A wounded Wolf meets a Raven ~ Raven

Tid: 7.05
Vejr: Koldt
Sted: I Daphne Forest
Omgivelser: Sløret, men løber gennem skoven.
Tilstand: Slemt

@Raven

Tøj: Kappe, Leggins, støvler, brun tunika og hans våben

Dark Daphne Forest er ikke det bedste sted for en Slægtsløs. Specielt ikke alene. Naalias havde ikke det bedste rygte hos denne unge mands fortid, men lige nu havde han ikke meget valg. Han løb gennem skoven. Han kunne knap nok trække vejret og blodet sivede fra hans sår. Benene vaklede flere gange under ham og nedelig faldt han. Han nåede lige at tag fra med armene. Blodet gled ned i skovbunden. "Han burde være her omkring." Lød en mandestemme. Den unge spejder kom på benene og støttede sig kort til det store træ ved hans side, mens blikket gled omkring ham. Træ efter træ. Han kæmpede sig videre, men en af hans hænder lukkede sig dog om hans Saxkniv. De matte øjne var beslutsomme og han havde et mål. Han kom ned til en bæk og gled ned i vandet. Selvom vandet kun gik ham til anklerne kostede det ham kræfter. Længere oppe ad floden gik han i land og på den modsatte side af bækken. Han ved at det er tidligt om morgen, men han må også snart have hjælp. Han ved ikke hvilken retningen, men sætte sin kurs efter Nordstjernen. Når ikke længere end et par fem hundrede meter før han kollapser igen. Lænende op ad trærødder ser på sin ben og venstre side. "Damn, Redwoods." mumler han og hovedet hviler mod starten på stammen.

Wolffe og hans flok havde været på en trænningstur og løbet ind i et Redwoodsvagter og måtte flygte. For at redde Wolffe havde de tre andre holdte fjenden tilbage. Først Sinker. Så Comet og i starten af Dark Daphne Forest havde de fået fat i Boost. Wolffe ville ikke komme på benene med det samme. Sandsynligvis ikke overleve den første dag alene. Den unge kriger var træt og udmattet lukkede han øjnene.

påklædning

Raven var gået en tur ned til bækken den morgen. Hun havde ikke rigtigt sovet den nat, hun havde det med nogen gang at tænke for meget og specielt over ting som ikke rigtigt havde nogen betydning. Hun tog hendes sko af satte dem på kanten før hun gik ned i vandt selv om det var koldt men ikke for koldt. Der gik noget tid før det gik op for hende at hun havde hørt nogen mumle noget et stykke der fra hvilket fik hende til hurtigt at komme op at vandet og samle hendes sko op.
Det tog hende noget tid før hun fat ham sidde op at et træ med lukkede øjne, Hun så ikke blodet men var i tvivl om hvem han var og om hun skulle lade ham være eller vække ham. I det samme knækkede hun en gren ved at træde på den. Raven stoppede på og holdt øjne med ham for at se om han vågnede eller bare sov videre.

Vis han vågnede vil hun finde ud af hvad eller mere hvem han var og hvad han lavede her. Hun ville dog ikke gå tætter på ham for hun var ikke sikker på hvordan han ville reagere over at hun var der, så hun holdt en okay afstand til ham. Jo længer hun så på ham jo mere var det gået op for hende at han så meget træt ud.
Vis ikke han vågnede ville hun have fundet mere af det tørre træ for at lave et bål da der også var lidt koldt, men det var jo også morgen nu. Men det havde nu ikke gjort Raven noget, hun ville blive siddende ved bålet og vente på at han var vågnet for hun ville ikke efterlade ham før hun viste om han var okay.

Wolffe kom langsomt tilbage til bevidstheden. Han havde stadig smerter og gav et opgivne støn. Han havde hørt en gren knække og hans instinkter beordrede ham at vågne. Han så sig om og fik øje på en ung kvinde. Han prøvede at rette sig, men gav op da mere blod blot strømmede ud af hans sår. Hun så ikke ud til at være fjendtlig, men kikkede alligevel sig omkring.

"Jeg beklager hvis jeg er på privat territorium." sagde han lavt og hvilede en hånd mod sine ribben. Han viste godt dette var Naalias og ikke alle så venligt på en Slægtsløs.Han så på hende og hovedet blev lagt på skrå. Hun så ud til at være lidt ældre end ham. Næsten på alder med Sinker, hvis ikke lidt ældre. Han lod en hånd hvile mod barken og kom langsomt på benene. Blikket var på hende udelukkende nu. Hun virkede ret rolig og måske nysgerrig? Han kunne ikke vide det, men siden hun ikke havde tilkaldt hjælp eller prøvet at dræbe ham ville han gætte på det sidste.