedet fra ham, for det var rart - og hun satte pris på de ting som gjorde hun følte sig tilpas. Malia ville nærmest gå alle steder med Aaron, så hvis han kendte et bedre sted mere privat - var det også okay med hende. Det kunne være det hjalp hende bedre at lære fra en hun stolede på end blot prøve sig frem på egen hånd. Ikke at hun ikke kunne det, men det andet var måske også godt for hende som person. "Only if you have the time and want to." De kunne altid bagefter det finde ud af, hvad de skulle gøre af hr. Underwood.

Han nikkede og smilede til hende. Så han ville komme imorgen? Denne Noah. Han kunne ikke vente med at snakke med ham, høre hvad for en fyr det var at hendes lille søster var faldet for. Hvad for nogle slags fyre hans lille søster var til, i det hele taget. Udover selvfølgelig Takumaras.
Han forstod hende og hendes beslutning fuldt ud, han ville på ingen måde forhindre hende eller stoppe hende i at slå ham ihjel selv, fordi han synes selv at hun skulle have æren, eftersom at han havde gjort alt det mod ham. Samtidig ville hun dog får et drab på samvittigheden, selvom hun måske ikke tænkte over det og bare tænkte at han fortjente at dø, kunne man ikke andet end at få drabet på samvittigheden og det drabte en meget langsomt. Han kendte selv til det, ikke at han ville indrømme det, han havde drabt flere mennesker, men det var intet han talte om, der var ingen der vidste det, ikke engang Dylan eller Bell, det var noget som han holdt helt for sig selv.
I understand and support your decision truly, Malia, I want nothing else, but you being happy. sagde han smilende og gav hende et blidt kys på panden.
Han var utrolig glad for at hun åbnede op overfor ham. Selvom de nærmest kun lige havde mødtes, så var det som om at de havde været sammen hele livet, som om de havde kendt hinanden fra fødslen og aldrig nogensinde været seperaret.
Han smilede af hendes forslag og nikkede så bare. Han kunne godt lide hendes ide, at gå til Nature core. Det var et godt sted, bare at være sammen. Det var et stille og roligt sted og så var det også det bedste sted for en Crawford at være, hvis man virkelig være tæt på ens slægts element.
That seems like a very good idea, just us two sagde han og bare holdt om hende, da hun ikke så ud til at ville op med det samme, da hun stadig blev ind til ham. Han havde dog ikke noget imod det, slet intet det gav blot en boblende glæde, at have sin søster så tæt.
Han kiggede ned på hende og gav hende et stort smil. I wil always have time for you sagde blidt og krammede hende endnu engang ind til sig.

Smilet på hendes læber sjældent, men det blev mere sjældent for hver dag som gik. Det faktum, at hun måtte dræbe ham hvis hun ville. Det var en følelse som gjorde hende lidt mere klar, det var ikke fordi hun ikke måtte. Desuden havde hun ikke lyst til at tænke på hans ansigt når det ikke var forbundet med andet end smerte. Kysset på hendes pande fik hende til at lukke øjnene ganske kort, og åbne dem igen da han var væk. Den følelsesmæssig forbindelse hun havde med folk var altid en fordel når hun skulle knytte sig til nogen - hvis hun skulle knytte sig. Det gjorde hende langt mere sikker på, ikke blot folks følelser overfor diverse ting - men også hvilke personer de var. Var de nogle som skjulte ting dybt inde, spillede glade? Var de triste inden i? Alt muligt.

Et større smil kom på hendes læber da han nikkede til hendes forslag. De eneste to gange hun havde fået brugt sin evne, hvor det faktisk havde lykkedes hende - havde været i situationer, hvor hun følte det var liv eller død. Ingen skulle overskride hendes grænser.  Nok var Malia stædig, men det krævede åbenbart bedre forståelse for sin slægt at udføre sine evner. Malias egne evne var langt stærkere, på trods af hun først havde bemærket den nu. Det mindede hende kort om sit møde med Bellamy.

Måske skulle hun bare fortælle Aaron at hun kendte til dem? Det var ikke ligefrem fordi, at hun kunne undgå at føle stemningen. Om han ville holde det hemmeligt for hende, var et valg. Men nu når hun var igang med at være ærlig, regnede hun med han også ville være det. Desuden kunne han ikke skjule det for hende, kun prøve.
"I ran into Bellamy yesterday." Sagde hun så og så afventende på Aaron  - for at se hans reaktion. "He tried to help me with the powers, but it's not that easy.." Tilføjede hun og trak let på skulderen.
"What is your relation with him?" Spurgte hun, og hævede på et nyserrigt bryn - som en hver anden lillesøster der ønskede at drille deres storebror lidt. Malia ville aldrig dømme nogle på hvem de var sammen med, men det kunne Aaron ikke ligefrem vide. Malia rejste sig let op og så afventende på ham. Hun tænkte det var godt at lade blive indenfor husets mure. Specielt så voldsomt Bellamy havde reageret da hun genkendte ham.  "Because sneaking in at night sure sounds fun.. if he don't need to jump out of the window." Det drillende smil var første gang han så på hendes læber, men det klædte hende.
"And I know. I'm not gonna tell people, don't worry about that.. already heard that talk." Let trak hun på skulderen, stadigvæk med et smil på sine læber. Hun var klar til at gå, spørgsmålet om det nye emne gjorde Aaron vil snakke noget mere - for det kunne de også.