Rage is a very powerful emotion - Keeva & Nathaniel -

Påklædning
@Keeva

---

Malia var vred. Stadigvæk. Vrede var en af de ting hun var bedst til at føle, og når en lille ting gik galt for hende - ville vreden boble sig og erstatte alle de andre følelser - og hun hadede det - hvilket gjorde hende endnu mere vred. Kontrollen på hendes følelser blev sværer hver eneste dag, synes hun selv - mest fordi hun blev klar over flere og flere. Malia havde sit sværd med sig, ikke at hun regnede med at Aaron var glad for hans lillesøster gik bevæbnet rundt - men lige nu var hun i sine egne tanker og der var hun lettere ligeglad. Malia hadede sig selv for at føle sådan her om en given situation. Men at hun måtte opgive Noah for ikke at ende med at skade Aaron, var det rigtige at gøre - men det gjorde hende stadigvæk vred. Let fik hun øje på en velkendt hest længere fremme i skoven. Keeva. Let trak Malia en daggert op og listede sig ind på krigeren. Så snart hun var inde for den rette afstand kastede hun med perfektion daggerten mod Keevas hånd inden hun kunne nå efter sin bue eller spyd - for at ramme lige ind i kødet.
"You should be prepared for anything out here.. you never know who you might run into dear." Smilede Malia lettere stolt imens hun trådte frem fra busken. Let trak hun på skulderen.
"Damn, jeg er blevet bedre til at ramme mit mål end jeg troede.. ellers var det blot held." Let trak hun på en grimasse og tog ikke øjnene fra Keeva. Det var lidt payback for blodmanipolationen sidste gang. Hendes skader var healet fra sidst, også selvom det var en god tid siden. Noah havde hurtigt healet hende da han havde fået chancen, men det ville næppe ske igen. Hun skulle ikke se Noah igen. Det var tydeligt på Malia at hun var i konflikt med sig selv, hjernen kunne ikke følge med sine handlinger. Det var allerede svært for hende at føle sine følelser ekstra kraftigt, men at miste kontrollen over dem var værre.
"I have alot of rage I need to get rid of, so how about you fight me.. and I will see if that helps?" Spurgte hun med et skævt smil på læben.

Påklædning

Keeva havde gåede i sine egne tanker, men lige så snart hun hørte nogen bevæge sig imod sin lille lejer, susede hun ned efter sin bue og pile, men sadly, var hun for langsom, eller knivkasteren var for hurtig.
Lige så snart hun hørte stemmen, vidste hun med det samme hvem det var der havde kastede kniven som havde borede sig direkte ind og igennem håndfladen på hende, så hendes hånd faktisk sad fast, fordi bladet havde lige akurat sat sig fast i træstammen bag hånden.
Arrrrh!!! Muin faigh thu Piseag?! skrig hun op rasende på kællingen til Malia, oh I'll prepare ye for hell bitch kom det fra hende nu bare virkelig gal.
Malia mærkede den velkendte smerte, smerten som ingen steder kom fra men alligevel alle steder, dog denne gang hørte hun et pop, et højt knæk, efterfuldt af en ekstra ekstrem smertejag, Keeva havde brækkede armen på Malia.
Keeva fik Malia til at rulle ind i et træk i modsat ende, før hun tog sig af sin hånd, så Malia var på af stand.
Det hele var skete i løbet af få sekunder og Keeva havde midlertidig grebet fat i kniven som sad borede fast i sin hånd, og trak, og hun trak til.
Keeva skreg op som bladet blev trukkede ud og vendte sig imod Crawford tøsen ved træet som hun for et kort tid havde sluppede kontrollen over, men regnede med at den sindsyge smerte fra en brækkede arm, var nok til at holde hende fra at tænke hurtigt.
Ikke desto mindre to hun kontrollen over Malia igen, denne gang brækkede hun ikke nåede, men lod smerten være så høj at Malia næsten ville gå i shock.
I'm gonna make you pay for that leafeye bitch sagde hun som blodet løb ned af hånden og dryppede fra fingrene, hvilket gjorde ond, satans ondt da kniven havde borrede sig nok igennem, til at lave et hul.
Den kælling havde skadet hånden hun brugte til at trække buestregen tilbage med, hvilket var vigtigt for Keevas fortsættelse som jæger.
Keeva fik vendt Malia om på maven uden at stoppe den ekstreme smerte og trak sin egen dolk, længere end den Malia havde ramt hende med, og boede den direkte ned i låret på tøsen.
Kniven gik ikke igennem låret, da den ikke var så lang igen, men den var lang nok til at nå halvvej igennem, hvilket fik blødet til at starte med at løbe ud, ned langs låret og blande sig med Malias tøj.
Keeva slap kontrollen over tøsen og kiggede på hende med en form for forviring men stadige raseri over at hun havde angrebet hende.
What the fuck was that attack about?! forlangede hun og søgte virkelig efter et svar.
Dog nåede hun ikke lige at få et svar, for pludselig gik alting så hurtigt, Keeva nåede ikke endnu en gang at reagere, før en pil boerede sig dybt ind i skuldren på hende, så hun faldt med alt sin væg på byggen, give hende en mavepuster, så alt lufte røg ud af hende, så hun lå og hev efter vejet.
Ud af buskadset viste der sig en ung mand, med et stærk krigsbue og hurtigt trak en ny en og rettede mod Keeva igen som nu ekstrem gal, hvad fanden, prøvede kællingen at snigmyde hende?!
men faktisk var det ikke en gang nogen som var på Malias side, for hurtigt og præcis blev hun grebet og ikke bare på en måde man ville forvente, nej disse mænd vidste hvem de var, de vidste hvad begge tøser kunne.
Keeva trak pilen ud, med ild i øjne, hun havde sku' fået nok og rejste sig op, for at blive slap i kroppen, som hun faldt om.

Keeva vågnede op men kunne ikke se noget som helst, da hun havde bind for øjne og bundet stramt så hun ikke kunne slippe fri. Hun kunne høre Malias åndedræt ved siden af sig og føle det hele bumpede derud af, hvilket måtte betyde de var i en form for hestevogn med metalbur indbyggede overden og for mure.
Malia var blevet bundet i sådan en form at hun ikke kunne røre sine arme eller hænder, ud over det havde hun fået en form for poser over sine hænder, så hun ikke kunne bruge sin evne.
Begge tøser var lænkede til væggen af hestevognen, omringede af 5-7 mænd og kvinder, alle klædt i hætter, så man ikke kunne se deres ansigter.
oh my head mumlede Keeva og kunne mærke giftens eftervirkninger.

Dårlige valg blev taget, og så snart hun havde kastet kniven. Var hun klar over, at hendes vrede havde valgt den forkerte modstander. Dog som Malia havde regnet med, glemte hun kort alt sin vrede til Aaron. Hendes hoved fokus blev på smerten, og et smil sprang på hendes læber da den kraftige følelse var væk. Selvom hun skreg op da armen brækkede, kunne hun ikke stoppe sig selv for den smule glæde ved - at vreden var væk. I det korte tid Keeva slap kontrollen over Malia, åndede hun ud - som om det lige var det sus hun havde brug for. Malia blev ganske kort bange for sig selv, men frygten forsvandt da Keeva tog kontrol over hendes krop igen. Smerterne var hvad hun tænkte på, og hun vendte hver eneste af dem i sit hoved. Sammenlignede dem med begivenheder hun havde været igennem, for at få smerten til at blive til panik. Det var en elendig måde at torturere sig selv på, men det virkede - og det var vigtigst. Kniven i låret fik hende til at gispe i et halv kvalt skrig, mest chokket - men hun tvang smertefaktoren frem. Hendes tolerance var god, og hun måtte bryde mig sig selv for at åbne op for den. Kort sukkede hun af smerten og smilte ganske kort igen. Dog kun ganske kort, sætningen ville hun have svaret på, hvis hun havde haft muligheden.

Nogle skød Keeva, hvilket fik Malia til at prøve at rive sig på benene for at se an. Grønne øjne, det kunne ikke være en fjende. Men hun tog fejl, han trak kniven op fra Malias lår - og blandede noget i hendes blod. Den brændende følelse blussede op. Snart gik lyset ud, og mørket overtog tankerne.

Som hun vågnede op var der atter mørke, det var som at være fanget tilbage i fortiden. Følelsen af de blev kørt rundt, fik hende til at reagere. Der var noget andet at bo et sted som en slave, men at ført rundt i et mørkt rum - var ikke ligefrem noget hun ønskede. Hjertet begyndte at banke voldsommere og voldsommere. Men hun kunne fornemme de ikke var alene, hun kunne føle frygten fra mange folk. Deres frygt og bekymring påvirkede hende, og fik hende til at bide sammen. Let ville hun rører på sig, men hendes arm var stadigvæk brækket og det fik hende til at bide sammen. Låret var ømt, og giften tog på hendes overskud til at tænke klart - selvom hun ikke ligefrem havde mestret den ting idag.
"I'm sorry... about what I did. I didn't think.. I was so angry at my brother.. I wanted to feel something else.. I didn't ment for this to happen." Fik hun så sagt i et lettere lavt dog tydeligt toneleje. Naturligvis regnede hun ikke med tilgivelse, eller noget.

Det tog lidt tid men vognen stoppede. Alle blev nærmest trukket ud og kastet rundt med - for at de skulle gå fremad. De var ligeglade med skader eller noget, deres stemmer var høje - vrede og ikke mindst som om de regnede med at få noget ud af deres fangst. Det var ikke noget nyt at blive skubbet frem ad når man var skadet, men at være blind også - var måske lidt en tak mere vanvittig end Malia var van til. Malia tog en dyb indånding, følelsen af hendes ben og arm der brændte - og tvang hende til at komme bagud - gjorde mændende irriteret. Et skub gjorde hun mistede balancen ned ovenpå sin arm, et skrig lød halv jamrende fra hende.
"Oh get up." Vrissede manden og rev hende op i den skadede arm. Her blev smerten endnu mere intens, og tårerne af smerten løb ud i takt med smerten lød ud over hendes læber. Hun blev nærmest trukket afsted i et hurtigere tempo end hun måske lige kunne holde til. Benene var ved at falde sammen under hende, og det føltes som om hendes arm var ved at falde af. Til sidst blev hun kastet fra sig og trillede ned af en kold trappe. Så snart hun stoppede med at rulle ned af, åndede hun tungt ud af smerten. Smerten var intens, alt for intens, hjertet bankede så voldsomt afsted at hun snart måtte gå i panik. De ville ikke engang bruge energi på at lænke hende, hun var allerede for svag til at overveje at flygte eller gør nogen skade. Det lykkedes hende at få posen af hovedet af, og kigge rundt. De grå vægge, ingen tegn på plante liv eller vand. Der var øde.

Svedperlerne samlede sig på hendes pande af udmattelsen.
"Keeva?" Spurgte hun og så rundt på alle hætterne. men hun fangede hurtigt Keevas påklædning. Malias stemme var svagere end hun troede, generelt kunne hun ikke se sig selv overleve dette - måske fordi at være fanget ikke ligefrem gjorde hun havde håb. Det lykkedes hende stædigt nok at slæbe sig selv hen imod Keeva.
"H..Hvis jeg får dig.. hvis jeg får dig fri.. skal du finde Nate.. Nathaniel... og sige til ham at jeg elsker ham.. han er som min bror.. jeg ønsker han skal vide det... " Keeva kunne ikke smutte ind til Aaron, derfor valgte hun personerne lige nu nøje. Hvis Nate vidste det fra Keeva, ville han nok sige det til Luna, og Luna ville sige det til Noah - og Noah ville måske sige det til Aaron - hvis han ikke opdagede det inden.

Malia fik løftet sig op ved siden af Keeva. Mændende tænkte ikke over det, de var oppe og ordne nogle ting til vognen. Måske de skulle finde nogle flere mennsker? Malia greb fat om hætten med sin friske arm, og med lidt god vilje - fik hun den af.
"Jeg klare den sikkert ikke alligevel.. men det skal du nok." Hviskede hun. Giften havde slået hende halvt ud, gjort hende mere træt end hun allerede var. Der var chance for hun ville forbløde, det var ikke ligefrem fordi hendes lår var blevet behandlet godt eller hendes arm. Hvis smerten ikke tog hende gjorde blodmanglet eller forgiftningen. En af mændende kom løbende hen til dem, og skulle til at råbe da Malias øjne lyste grønt op. Ændrede hans følelse til bekymring og kærlighed for Keeva. Hvilket gjorde han ikke tøvede med at gå hen og befri hendes hænder. Men Malia lukkede øjnene i der, og faldt i søvn. Energien var suget ud af hende.

//Tænkte det er tid til live action, så kan Natty også snart joine

Keeva kiggede i retningen af hvor Malias stemme kom fra, ikke at hun kunne se igennem stoffet hun havde om øjne, men hun kunne mærke Malia, da de sad skulder til skulder op af hinanden.
Fuck you sagde hun surt og på en måde en smule skuffende, men det var mere skuffede over at Malia havde angrebet hende på den måde.
Hun hadede ikke Malia, hun ku' egentlig godt lide tøsen, men nøj hvor pissede hun hende af nogle gange, måske var det også fordi hun mindede om sig selv, da hun ikke var meget anderledes overfor Nathaniel, han var bare mere tålmodig end Keeva var når det kom til folk som var irriterende.
De blev pludselige trukkede ud, kastede ned på jorden, Keeva skar sin kind på en mindre sten, så en lille smule blod løb ned af kinden på hende. Da Keeva hørte Malia halv jamrende skrig, reagerede hun voldsomt, ingen skulle skade hende, det var Keevas opgave og træningsmetode, og så også fordi hun egentlig godt ku' lide tøsen.
Don't ye dare fucking touch her! Råbte hun med sin skotske accent og brugte sine sanser så godt hun kunne, eftersom hun var skadet og blødte ret slemt fra Malias dolk i hånden og pilen i skuldren.
Fordi hendes hænder var bundet samme, brugte hun begge og fik faktisk givede en af mændene en blodtud og tonsede direkte og brutalt ind i en af den som holdte Malia, så han fik en mavepuster.
Det var dog nytteløst, Keeva blev sparkede i ansigtet så blod fløj ud af hendes næse og derefter trukkede op, for så at modtage den ene næve efter den anden i maven og derefter trukkede af sted sammen med Malia.
De begge blev kastede i en form for celle som havde ingen form for forbindelse til naturen, hvilket betød at de var hjælpe løse stortset, eller var de?
Keeva lå og hev hæftigt efter vejet med blod der langsomt løb ud af munden på hende mens hun med alle sine krafter prøvede at komme op og sidde.
Hun hev stadig halv tungt eftervejet da hun havde fået den ene mavepuster, efter den anden fra mændene, da hun prøvede at hjælpe Malia fra at blive håndterede hårdt.
Keeva lignede en blind pige, en skade og sårede pige som havde mistede alt styrke til at kæmpe, men det var kun fordi at hun havde fåede en sådan hård omgang og var blind, hvis bare hun kunne få sit skide bind for øjne af, kunne hun se sine omgivelser af.
Hun regerede på Malias stemme og hendes stemme lød på rangen til at falde for hinanden, oh no det kun du godt glemme tøs.
You are not giving up on me now lassie lød det fra Keeva efter hun endelig havde fået sin åndedræt under kontrol.
Hvis bare jeg ku' få dette skide bind af for mine øjne, ka' vi komme fri! Bandede hun og prøvede at få det af, men hænderne var bundet fast på sådan en måde, at et reb gik fra Keevas håndled, til hendes mave, hvor er reb var bundet om hende, så hun kunne kun lige bevæge hænderne rundt, men ikke nå dem op til sit bind for øjne.
I did not kick ye arse for ye to give up like that Ma tilføjede hun og vendte hovedet mod Malia.
Smerten var ekstrem i sin ene hånd og i skuldren, deres fangere virkede til at være fuldstændig ligeglad med hvor medtagede eller dødelige sårede deres fanger var. En af de andre fanger som befandt sig i deres celle med dem, prøvede at bede om nåede, for bare at blive hevede ud af cellen og tævede næsten til døde af vagterne og så bare kastede ind igen som en lund kød til knuseren.

I did not kick ye arse for ye to give up like that Ma. Stemmen fik hende til at vågne lidt op igen. Gentagende gange provokerede Keevas stemme sig ind til Malias hoved, og tvang den stædige tilgang til tingene tilbage i Malia. Det fik hende til at gispe lettere op og smage panikkens svedperler der trillerede ned langs hendes kind. Manden var stadigvæk påvirket af Malias evne, og lignede en der ville beskytte Keeva med sit liv. Det var den følelse som Malia havde sat i ham. Folket her var brutale, og hun tvivlede på at nå det ud i live - men hun kunne vel kæmpe lidt endnu. Let lykkedes det hende at få rejst sig op. Hvilket gjorde en af deres tilfangetagere reagerede ved at løbe imod hende. Så snart han lagde hånd på hende lyste Malias trætte øjne op, og hun erstattede hans had med en dyb følelse af selvhad. Det gjorde han slap hende og gik i knæ. Malia tog sin gode hånd og bankede ham på siden af hovedet, så han blev slået ud.
"You. Help us." Sagde hun let til ham der var forgabt af Keeva. Han nikkede og begyndte at gå imod en hemmelig vej. Det var en mørk tunnel, intet lys... det virkede som om den var uendelig. De andre vagter ville snart bemærke dem.
"I'm gonna slow you down.. and you know it." Sagde hun til Keeva, i en lettere form af at Keeva blot skulle smutte. Malia ønskede ikke at Keeva skulle blive fanget på grund af hende.
"If you follow the dark.. you will get to water.. the tunnel ends in Lilypad Village. It will be fine from there." Sagde manden, med et stort romantisk smil imens han kiggede på Keeva. Malia rullede lidt med øjnene.
"I might have done something.. he is in love with you.. you can make him do anything at this point." Let trak hun på den gode skulder.

Let sukkede hun, og fortrød straks i sin sidste samtale med Aaron. Måden hun havde råbt og skreget af ham. Det var det sidste der var sket inden hun var gået - og hun kunne ikke tilgive sig selv for at dø uden at gøre det godt igen. Vreden var ude af hendes system nu, og hun så klart - derfor ramte den ukendte følelse hende nu. En bølge ef skyld.
"Hvad venter du på?" Spurgte Malia undrende. "Smut, inden de ser dig."

Ouh, get these cuffs and blinds of me! kommenderede hun til manden som havde var blevet forgabt i hende, dog hun anede det ikke med det samme. Eneste hun vidste var at Malia havde gjort ham til deres personlige tjener så længe at han var under Malias evne.
Keeva fik hurtig sine lænker og blindefold af for øjne så hun rent faktisk kunne se hvor fanden hun egentlig befandt sig, hvilket ikke var noget kønt syn.
Keeva skævede til Malia og rullede med øjne over sit dramatiske farvel og rejste sig op og gik hen til udgaven. Hun kiggede fra side til side, kysten var klar, hvilket fik hende til at vende sig rundt og gik tilbage ind i cellen og gav Malia en lussing.
Pull ye self together lassie, you are getting out with me forklarede hun i sin tykke skoskte accent efter at havde givet Malia en wake-up lussing og tog hendes gode arm over sin skulder og så var begge tøser godt på vej væk.
Oh gee thanks, I'll remember that takkede hun ekstrem sarkastisk og lige som de gik igennem den hemmelig tunnel, lød der råb og skrig, da nogle af de andre fanger havde været så dum at de løb ud af hoveddøren, hvilket blev opdagede hurtigt.
Ouh you lover boy! protect that entress with ye life! Råbte hun tilbage som den hemmelig gang blev lukkede bag dem.
Keeva bar Malia gennem tunnelen uden at stoppe op, selv om hun var svagere end hun plejede og havde ondt i hovedkroppen, stoppede hun ikke, de skulle væk og det skulle være nu.
Pludselig var der et svagt lys, den hemmelig tunneldør de var gået igennem, åbnede og vagter tonsede mod dem, hvilket fik Keeva til at kigge på Malia og hun gav Malia et sarkastisk men varmt smil.
Keeva slap Malias arm så Malia selv kunne stå på sine ben, get out! I'll be right behind ye! Råbte hun og vendte sig mod vagterne som stormede mod dem.
I mean it Malia, do NOT wait for me! Råbte hun som hun begyndte først at humpe lidt som ændrede sig til løb, til hun til sidst bed smerten i sig og stormede mod vagterne.
I et skrigerisk kamp råb, blood bendede hun den første vagts nakke til at knække men hun sprang på den anden med en dolk hun havde trukkede fra den første vagts bælte og stak nummer to vagt og halsen.
Det lignede nærmest et vildt dyr som kæmpede for sit liv som Keeva kæmpede med den ene for bare at dræbe den anden, dog ikke uden selv at blive ramt, hårdt.
RUN! Råbte Keeva som kort efter fik en næve hårdt på siden af ansigtet, så hun faldt ned på ryggen.
Hun greb hurtigt fat om håndledet på vagten som prøvede at borre en dolk ned i brystet på hende, så de begge kæmpede hårdt om at styre dolken den vej den skulle gå.
Keevas øjne blev vilde, hun lod sin blod manipulation tage over og fik vagten over sig, væk fra sig som hun torturerede ham smertefuldt og dræbte ham lige efter.
Malia ville kunne høre Keeva skrige af raseri blandede af vagters smerte råb mens også deres eget kamp råb da der hele tiden kom flere ind i tunnelen.

Malia spærrede overraskende øjnene op da systemet kickstartede ved et slag på kinden fra Keeva. Selvom det ikke ligefrem var nogen fornøjelse, så startede det Malias stædighed for egen overlevelse. Keeva hjalp Malia igennem et stykke af vejen. Det galt om at undslippe, og det skulle være nu. Måske havde Malia alligevel en chance? Dog var hun ikke ligefrem døv, og lyden af tunneldøren der blev åbnet - fik hjertet til at banke hårdere og hurtigere afsted. Keevas greb om Malias arm forsvandt, og hun genfandt hurtigt balancen.
"Wh..what are you d.." Hun nåede ikke at tale færdig før Keeva havde bedt hende om at smutte... lovede at hun nok skulle komme tilbage. Malia stod tøvende ganske kort. I mean it Malia, do NOT wait for me! Malia kunne ikke lide tankerne om at efterlade Keeva, men Keeva var stærk. Og lige nu i meget bedre stand i forhold til Malia. Keeva stormede imod vagterne i et kamp råb. Først da Keeva virkelig råbte at Malia skulle løbe, løb hun - tvang sig selv til at løbe. Smerten var intens.

Hjertet var på overarbejde, og hendes ben brændte som aldrig før. Så snart hun var ude i lyset vidste hun, at hun var væk hjemmefra. Hun var på Takumara grund, men ikke Fairlake. Let drejede hun hjælpet mod tunnelen. Skrigene, trak på hendes vejrtrækning gjorde det nærmest mere svært at trække vejret. Hovedet føltes så tungt og benene som gele. Som hun lod sig falde ned til knæ forlod et råb der matchede Keevas hendes læber. Det var dog samlet med alle hendes frustrationer. Hun opdagede hurtigt hendes råb havde tiltrukket opmærksomhed, men takket være alt blodet og de halv åbne øjne. Fokuserede de ikke lige på hendes øjenfarve - for en enkelt gangs skyld.
"H..help her." Fik hun sagt i anstrengelsen, og kæmpede blot for at holde sig selv vågen. Nogle løftede hende op på benene og i et lettede hun fra jorden. De grønne øjne kiggede mod grotten, men de halv lukkede øjne kunne ikke se andet end tåger af hvad der skete. Lyden af folk der samlede sig for at bekæmpe, hvad end der forgik - gjorde hun tænkte sig til Keeva nok skulle klare den. Det var udmattende at kæmpe så voldsomt for at holde gang i sin indre ild, men hun gjorde det. Manden der havde fundet hende tog hende hen til nærmeste healingssted.
"We need help, we found two girls in trouble. I don't know how the other one is, but this one is in pretty bad shape.." Manden bag disken rejste sig op, for det var selv samme mand som Malia før havde haft en mindre diskussion med.
"Nate. Wanna take this one, or should we find another?" Spurgte han, mest fordi, at være for følelsesmæssig forbundet kunne være både en fordel eller ulempe. Malia kunne næsten ikke se noget for det slørrede blik, men Nates skikkelse ville hun altid kunne kende. Let sank hun en klump.
"N..N. Nate?" Fik hun sagt.. "I'm sorry.." Lykkedes det hende at hviske.


//Damn intense stuff oo!
Guess Natty can join now xD Efter dit svar Keeva? c:

//Håberrr det er okay xx

Døren til Nathaniels hus gik pludselig op igen efter at manden gik ud for at se til den anden kvinde og ind faldt en blodig, nær bevistløs Keeva. Med blod i ansigtet som løb hæftigt ned af hende, umuligt at se om hvad for noget var hendes eller var andres. Med tre pile i ryggen, landede hun med et brag fra da hun åbnede døren i sit fald, til hun landede og lå halvt inde i Nathaniel hus og med fødderne ude for døren.
Manden som Nathaniel havde sendt ud og som hjalp Malia hen til landsbyens lokale helbreder, skyndte sig ned til Keeva og fik en af Keevas arme over hans skulder så han kunne bære hende ind til Nathaniel.
Da de endelig kom ind i rummet hvor Nathaniel og Malia befandt sig, var der ingen tvivl at Keeva lignede en der havde det ene ben i graven og var næsten klar til at stille det næste ben i.
Nate! Found the other girl! She's really hurt as well forklarede han og prustede en smule da han holdte Keeva oppe og fandt et andet bord, fjernede ting på bordet og fik lagt den anden medtagede kvinde op på bordet.
Blod løb ned af hånden og dryppede fra hånden som hun lå på bordet med halvt åbne øjne som ikke rørte på sig. Shit, Nate, this is the wit.. I mean Keeva, Helga's daughter rettede manden sig selv som havde hjulpede med at bringe de to tøser ind til Nathaniel. Da han fik et bedre kig på Keevas ansigt, opdagede han at det var selvelste heksen i landsbyen, hun så så fredfydt ud på en eller anden mærkelig måde, men på samme måde skræmmende.
Var folk virkelig bange for den der tøs? Han kunne let som ingen ting slå heksen ihjel, men han gjorde det ikke da han fik et kæmpe chok da Keeva begyndte at røre på sig.
Manden forlod Nathaniels hjem hurtigere end en sten som fald fra himlen og efterlod healeren til begge dødelig sårede kvinder at klare selv.
Keeva åbnede pludselig øjne og skreg i så ekstrem smerte at hun gik i en form for blodrus uden hun vidste det, fordi det var så stor en smerte, samtidig med at hun havde ingen form for styrke eller energi.
Keevas blod manipulations evne havde skredet ind og blodet på hende og blodet som løb ud af hende, begyndte at bevæge sig i unaturlige ruter på hende.
I stedet for at blodet ville bevæge sig vejen tyngtekraften trak det, bevægede blodet sig komplet modsat af tungtekraften.
Den vilde havblåøjede dødelig sårede Keevas blod manipulation begyndte endda at påvirke Keevas egen krop og fik et meget torturerede smerte.
Grunden til det pludselige udbrud fra hende, var giften som spredte sig langsomt i hendes krop, samme gift som Malia havde i sin krop og som påvirkede begge tøser forskelligt, men på side tid, bragte dem tættere på døden.
Keevas skrigeri stoppede som det virkede til at hun udlod måske sit sidste åndedræt, da hendes blod evne pludselige sparkede ind, hvilket forminskede tiden det ville tage for giften at sprede sig i kropen på Keeva.

//Omg yea det bliver virkelig intense OoO
Det fantastisk! c: <3

Malias reaktions evne var ikke ligefrem på toppen, alle de ting der skete - registrede hun slet ikke. Hendes øjne, det slørrede syn hvilede kun på Nate. Det var som om hendes hjerne vidste hvad den gjorde, men uden ligefrem at sende beskeden rundt så Malia nåede at tænke over det. Måske var det fordi sanserne virkede så svækkede lige nu. Det var stemmen der holdt hende i live. Overraskende nok, var den nok til hun kæmpede for at fokuserer. Hendes vejrtrækning var ikke noget at prale med, men hun prøvede - men det var svært. Malia var mere stædig end hendes krop turde være. Bekymring.. Rummet strømmede med den følelse fra Nate af, men det var ikke noget hun ligefrem tænkte over. Det påvirkede hende dog stadigvæk at kunne mærke den. There is another girl.. Malias muskler spændte let op, for hun anede ikke om Keeva var okay eller ej - hvilket irriterede hendes hoved det sidste det orkede. Malias hjerne stoppede sin bekymring så snart der var fysisk kontakt. Det slørrede blik rettede sig imod Nate. Kroppen dirrede let af det chok den var i. Måden hun hev vejret ind på, kunne virke bekymrende - men Malia var van til at sørge for at hendes vejrtrækning var under kontrol for at ja, kunne tåle at få slået luften ud af sig. Øjnene syntes dog alligevel at blive mere og mere trætte. Det virkede som den bedste og letteste ting blot at lukke ned. Det virkede mindre besværligt. Ikke blot for hende men for alle, så slap folk vel for det drama hun var kommet med. Dog som hun lod øjnene næsten lukke i, slog Nates stemme igennem til hende - igen. Den fik de grønne øjne til at spærre sig en anelse mere op end før. Hænderne imod låret og såret, let bed hun sammen. Keevas angreb havde været effektiv, men den bedøvende gift var næsten allerede ude af hendes system. Et lettere gisp da bare en smule af smerten forlod låret. Det gjorde i hvert fald det lettere for hende at holde øjnene åbne. Stædighed blandet med en smule mere håb, virkede som det bedste for hende lige nu. Det var ligesom de to ting hun levede på.
"I try.." Sagde hun lettere hæs. Kampen var intens, men den skulle ikke være hendes sidste. Hvad der var sket. Let sank hun en klump før kampen om vejrtrækningen trak ind. Gamle talenter skulle i brug, og det var måske hvad hendes hjerne havde brug for.
"Me and Keeva.. was fight..training... and some people just attacked.." Malia tog en dyb indånding ind igennem munden og pustede let ud. "They had some poison on their arrows.. and .. then there was this cold, dark basement. Lots of people.." Malia tvang et smil op på sine læber, som om hun skulle komme med en joke. "Guess the blood came from that fall.. the stairs, not that is my first time getting pushed down the stairs... but hey, they must like me very much, if they thought I should be the first to see the basement." Malias personlige måde at skjule når hun følte sig trådt på eller ikke behandlet ordentligt. Så jokede hun. Men naturligvis havde Nate måske regnet den ud, han havde trods alt set hende i sit helved. Hendes reaktion burde næppe overraske nogle. Let hev hun efter vejret igen. Det var lange sætninger hun havde formået at få sagt.


Keeva kom ind, hvilket Malia ikke rigtig havde registreret i takt med hun kiggede på Nate. Først da skriget brød fra Keeva, steg Malias puls og hjertet bankede hurtigere i panik for om Keeva var okay. Ikke fordi Malias hjerte havde brug for at slå hurtigere end det allerede gjorde. Let flyttede hun blikket væk fra Nate i håb om, at hun kunne finde Keeva. Så snart fik  øje på Keeva sank hun let en klump. Malia knyttede sig hurtigt til folk, måske havde det noget med enten hendes evne, eller blot at hun aldrig rigtig havde haft nogle at knytte sig til - udover Nate og Simon. Eller begge dele. Malia sank en klump.
"It's okay. Don't panic Nate.." Hviskede hun let. Alt det stress måtte alligevel ikke være så godt for ham, det var det for ingen. Der var ligepludselig tog liv her i hængende fare, og ikke mange andre end Nate i området til ligefrem at hjælpe. Havde de ikke flere healere her end Nate? Ikke fordi Malia ønskede Noah skulle komme forbi og se hende sådan her. Malia kunne mærke presset og stressen - ikke mindst bekymringen der hang i en tyk tåge. Og hun anede ikke ligefrem hvad hun skulle sige om den. Den påvirkede hendes krop. Ikke at hun vil fjerne følelsen af bekymring eller ændre den. Lige nu virkede det til at være bekymring der holdt dem igang. Malia kunne mærke giften der prøvede at kæmpe imod Nates evne, prøvede at skjule sig - eller i hvert fald håbede på den kunne nå ind til hjertet før han gjorde. Det brændte, hvilket Malia var okay god nok til at skjule. Man kunne se hun var i smerte, bare ikke hvor intens det var.


//Gosh I love it.. I fik mig næsten til at misse min træning! Shame on you! xD <3[/i]

//hurtigt svar til jer! Det blev godt nok langt, og undskyld for diverse fejl for jeg har ikke rettet det igennem x

Keeva modtog mixturen fra Nathaniel, noget løb dog ned langs hendes læber og kind, men meste af det røg ind i munden og ned i maven på hende. Hun lå stille, men hvor før at hendes hjerte slog langsomere og langsomere, begyndte hendes pul og hjerte, dog med langsom hast, at banke normalt.

Keeva lå på bordet i en form for dvale, sikker fra at dø, men dog i dvale og sov stille, uden rigtig at bevæge sig. Hendes krop kampede en vild kamp imod giften som lidt efter lidt blev bekæmpede til den helt var væk og ude af hendes system.
Hvis det havde været en hvilken som helst anden medicisk læge ude Nathaniels evner, ville hun forevigt havde arret fra Malias dolk som havde borrede sig dyb ind i håndfladen på hende og igennem den.
Det eneste syn man kunne se fra hendes skader, var på ryggen som stadig havde lidt sår, men som hurtigt healede sig selv til det lignede at der ingen skader havde været på hende, takkede være Nathaniels healing evne.
Først dagen efter begyndte Keeva at åbne øjne svagt, men var meget disoriterede over hvor helvede hun var som hun satte sig op. Malia! Råbte hun pludselig og satte sig op med et sæt.
Hvor er hun?! Spurgte hun, stadig meget disoriterede og forvirrede som hun kom ned fra bordet, men da den første fod rørte gulvet, væltede hun.
fhalbh gun lot! Càite bheil mi? Spurgte hun på gælisk, uden at realisere ingen ville kunne forstå hende som hun prøvede at komme op at stå, ved at stødte sig til bordet hun var faldet af.
Som minutterne gik, begyndte hun at kunne genkende rummet, vent.. dette var.. dette her er Nathaniels rum, hun befandt sig i healerboys værelse, eller rum han tog sig af patienter når de var kommet nåede til.
Hun kunne tydelig huske hendes første besøg hos ham, han havde gåede helt bror agtig over for hende, bestemme hvornår hun måtte komme fri og belære hende.
Ugh, han havde været sådan en lyseslukker!
Keeva kom dog endelig op at stå, men stødte fra bordet som hun blinkede lidt med øjne for at få et overblik over rummet, jep dette var healerboys hjem hun befandt sig i.
Malia! Hun måtte sikre sig at Malia havde det godt og ikke var nær døden, som hun var da hun forlod den hemmelig gang fra de fremmede mænd som havde taget dem til fange.

//Sorry, var lidt kort <3

Stemmen holdt hende igang, Nates stemme var grunden til hun ikke gav op lige nu. Well, next time you want to fight or train with someone could you please be more carefull? Et fnøs forlod kort hendes læber.
"Well, If you will learn me to control my anger.. I shall give it a try." Svarede hun og prøvede at lyde kæk, men det lød mest udmattet af alle ting hun kunne. Vreden havde bragt den her situation over dem. Hvis hun ikke havde været vred, var hun ikke blevet taget af de idioter - og Keeva havde været fokuseret nok til at stoppe dem - hvis det ikke havde været for Malia. Og det vidste Malia godt - og endnu engang var der en ting at hade sig selv for. Hun hadede for ustabil hun var. "Don't blame other people then me for this.. its on me." Igennem udmattelsen kunne man høre undertonen af skyld og selvforagt. Hun var ked af hun havde bragt det her over folk.

Malia så imod Nate imens han gik hen til Keeva. Hun kæmpede for at holde de grønne øjne oppe, men hun havde svært ved at fokuserer og faktisk forstå hvad der helt præcis skete. Lyden af pile der blev trukket ud af huden på Keeva fik de små hår til at rejse sig på Malias arme. Malia var stædig, og hun skulle nok holde sig kørende - bare lidt endnu. Nates lille udbrud fik hende til at kickstarte og hjertet sprang igang. Nates stemme der hævede sig i Keevas navn, gjorde de grønne øjne flakkede rundt for at finde ud af, hvad der forgik.

Hjertet og Malia kæmpede voldsomt imod hinanden lige nu. Og Malia vrissede lidt af at det irriterede hende, at hun ikke kunne kæmpe bedre imod det.Så snart Nate var indenfor hendes synsvinkel igen, slappede hun mere af - hvilket hun ikke kunne finde ud af om var en god eller dårlig ting. Han greb fat i hendes hænder og hun kunne mærke armen der blev healet - totalt omvendt af da Keeva rev den fra hinanden. Det var underligt at gå healet brækkede knogler, men hun orkede ikke at tænke på det lige nu. Så snart hun kunne tvang hun sig selv til at løfte sig op på albuerne for at kunne se. Blikket var stadigvæk en anelse slørret, men hun ville se, hvordan Keeva havde det. Trætheden angreb, og Malia kæmpede endnu engang for at modstå angrebet. Han gav Keeva et eller andet, og hun stolede på Nate. Så da han ville give hende det også - nåede hun kort skeptisk at kigge på glasset. Men hun tog imod det, lod miksturen sive ind i hendes system. Hun kunne mærke det. Følelsen af kampen der pludselig var blevet lettere.

Malia lod sig falde ned for at lade kroppen gøre det arbejde hun ikke kunne. Det var en underlig følelse, og hun bed mærke i hver eneste lille ting. Da Keeva råbte hendes navn reagerede hun dog hurtigt.
"I'm here Keeva." Svarede hun let og åndede lettet ud over at høre Keevas stemme. De havde overlevet det, begge to. Hvilken lettelse.
"I'm still sorry.." Hviskede hun let og sank en klump. Det havde ikke været fair blot at angribe Keeva sådan, alt hun havde gjort i vreden havde ikke været fair. Let samlede hun sine læber i en smal streg og sank en klump. Det var lettere at holde øjnene åbne nu, overskudet til faktisk at overleve dette var på den vindende side. Men Malia kendte også til, at hun burde slappe af nu, men der skete for mange ting. Let flyttede hun blikket rundt og kiggede efter Nate, men fik øje på hans assistent. Assistenten virkede lettere skeptisk over de grønne øjne da han så dem og Malia kunne mærke det. Dog valgte hun at ignorere det for at kigge på Nate.
"Thank you Nate." Sagde hun med et varmt smil. Hun var så glad for hun havde nået at se ham igen. Trods alt havde hun troet det havde været ude med hende denne gang. "You should rest..." Tilføjede hun og trak skævt på smilebåndet imens hun rakte ud efter ham for at give hans hånd et klem. Mest af alt ønskede hun blot at trække ham ind i sin favn lige nu. Men lige nu burde de alle tage en lur for at få deres energi tilbage.

Keeva var ved at komme til sig selv og Nathaniels ansigt var det første rigtige ansigt hun så og gav ham et stædigt smil mens håret hang vildt halv ned af hendes front men nogle totter foran ansigtet.
A really canna get rid of ye healerboy lød det halv udmattende som han var kommet til hendes undsætning da hun faldt af bordet. Awh ye do care kom det flabet, eller det var mere en blanding af flabethed og faktisk taknemlighed, på Keevas egen stædige og flabede måde at sige tak på. Keeva åndede lettede ud da hun så Malia ikke var død og dog det slap hende ikke fra at få en røvful næste gang Malia ville træne med Keeva. Keeva fik kæmpede sig op på benene, men måtte så alligevel lige støtte sig til væggen ved siden af sig med sin ene hånd for ikke at falde ned på røven endnu en gang. Hun besluttede sig dog for at ligge sig tilbage på bordet og kiggede op i loftet, før hun døsede halvt hen til hun kolapsede af udmattelse indeni, påbrund af kroppens konstant kamp imod giften mens den var i kroppen.
Keeva faldt hen i en dyb søvn og vågnede ved at sætte sig pludselig op på bordet hun havde faldet af før, hvor lang tid hun havde været væk, vidste hun ikke eller hvordan hun kom tilbage op på bordet igen.
Hvad tid på dagen eller hvad dag det var, vidste hun ikke, det eneste hun vidste var at hendes krop var godt øm og hun havde en mindre hovedpine. oh.. mo cheann kom det med en smule irritation mellem sine læber og rystede hovedet en smule.
Keeva kiggede rundt, ingen mennesker.. underligt, Keeva kom ned fra bordet hun sad på og støttede sig til ting ved hende, for ikke at falde. Der var et skarpt hvidt lys ved Nathaniels hoveddør, så skarpt at man ikke kunne se igennem, mindede lidt om det lys solen skabte om summeren, hvis man kiggede direkte op i solen.
Der var blod på Malias bord... Ingen Malia, eller Nathaniel, hvor var alle folk henne? Noget mystisk ved dette her, noget fremmede som hun ikke helt kunne sætte ord på. Keeva rækkede ud efter sin dolk som hun altid havde bag sig, siddende i bæltet, men ingen dolk?!
En en rummelig og ondskabsfuld latter lød i hele rummet, og ud af front dørens lys, stod hende... far?! What kind of trick is this?! Spurgte hun og brød sig slet ikke om hvad hun så.
Who are ye?! Ye are nae ma paw! råbte hun og bakkede bagud mens hendes far bevægede sig imod hende. Ma lassie, why did ye lea me and yer mither? Spurgte Keevas far som havde et gigantisk ar som gik ned langs kroppen med en flænsede rustning fra kampen han døede under, under krigen.
Keeva ramte muren og var bakkede op i et hjørne, ingen vej ud, end gennem sin far, eller hvad end der stod foran hende. Ye left us... ye left me lassie spurgte hendes far sin datter bedrøvet og bestemt.
Keeva ville ikke høre hvad end tingen prøvede at sige til hende, hun prøvede at bruge sin blood bending, men intet skete, hun kunne intet føle, intet mærke... Nu begyndte hun at blive en smule nervøs og kastede en krukke imod sin far.
Krukken fløj direkte igennem hans hoved og blev knust bag ham, da den ramte gulvet, Lassie, why did ye leave yer maw? Spurgte hendes far Keeva igen.
Haud yer wheesht! lød det nu mere panikken og sur.
If only ye had listen tae ma command lassie, and stayed at home, this wouldn't have happened forklarede hendes far Keeva.
If it's yer fault A'm dead lassie, if ye only listen fortsatte hendes far med en tom og trist stemme.
Na.. na na, nae true! Ye left me!! Råbte Keeva rasende mens hun kæmpede for at holde tårende tilbage.
Keeva havde altid bebrejtede sig selv for hendes fars død, hvilket var en af sine dybeste og mørke hemmeligheder hun havde holdt for sig selv lige siden hun var barn.
Ye knew yer mither would write tae me, she thought ye were dead lassie! When A read yer mithers letter, the news killed ma soul... ye are the reason A died! Fortalte hendes far stadig med en næste monoton og død stemme.
Na.. na na, A don't believe ye! Na, canna be.. Na! Get outta ma head! Råbte Keeva panisk mens store tunge tårende løb ned af hendes kinder. Why did ye leave us?! Why did ye leave me?! Råbte hun rasende og med et vågnede Keeva på bordet og med en helt naturlig refleks, trak hun sin dolk fra sin skede ved bæltet og tonsede dolken mod stedet hvor hendes far havde ståede.
Dolken fløj direkte forbi Nathaniels assistent Arald, som var kommet med lidt mad og dikke, både for Nathaniel og de to tøsser. Dolken snittede kun lige tøjet på Arald og borrede sig ind i væggen bag ham.
Keeva sad på bordet, tunge store tåre løb lige så stille ned af hendes kinder mens hun sad og havde et vildt blik. Hun opdagede hun var tilbage til sig selv og det bare var en drøm, det værste af det hele var at hun måske havde snakket i søvne og de havde hørt hende.

//Var ik' helt sikker på hva' køn Arald var, men synes det lød male-ish so xD og sorry det tog så lang tid med mit svar! lektier og alt muligt OwO <3

Malia sank en klump, skylden boblede allerede i hende - og den blev blot lige tilføjet med en anelse selvhad. Stupid and ignorant ordene dunkede ind i hendes hoved - men de var sande nok. Ligepå og hårdt var hvad hun var van til, og om det var det hun havde brug for - det var der ikke tid til at tænke på.
"I guess I'm both stupid and ignorant then." Mumlede hun tydeligt at hun havde taget ordene til sig, og slog blikket væk fra Nate.

Malia så på Nate imens han udmattede sig selv, og da han lagde sine hænder om hendes hoved - placerede hun en hånd ovenpå. Next time you feel angry; you come here. To me. Let rystede hun på hovedet.
"After how angry I got at Aaron.. I don't think it's save for you to let me do that." Svarede hun sørgmodigt. Malia så imod Nate, han burde stoppe før han fik sig selv dræbt af udmattelse. Han løb rundt, og Malia kunne mærke han bestemt ikke magtede meget mere. Dog greb han alligevel hendes hånd, som hun bad ham få noget søvn.
"I don't sleep till you do." Svarede hun ham og åndede lettere tungt ud.

De grønne øjne flyttede sig hen til hoveddøren da Keeva så imod den - og derefter faldt blikket bekymrende tilbage på Keeva. Pludselig snakkede hun, og alt panikken og vreden.
"What is going on with her?" Spurgte Malia lavt for sig selv. Keevas smerte skar igennem Malias sårbare sjæl, alle følelserne påvirkede meget lettere Malia lige nu end de burde. Da Keeva vågnede op åndede Malia lettet ud, efter øjnene fulgte dolken der nu sad i væggen. Malia sank en klump, frygten for at de havde hørt hende - var det frygt eller var hun flov?
"Are you okay?" Spurgte hun uden at tænke videre.


//En anelse kort, sorry about that <3