It's quite beautiful, don't you think? [Fortidsemne]

Emnet er tilegnet den smukke @Alycia

Bal var kedelige, og dog var det også et samlingsted, et sted hvor hun i sandhed kunne træne sin evne. Hun kunne i sandhed manipulere med folk her, spille dem imod hinanden. De var så svage, så dumme at de rent faktisk troede på hendes ord. Hun lo ofte, specielt som hun så hvordan de reagerede på hendes ord. Hun fik engang brudt et ægteskab op, folk der havde været sammen i over 10 år og som alligevel ikke stolede nok på hinanden. Hun havde nærmest ikke skulle arbejde meget, før konen brød sammen og forlangte en skilsmisse. For sjovt havde hun også inviteret Allison, så vidt hun vidste ville dette være hendes første bal, så spørgsmålet var om hun ville finde dette morsomt; Disse små lege. Alligevel forventede hun ikke at den uskyldige og nærmest sukkersøde Allison ville dukke op. Disse bal krævede alligevel noget, det krævede man kunne fremvise sig som det perfekte, og samtidig stak hinanden godt i grundigt i ryggen.
Køreturen derhen, tog ikke alverdens tid. De krævede dog lidt tålmodighed, hvilket hun ikke altid besad. Om ikke andet var hun klædt på til festen, så nu var det blot at holde facaden oppe. Gud hvor hun hadet disse åndsvage fester, de var kedelige og hun kunne nærmest dræbe for at slippe for dem. Dog som vognen stoppede, og døren blev åbnet, sendte hun manden et irriteret blik. Hun lod ofte sin vrede gå ud over ham, mest af alt fordi hun kunne. Han var ikke rig, og i teorien under hende. Hun tog hans hånd, og lod ham hjælpe hende ned.

Uden at skænke ham flere tanker, gik hun forbi ham og indenfor. Det var her hun blev fanget af varmen, fanget af en nærmest klam lugt af sved. Om ikke andet, forsøgte hun ignorere det, som hun gik forbi mænd og kvinder. En tjener gav hende et glas, eller rettere han forsøgte på det, mens han irriterende forsøg gjorde hende irriteret. Hun greb fat i hans arm, og kiggede ham koldt ind i øjnene "Get the fuck away, or you will die" hviskede hun koldt, og som havde han set sit værste mareridt, skyndte han sig væk. Det var dog omkring dette tidspunkt, at hun fik øje på Allison. Med et smil gik hun imod hende "My dear, I didn't think you would actually come" hun holde hende blidt i hænderne, og gav hende et kys på kinden "I figure this is your first time?" spurgte hun, samtidig med hun lagde sine arme om hendes arm. Hun smilede til hende, samtidig med hun optrådtesom en blid og venlig ven.

Påklædning

---

En invitation til et bal. Ikke noget hun fik hver eneste dag, også fra Katherine. Den 18 årige Crawford levede stadigvæk blandt Redwoods klædt som dem. Ingen kendte hendes hemmelighed, og nu havde hun endda næsten selv glemt sandheden. For hun havde lært at nyde livet her, og Alycia så ikke alle Redwoods som sine fjender mere. Katherine havde hjulpet hende og reddet da Naaila overfaldt hende.. voldtog hende. En af mændende var stykket af, det var den slægt hun var opvokset ved. Hvilket gjorde hun havde haft svært ved at finde ud af hvem hun nu skulle stole på. Dog havde Katherine hjulpet hende et godt stykke af vejen, og Alycia kæmpede videre. Efter episoden havde hun ikke været med til så mange forstillinger igen, det intime dans og opmærksomheden havde været vanskelig. Dog var hun alligevel fast besluttet at hun ville med til dette bal. Det kunne ske at blive hyggeligt og Samantha mente det var det helt rigtige at gøre. Nok mest for opmærksomhedensskyld. Alycia boede ved Samantha på lånt tid, og Samantha havde snakket om - at Alycia selv skulle ud og finde noget. Men Alycia anede ikke hvor hun skulle kigge, og bo alene virkede - skræmmende med alt der forgik i mørket. Samantha havde dog givet hende en masse kjoler, som hun kunne hente når hun engang fandt et sted. En af kjolerne havde hun på denne aften, og smykker dertil. Samantha Marin var trods an af de rigere kvinder på Kingdom Street. Allison Marin, gik Alycia under her. Alycia var her før Katherine ankom, men Alycia havde heller ikke specielt langt derhen. Håret hang i de smukkeste bølger henover skuldrende og ryggen. De gyldne øjne kiggede rundt i det store lokale.

Et stort smil skød op på Alycias læber da hun fik øje på Katherine. Katherine var nok den eneste udover Samantha som Alycia faktisk kunne tage lagde hånden på hende. Specielt lige nu. Et kys på kinden fik Alycia til at smile.
"And miss all this? Never." Svarede hun og vippede hovedet kært på højkant. "Yeah it is. It's so beautiful. All the dresses.. everything is so beautiful." Tilføjede hun begejstret. Øjnene flakkede rundt men til sidst lagde de sig imod den kønne Katherine.
"Thank you for inviting me by the way. I'm glad you did." Arm i arm, kunne de gå rundt og nyde selskabet. Hvordan med alt der skete omkring Alycia, at hun kunne fremtræde så positiv og livsglad - var en gåde hun ikke engang selv kunne svare på. Tilpasning var hendes specialle, og det nyttede ikke at panikke hver eneste gang verden gik under.
"So tell me.. what happens to these kind of parties?" Så hun spørgende på Katherine, ganske nysgerrig var det uskyldige ansigt. Folk snakkede, nogle begyndte så småt at danse lidt rundt. Der var mange til dette selskab og mange af dem satte pris på rigdom. Måske var det derfor Samantha havde givet Alycia de fineste smykker på?

Hun klukkede "Ohh darling, there isn't much to miss" indrømmede hun, med et skuldertræk. Disse fester var noget hun havde været gået til, i efterhånden mange år. En ulempe ved at være født ind, i hvad man ville kalde en rig familie. "It's all fake dear. The ball is more about those who are ar in and those you aren't. It's alcually quite boring" sukkede hun, samtidig med hun førte Allison rundt i det store lokale. Alt det fine, det var alt sammen en facade, blot for at fremstille sig selv som perfekt. Man kunne med andre ord kalde det en popularitetkonkurrence. Hun kunne dog nemt fornemme, at Allison tog det hele ind. Det var trods alt nyt for hende, og alt virkede jo så perfekt på overfladen.
"Ohh don't sweat about darling, These balls are so boring, and you are my dearest friend, possibly my only friend. So of course I had to invite you, save me from this boring hell. So it was actually quite selfish. You see I wanted you all to myself" hun smilede blidt til hende, samtidig med hun trykkede sig ind imod hende. Om smilet dog var ægte, var det aldrig til at være sikkert på. Om ikke andet, så kunne man vel kalde Allison en form for ven, for hun havde ikke rigtig nogen, medmindre man selvfølgelig så bort for Charles. Men Charles var anderledes, mest af alt fordi deres venskab var bygget på så meget mere. Hun klukkede endnu engang "What people do? you know the usual; Backstabbing and bragging, and so on" hun hævede øjenbrynet "It's almost as if people have no sense of fun, but that's why I made the game" Hun smilte skævt, og vrikkede med øjenbrynene