so you are a dragon.. how adorable! ( Hydra ), XXX.

omgivelser: den nordlige side af Drageøen, ved en sø, omgivet af træer, tæt på et drage tilholds sted, dog ude for Loki's viden om det er der.

tøj: kræftige bomuld's bukser i stramme snit, kamp støvler i læder, en kræftigt bomulds trøje, som sidder stramt over ham, så han har mest mulig bevægelses mulighed.

humør: ualmindelig vred, bistert humør, på randen af dybt aggressivt adfærd.

Loki havde fået tilbudt et escort job, som vagt, og han havde været der en del af tiden på øen, fulgtes med nogle Crawfords forretnings folk, og de havde været der ude længe, en del tid, som han ikke havde holdt styr på, han havde kun sagt ja, fordi det var gode penge, og forretnings folkene var desperate, og han frygtede ikke dragerne alligevel, så han tænkte, hvorfor ikke, og havde sagt ja, for og tage afsted tidligt morgen, og var rejst med båd der ud, med Crawford folkene, som gik og samlede bestemte planter ind, han fortsatte med og holde øje med horisonten, og oplevede ikke problemer, eller andre ting, men han snakkede heller ikke til folkene i deres pause, han sad og spiste for sig selv, da han stort set ikke brød sig om dem, og de snakkede ikke til ham, da han gjorde det klart, at han ikke brød sig om dem, men kun gjorde det for pengene, men han nød naturen omkring sig, så han sad endelig bare og spiste sit brød, og drak vandet han havde fået, imens han så udover havet, imod solen, for og brumme for sig selv, og rejse sig da pausen var slut.
tiden fortsatte da ud af, og de samlede flere planter, uden problemer, selv om de havde hørt en drage flyve forbi, oppe i himlen, så de gemte sig i buskene og underskoven, for at vente i spænding, selv Loki var lidt nervøs i det øjeblik, fordi han vidste drager ku spy ild, og det gjorde ham ikke latterlig glad begejstret, så da dragen var fløjet forbi, fortsatte de, for at se solen begynde og gå ned, han satte sig ned for sig selv igen, for og spise og drikke, men lagde sig ned, for og hvile ud, men ende med og falde i søvn.

han vågnede ved at Crawford folkene var væk, ting og alt var væk, han knyttede næverne i raseri, fordi de bare var skredet, men måtte løsne sine knyttede næver, da det gjorde ondt i dem, af gigten i dem, og den var ikke særlig god ved ham i det øjeblik, så da han prøvede og løfte vandflasken, tabte han den, og han udbrød i et brøl af raseri, for og se vandet løbe ud, og han slog i jorden i frustration, for kun og hyle op i smerte, han tog sit halv spiste brød, og sin tomme vandflaske, for og bevæge sig ind imod en sø han så inde i skoven.
han gik og bandede for sig selv, for og gå imod søen, uden og lægge mærke til lyden af drager, før han stod ved søen, og var ved og fylde sin vandflaske op, så han op da han hørte skridt, og så sig mistroisk omkring, han brølede højt ''HVEM DER!?'' og stirrede rundt i det lette mørke, i mistro, og fjendelig holdning, imens musklerne var spændt, kamp beredt.

// håber dette kan bruges, Hydra

Vinterens mørke og kulde kom snigende, og ville med tiden også ramme den tørlagte ø. Det meste af dagen havde dog passeret uden de helt store vejrskifte, udover lidt kølige briser og tidlig solnedgang. Ikke noget usædvanligt - hvis man altså så bort fra de fremmede lugte og stemmer, som pludselig havde invaderet øen. Det var yderste sjælendt, at folk var dumme nok til at bevæge sig mod øen på egen hånd, men en helt gruppe mennesker, det var faktisk mere eller mindre uhørt. Nok havde man en følelse af, at man måske var mere sikret, hvis der var flere mål eller flere vagter, men i virkligheden betød det bare ekstra larm og flere duftspor at gå efter for de sultne beboer på øen. Alligevel havde mange valgt at holde sig på afstand, men måske på grund af en større trang til at gemme sig, hvor der var varmere end udenfor hulerne.

Det samme gjaldt for Hydra. Hun var på besøg. Igen. Fastlandet kunne være lidt af en mundfuld. Fyldt med nye indtryk, dufte, væsner og sprog. Så det var engang i mellem virkelig rart at kunne trække sig tilbage, hvor kun ét sprog og få regler gjaldt. Hydra følte sig også en anelse overvældet. Hun havde mødt en ganske interessant person for et par dage siden, som havde forklaret hende lidt af det, som hun i længere tid havde søgt efter. Det havde givet hende klarhed på nogle punkter, men gjort hendes indre uroligt. Hun søgte efter noget andet nu. Noget mere, som hun ikke var helt sikker på, hvad var, men som hun vidste, ville lede hende til fastlandet igen snart. Lige nu nød hun dog blot roen og trygheden i sin egen lille hule. Det var hendes, som hun havde valgt og gravet til gennem sine år på øen. Den fungerede som regel bedst, hvis hun havde den rigtige form, hvilket var grunden til, at hun befandt sig dybest inde i hulen i drageskikkelse. En slank, mørk drage, hvis skæl ikke helt passede til de andre drager, med den tilsvarende alder.

Hydra var i hvert fald ganske komfortabel efter et par gensyns-nus og lidt rester. Hun havde planer om at hvile det meste af dagen, for så at tage tilbage til fastlandet i løbet af natten eller den næste dag. Derfor følte hun det yderst forstyrrende, da fremmede stemmer pludselig sneg sig ned gennem hendes huleindgang, og afbrød hendes lur. Efter lidt fornærmet fnysen var hun i stand til at ignorere stemmerne igen, og fik blundet lidt ekstra, kun for atter at blive vækket af et mærkværdigt hyl. Hendes skrigende gul/orange øjne fløj op. Hvem var nu det? Det tunge hovede løftede sig, og stirrede mod himlen, som havde næsten samme farve som hendes blik. Mennesker overnattede som regel aldrig. Måske et bytte, som var faldet til jorden? Tanken fik det til at rumle i hendes mave, selvom det blot var få timer siden, at hun havde spist. Hastigt fik hun rejst sig og krøbet ud gennem indgangen.

Til sin store overraskelse stødte hun på det sårede "bytte" blot få meter fra sin huleindgang. Til hendes store skuffelse og endnu større irritation viste det sig blot, at det var et menneske. En mand faktisk. Ligeglad med sit overraskelses-moment traskede hun nærmere, blot for at blive lynhurtigt opdaget. Manden brølede op igen, og hun fornemmede tydeligt de anspændte tegn fra hans krop. Selv stod hun roligt og gloede blot irriteret mod den lille skikkelse, med sine lysende øjne, og gav et fornærmet fnys fra sig som tegn på hans tilstedeværelse.

Loki vidste godt det her var meget farligt, og han var heller ikke sikker på, hvorfor han var så aggressiv over for drager, det var ikke just fordi han kunne mørbanke en drage, han tænkte dog, det kunne være ret badass hvis han kunne, han hørte trampen, og tung af slagsen, for faktisk og mærke en smule uro, ved tanken om de ting han havde hørt om drager, ILD!, han blev mere anspændt, så hver en muskel spændte i den lille krop, iforhold til dragen, han havde også hørt de var kloge væsner, og farlige modstandere man ikke skulle undervurdere, og ved synet af den store drage, var han ret sikker på, hvis det kom til en styrke prøve, ville han med stort ubehag tabe, og kunne han ikke tillade sig over for Hela, så han knyttedet næverne, og fnyste tilbage, for og vise han ikke var bange, han var urolig, men ikke bange, han sagde fjendeligt ''og hva vil du så, drage? vil du også tage mit sidste brød!? sku ved Fenris's poter være det du var kommet efter?'' han lød utrolig sur, trods han's øjne var lettere urolige, for han var tydligvis på højt alarm nivu, han så lidt tænkte ud, for og spørge roligt ''er det din vand kilde, jeg har taget vand af'' han nikkedet imod sin vand dunk, for og kigge nysgerrig på dragen, nu mere nysgerrig, end urolig, fordi, hvis den ville dræbe ham, æde ham, eller hvad pokker drager nu gjorde, forvandledet ham til en ko og æd ham? hva vidste han.

Han kiggede nærmere på dragen, studeredet den, med et nysgerrigt blik, for og se om det var en han drage eller hun drage, for og kigge dragen i øjnene, og sagde med et bitte smil ''du har dog nogle pæne øjne, må jeg lige tilføje'' han kløedet sig i baghovedet, stadig urolig, men dog var nysgerrigheden ved og overtage, han kunne lige så godt komme til Valhalla med lidt ære i behold ,istedet for og flygte fra noget da ku indhente ham, hurtigere end Fenris jagtedet hun ulve, og han sagde så igen ''jeg er Loki, og du er? jeg kan vel få og vide hvem da æder mig, forvandler mig til en ko og æder mig, eller hvad ved jeg? du gør mig vel ikke til en printesse, som i de der sagn, nej vent, i gør os ikke til printesser, i kidnapper dem bare, har du nogensinde gjort det OG så forvandlet hende til en ko og ædt hende?''' han lagde armene over kryds, syntes selv han var ganske morsom, han var dybt intelligent inde for nævekamp, sport, og træning, men han var ikke just drage expert, så måske kunne den snakke? han var ganske nysgerrig, måske ku han blive drage expert?!, han klukkedet for sig selv, og drak lidt vand.

// beklager det korte indlæg, jeg prøvede lidt og få fylde på

//Helt fair :3

Hydra fandt sig selv værende knap så imponeret over det 'lille' menneske, hvis største egenskaber lod til at være bisterheden, som han udstrålede, og den enorme mængde råstyrke, som han tilsyneladende bar på. Og så var der lige det faktum, at manden ikke lod til at have den mindste idé om, hvordan drager fungerede, og derfor gav sig til at skælde en af dem ud - for den slags kom man rigtig langt med. Det eneste som umiddelbart kom bag på hende var, da han gav sig til at fnyse af hende, hvilket gav et overrasket ryk i dragehovedet, efterfulgt af en knurren fra dybt nede i halsen. En udfordring? Eller bare en markør? Uanset hvad, så havde hun ikke i sinde, at han skulle have trumf-kortet. Dette var hendes territorium! En stor trang til at smide den ubrugelig mand i det mørke hav kom snigende, men blå så hurtigt afløst af noget andet, som hun havde glemt. Sult. Manden nævnte noget om brød, hvilket straks fik det store dragehoved til at sænke sig ned på hans niveau. Hovedparten af alle dragerne på øen holdt sig til kød, hvilket var forståeligt. Det smagte bedst, og ret meget andet fyldte ikke maven ordentligt. Hydra var dog lidt af en undtagelse. Hun havde fra tidlig barnsben lært sig selv at leve rimelig længe af rester og tørre planter, når sulten var værst. Hun var udmærket i stand til at jage selv, men hun foretrak at holde sig som menneske, når hun befandt sig på slægternes jord. Men lidt brød kunne forhåbentlig holde sulten lidt hen endnu, og desuden hjalp det altid med noget at tygge på, hvis hun var irriteret. Derfor, hvis Loki havde brødet på sig eller i hånden, ville en lang tunge hurtigt snuppe det fra ham, og hvis han havde det i en pose eller lignende, så ville hun snuppe det og ruske, indtil brødet faldt ud, som hun forresten slugte i et hug.

Mere eller mindre tilfreds med, hvad der var kommet ud af en ellers håbløs situation, vendte hun sig om igen og skulle netop til at traske tilbage mod hulen, da han nævnte hendes øjne. Hovedet vendte sig straks imod manden, med de skrigfarvede øjne lukkede en anelse mere sammen - næsten mistroisk. Nu komplimenterede han hende også? Hydra blev enig med sig selv om, at det rablede for manden, og kørte halen op på siden af sig selv. Hun følte sig pludselig mærkeligt udsat, næsten som om, at han så 'hende' og ikke dragen. Igen, det ændrede sig, da han begyndte at snakke om sin forvandling til en ko. Fornærmet gav hun et hvæs fra sig, der spruttede med gløder, hvilket fik lyst op omkring dem på den mørke ø. Manden blev ved og ved med at snakke, og frustreret omkring, hvorvidt hun burde skifte form, røg hun pludselig helt op i hovedet på ham. De lysende øjne stirrede med et intelligent blik, men også af noget, som advarede. Hun forstod ham måske nok, om han selv vidste det eller ej, men hun var også træt. Træt at ikke at kunne forstå. Træt af ikke at kunne få folk til at forstå. Derfor gik der et lille øjeblik, med deres stirrekonkurrence, hvorefter hendes dragekrop begyndte at knirke og knage, imens den skrumpede ind.

Vinger blev til arme, benene rettede sig ud og halen forsvandt. Pigger og horn blev til hår, og øjnene mistede langsomt deres glød, inden de til sidst blev mat-brune. Til sidst stod der blot Hydra. Nøgen som Gud havde skabt hende, med let pjusket hår og frit udsyn til de to ar, som fyldte hendes krop. Et bidemærke på hendes højre skulder, og tre kradsemærker på hendes venstre ribben.

"Jeg er Hydra. Og nej, ingen køer her. Vi forvandler dem ikke, vi æder dem."

Tilføjede hun tørt, imens hendes blik fandt hans, som om det at stå fuldstændig nøgen foran en fremmede mand, slet ikke generede hende.

Loki så roligt på den store drage, og fandt mere og mere ro i tanken om at den ikke havde spist ham endnu, hvilket vil sige den nok ikke havde det i tankerne, eller måske brugte den ham bare til legetøj, og blev usikker igen, han var ikke latterlig sikker på hvadh an skulle stille op, men da hun knurredet, sprang han tilbage i reflex, og løftede næverne, for og stille sig let til tås, som en kamp trænet mand, for og indse hvad han gjorde, men da den virkede interessedet i brødet, rakte han det frem imod dragen, med et nysgerrig blik, men da hun tog det, virkedet det for ham til han's fordel, for og tænke hun nok havde taget han's brød for gode vare!, han virkede nu tilfreds med sig selv, men han så stadig på hende's øjne med et muntert glimt i han's egne matte grå øjne.

Han så tænkende på hende, nu overbevidst om det var en hun, fordi så smukke øjne ku en han drage ikke have!, og han lagde armene over kors i sin totale munterhed, men så hende dybt i øjnene, for og smile et skævt, i nogle kvinder's øjne, ret charmerende smil, men da hun kom med et hvæs af gløder, sprang han angst tilbage, for og snuble over en rod, og falde på røven, i ren og skær angst, som var tydeligt, at han var skrækslagen for ilden, men han stirredet forsat på hende, da hun røg i hovedet på ham, for og stirre ind i hende's øjne, for og smile usikkert, i skræk for hun ville riste ham.
han så roligt på hende, imens dragen skrumpedet ind, for og blive til en smuk kvinde, og han sad med åben mund, for og kigge på hende ved hende's første ord, og han rejste sig op, for og kigge ned på damen, han sagde roligt.

''jeg vidste det! en dame, og så en meget smuk en endda! men hvorfor kan i ikke forvandle dem? kan godt se i æder dem, og hej Hydra!''

han smiledet bredt, for og tage sin trøje af, og række den spørgende imod hende, han så dog undrende på hende, for og spørge nysgerrig.

''formskifter? eller er du en drage, forklædt som menneske, et menneske forklædt som en drage, som formskifter? eller er du en printesse da har lært dragen's vej? du er smuk nok til og kunne være en printesse''

han smiledet igen, for og lægge hovedet på skrå, og klø sig i baghovedet, stadig med trøjen rakt imod Hydra.

Hydra vidste udmærket, at hun blot gav dragerne et dårlig rygte ved at opfører sig, som et eller andet fornærmet kvindemenneske. Hun havde blodtørsten fra sine år på øen, men hun havde stadigvæk ikke helt det samme dræberinstinkt overfor mennesker, som i sidste ende egentlig bare var mere irriterende end egentlige trusler. Hun blev enige med sig selv om, at det måtte være sagen til, at hun lod ham leve. Blød var hun i hvert fald ikke! Hun slugte brødet med en smule tilfredshed, men virkede også lidt ærgerlig over, at hun havde generet ham så meget, som hun havde regnet med.

Under deres stirrekonkurrence gik det pludselig op for Hydra, at de bar et fællestræk. Mandens øjne var hverken skinnende eller voldsomt farvet, som en mand af slægterne, men derimod 'kedelige' og matte, præcis som hendes egne var - til trods for, at hans var grå og hendes var brune. Opdagelsen fik hende et øjeblik til at lægge hovedet på skrå, før hun hun kom med sit hidsige udbrud. Til sin store fornøjelse så hun, hvordan den før så mægtige kriger, faldt direkte bagover og ned på røven. Skrækken malet i hans ansigt gjorde bare sagen endnu bedre. Hvor mærkeligt det end lød, så lagde Hydra nakken tilbage og gav sig til at klukke højlydt. Latter kunne man næppe kalde det, men gentagende dybe lyde der lød som om, at dragen morede sig, kunne i hvert fald høres. Da hun atter var sin menneskelig højde bemærkede hun desuden, at menneskemanden ikke var så lille, som hun havde troet fra starten af. Hans åbne mund og store polypper undrede hende dog ikke.

"Vidste du det?"

Hendes ansigt blev pludselig en stor forvirring. Der var aldrig nogen før, som havde kunne gennemskue hendes forvandling. Mest af alt, fordi der ikke var noget at gennemskue. Hun var en præcis kopi, bortset fra måske væremåden, men ellers var der intet at ligge en finger på - specielt når hun var væsner, som ikke behøvede at bruge sprog. Hydra betragtede ham nysgerrig, hans veltrænede figur, imens han trak trøjen over hovedet, hvorefter han rakte den til hende. Undrende tog hun imod den, og holdt den i begge sine hænder. Den var stor, varm og tung, men hun forstod ikke, hvorfor han gav den til hende.

"Drager kan ikke forvandle sig. Kun mig... Loki."

Hun smagte på hans navn. Det ringede en lille klokke, men ikke noget, som hun bed mærke i, så hun fortsatte med at besvarer de mange spørgsmål, selvom det gik temmelig hurtigt.

"Formskifter. Du... Du taler meget hurtigt. Jeg er ikke en prinsesse. Og.. tak."

Hendes øjne stirrede igen mod hans, imens hendes hals igen vænnede sig til følelsen af ord, som skulle formuleres. Hun havde mødt meget få slægtløse i de år, hvor hun havde befundet sig på fastlandet. Mange var sky, og hun havde hurtigt lært hvorfor. De var ikke velsete. Som hun engang var blevet forklarede. Ja, de levede, men ikke rigtig. Dem hun havde fundet, havde enten gemt sig eller levet fuldstændig anderledes en mange af slægterne gjorde. Mon han gjorde det samme?

"Hvorfor er du her? Har du ikke noget hjem?"

Loki vidste ikke helt hvad da skulle ske, men da hun bare vidste sig til og lade ham leve, og det var han tilfreds med, men igen, hun æd ham ikke, så mon ikke brødet havde været en god offer gave, dog var han selv sulten, og han brummedet lidt, han måtte ud og finde noget og æde, hvis han da altså kunne, han var ikke den bedste jæger, og han klukkede ved tanken.

Han stirredet ind i de brune øjne, han's grå, delvis tomme øjne, da kun vidste sig en smule følelser i, som de matøjne han havde, var et klart tegn, og han havde selv fået en ide da var noget galt, drager skulle ikke have brune øjne, men øjne så smukke som diamanter og smagrager, og alt det fis der, han var dog stadig dybt angst for at hun ville brænde ham af, men da der kom noget da ku minde om en latter, stirredet han forundredet på dragen, da blev menneskelig, men han syntes ihvertfald hun var en smuk kvinde, intet der, men ved hende's spørgsmål, sagde han roligt, mest nysgerrig.

''jeg ved ikke så meget om drager, udover de historier som Mor fortalte mig, før hun døde, at drager var magiske væsner, da kidnappede printesser, og forvandlede dem til køer, for og give dem mere fylde på, så ja, det var nok mest for og give mig noget at grine af, da jeg var en lille purk!, men så nej, jeg vidste det ikke, men du var en drage, men da var nogle tegn hehe, blandt andet dine smukke øjne''

han snakkede stille og roligt, så hun kunne følge med, for og smile blidt til hende, mest fordi hun var en af han's frænder, en slægtløs, derfor han's venlighed, men da hun tog imod han's trøje, han tænkte hun nok frøs, eller ville tage den på, men da hun ikke gjorde det, trak han på skuldrende, og så tænkende på hende, og han spurgte nysgerrig.

''så du er ikke en rigtig drage, men en formskifter? det giver nu meget mening, Hydra! men det er nu lidt en hovedpine, hvorfor være en drage?''

han lød nysgerrig og venlig, han så dog undskyldende på hende, mest fordi han jo ikke vidste hvorfor, han så nysgerrig på den kønne kvinde.
han så roligt på hende, og sagde venligt, og langsommere.

''ja, det er en dårlig vane, enten så snakker jeg hurtigt og meget, eller slet ikke, hehe, men var så lidt''

han stirrede tilbage i hende's øjne, med en varm og venlig nysgerrighed i de grå tomme øjne, han var ikke sky over for Slægtløse, udover dem han havde været oppe og toppes med, men han lagde de muskeløse arme over hinanden, ved hende's ord, og han så tænkende ud, for at svare ærligt ud af posen.

''jeg var her med nogle Crawford folk, for at samle ting ind, jeg var en muskelmand til leje, men tja de forlod mig, jeg er jo bare en matøje, hehe, og til det med hjem.. både ja og nej, jeg bor i mine forældre's lille bunkalow, da er et lille værelse til mig og Hela, som jeg tager mig af, også en slægtløs, fandt hende for mange år siden, og tja, er som en lille søster for mig, men ja vi har hver vores værelse, en lille stue, og køkken, intet voldsomt, har vi ikke råd til''

han stoppede lidt, for ligesom at hun kunne synke tingene ind, og han så lidt skamfuldt ned, og han sagde så roligt.

''jeg slås for mad, vand og mønter, sælger mig selv, så vi kan få mad på bordet, da jeg ikke har nogen arbejdes evner, udover at lange øretæver ud, så har jeg aldrig lært noget, og aldrig blevet lært andet hele mit liv, og tja, jeg kom her ud, fordi de lovede mig godt mønter, som kunne holde mig og min søster ved mad, i mindst to uger, hvilket er meget, men ja.. de tog fusen på mig..''

han begyndte og lyde vred, og de muskeløse arme blev spændt som en fjeder, men endte så med og slappe af, for og kigge Hydra i øjnene, og da var en dyb uro i han's øjne, fordi hvordan sku de nu få mad her? han trak på skuldrende, og sukkede roligt, han så tænkende på Hydra, og satte sig ned, med benene over kors, og spurgte roligt.

''hva med dig? hvor er du opvokset, og hva laver du for at overleve, udover at skræmme små basser som mig, hehe, hvor bor du henne, og har du nogen du har nær?''

han lød venligt ægte interesseredet for hende, og hvem hun var, han tog en tår vand, for og rakke flasken imod hende, for og se om hun ville have noget og drikke, hvis hun tog den, ville han hvile hænderne imod sine knæ, og kigge nysgerrig på hende, selv om han også var blevet lidt ophidset af hende's nøgne krop, hvem ville ikke det? Men han forblev dog høflig, ved og sidde med benene samlet, så bulen i han's bukser var gemt væk, så godt han nu kunne, men han smilede høfligt, og opmærksom på hende, dog lidt på afstand, medmindre hun selv kom over til ham, så han ikke var ubehøvlet.

//Bare lige en heads-up. I sin drageform har Hydra gul/orange drageøjne, men som menneske har hun de brune :3

Hydra fornemmede, hvordan en varme bredte sig over hendes kinder og næseryg. Loki blev ved med at gentage, hvor smukke hendes øjne var, men hun havde ikke rigtig opfanget det i starten. Nu gik det op for hende, at han faktisk komplimenterede hende. Ikke den slags hun modtog meget af, og da slet ikke om hendes øjne. Alligevel fandt hun sig selv fristet, blot få sekunder senere, til at ryste på hovedet af ham. Mennesker nogle gange.

"Drager forvandler ikke andre væsner. De æder dem. Det er kun mig som kan forvandles. Og prinsesser? Hvorfor skulle de kidnappe prinsesser? Smager de godt?"

Det sidste blev spurgt med en nysgerrighed så oprigtig, at det nok ville forurolige de fleste. Hydra havde smagt mennesker før. Ikke siden hun flyttede til fastlandet, da hun efterhånden fandt det forkert, men da hun var yngre havde hun ikke givet det megen tanke. Efter at have stået med trøjen et øjeblik i den kølige vind, gik der pludselig et lys op for hende. I hendes første uger på fastlandet var hun hurtigt blevet lært, at mennesker ikke brød sig om bar hud. De blev hurtigt utilpasse eller forlegne. Derfor trak hun trøjen over hovedet, og mærkede derefter langsomt hvordan varmen bredte sig om hendes slanke krop. En evne ved tøj, som hun påskønnede at have erfaret, efter at have forladt sin varme hjemstavn.

"Hvorfor ikke? Drager accepterer meget sjælendt andre væsner end dem selv, og specielt ikke på deres territorium… hvor du befinder dig lige nu."

Hun hævede et skeptisk øjenbryn af ham, og håbede han forstod hendes pointe om, hvor dumt det egentlig var, at man "lige besøgte" drageøen. Hun trak kort på skuldrene af hans forklaring, men lagde så ikke mere i det, og satte sig i stedet ned, så den store trøje også kunne dække lidt af hendes knæ. Hun kneb irriteret øjnene sammen, inden hun svarede ham igen.

"Bare en matøje… hvorfor finde dig i den slags? Vi er vel lige så gode, som resten af dem alle sammen. Hvis de Crawfords vil have noget, så kan de vel hente det selv. Medmindre at slægterne i virkeligheden er nogle kujoner, og de slægtløse faktisk er de modige."

Hun smilede stolt over sin pointe, og grinte endda let ved tanken. Hendes latter var mild og ren, men også en smule hæs, som med hendes stemme til tider, hvilket indikerede, at det var lidt tid siden, at hun havde grint. Hendes spørgsmål fik hun dog hurtigt svar på.

"Du er modig og stærk. Du er tydeligvis ikke skabt til det boglige, men du har en god fysisk bygning, og kunne sagtens arbejde som smed eller landmand, under de rette forhold. Du mangler bare en mester. At slås gør dig frygtet, men kan også skade dig meget. At slås er for overlevelse, når det virkelig gælder… men jeg… hm…"

Hun lod ikke til at være specielt afskrækket af tanken om, at Loki var en fighter. Hun havde allerede haft mulighed for at kigge godt og grundigt, og hun havde da et par idéer. Dog ved den sidste sætning tøvede hun, og tilføjede først efter en kort tænkepause, og med hovedet på skrå.

"… jeg beklager?"

Hydra sukkede kort, og gned sine arme imens hun så sig rundt. Hun skammede sig ikke over den, som hun var, men det havde en tendens til at forvirre eller støde folk væk, når hun fortalte om sig selv. Hydra tog imod flasken med vand, og snuppede en enkelt slurk, inden hun gav den tilbage og kastede sig ud i en forklaring. Hun havde godt bemærket en anden form for anspændthed hos Loki en bare vreden, men yderligere tegn så hun ikke.

"Jeg er opvokset her. Blandt dragerne. Det har været mit hjem de sidste mange år, og jeg husker ikke noget før dem. Ikke udover meget smerte og uro. Jeg flyttede til fastlandet for at slutte mig til slægterne for ca. 2 år siden, men det er ret svært. Der er mange ting, som endnu forvirre mig, og mit sprog er ganske nyt. Jeg bor i Thunderville, men jeg har ikke nogen nær."

Hun trak igen på skuldrene, hvilket fik trøjen til at glide ned over den højre skulder, og atter afslørede den bare hud med det blege ar. Hendes brune øjne gled kort henover jorden under dem, inden hun vendte sig halvt om. Det lignede hun lyttede, men blot for et øjeblik, inden hun vendte sin fulde opmærksomhed mod Loki igen.

// ohh, undskyld, må jeg have glemt, skal jeg nok huske :3

Han grinte lidt, da hun blev rød i ansigtet, dog var den ikke ond, bare varm og munter, venskablig latter, han trak på skuldrende da hun rystedet på hovedet af ham, han syntes nu det passedet, så han syntes nu det var sjovt hun blev så rød.

"Okay, så er jeg med, men hvorfor vil du gerne være en drage? Og tja, skal nok lade dig det vide, når jeg støder på en printesse, så du kan smage på hende, men tror bare hun smager af menneske"

Han lød alvorlig, dog smilede han, han kunne høre oprigtigheden i hendes stemme, og han så ud til og tage det alvorligt, istedet for og grine af hende, og han mente hvad han sagde, han ville fortælle hende det, og det var tydeligt han mente det.
Han så hende tage trøjen på, for og smile, selv om det var tydeligt han havde fortrykket hun havde valgt og lade vær, og det skjulte han ikke, men hun så ud til og nyde at have den på, så han sagde ikke noget, sad bare ned og så nysgerrig på hende med sine grå mattede øjne, da hun sagde han var på drage område, han sagde blidt og drillende.

"Så håber jeg da du beskytter mig, Hydra, jeg har ikke planer om og tage til valhalla idag, hvis det kan undgås, men nah, er ikke bange, jeg ser ikke døden som en slutning, men som en ny start på et bedre liv.. selv om din tilstedeværelse nu gør livet meget godt"

Han smilede blidt, til hende, han hentyder til ikke at være blevet ædt, og heller ikke være alene på øen, men han mødte hendes brune øjne, for og vise han havde forstået hendes pointe, han var simplet bare ikke bange, jo, hvis de spydet ild efter ham, så var han sku løbet, hurtigere end 10 vilde heste, men da hun så irriteredet på ham, så han roligt på hende, han svarede roligt, blidt og venligt, da hun havde snakker færdig, og mødte hendes øjne.

"Fordi sidste gang jeg sagde en skægtnær person imod, blev jeg straffet, hårdt, men du har en ufattelig god pointe, Hydra, tja jeg syntes nu ikke jeg var ret modig, da du pustede ild, jeg har en dyb frygt for ild, men tja har aldrig helt stoppet mig, dog idag, men jo jeg er sikker på jeg har mere mod end de fleste beslægtede, her i verden, fordi de tør ikke altid møde mig, de undgår mig, hehe, men om det godt eller skidt, må guderne vide"

Han grinte dog med, fordi hun havde en god pointe, men så havde hun bare en rar latter, men ja han følte sig bare altid godt tilpas blandt de slægtløse, han lyttede til hende, for og tænke sig lidt om, og han svarede roligt, dog varm i stemmen.

"Tja modig og stærk, ja, men problemet er bare at de færeste vil have noget med en slægtløs og gøre, så det svært og finde nogen da vil tage en ind, og når man er så gammel som jeg er, så det endnu færre, men har overvejede og melde mig ind er sted som soldat, eller lade mig hyre som livvagt, men jo, er nok ikke så gammel, at jeg ikke kan lære nye tricks, det bare og finde en mester da villig, men har ikke opgivet endnu, søger konstant lærepladser, imens jeg arbejder for og holde sulten ved lige"

Han smilede til hende, for og bevæge fingrene lidt frem og tilbage, da de gjorde ondt, hans gigt var ikke god ved ham, men han kunne da stadig kæmpe, så han levede endnu, han så dog på Hydra, da hun sagde hun beklagede, han svarede blidt.

"Du behøver ikke beklage, du er rart selskab, fordi du prøver ikke og dræbe mig, eller berøve mig, du er rart selskab, fordi du ligesom ikke flygter fra mig.. det er rart"

Han smilede til hende igen, så hende gnide sine arme, ikke sikker på om hun frøs, hørte hende sukke, han overvejede lidt hvad han burde, for og sætte sig hen til hende, og lægge armen om hende, så varmen fra ham kom til hende, fordi han forstod det nu bare som at hun frøs lidt, han så hende drikke, og tog imod flasken, satte en prop i den, han lyttede dog nysgerrig, og han så venligt på hende, for og svare da hun afsluttedet.

"Det lyder ret sejt at vokse op hos drager, hvordan foregår det mellem drager? Er man i flok, alene, hvordan foregår det? Men er ked af og høre at du har haft uro og smerte, det er vi mange da har, tro mig, men hvilke slægter ville du slutte dig til? Men hvilke ting forvirre dig, jeg vil gerne hjælpe dig, så meget jeg kan, du en af os, slægtløse, så tænker vi må hjælpe hinanden, er dog ked af du ikke har nogen nær.. jeg har kun Hela, men.."

Han stoppedet i sætningen, dog så han på arret da trøjen gled ned, og han lagde forsigtigt en finger på arret, for at følge det med en finger, dog stoppedet han, for at trække sin ærmeløse trøje af, så han sad i bar overkrop, så hans tattooer var synlige, og hans mange mange ar, alt fra brænd mærker, pisk på ryggen, små tynde hud knuder fra hårde slag, friske ar efter bjørne klør på brystet, ar på halsen fra et halsbånd, og diverse små andre ar.
Han så dog tænkende på hende, da hun lyttede, så han var helt stille, men da hun vendte sig imod ham igen, så han lidt tænkende ud, for og fortsætte hvor han slap før.

"Men, jeg vil gerne være der for dig, hvis du vil have det, jeg kan altid komme til Thunderville, intet problem, men jeg er træt af at.. være.. alene? Hmm, jeg er ikke god til andre væsner, mennesker, fordi de typisk håner mig.. straffer mig, eller andet, de fleste slægtløse er nervøse, og lever fra hånd til mund, udover de heldige af os, så dem er da ikke meget kontakt med, og så da dem jeg til tider arbejder for, men ja.. det bare overlevelse, intet rart.. du er den første slægtløs, siden Hela kom, jeg rigtig har snakket med, og det går op for mig, hvor ensom man endelig bliver.."

Han glemte hendes skulder blidt, imens han stadig holdt om hende med den ene arm, han så tænkende på hende, for at smile varmt, og kiggede så ud i horisonten, nu tavs, tænkende, og så prøvede han at aflede sig fra hans hårde boner i bukserne, da han ikke ville støde hende, men det var svært at ikke blive påvirket, når hun er splitter nøgen, og det eneste hun har på, var hans trøje, hans vejrtrækning lidt ureglmæssig, men ellers virkede han fuldmommen rolig, ville lade hende tænke det hele igennem, han ville ikke virke desperat, men ensomhed gjorde bare nogle ting ved folk.

//It's cool :3

"Fordi… altså. Det startede med, at jeg voksede op med dem. Jeg så det hurtigt som en mulighed for at passe ind, og det mindskede mine chancer for at blive angrebet eller udstødt. Desuden gav det mig bedre mulighed for at være på øen og faktisk nyde det. Da jeg var yngre, så troede jeg faktisk, at det var min familie. Jeg har dog fundet ud af, at det ikke kan lade sig gøre. Men der kunne gå måneder imellem, at jeg skiftede form… og menneske, huh? Ikke værst."

Hydra bed sig forlegent i læben, og gav sig til at pille ved lidt af det mørke hår, som hang pjusket omkring hendes blege ansigt. Som sagt havde hun smagt mennesker før, men det var først senere hen, at hun var blevet klar over, hvor grum en idé det i virkeligheden var. Derfor håbede hun ikke, at Loki lagde for meget mærke til hendes kommentar, selvom han tydeligt opfangede oprigtigheden fra hendes tidligere svar.

"Valhalla? Er det en ny by? Og hvad med… din søster? Familie er da rart."

Igen mærkede hun varmen blusse op i kinderne. Hun havde ingen anelse om, hvad hun skulle stille op med alle de fine kommentarer. Var det en slags forførelse? Den slags, som hun havde hørt så meget om blandt mennesker, specielt blandt han og hunkøn? Hendes krop skælvede let ved tanken. Hydra havde aldrig oplevet nærheden af en anden person. Hverken på den ene eller den anden måde. Det vildeste hun nogensinde havde prøvet var et enkelt kram. Ellers forstod hun sig slet ikke på kropskontakt og det der med… mager.

"Ligesom… The Naailas? De blev også straffet på grund af deres øjne. Og nu er det vores tur. Men jeg er heller ikke bange. Ikke for dem. Men jeg er bange for… for mørket. At være lukket inde."

Bare ved tanken så hun utilpas ud. Hun havde svært ved at forklare, hvor denne frygt kom fra, men hun vidste, at trange steder var det værste. De gjorde hende så panikslagen, at hendes evner havde det med at kokse sammen, hvilket ofte ledte til noget frygteligt. Tankerne alene om den slags, kunne også mærkes, imens de talte. Måske ikke meget, men bølgerne slog pludselig en anelse hårdere mod øen og hendes hår begyndte at lette.

"Hvor gammel er du så? Din fysik virker ældre, men slåskampe ælder hurtigere. Og desuden behøver du ikke andre. Som landmand kan du være selvstændig. Du mangler bare enkelte redskaber og det rette sted."

Hendes hår faldt en anelse til ro igen. Det var rart ikke altid at tænke på, hvad der drejede som hende selv. Derimod fandt hun sit nye selskab utrolig lærerigt og berigende på talefronten.

"Sejt. Det var det vel… det var hårdt. Drager er ikke ligefrem flokdyr, og der er megen rift om føden blandt de yngste. Selvfølgelig er der mødrene, men de lader ikke ligefrem andre komme nær deres unger eller mad. Heldigvis var der en enkelt som vist godt kunne lide mig. Jeg så hende meget som min mor. Hun beskyttede mig, selvom jeg aldrig vidste hvorfor. Og hun gav mig mad. Men drager er hurtigere til at udvikle sig end mennesker er, og derfor var det svært at følge med. Jeg aner ikke, hvor gammel jeg var eller hvordan jeg havnede her… Og slægterne. Det aner jeg ikke. Jeg føler mig ikke hjemme hos nogen."

Hydra mærkede slet ikke, hvordan små varme tårer havde dannet sig i hendes øjenkrog. En enkelt gled ned over hendes kind, og vækkede hende fra de gamle minder. Dragen som havde passet hende i starten, havde været en trofast ven og værge i en del år. Men hun var borte. Og Hydra savnede hende frygteligt, specielt når hun besøgte øen. Derfor gjorde ord om hende stadigvæk ondt at tale om. Det gav et sæt i hendes spinkle krop, da hun pludselig mærkede en ru finger imod sin hud. Hendes blik fulgte først hans finger, men flyttede så opmærksomheden imod hans krop, da han trak sin anden trøje over hovedet. Hun gloede forbavset, da hun bemærkede alle de besynderlige ar og mærker. Hun havde aldrig rigtig set et andet bart menneske, udover et par kvinder der badede en sommer, men deres hud var ren og mindede om hendes egen. Denne var helt anderledes. Hun rykkede hurtigt en anelse tættere på, og gav sig til at studerer nogle af mærkerne på klods hold.

"Nej. Jeg vil ikke have, at du forlader dit hjem og din søster. Jeg er vant til mit liv. Og jeg rejser meget. Jeg ved, hvor hårdt det er at blive forladt. Du skal ikke forlade din søster for min skyld."

Imens Loki stirrede mod horisonten, studerede hun videre på hans sår. Hendes slanke fingre fulgte specielt nysgerrig såret fra bjørnekløerne og det fra halshåndet.

// takker!

Loki lyttede roligt til Hydra, imens han holdt om hende, han tænkte over det hun sagde, for og svare roligt, eftertænktsomt.

''det faktisk en ret fed ide, fordi, det ligesom kamuflage, ikke sandt? altså du gemmer dig blandt dem, men du er ikke en af dem, kan man sige? altså jo du har levet med dem så længe, så man kan godt sige du er en af dem, men ingen kan tage fra dig, at dragerne, er din familie, fordi, det er ikke altid blod da udgør familie, men kærlighed, og omsorg for hinanden, så at der gik måneder imellem du ikke skiftedet, så betyder det bare du bliver holdt af''

han smilede venligt til Hydra, da hun bed sig i læben, og nød bare at sidde ved siden af hende, han fulgte hende's bevægelser med en rolig nysgerrighed, han ville ikke dømme hende for og have spist mennesker, og det var tydeligt han heller ikke gjorde det, ellers var han sku nok løbet skrigende væk som en panikslagen ko på is, han så dog på hende, for og smile blidt, han sagde roligt.

''Valhalle er guderne's hal.. det er min religion, det jeg tror på, det er der jeg skal hen når jeg er død.. der venter mine forældre, og de folk jeg har kær i livet, og hvis jeg dør før dem, så venter jeg på dem der, der er ikke sult, sygdom, skader, alderdom, man kommer der som gammel, og drikker af ungdommens kilde, og blir ung igen, og sammen med sin familie igen, men Hela er ikke min rigtige søster, jeg tager mig af hende, men tja, på det sidste tager hun afstand til mig, så ja, tog her ud, for at komme lidt væk, og ja, skabe penge til mad, hehe''

han smilede blidt til Hydra, ja han var lidt af en charmør, men han var også tiltrukket af hende, så han gjorde hvad enhver anden mand ville gøre i sådan en situation, dog ville han ikke overskride hende's grænse, så han sad bare og holdt om hende, imens han lyttedet til hende's ord, for og svare blidt.

''ja, ligesom The Naailas, men tja, de blir straffet på grund af deres øjne, og gør vi også, og derfor jeg tænkte på at melde mig ind hos dem, og tja, ingen grund til og være bange.. men hvorfor er du bange for at være lukket inde? dårlig oplevelse?''

han lagde begge arme om hende, for og putte hende ind til sit bryst, så hun kunne læne sig op af ham, ikke fordi han var horny, men mest fordi det havde han's mor gjort, når han var utryg, det havde han fundet ro i, han så blidt på hende, imens han blidt holdt om hende, ind til sin varme krop, han hørte hende's spørgsmål, og han klukkede muntert, for og svare.

''gammel nok til at jeg har gigt i hænderne, og flere skader, jeg er 32 år gammel, så jeg er lidt oppe i alderen her, men ja jeg ser nok ret slidt ud, Hydra, men tja, jeg forstår mig ikke på at være landmand, men tjo, jeg havde engang en drøm om at eje en kro''

han klukkede ved mindet, da han havde lavet sin Mor's lille stue om til en kro, og han's mor og far, var han's kro gæster, og vandet var øl, og brødet dyrt godt kød, og han's forældres soveværelse havde været kro rummet, og han smilede stille ved mindet, for og klø sig i baghovedet, og så fortsat blidt holde om Hydra, han lyttede roligt til Hydra, og han tænkte det igennem, for og svare blidt.

''jeg finder det ret sejt, men tja, jeg kan godt se det, når du siger det sådan, Hydra, men det er altid rart når da er en da holder af, men du havde en mor, kan man sige, og det er altid en god ting, Hydra, du skal huske og ære din mor's minde, men tja, hvor gammel du er, ved jeg ikke, hehe, men slægterne tja.. da er vi udskud.. dyr, nah.. lavere end dyr, men tja.. Hydra, du skal huske på, at vi slægtløse, har hinanden, så alene er vi ikke''

han smilede blidt, dog bemærkedet han tårene ved hende's øjenkrog, simpelt fordi han var dybt opmærksom, han lod hende være lidt, men puttedet hende kærligt ind i sin varme favn, for at tørre hende's korte små tåre væk med sin finger, for og kysse hende på panden, hvis hun så op på ham, ville han tage det som en opfordring, og kysse hende på munden, men hvis ikke, ville han simpelt holde øje med hende ved det sæt det gav i hende, da han rørte hende's ar med sin ru finger, han sad roligt med armene om hende, dog sagde han intet til at hun studeredet han's ar, han lyttedet til hende, og sagde muntert.

''jeg forlader heller ikke mit hjem, eller min søster, jeg er bare ikke frisk på at blive i The Underground, og tja, jeg kan altid rejse med dig, men jeg fortår hvad du mener, men tja, jeg er alligevel ikke altid hjemme, det sjældent, fordi Hela kan jeg ikke altid forsørge, selv om jeg gerne ville, så tror jeg bare Hela og jeg, er ved og gå hver vores vej..''

han sukkede stille, imens han kiggede ud imod horisonten, han ku mærke hende's blide fingre imod han's ar fra bjørneklørene, og han sagde muntert.

''jeg mødte en jæger, som jeg uden og vide det, tog noget kød fra, fordi jeg var udhungret, og tja, hun bad mig dræbe en bjørn, så bevæbnet med min dolk, kom jeg i kamp med en bjørn, og ja.. fik den dræbt, men slap ikke uden en gave fra bjørnen.. som du kan se, haha''

han smiledet glad ved mindet, men blev lidt anspændt i kroppen da hun rørte det på halsen, men slappedet så af, og kom med et lille blidt klem, for og vise det var okay, han sagde stille og roligt, lidt tøvende, men så kom ordene.

''jeg var slave for Oikans, i en periode, og tja.. de gav mig halsbånd på, og brugte mig til underholdning, eller banke boldt for soldater's underholdning, eller bare når de sku afreagere, eller hvad de nu end kunne finde på.. det var en hård tid, men ja.. fik nok, og slog min frue ihjel, og nogle vagter, for at flygte.. det er der jeg har min angst for ild fra''

han så stift ud imod horisonten, for så at sukke stille, og begynde at slappe af igen, dog holdt han tæt om Hydra, som for og huske sig selv på, at hun var der, og han ikke var i Oikans varetægt mere, og han aede blidt arret på hende's skulder, for og se tænkende på hende, hvis hun så på ham, ville han blidt smile til hende, for og kigge ud imod havet igen, han sagde blidt.

''jeg syntes havet er smukt.. men er utrolig bange for vand, da jeg ikke kan svømme''

den korte sætning, fik ham til og klukke muntert, for at holde blidt om Hydra, imens han tænkte i sin egen lille verden, dog fuldt opmærksom på Hydra, han gav hende et lille kys i hårbunden, fordi det var simpelt bare sådan han var, sådan var han opvokset, og sådan ville han nok også dø en dag.

Hydra kastede endnu et blik over skulderen, imod vulkanen som tårnede bag dem. Den havde været stille i dag, hvilket sikkert var grunden til, at dragerne havde holdt sig en del mere indendørs - heldigvis for dem. Hydra var ikke sikker på, at hun var i stand til at forsvarer Loki, hvis et par af de ældste eller yngste kom forbi. De ældste stod selvfølgelig øverst i hirakiet, men de yngste havde som regel flere kræfter og lidt mere energi end hun havde. Desuden var hendes skæl ikke så hårde som deres, og hun tog derfor nemmere skade end de gjorde.

"Jeg gemte mig ikke direkte. De vidste godt, at jeg var anderledes. Det vidste jeg også godt selv, men jeg kom nogle gange i tvivl. En del af mig være nok altid længes efter at være det… altså en af dem. Så har jeg da ét sted, som jeg hører til."

Umiddelbart lød det sært i hendes øre. Hydra havde ført hørt om det kaldet religion, hvor man troede på bestemte steder eller personer, som ikke eksisterede. Det fandt hun særdeles fjollet. Hvorfor skulle man det? Man mistede let overblik over den virkelige verden, og dagdrømmeri om fjerne men lykkeligere steder, hjalp ikke ligefrem.

"Men du er da ikke en 'Gud', er du? Og måske er hun bare ved at blive voksen. Er hun kønsmoden?"

Atter oprigtig nysgerrighed. Hydra fandt det nemmest, hvis hun sammenlignede de træk, som mennesker og dyr bar sammen. Kønsmodenhed, mager, desperation efter mad. Den menneskelig kultur var forfinet, så meget vidste hun, men visse basale instinkter ændrede sig nærmest aldrig. Hans næste spørgsmål fik vendt hendes opmærksomhed igen.

"Men du er ikke en Naailas. Selv de lider af mistro. Det er de nødt til, sådan som verden har behandlet dem. Og det kan jeg ikke huske… det var måske hulerne i starten. Hvor dragerne bor, altså. Der er ikke rigtig noget lys andet end huleindgangen, og de er gravet tæt ind mod vulkanens kerne, men ikke særlig høje eller brede. Bare nok til, at varmen bliver ét sted."

De første par år havde været frygtelige med hensyn til søvn og komfort. Selvfølgelig havde hun været så dybt udmattet oftest, at jorden i hulerne sagtens havde kunne gå. Men det føltes i meget lang tid… forkert. Og skræmmende. Mørket. De enorme væsner, hvis eneste lyde bestod af hvæs, dybe åndedrag og hidsige brøl. Det kunne gøre meget ondt i en lille piges øre, når de skulle sende et budskab eller advarer om mennesker på øen. Hydra lagde forsigtigt sit hovede imod den knudrede brystkasse. Hun fandt ro i omsorgen, og den tætte kontakt.

"En kro er da ikke umulig. Mennesker kan blive meget ældre end 32."

Sagde hun forvirret som om, at det var en basal fakta. Hvorfor skulle mennesker ikke kunne gøre, hvad de selv havde lyst til? Der var trods alt ikke nogen, som direkte bestemte over de slægtløse. Hydra fornemmede godt hans kys, men responderede blot ved at gemme ansigtet ind mod brystkassen. Nærmest som om, at hun gemte sig. Hun var klar over, at kys var specielle blandt mennesker. Og hun var sikker på, at hun aldrig havde eller ville modtage et rigtigt et. Men det på panden… det bragte pludselig et billede op i hendes hoved. Et par milde gyldne øjne, og et varmt smil.

"Vi er aldrig alene, nej. Det ved jeg godt. Men det føles bare sådan nogle gange… men så er det vel bare ekstra vigtigt, at du og din søster holder sammen. Hvorfor skulle hun dog gå?"

Hydra lyttede fascineret til Loki's historie, imens hun flyttede ansigtet fra hans brystkasse, så hun kunne se bedre efter. Hendes fingre genkendte tydeligt mønstret. Hun havde spist bjørn et par gange før, og havde set et lignende sår på en tidligere ung drage. Det var dens første jagt, og den havde selv nedlagt bjørnen - men ikke uden kamp.

"Bjørne er stædige dyr, men de smager godt. Men ja, man bør ikke stjæle mad fra hinanden. Det kan ende galt, som du selv kan se!"

Hun gav ham et ekstra prik på bjørnearret, inden opmærksomheden blev flyttet til halsbåndet. Hun lænede sig helt tæt på, da det eneste sted hun havde set halsbånd, var på enkelte husdyr. Tanken om, at et menneske der blev holdt på den måde, den forskrækkede og fascinerede hende på samme tid. Men Loki's historie lød bestemt ikke rar. Med tanke på det han havde gjort tidligere, lænede hun sig prøvende frem, og plantede et blidt kys på arret, inden hun atter trak sig tilbage og nysgerrigt stirrede på Loki, med hovedet på skrå. Næsten som om, at hun ville se, hvad der skete. Da han nævnte havet, trak hun igen, igen på skuldrene.

"Havet er okay. Jeg synes også, at det var skræmmende først, men det er nemmere nu."

Loki fulgte Hydra's blik, ren mysgerrighed, og så på den store vulkan, med et muntert smil, han sad roligt og kiggede rundt, for så at kigge på Hydra med et lille smil, og lyttede roligt til hvad Hydra havde at sige, og han tænkte roligt over det fordi det gav mening det hun sagde, før han svarede venligt.

"Hvis de vidste du var anderledes, og du vidste det, men de holdt stadig af dig, eller din drage mor gjorde, og du vil altid høre til her, selv om du også er menneske, fordi du har levet her længere end hos mennesker, så vil sige du høre mere til her end hos os, men hos mig vil du dog altid være velkommen, sommen ven og slægtløs"

Han smilede gammel klog, og han sad roligt og tænkte på sine guder kort, og skævede til Hydra, for og overveje om han skulle drille hende lidt, men valgte og skåne hende, denne gang, han var ikke fanatiker, med hensyn til sin religion, men han fandt en blid ro i den, da gjorde han kunne leve livet uden frygt for det næste liv, han endte dog med og grine hjerteligt ved hendes spørgsmål, og han svarede muntert.

"Nej, jeg er ikke en gud, men når jeg dør, vil en smuk kvinde kriger, kaldet en Valkyerie, tage mig med til valhalla, hvor jeg skal feste og være sammen med min familie igen, men ja Hela er ved og blive voksen, bløder, drenge, alt det fis der, og tror hun agter og finde sit eget hjem, med en dreng, ved det ikke endnu"

Han sukkedet lidt, Hela omgik de forkerte typer, og det brød han sig ikke om, men det var ikke just noget Loki kunne gøre ved, udover og støtte hende så godt han kunne, men han havde truet med og give de unge fyre høvl hvis da skete Hela noget, dog var det efterhånden ude af hans hånder, han kunne ikke være der hele livet, men han gjorde nu engang hvad han kunne, han så på Hydra da hun snakkede tilmham, lyttede opmærksomt, og svarede venligt.

"Nej det er jeg ikke, men da god chance for de måske vil tage mig til dem, så jeg ikke behøver og kæmpe for mad, men ja. Hmm det kan lyde sandsynligt med hensyn til din frygt for små lukkede rum, men jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe dig med din frygt, dog må du sige til hvis jeg kan, Hydra, men det lyder fasinerende, kan drager se i mørke eller lugter de sig frem, fornemmer eller andet?"

Han lød oprigtigt nysgerrig, fordi det lød spændende, han sad dog selv og tænkte tilbage på da han var en lille purk og han havde leget med sin Fars kamp stav, eller havde hjulpet sin Mor i køkkenet, han havde mange gode minder fra sin barndom, men også dage hvor de ikke havde mad, eller hvor han havde været syg, så hans Far havde måtte stjæle medicin så han kunne få hjælp de ikke havde råd til, dog kom han ud af sine tanker, ved at Hydra lagde hovedet på hans brystkasse, og han lagde armene helt tæt om hende, i en varm og blid omfavnelse, for og ae hende blidt på skulderen, han hørte hendes ord, og svarede blidt.

"Det kræver en masse penge og få en kro op og igang, og de penge har jeg ikke, men jeg agter og arbejde mig til bedre penge, så jeg kan få en kro.. hva skal den så hedde når jeg får den op og køre? Kroen Den Smukke Drage? Men regner skam med at leve en del år endnu, Hydra, skal du ikke være bange for"

Han lød venligt nysgerrig og venlig, og munter med hensyn til at ku blive ældre end 32, og han nød at holde om Hydra, det gav ham en blid ro i kroppen, og da hun gemte ansigtet ind mod hans brystkasse, smilede han blidt, for og lægge sig ned på jorden, med Hydra i favnen, dog lå han bare der, og holdt blidt om Hydra, aede hende på skulderen, og så på hendes hår, hvis hun ku høre hans hjerte, ville det dunke roligt der ud af, og han så roligt på himlen, han lyttede til hende, og svarede blidt.

"Det kan du have ret i, Hydra, det føltes nogle gange sådan, og det er det da til tider gør en ensom, men tja, jeg prøver og holde sammen med min søster, men hun vil en anden vej, og det forstår jeg og respektere jeg, men jeg holder dog fast, lidt endnu"

Han klukkede blidt, og da hun flyttede sig fra hans brystkasse, så han nysgerrig og blidt på hende, han mærkede hendes fingre på sit af, og han smilede roligt til hende, og da han hørte hendes spørgsmål, klukkede han atter en gang, for at nikke et par gange, og han svarede ganske blidt dog muntert.

"Ja det er de, men det var en god kamp, har ikke fortrudt det, og kødet var godt, men ja du har ret, jeg troede bare det var en forladt lejer, og tænkte det virkede fair nok, så gik der over, men ja så kom en meget utilfreds jæger, og så måtte jeg kæmpe med bjørnen"

Han smilede ved mindet, og rystedet muntert på hovedet, det havde været en meget dum ide, dog da hun så på hans ar fra halsbånd, blottede han halsen, så de fine ar linjer blev mere tydlige, dog da han mærkede kysset, mødte han Hydra's øjne, med et lille smil, for og lægge armen tæt om hende, og lægge hende ind til sig, for og kigge hende i øjnene, og så forsigtigt give hende et lille kys på læberne, dog ventede han sig en lussing, forvandling til drage da æd ham eller andet, dog så han hende blidt i øjnene og hørte hendes ord, for at svare blidt.

"Jeg elsker og sejle, men er bare ikke tryg ved havet, selv om jeg elsker havet, jeg tænker nogle gange på, at tage med en båd, og bare sejle væk, arbejde som sømand, bare så længe jeg ikke skal i vandet"

Han så hende stadig i øjnene, men hvis hun blev utryg efter hans kys, ville han se undskyldende på hende, hvis hun kyssede igen, ville han blidt holde hende ind til sig og kysse med og ae hende på ryggen, og hvis hun slog ham, ville han undskylde, dog smile til hende, fortrød det ikke, men kigge op i himlen med Hydra i armene.

Hydra bemærkede godt, at Loki sad og smilede - igen. Han gjorde det så ofte, at hun havde en mistanke om, at han sjælendt selv var opmærksom på, hvorvidt han gjorde det eller ej. Han lo ad farer, og smilede selvom verden var grå og kold. Det kunne hun godt lide.

"Tak. Men du har nok ret. Det er grunden til, at jeg kommer her så tit."

Hun lukkede øjnene kort, og lod den blide havbrise glide henover sit ansigt. På øen var hun aldrig alene. I sidste ende havde det heller ikke været ensomheden, men ren nysgerrighed, som havde sendt hende afsted mod fastlandet, hvor hun var begyndt sin lange rejse mod viden og læren.

"Så kommer Hela vel og slutter sig til jer på et tidspunkt? Dig og… krigeren?"

Hydra så nu ikke ud til at være helt overbevist, men hun undlod at komme med nogen former for modargumenter. Der var ingen grund til at knuse gode idéer eller de drømme, som folk bar rundt på. Hun vidste selv, hvor rart det kunne være, at man havde en varm lille tanke at hægte sig fast ved, når verden var på sit koldeste.

"Så bør du tage derhen snart. Jeg kommer næsten lige derfra. De er ganske flinke, men ret territoriale… og dominerende. Og tja… drager har gode sanser, hvis det giver mening?"

Hydra lod sine brune øjne rulle en tur, inden hun smilende så op.

"Så får du ikke mange kunder! Hvad med 'Valkyrien'? Det lokker garanteret andre end dig."

Det var en anelse mærkeligt at blive lagt ned, specielt fordi jorden under dem var ru, kold og hård, men hun fandt sig i det og sagde ikke imod. I stedet betragtede hun dovent den næsten helt sorte himmel, som gled forbi over dem. Hun nikkede blot forstående til det, som han nævnte omkring sin søster.

"Jeg glemmer hele tiden, at mennesker er så dårlige med territorier… I har en eller anden idé om, at man altid skal forsøge at have mest muligt, men bliver så sure, når andre forsøger at vade forbi eller henover!"

Udbrød hun som om, at det var den mest fjollede ting, og at Loki selvfølgelig forstod alt det, som hun talte om. Dog da Loki pludselig fik en helt anden stemning over sig, ændrede hendes egen sig ligeledes. Hans arme omkring hende fik igen stivheden frem, imens hun blot sad tilbage som et forvirret dådyr. Specielt da hans læber ramte hendes, sad hun fuldstændig stille. Der gik et øjeblik før, at det gik op for hende, hvad der foregik. Ganske langsomt slappede hun mere og mere af, imens hun forsigtigt gengældte kysset og overgav sig til den varme favn.

Loki var typen da smilede, lo, og var åben og venlig, hvis han var sammen med folk han brød sig om, han havde dog også en hård, kold side, da var plettet af blod, han lo ad fare, sang sange når verden var trist og mørk, spillede fløjte, og lavede joke, dog skulle man ikke undervurdere ham, han holdt allerede meget af Hydra, og hvis nogen gjorde hende fortræd, så var hans hænder snart plettet af mere blod, dog var det ikke til og spot på ham, han svarede med et stort smil.

"Du skal også blive ved med og komme her, hvis du nyder det, så ved jeg da hvor jeg kan finde dig, hvis du ikke er i Thunderville, jeg nyder dit selskab"

Han lød varm og blid, fordi han nød Hydra's selskab, han nød den varme følelse fra Hydra's krop, og nød den friske havluft, han løj ikke da han sagde han nød hendes selskab, hun var så nem og snakke med, ingen onde bagtanker, eller noget, det var tydeligt han var glad for hendes selskab, som menneske, og han gav hendes skulder et blidt klem som tegn på dette, han lyttede til hende, og svarede muntert.

"Det håber jeg da hun gør, en dag, eller snart, vi får se, Hydra, men krigeren, argh, det ved jeg ikke, hehe, vi får at se"

Han lød stadig munter og glad, selv om da var noget bag det, da lød kort som sorg, men så fik Hydra et lille kys i hårbunden, og han snusedet hendes duft ind, for og sukke glad, og tage en tår af vand dunken, han tog ikke sine drømme forgivet, og han var parat til og kæmpe for det, han nikkedet ved hendes ord, og sagde drillende.

"Jeg er nu sikker på folk ville komme der, men ja, Kroen Den Gyldne Valkyerie? Hvordan lyder det, eller bare kroen Valkyerien? Jeg syntes begge lyder godt, men hey, hvis da kun kommer mig, så da mere mad og øl til mig!"

Han nikkede tilfreds med tanken, han lå roligt med armene om Hydra, så det ikke blev for ubehaligt, han vidste han havde et sove skind i nærheden, og skævede til Hydra, så de ikke behøvede og ligge på den kolde jord, for og nikke enig med sig selv om det, han lo dog muntert ved tanken, og sagde glad.

"Det med territorum forstår jeg heller ikke, jeg har et lille bo, og ellers sover jeg i vild marken, og det jeg sku ikke død af endnu! Så det er ganske rart, jeg klare mig normalt, har jeg altid gjort, men det går jo nok der, forstår det ikke med at man skal have så meget magt.. hus, mad, varme, hva ellers?"

Han klukkede muntert, ved hendes udbrud, og det var tydeligt han var enig, men der var nu noget andet han havde i tankerne, da han kyssede hende, og mærkede stivheden, blev han lidt usikker, og så på hende, men da det gik op for hende, og hun overgav sig, kyssede han hende blidt, med armene om hende, for forsigtigt at løfte hende op, og han gik roligt over med Hydra i sin favn, for og lægge hende på sit sove skind, da var lavet af en bjørn, og han lagde sig ind til hende, for og lægge bjørneskindet om dem, så varmen kom til dem, imens de lå på det bløde bjørne skind, han kyssede hende blidt igen, på munden, og nussede hende kærligt på maven, med blide strøg, fra sine ru fingre, og nussede blidt videre op under trøjen, for at se på hende.
Hvis hun ikke stoppede ham, ville han blidt lægge hånden om det venstre bryst, og blidt nusse brystet, for og kysse hende på næsen, og forsigtigt så han på hende igen, for og blidt tage fat i hendes brystvorte, og blidt nusse den, og hviskede blidt i hendes øre.

"Du siger bare stop, hvis du ikke vil, så kan vi bare snakke, eller finde noget mad"

Hvor på han ville give hende et blidt kys på kinden, hvis hun ville fortsætte, ville han blidt kæle hendes bryst videre, og roligt kysse ned af hendes kind, til halsen, og videre ned af brystet, hvor han trak den trøjen af hende, så hun igen var nøgen, han gav hendes brystvorte et blidt kys, for og lægge hånden på hendes lår, for blidt og nusse, og så roligt ae langsomt ned mellem hendes ben, og blidt kæle hendes underliv, med blide øvede fingre.

Hvis hun ikke ville, ville han blidt kysse hende kort på munden, for og rejse sig op og hjælpe hende op, holde kort om hende, og spørge hvor de mon kunne finde noget mad, han ville lyde munter og glad, simpelt fordi han bare var glad for at være sammne med hende, og så følge med, for at finde en pose frem fra bjørne skindet, og finde sin fløjte frem, og spille nogle blide venlige melodier, for og løfte stemningen, imens han gik sammen med Hydra, og ville kigge kærligt på hende for og smile og spille videre.

// så da lidt og vælge imellem der

Hydra stræbte ubevist efter at være en person meget lig den, som Loki udgav sig for at være. Venlig. Åbensindet. Fri for fordømmende tanker. Det gik også meget bedre. Hun kunne nemt snakke med fremmede, og hun flygtede ikke længere ved synet af et menneske, som hun havde gjort i starten. De eneste som hun stadigvæk holdt sig på afstand af, det var The Redwoods. Hun håbede snart, at hun kunne få be- eller afkræftet, om det i virkeligheden var nogen god idé.

"Ellers så finder jeg dig. Du bor i en bunkalow, men hvor ligger den?"

Man kunne vel sammenligne Hydra med øen og de omgivelser, som havde formet hende i sin tid. Hun kunne være et friskt og livligt pust i den trivielle hverdag, ligesom det hav som omgav dem, men samtidig kunne hun fremstå lige så vild og uformelig som øen selv der havde skabt hende. Hun slappede af i skuldrene, og fulgte hans blik.

"Valkyrien. Så er man altid sikker. Man skal bare gå efter 'Valkyrien', hvis du forstår?… Og mad til mig?"

Hun virkede ikke synderligt påvirket af vejret, da hun trods alt havde hans krop at varme sig på. Derimod virkede hun godt tilfreds med sine navnebud, og med udsigten til få mad endnu engang - dog i fremtiden.

"Drager er også voldsomt territoriale, men de respekterer hinanden samtidig. Hvis ikke, så slås de. Derefter respekteres vinderen. SImpelt. Men sådan er vi ikke."

Hun sukkede kort. Dog vendte hendes opmærksomhed hurtigt tilbage til Loki. Da han løftede hende, svang hun sine stærke ben om hans krop og lod sig flytte. Imens Loki lod sine fingre finde vej rundt på hendes krop, mærkede hun pludselig, hvordan hun stille begyndte at skælve. I starten mistænkte hun den manglende trøje, men hun kunne mærke, at det var noget andet. Det var ikke noget, som hun havde oplevet før, men da hans hånd pludselig greb om hendes bryst, var følelsen pludselig temmelig fantastisk. Så fantastisk faktisk, at der i stedet for ord blot rullede et nydende suk over hendes læber.

Hydra var så fortabt i sine nyvundende følelser, at hun slet ikke bemærkede, at der kom ord ud af munden på Loki. I stedet nød hun hver en berøring og hvert et kys, som blev placeret på hendes slanke krop. Endda hændernes bevægelse - altså lige indtil, at de nåede hendes underliv. Fornemmelsen kom så meget bag på hende, at hendes krop reagerede rent instinktivt. Hendes hænder, som havde fulgt Loki's side, skød pludselig frem som beskyttelse, om kom i farten til at rive hul i hans sider, takket være hendes lange negle, hvilket straks fik hende til at gispe og rykke bagud. Hydra holdt sig forskrækket foran munden, og stirrede ulykkeligt imod Loki.

"U-undskyld… Det… Det var ikke…"

Loki var til tider fuldkommen sær i hovedet, og det var ikke noget Hydra havde oplevet endnu, men ville hun stadig være hos ham, som en ven, hvis hun vidste hvor skæv han i virkeligheden var i hovedet? han var i bund og grund ikke et ondt menneske, han var bare den han var, men han gjorde bare nogle ting, som folk fandt sære, eller onde, men det var som man så det, dog hvis han ku lide en, var han blid og kærlig, han så roligt på Hydra, og svarede blidt.

''i The Underground, hvis du ved hvor det er?''

han så blidt på hende, han vidste heller ikke så meget om hende endnu ,hvordan hun var under press, men han ville ikke have nogeti mod og bruge mere tid sammen med hende, han så roligt ud imod horisonten, og svarede hende blidt.

''så blir det Kroen, Valkyerien!, og jeg forstår, og ja da! nogen skal jo have en belønning for det gode navn!''

han blinkede til hende, for og give hende et blidt kys på kinden, for og kigge ud imod horisonten, han nikkede blidt, for og klukke blidt, tanken om sin egen kro, det gav ham en muntert og glad tanke, og han så på Hydra, for og svare blidt.

''det lyder ret øv, hvorfor ku alle ikke bare have hver sin fair del af verden, så ingen behøvede og slås for det? så alle ku være lige? men hvis man respektere de stærke, hvem skal så tage hånd om de svage?''

han sad lidt og funderedet over det, før han kom i tanke på Hydra, og havde løftet hende op, men han lå ved siden af hende, han mærkede hende's skælven, og trak bjørne skindet tættere om dem, for blidt at kysse hende videre, og kærligt kæle hende's bryst, og det andet bryst, kysse hende på halsen, og bare generelt var blid ved hende, han hørte sukket, for blidt og lukke læberne om hende's ene brystvorte, blidt lade sin ru tunge glide over det, sutte på det, og meget blidt nappe i det med læberne, og kysse hende's mund igen, tirredet hende, og kæledet hende's krop.

Han vidste ikke rigtig om hun havde hørt ham, så han fortsatte med og kæle for hende, imens han blidt kyssede hende på munden, og blidt på halsen igen, for og nappe i brystvorten, ganske blidt, så det ikke gjorde ondt, dog blev han lidt overrasket, for og kigge på hende, han ku mærke blodet fra sine sider, da hun skød armene frem, ikke helt sikker på om hun ville slå ham, dog da hun rykkede bagud, og så forskrækket ud, løftede han et øjenbryn, han sagde ikke noget, men lagde blidt en finger på hende's læber.

Han trak skindet over dem, for og lægge armene om hende, og blidt kysse hende på munden, det var tydeligt det ikke generede ham, dog hvis hun ville stoppe ham, ku hun stadig gøre det, og hvis ikke, ville han simpelt trække sine bukser og støvler af, så han også var nøgen under skindet med Hydra, han ville blidt lægge armen om hende, så de begge lå på siden, så han's boner lænedet sig imod hende's mave, imens han kyssedet hende på munden, blidt klemte hende's bryst, og kæledet det, for og lægge hende på ryggen, og kysse hende ned af hagen, på begge bryster, og blidt ned af maven, han spredte blidt hende's ben, for og kysse hende lidt over underlivet, og rykkedet sig ind mellem hende's ben, dog kunne hun altid stoppe ham.

Han åbnedet munden for og lade tungen smage på hende's underliv, for blidt og lade tungen langsomt og pirrendet smage på hende, imens hans fingre kæledet underlivs musklerne omkring missen, imens han roligt fandt hendes clitoris, for at slikke den blidt.
Han's ene finger blev forsigtigt stukket op i hende, for blidt at give hende finger, imens han slikkede det øverste af missen, og clitoris, for og fortsætte sådan i noget tid.

hvis hun stoppede ham, ville han simpelt lægge sig ned ved siden af Hydra, og give hende et kys på munden, for og kigge hende i øjnene, og kommentere hende's øjne, for og være lidt sød, nu hvor de lå chika waow waow og det hele, og finde sin fløjte frem, for og spille nogle blide, rare toner, ikke så højt, men lige nok til hun vil ku høre det, en lille sang om sommer, varme, og gode dage.

dog hvis hun ikke stoppedet ham, ville han fortsætte sit slikkeri, for til sidst at bevæge sig lidt op, og kysse hende på halsen, tage fat om sit lem, på omkring de 18.5 cm, med hovedet, nusse hende's åbning til missen, og kigge hende i øjnene, hvis hun var imod det, ville han stoppe, hvis ikke, ville han forsigtigt, og blidt, glide op i hende, og vente til hun var klar, og ikke strammedet om ham, og så begynde og tage hende, imens han kyssedet hende, på munden og halsen, støttende på sin ene underarm, imens den anden ville ae hende's lår, mave, bryster, kind, og hals, ganske blidt og kærligt, for og give hende en god første gang.

// well xD

Selvom det måske ikke virkede sådan, så var Hydra ikke særlig vild med vold. Hverken at se på det eller at udøve det selv. Men hun gik ind for retfærdighed. Og hun havde en klar idé om at, hvis man skulle opnå denne såkaldte retfærdighed, så måtte der nogle gange barske metoder til værks. Men fornemmede hun godhed i folk, så var hun oftest ret ligeglad med resten.

"Jeg har hørt om det, men ikke været der… endnu."

Hydra var meget forskellig under pres. Hun var vant til lidt af hvert, men det var svært ikke at blive overrumplet af nye situationer. Desuden vidste hun, at med hendes kræfter, så kunne næsten enhver situation ende galt. Hydra klukkede tilfreds ved lyden af den fremtidige belønning, samt kindkysset hun modtog. Hun blev dog hurtigt alvorlig igen.

"Vi er de svage, Loki. Og vi ved ikke engang, hvad vi skal stille op. Hvis verden faktisk var fair, så ville folk kede sig og finde andre måde at skabe kaos. Der vil altid være strid. Om mager. Om mad. Om hus og jord."

Hun lød træt. Hvorfor kunne verden ikke bare være sådan som Loki beskrev den? Eller endda som hans drømmeverden?

Hydra var ekstremt tirret. Hun havde aldrig oplevet sin krop reagerer således, og bestemt aldrig mærket den så sensitiv. Det gjorde også, at hendes sanser var på højkant, hvilket formentlig var grunden til, at hun reagerede, som hun gjorde.

Det kom fuldstændig bag på Hydra, at Loki forsøgte at lægge en dæmper på hende, hvorefter han ønskede at fortsætte. Da han igen trak tæppet over dem, og lagde an til endnu et kys, flyttede hun hånden fra sine nu blodige læber, og lagde en finger mod hans.

"Nej."

Hun hviskede. Hun var mindst lige så forvirret over afvisningen, som han var. Men det føltes ikke længere rigtigt. Hun havde også en mistanke om, at Loki endnu ikke havde opdaget sine skader.

"Du er såret, Loki…"

Hun forsøgte i stedet at kravle forbi ham, så hun kunne tilse hans sår. Ikke, at hun havde nogen form for forstand på den slags, men hun ønskede at vurdere skadernes omfang.

Loki var en mand af vold, men det var simpelt tvungedet omstændigheder, da han ikke havde andre muligheder for at overleve, så var han til tider nød til og bruge vold, han var ikke stolt af det, men når det enten var det, eller sulte, så blev man efterladt med meget få muligheder, men kunne han hjælpe folk og undgå vold, så gjorde han det, det var dog bare meget sjældent det skete, så man ku sige at problemerne opsøgte ham til tider også, han hørte hende og svarede blidt.

"Det er et hårdt sted at komme hvis man ikke er beredt, men hvordan tænker du vi sku kontakte hinanden? Hmm meddelere?"

Han lød blid og nysgerrig, han ville fog elske og have en kro, et sted og kalde hans for alvor, det kunne være rart, hvis folk så gad og komme der så han kunne få en god tid, så han ku tjene penge til vare, så han ku forsørge sig selv, og Hydra når hun var der, han lyttede til hende, og så tænkende på hende med et alvorligt ansigt, dog med et smil ved sine sidste ord.

"Det er rigtigt, Hydra, og derfor de magtfulde træder på os, men tja hvis verden var fair, som du siger, ville da stadig være kamp om det ene eller det ander, nogle folk kan ikke nøjes, men tja.. strid vil altid være der. Har du så en mage?"

Han lød venlig nysgerrig, men han havde værrt alvorlig ved snakken om strid, og han nikkede sørgmodigt, verden var ikke nem og leve i når man var uønsket.

Han havde blidt fortsat, indtil hun havde stoppet ham, og han så blidt på hende, han nikkede blidt, for og svare hviskende, så hun ikke troede han var vred over afvisningen.

"Det er okay, Hydra"

Han bemærkede dog hendds bekymring for ham, og han smilede kærligt til Hydra, han nikkede roligt, for og mærke på sine sider, de var lidt ømme, og han så på hende igen, for og se tænkende på hende, for og sige drillende.

"Så har du vist kunne lide det, agtigt, hehe, bare rolig, det er okay"

Han så på hende imens Hydra forsøgte og kravle over ham, han lagde sig ned og bevægede sig så hun kunne se på sårene, hvor han roligt ville kysse hende kort på munden, mest for og snuppe et hurtigt kys, før han rejste sig op, og gjorde tegn til Hydra at hun bare kunne blive liggede.

Han gik over til sin taske, for og finde en lille pose stærk alkohol frem, som blev hældt lidt på sårene, for og rense dem, så ville han smøre noget grøn salve på, og så finde en forbinding frem, og roligt forbinde sårene omkring hans sider og krop, og så lægge tingene tilbage i tasken.

Hvis Hydra spurgte ind til hva han gjorde, ville han venligt svare hende hva det forskelige var til, og hvis hun var kommet over for og kiggd på, ville han vise hende tingene, og smile til hende.
Hvis hun blev under bjørne skindet, ville han gå over og lægge sig hos hende, for og holde om hende, uden og lægge op til noget, ville dog give hende et kys på næsen, for og vise det var okay, han var ikke døende, og hvis hun så her spurgte ind til tingene, ville han forklare sig så hun vidste det, for og spørge blidt.

"Hvad så nu, Kitty? Putte lidt og snakke? Kigge efter mad? Hmm.. tage til fastlandet og gå på udforskning? Jeg vil gerne bruge mere tid med dig, hvis du altså vil?"

Han snakkede langsomt og blidt, så det ikke gik for stærk, og hvis de stod op ved hans taske, ville han kigge på hende, og holde om hende, og hvis de lå under bjørneskindet, ville han holde om hende og kigge hende i øjnene, for og hviske blidt.

"Du har stadig nogle smukke øjne, Kitty"

Derefter, ville han blidt give hende et kys på enten munden eller kinden, hva hun nu gerne ville have, for og vente på hendes svar om hva hun havde lyst til.

Hydra kunne sagtens blive aggressiv, hvis hun blev sulten nok. Hun regnede det som værende en forsvarsmekanisme fra hendes krops side af, da hendes forvandlinger tog enormt meget energi. Derfor spiste hun altid mere end de andre drager, trods hendes ringe størrelse. På en god dag kunne hun formentlig spise Loki under bordet, selv i menneskelig form!

"Meddelere lyder fint. Men ellers så skal vi nok finde hinanden. Jeg har ret gode sporingsevner som ulv."

Det var måske ikke gået op for Loki før, men der afslørede hun det i hvert fald. Hydra kunne forvandle sig til meget mere end bare en drage. Hun kunne forvandle sig til alt og alle! Dog havde hun mest speciale inden for dyr, da det trods alt var nemmere at skaffe dyreblod end menneskeblod.

"Det ville der. Mange tror, at vi har vores kræfter af en speciel grund. Og de vil altid slås, så de kan finde ud af, hvem der er stærkest… og nej. Ingen mage."

Hydra virkede overrasket, selvom spørgsmålet nok ikke burde komme bag på hende. Hun vidste, at hun var en sund og rask kvinde, som nærmede sig sin bedste alder. Hun burde have haft mindst én. Problemet var bare, at Loki var en af de eneste hankøn, som hun nogensinde havde haft en ordentlig samtale med.

Loki lod heldigvis ikke til at tage det særlig tungt, hvilket lettede hendes hjerte betydeligt. Dog var hun stadigvæk urolig, og stirrede bekymret imod flængerne, imens hun knapt bemærkede det diskrete kys. Hun blev dog glædeligt overrasket, da Loki rejste sig og begyndte at ordne sine sår selv. Det var da rart, at en af dem havde styr på den slags. Nysgerrig rejste hun sig og fulgte efter. Hun lyttede og fulgte opmærksomt med, imens der blev forklaret om de forskellige ting og deres virkninger. Da han var færdig smilede hun tilfreds, men måtte til sin store gru lytte til sin mave, hvis lyde gjorde opmærksom på, at hun altså stadigvæk var sulten.

"Du er dygtig. Men du hører til på fastlandet. Ved du, hvordan du kommer hjem igen?"

Hydra kastede et blik mod fastlandet. Det var næsten umulig at se takket være mørket, men hun anede dets omrids et godt stykke borte.

Loki så roligt på Hydra, han så roligt udover horisonten, for og spekulere om de kom til og se hinanden igen, eller om hun ville følge med ham til fastlandet og udforske, og først og fremmest, finde noget og spise, og han klukkedet ved tanken, han var selv sulten, og Hydra havde taget han's brød, hvilket fik manden til og smile muntert og bredt, han så roligt på hende for og svare blidt.

''det er det vi gør så, ellers opspore du mig jo nok, som ulv, så ellers kan du holde øje oppe fra himlen, som ørn, eller en ravn? lyder ikke dårligt''

han blinkedet muntert til Hydra, men han nikkedet roligt, det lød bestemt ikke dårligt, men det lød rigtigt nok, at kunne forvandle sig til mange slags væsner og ting, det kunne være en brugbar evne, og han smilede roligt til sig selv, , for og kigge på Hydra, han lyttede roligt, for og svare blidt.

''tja jeg vil ikke sige vi har vores kræfter af en speciel grund, jeg tænker vi bare har dem, og tja slås vil de vel, dog er jeg ikke uden fejl ,jeg slås også, men det er for overlevelse, men ingen mage?''

han så nysgerrig på Hydra, med et lille smil, for og klukke blidt ved tanken, sådan en kvinde, ikke have en mage? han gav hende et blidt kys mere på munden, dog lidt diskret, for og kigge ud imod horisonten, som var blevet ret mørk.

Han havde prøvet være, end den smule skrammer hun havde givet ham i siderne, så det gik jo, og han havde jo forskrækket hende, så han var lidt selv uden om det, for og smile til hende, dog forklarede han uden og lyde negativ eller hånlig, bare som en da var glad for og kunne lære hende hvordan man gjorde, han mødte hende's smil, med et bredt smil, for og lytte til hende's mave, for og klukke, han lyttede og svarede venligt.

''hehe tak, det kræver øvelse, når man arbejder med det som jeg gør, og nej, jeg er faktisk fanget her, Kitty, kan måske svømme der til.. hahaha!''

han kløedet sig i baghovedet, imens han grinte, det ville nok være imponerende og se ham svømme ind til fastlandet, og han så venligt på Hydra, for og spørge.

''vi kan finde ud af hvordan vi kommer der ind? hvis du vil følges med mig, Kitty? jeg vil gerne betale for et måltid mad, på en kro, eller hvad vi kan finde?''

han så roligt på hende, for og lægge armene om hende, med hænderne lidt over hende's baller, på det nederste af ryggen, og han så kærligt på hende, med et nysgerrig blik, og et venligt smil, det var tydeligt han ikke var meget for og lade sig skille fra hende, men hvis hun insisteredet, ville han tage afsted.

Hydra var lidt af en fri fugl. Hun havde svært ved tanken om at skulle binde sig til nogen foreløbig, da hun følte, at det ville indskrænke hendes verden. Hun kunne rigtig godt lide tanken om en partner, om trygheden og omsorgen der fulgte med, men hun var endnu mere hungrende efter at få tilfredsstillet sit personlige krav om viden. Viden om hende selv og verden omkring hende. Var der andre som hende? Havde hun en familie? Hun strakte prøvende armene ud til siden, og lod som om, at hun brugte dem som vinger.

"Ravne er ikke noget problem. Der er bare ikke mange, som ønsker dem nær husene. Men det er nemt at komme tæt på folk sådan."

Hun sendte ham et stille smil, og lod armene falde igen. I stedet stirrede hun ned i sine håndflader, som efter mange år havde indtaget en del forskellige skikkelser. I nogle forme, der havde hun slet ikke nogen hænder - det var næsten det særeste.

"De er bare… så forskellige. Hvorfor kan jeg forvandle mig, når du ikke kan? Hvorfor kan nogen lege med ild og andre med vand? De eneste som faktisk minder lidt om mig… det er The Redwoods. Og nej, ingen mage."

Hydra gøs ved tanken, og knyttede sine hænder. Tanken havde slået hende første gang, at hun havde hørt om slægten. Hun blev både skrækslagen og skamfuld. Hun ønskede ikke at have noget med den slægt at gøre takket være bare ét grufuldt mine, som hun ikke engang kunne forklare, og alligevel frygtede hun, at der var en forbindelse. Hendes anden evne mindede dog ikke om nogen. Da Loki rakte ind for endnu et kys, vendte hun i stedet hovedet til, så kysset landede på hendes kind.

Selvom Loki måske nok havde prøvet værre, og hende ligeså, så var hun ikke familiær med at skade folk uden at mene det. Og hvis det nogensinde var sket, så havde det bare forstærket hendes tro på, at hun var anderledes. Og farlig. Hvilket formentlig også var grunden til, at hun trak sig lidt tilbage i sin skal. Ikke noget mærkbart, men hun var bare en anelse ekstra på vagt, selvom flovheden over hendes mave virkelig forsøgte at aflede.

"På grund af dine skader fra kamp… Og nej. Hydra. Ikke Kitty. Er du en god svømmer?"

Det første var mest en konstatering. Ved navnet "Kitty" lagde hun hovedet på skrå, og gloede mærkeligt på Loki. Glemte han mon også hurtigt? Dog tvivlede hun stærkt på, at Loki ville overleve turen gennem havet. Specielt med alle hans fobier. Ved lyden af mad lyste hun dog lidt op.

"Det vil jeg gerne! Men hvordan kom du hertil? Med båden? Den går vist også om natten…"

Hydra kastede et blik imod der, hvor hun så ofte havde hørt lyden af fartøjet som nærmede sig. Dragerne på øen var aldrig i tvivl. Den sejlede trods alt overraskende ofte. Med u-smarte hoveder, som det nu nu stod foran. Pludselig mærkede hun, hvordan Loki havde bevæget sig meget nær hende, og pludselig havde grebet fat om hende. Hun følte sig pludselig låst, og den sitrende fornemmelse i hendes nedre region var tilbage, men den føltes ikke rar som før. Da var det bare ukendt og forbundet med skade på Loki. Derfor vendte hun hurtigt blikket mod Loki, hvor han ville kunne spotte hendes hidsigt glødende orange/gule drageøjne efterfulgt af en irriteret brummen. Hun trak sig ud af hans greb.

"Vent her."

Tilføjede hun blot, og vendte så rundt, hvorefter hun travede afsted i den retning, hvor hun var kommet fra. Efter et øjeblik nåede hun sin hule, hvor hun lidt reservetøj, som hun havde lagt i en bunke, samt hendes taske med det mest nødvendige. Hun skiftede hurtigt til et par hvide bukser, en grøn trøje og en slidt hvid jakke. Hun snuppede tasken, kørte en hånd igennem håret og vendte så tilbage igen til Loki.

"Hvornår kommer båden?"

Spurgte hun nu lidt friskere, med de naturlige brune øjne.

Loki var ved og vågne op af sin døs, sine problemer's tåge, da til tider gjorde ham til to personer, og han blinkedet overrasket, han ku huske det andet, men mere, at han ligesom vågnede op i et klar syn, på hvad han havde gjort, og han smilede lidt usikkert, vidende han ikke var klar over om han havde gået over grænsen, dog tænkte han et lille stykke tid, i tavshed, over hvad da var sket løbene, og han så roligt på Hydra, for og smile blidt.

''okai, så skal jeg nok holde øje med ravne, inærheden af mit hjem, hehe''

han smilede roligt og venligt, og han studerede hende kigge på sine hænder, og han så på sine egne, da var kraftige, og delvis stærke, dog med en konstant smerte, enten let, eller hård, noglegange en mellemting, og han prøvede og knytte næverne, dog uden held, fordi de ikke ville bøje rigtigt, så han knækkede ledende på plads, så han ku bøje dem normalt, han så dog på hende ved hende's ord, og han svarede roligt og venligt.

''tja jeg har aldrig lært og forvandle mig, tror ikke jeg kan, men jeg har noget med mine sanser.. jeg kan, ehh, jeg er hærded af kamp, så tja, jeg er fysisk stærkere i kamp, end så mange andre, og det du har brugt på og lære og bruge dine forvandling's evner, har jeg trænet i over tusind timer's træning, forude flere hundrede kampe, så, men nogle bruger vand, nogle ild, nogle natur, nogle luft, det kommer an på hvile slægter du møder, Hydra, men hvordan minder du om en Redwood? du har ikke just prøvet på og slå mig ihjel, hehe''

han nikkede roligt, for dog ikke og nævne noget af det med mage, udover han så roligt på hende med et venligt smil, han var ikke glad for Redwoods, eller Oikans, fordi Redwood slave handlere, havde fanget ham, og solgt ham til en Oikans kvinde, men han havde dog fået sin hævn, i blod og ære, men dog da hun vendte kinden til, ramte han's læber ikke, dog stoppede han, for og slippe hende, og gå lidt væk, for og klø sig i baghovedet.

Han var dog ikke sikker på endnu hvad Hydra havde oplevet, han var dog overbevidst om at hele verden var imod ham, udover de få nederst i hirakiet, som de slægtløse, demi-slægter og hybrider, han havde dog været i mange slagsmål, også med loven's lange arm, og havde mere end en gang siddet i brummen, for urostiftelse, og vold, nogle ville kalde ham en hærded kriminel, og andre sagde han var en stor hjælp for de svage, for hvor de rige og stærke slægter vendet snuden væk, rakte Loki en hånd ned, og trak en op, og stod foran en, eller ved siden af en i kamp, han var bare den type, dog så det ud til hun ikke tog imod det kælenavn han gav hende, og han klødedet sig smilende i skægget, for og svare venligt.

''tja, ja, vil jeg mene, og okai, Hydra, det var nu bare et kælenavn, jeg tænkte ku være passende, og nej, jeg er en særdeles ringe svømmer''

han grinte muntert, for og klappe sig på låret, han var typen da med glæde ville tage imod udfordringen, selv om frygten for og drukne også var stor, men han var bare en da sku overvinde alle livet's udfordringer, istedet for og vente på fornuften kom, han så dog glad på hende, da hun gerne ville med ham ud og spise, og han nikkede roligt, for og svare.

''så gør vi det, og ja med båden, men den sejler også om natten? hmm så kan vi nå den?''

han så roligt på hende, da hun virkede vred ved han's greb om hende, og da han spottedet hende's hidsige glødende øjne, forstod han ikke, for til sidst og forstå, for og nikke, da hun bad ham vente, pakkede han lejren sammen, for og tage sit tøj på, trak huen ned over sit hår, og tog tørklæde på, for og sætte sin økse i et bælte, og tog sin dolk og satte den i støvlen, for til sidst og være fuldt påklædt, og han havde stået og kigget udover havet, imens han trak tørklædet op for ansigtet, ikke for og skjule sig for nogen, hun ville nok ku dufte på ham det var ham, og hvem sku det ellers være? han stod dog stillede, og så udover havet, for og sukke, han lavede 3 runde cirkler foran sig, Asatruende's tegn, og han bad en stille bøn, for og mærke øjnene klø, af varme tåre, og han tørredet dem væk, da han hørte hende, håbedet hun ikke havde set det, og han så ud over himlen, for og svare frisk og muntert som altid.

''om en lille time's tid, så i rask trav kan vi nå den''

han så blidt på hende, gik dog ikke nær hende, selv om han's øjne sagde han gerne ville, så holdt han sig på passende afstand, men tæt nok på, til at man ku se de rejste sammen, og han tog sin tunge rygsæk på ryggen, for og binde remmerne, og han så på hende, for og smile bag masken, så man ku se det i de små rynker ved øjnene, for at bevæge sig afsted imod båden.

hvis hun intet sagde, ville han heller ikke, udover han ville vandre i et tempo hun ku følge med i, og hvis stilheden varedet for længe, ville han blidt spørge bag masken, hvor man kun lige ku skimpe han's øjne, da nu havde en rolig tomhed, trods kun når de så på Hydra, havde de en mild varme i dem, men når han så udover havet, havde de det tomme grå skær, han ville dog til sidst spørge venligt, og varm i stemmen.

''hvor meget kender du til fastlandet? hvor har du været? og er da nogle miljø'er du godt kan lide? har du prøvet og få et rigtig kro festmåltid?''

han lød blid og venlig, imens han gik med hænderne om remmerne på sin rygsæk, og han så udover himlen, for og ku se lyset fra båden på vej i land, hvor han ville stille sig og vente, dog ville han ikke gå langt foran Hydra, dog ved siden af hende, så de ankom sammen, og når båden ankom, ville han gå ombord, imens sømændende gjorde båden klar til landing, dog så han meget nervøs ud, men han ville betale for ham og Hydra, for og finde et bord og stole, imens de andre passageren steg af, men han ville ikke gå langt væk fra hende, nok til de ku tale sammen, og han sagde roligt og venligt.

''jeg kan se pladser, lad os skynde os!''

han så på hende med et smil i øjnene, for og gå over, og spærre pladserne, til dem, hvorpå han ville stille sin taske, og sætte sig på en stol ,efter at have trukket en stol ud til Hydra, så de ku sidde behaeligt under sejlturen, og han så roligt på hende, imens han lænedet sig imod en bjælke, og sømændene gjorde klar til og sejle igen, efter at være blevet betalt af andre, hvor på han ville spørge Hydra i sit blide og varme tonefald.

''du er sulten og tørstig?''

han så venligt på hende, og han vidste hun ville sige ja, for han var sulten, han havde skam hørt hende's mave, for og pænt lave tegn til hun sku holde øje med han's taske, for og springe op fra stolen, og bevæge sig ind imod en kahyt, for og lægge nogle mønter, og få nogle røget fisk, laks, og kartofler, i en slags sovs, da ville smage af brunsovs, hvor på han tog krusene i den ene hånd, som indeholdt let øl, med hyldeblomst, og ballanceredet med det over til Hydra og han's bord på båden, hvorpå han ville stille maden, og krusene med let øl, og sætte sig ned, for og trække masken ned, så han's ansigt kom lidt til syne.
han ville roligt sætte igang med og spise den kolde mad, som han havde glædet sig til, og tage en slurk af den lyse øl, for og brumme glad, imens han så venligt på Hydra, med en smule varme i øjnene han ku mønstre, imens båden sejledet, og for og bryde tavsheden, hvis der var tavshed, ville han blidt sige.

''jeg håber du kan lide øllet, det er billigere end rent fersk vand, så ja, og maden er ikke fem stjernet, men ja, vi klare os jo nok, aye? nå, nogle drømme om vi skal hen til?''

han lod hende svare, imens han tog en bid af laksen, for og døbbe en kartoffel i sovsen, og tykke på den, dog smaskedet han ikke, eller spiste med åben mund, og han havde lagt klude på bordet til og tørre fingre i, eller hænder, for og tage sit krus med øl, og tage en slurk, og kigge nysgerrig på Hydra, med sine blide øjne, dog da to sømænd kom tæt på, for og gå forbi, så han mistroisk på dem, der var han's øjne hårde og fjendelige, de så lidt usikkert på Loki, fordi han var stor, og han var bevæbnet, hvilket allerede var to fare signaler, for og gå videre, og fortsætte deres arbejde, og han så på Hydra igen, med sine varme venlige øjne, og et smil i ansigtet, da vidnede om en mild mand, dog havde han ikke rørt hende siden hun havde set på ham med hidsige øjne, selv om han gerne ville holde om hende, det var bare sådan en følelse han havde, og følelser havde han ikke meget af, men Hydra, tja hende ville han bare gerne holde om, meget og længe.

Hydra gengældte hans smil. Hun bemærkede dog ikke nogen speciel eller drastisk ændring hos Loki, og bed derfor ikke mærke i, hvordan han pludselig "kom til sig selv".

"Ravne i nærheden kan både være et tegn på godt og ondt. Mennesker ser dem som varsler på død, men jeg er ikke død! Jeg er god."

Var hun virkelig? Hun mærkede tanken ramme hende hårdt, som altid, umiddelbart efter at ordene havde forladt hendes læber. Som dengang det først var gået op for hende, at hun havde spist… folk. Liv. Familier. Hun havde følt sig syg flere dage efter, da det gik op for hende, at de var ligesom hende selv. Det blev heldigvis nemmere med tiden. Imens minderne passerede foran hendes blik, fulgte hun samtidig med i hans hænders bevægelse.

"Du har aldrig forvandlet dig, fordi du ikke kan forvandle dig. I modsætning til slægterne, så er vi vist… un… uin… unikke? Ja! Vi er forskellige. Men dine evner passer dig godt. Du er en kæmper. Og nej… det har jeg ikke. Men jeg overvejede det. Og jeg minder om Redwoods, fordi de også kan forvandle sig. Jeg har ikke set det, men hørt om det."

Hydra lagde ikke meget i sine ord. Det eneste hun virkede påvirket omkring, var snakken om Redwoods, præcis som førhen. Men ikke om døden. Hun hverken frygtede eller hadede nogen af de andre slægter. Faktisk var hun pænt ligeglad. Men hun ville mægtig gerne møde en Oikan. Tanken om deres naturlige ildkræfter virkede fristende hjemligt. Med hensyn til kælenavnet, så var hun tilsyneladende også helt blank. Hun løftede undrende et øjenbryn.

"Et kælenavn? Er det… mens man kæler? Som med en kat? Derfor Kitty?"

Hun prøvede virkelig. Det kunne man både se og høre. Men folk havde aldrig kaldt hende andet end det, som hun havde præsenteret sig som. Hun nikkede til hans næste spørgsmål.

"Jeg har ikke hørt den endnu."

Da Hydra vendte tilbage fra hulen af, blev hun forbavset over, at Loki befandt sig på sine knæ. Han lavede noget, som hun ikke anede, hvad var, men hun sagde ikke noget. Hverken til det eller tegnene på jorden. Tårerne bemærkede hun ikke. I stedet gloede hun nysgerrig på tørklædet omkring hans mund. Hun nikkede igen, og satte i gang med noget raskt trav. Hun havde tilsyneladende ingen problemer med tempoet, og gik i stedet fredeligt i sine egne tanker med fornyet energi. Sulten var dog ret distraherende. Derfor var det rart med at spørgsmål.

"Jeg har boet i Thunderville i lidt over et år, og har været lidt forskellige steder. Ørkenen er min favorit. Og The Nailaas territorium. Specielt deres tronsal. Virkelig pæn. Men nej… har ikke ligefrem haft mange penge. Men folk tilbød mig kødrester og lidt vand."

Da de ankom til båden, standsede hun og kastede et blik på båden med store øjne. Det meste af sit liv havde hun set den sejle mod og fra øen hundredevis af gange, men aldrig før nu havde hun trådt ombord. Så det var også med tydeligt usikre skridt, og blikket slået ned, at hun fulgte efter Loki. Hun smilede taknemmeligt, og satte sig på sin plads. Hendes sky brune øjne kastede nu og da et blik rundt, men lyste først op, da han snakkede om mad. Hydra nikkede ivrigt.

Da Loki kom tilbage med maden, ville Hydra hurtigt gå til værks. Hun var ikke direkte uhøflig, men tog i stedet fisken op med fingrene og bed store stykker af, imens hun atter nysgerrig så rundt. Da fisken kort tid efter var spist, kastede hun et blik mod Loki som drak af øllet, hvorefter hun selv tog sit krus og drak. Dog var hun tydeligvis ved at spytte det hele ud kort tid efter, indtil hun hastigt fik slugt det, imens hun skar en grimasse.

"… Ø-Øl? Hva… Hvad er det? Det smager… sjovt. Men maden er god! Vi kunne… hm… tage ind til en by?"

Hydra var tydeligvis mildnet lidt op igen. Maden hjalp i den grad på hendes humør, selvom den vuggende båd gjorde sit med at holde hende på dupperne.

Loki smilede roligt, imens han's nu klare øjne, så sig omkring med en dyb nysgerrighed, da nærmest ku være umættelig, men han virkede nu ganske rolig, dog tog han en dyb indånding, af den kolde luft, for og nikke roligt, til hende, og han sagde blidt.

''Ravne for mig, er et tegn på noget godt, fordi det betyder Odin holder øje med mig, men er ret sikker på du ikke er død, og jeg tror skam på du god, vi gør ikke ting med ondt i sinde, men det kommer an på så meget''

han smilede blidt til hende, for og berolige hende, imens han gik for sig selv og tænkte, på de mange mennesker han havde gjort fortræd, og de enkelte han havde slået ihjel, og andre gange hvor nogle var blevet slået ihjel, fx banditter, men nogle gange var det bare uundgåeligt, når det var han's liv eller deres liv, og der på det punkt, var han ikke bleg for og slå ihjel, hellere dø med ære, end og bukke under og bare lade sig dræbe, der var han for meget kriger til bare og give op, han lyttede til hende til sidst, for og nikke rolig, og lade sine hænder slappe af, for og svare blidt.

''hmm det lyder sku fair nok, Hydra, men ja jeg tænker vi er unikke, fordi vi er forskelige, men alligevel er vi ens, kan man sige? tror jeg nok, og ja mine evner passer godt til mig, men bare rolig, du er ikke en Redwoods, du er en af os, slægtløse, men det kan man så overveje hvordan det er''

han smilede blidt, men han gav hende's skulder et kærligt klem, for og vise han var der for hende, da hun virkede påvirket ved snakken om Redwoods, og han smilede blidt, men han så tænkende på hende, da hun virkede blank på det med kælenavne, og han klødedet sig i baghovedet, for og smile blidt.

''kælenavn, det er ikke når man kæler, men nej, et kælenavn, det er et unikt navn man gir til de folk man holder af, som man kan lide, og jeg gir altid kælenavne til de folk jeg holder af, og du rev mig, så tænkte på dig som en Kitty, det er ikke noget skidt, og tja, for mig er du en slægtløs, derfor en af mine egne, og derfor holder jeg af dig, og mere med tiden.. du er en af de få personer jeg kere mig om i denne verden, og jeg vil altid stå enten foran dig, eller ved din side, kommer an på hvad du har brug for, og jeg vil altid række dig en hånd, for og hjælpe dig op, hvis livet slår benene væk under dig''

han nikkede alvorligt, han mente sine ord, nok kendte han hende ikke, kun nogle få timer, men hun var slægtløs, og derfor i samme båd som ham, og det var nok for ham, til og ville støtte hende alt det han kunne, dog da han havde rejst sig, og visket cirklerne ud i sandet, så han blidt på hende, imens de gik, og han svarede roligt.

''okai, har du været i Springheat city? og være på Kroen Den Flyvende Flamme? de servere noget fantastisk eksotisk mad, og noget lækkert drikke vare, OG KAFFE! kaffe.. ye, men tja jeg har penge nok, lige nu, forude jeg skal over og ruske nogle penge ud af dem da snød mig, så vi kommer ikke til og mangle penge, det sørger jeg for, og vil holde fast ved, at vi skal til Springheat City, og have et rigtigt godt måltid mad!, selv om vi dog også skal spise på vejen, men ja, du ved hvad jeg mener, men jeg regner med og tilbyde dig mere end kødrester og lidt vand, hehe, og jeg har heller ikke mange penge, men jeg forstår mig på og spare dem op, og prutte priser ned''

han klukkede blidt ved sine ord, for og vandre videre, imens de gik imod båden, men han gik tæt på Hydra, da han ku fornemme hun virkede usikker på benene, så han ku gribe hende hvis hun snubledet, og holdt øje med omgivelserne, for og passe på Hydra, han var stadig omsorgsfuld, trods han holdt sin afstand, han så hende nikke ivrig ved maden, og han klukkede, for og hente det.

Han sad roligt og spiste med fingrene, for og tykke roligt, imens han dog så hvordan hun spiste, og han klukkede blidt, for roligt og spise videre, han så hende tage en tår af øllet, for og smile blidt, og han sagde blidt til hende, for og svare hende.

''ja, det er let øl, med hyldeblomst, men øl det er alkohol, som er lavet af humle og byg, og malt, som man gære i tønder, for og give det smag, og det her har ikke gæret så længe, så det er mest for smagen's skyld, med hyldeblomst, og det hele, men hvis du ikke kan lide det, vil du så have noget saft? det er ikke alkohol, det bare frugter da lavet til mos, man kan drikke, og ja, jeg tænker vi tager til Springheat City, for og nyde et godt måltid mad, og det hele til, og så overnatte, og tja, så kan vi se derefter hvad vi gør?, men hvis du syntes den her mad er god, så glæd dig til Springheat city, da er Oikans territorium''

han smilede blidt til hende, for og spise videre, og han sad roligt fast på stolen, som om han var vant til og sejle, imens han spiste og drak, og så blidt på hende, med sine grå øjne, og dog, hvis nogen kom for tæt på, ville han stadig kigge mistroisk på dem, indtil de gik væk, men alle lod dem sådan set være i fred, så de passedet sig selv.

da han havde spist færdig, tørredet han sine fingre, i en klud, for og tage sit krus med let øl, og drikke roligt af det, for og tænke lidt, og skæve til Hydra, for og sige blidt.

''Kitty.. hva med en sang, for og lette humøret?''

han så drillende på hende, for og begynde og klappe hænderne i takt, i bord, på lår ,og slå sit krus i bordet, i en blid banke rytme, og med sin grove stemme, begyndte han og synge i takt til musikken.

''we are kinless, but never alone ,cause we got company all over!
by my side, lovely women, i will stand beside, in every fight!
so we never shall be alone, because we can take on any weather!
knock knock, let's keep on, it's us agains the rich kins!
so let's take anoher swing, and raise our mug in cheer!
you will know, i got you're back, like a war shield!
i will be you're company, as long you will!
SO by my side, lovely women, i will stand beside, in every fight!
all for one, i will fight together! agains the cold hard world!
for just a tiny smile, or a tiny laugh, all to make a soul melt in warm!
all for one, we travel together, so let's keep the song going!
plz, don't be shy, sing along!
so let's take another swing, and raise our mug in cheer!
this company can fight any weather, with a smile in our heart!
nothing shall come between, my and my company!
i will guard them with my life!
so by my side, lovely women, i will stand beside in every fight!
by my side, lovely women, i will stand beside, in every fight!
so we never shall be alone, because we can take on any weather!

han ville synge det 3 gange som omkvæd, og hvis hun dog fandt det pinligt, ville han stoppe, men hver gang han sagde raise our mug in cheer, ville han løfte sit krus og tage en slurk, for og skåle med Hydra, og når han sagde By my side, Lovely Women, ville han kigge på Hydra med sine blide øjne, dog var sangen munter, og frisk, imens andre på båden, slog krusene i bordet ,og slog næverne i bordet i takt med sangen, men igen, han ville stoppe hvis Hydra fandt det pinligt eller ubehaligt, dog ville han så sige.

''så da blevet sunget, løfter sjælen, ikke sandt, Kitty?''

han grinte, for og tage en tår af sin øl, og skåle endnu en gang med Hydra, enten med sin øl, og hun ku drikke øl, ellers ville han have hentet saft til hende, da han havde spurgt hende om hun ville have saft, så ville han hente saft, og selv drikke resten af øllene.