Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Latest topics
» Pika' booo! - Brandon
Tirs jun 20, 2017 11:01 pm by Brandon

» HAVE YOU LOST YOUR MIND?! - Aaron
Man jun 05, 2017 12:00 am by Malia

» The fight is not over - Nate
Søn jun 04, 2017 12:43 pm by Echo

» I was here - Nathaniel
Fre jun 02, 2017 11:33 am by Nathaniel

» Looking for help? ~ Hydra
Lør maj 27, 2017 11:48 pm by Hydra

» Goldeneye away! *flies*
Lør maj 27, 2017 9:58 pm by Luna

» Everything has changed ~ Look J
Tirs maj 16, 2017 9:50 am by Alycia

» Endelig. Søger nogen at emne med! ^^
Tors maj 04, 2017 5:13 pm by Ceit

» revenge best served cold- Lauritz
Tors apr 27, 2017 8:35 pm by Angelique

Top posting users this month
Brandon
 
Aaron
 
Lynie
 
Malia
 
Nathaniel
 
Dylan
 
Echo
 
Statistics
Der er i alt 108 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Calla

Vores brugere har i alt skrevet 2933 indlæg in 344 subjects

Share | 
 

 The all call him a monster, a freak of nature and a creature of pure rage

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Roman

avatar

Antal indlæg : 12
Reputation : 0
Bosted : Han bor i en lille hytte ved søen i The Lily Forest

IndlægEmne: The all call him a monster, a freak of nature and a creature of pure rage   Søn dec 11, 2016 6:41 pm

Tid Det er en sen eftermiddag
Sted Hjemme hos Roman (The Lily Forest, den rigtige side af Lilypad-floden, på Takumara terrtorium)
Omgivelser Hans hytte er ganske hyggelig at se på, den er lokaliseret inde i skoven, tæt ved en sø. Indholdsmæssigt er der et stort soveværelse, et trænings rum, et primitivt køkken og en stue med bøger og en brændsted
Vejr Det er lettere kølligt, med en svag kold brise
Påklædning En rødtærnet skjorte, et par løstsiddende bukser og sorte sko. Hans skæg og hår minder om dette

Emnet er tilegnet @Luna

At være alene var som regel ikke altid det bedste, da slet ikke hvis alle fra ens slægt, var de som kastede en væk. Som barn vil han taget hele sin familie fra sig, i et tidsrum på mindre end en halv time. På et så kort tidsrum, var alt hvad han kendte væk og han blev trukket væk, kæmpende og skrigende, mens han forsøgte at komme tilbage til deres lig. Et minde han altid ville huske, altid ville blive mindet om. Var det ikke det, så var hans drømme fulde af minderne, fra når han forvandlede sig. Det eneste er virkede på dette var alkohol, det slog ham til gengæld helt kold. Han kastede det ud af sine tanker, som han svang øksen hen over sin skulder. Det var vel i sidste ende ikke så meget deres skyld, at være naboer med et stort monster, var vel aldrig alles store ønske. De havde stort set alle kastet ham væk, efter han havde dræbt Kathlin, var vågnet op til hendes lig ved sin side, havde de fleste allerede kaldt ham et monster. Hun var den som fik monstret frem, og dog var hun også den som kunne styre det. Hun havde vært hans anker, hans livslinje og med hende væk, forsvandt al form for kontrol.
Med øksen over sin skulder, gik han direkte imod stammen. Omkring stubben var der adskillige stykker træ, alle som skulle bruges til evt. brænde. Nok var han stor, men han skulle holde sig varm på en eller anden måde. Når man var afskåret fra alle andre, blev man vel nød til at overleve på egne måder. Selve hytten var også selv lavet. Efter han havde mistet Kathlin, og var kastet væk fra sin egen slægt, havde han slået sig ned ved et fint lille stykke land. Det havde ikke taget ham mere end et år, men til gengæld havde han arbejdet dag og nat. Det havde de ting han behøvede, og med en sø i nærheden, havde han også mad. Han kørte en hånd igennem sit lange mørke hår, hår som efterhånden var blevet en smule langt. Det samme med hans skæg, det var ikke fordi han ikke gad barbere sig eller holde styr på sit hår, det var mere fordi han ikke skulle se godt ud for nogen, så hvorfor dog gøre noget ud af sig selv. Dog vaskede han sig selvfølgelig, således han ikke lugtede værre end døden selv. Han blev kastet tilbage til virkeligheden, ved lyden af nogen som kom tættere på. Hurtigt hamrede han Øksen ned i stubben, hvorpå han vendte sig imod vedkommende, han hurtigt fandt ud af var en kvinde. Han hævede øjenbrynet, og kløede sig i skægget ”Whom may you be fin lady, and secondly what are you doing on my lands?” hans stemme var dyb, og det tyede blandt andet på, han ikke havde snakket i lang tid.  Om ikke andet var der rendyrket maskulinitet i den. Dog som han stod der foran hende, tårnede han godt over hende, med sine 23 cm højere stand. Han lagde armene over kors og hovedet på skrå
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Luna
Admin
avatar

Titel : Administrator, Leder af The Takumaras
Antal indlæg : 190
Reputation : 15
Bosted : Fairlake District

IndlægEmne: Re: The all call him a monster, a freak of nature and a creature of pure rage   Søn jan 08, 2017 9:59 am

Klik for påklædning


Luna havde fået et par borgere ind og de havde snakket om, denne person som skulle være et monster. De var bekymrede for han ville slå dem ihjel, og ja der var åbenbart meget i vejen. Men det var det første Luna havde hørt om det. Det var der også god grund til, hun havde haft travlt med at bevare sin plads på tronen og kæmpe for generelt sit liv. Luna lovede dog at tage et kig på dette monster. Hendes rejse krævede hun kom tættere på Crawford end hvad der var godt for hende lige nu. Oprøret i byen gjorde hver eneste lille bevægelse fra hende kunne ses som helved, men lige nu skulle hun hjælpe to borgere. Det måtte da tælle et eller andet sted. Luna var dog ikke ligefrem bange for Aaron, hun respekterede ham og det var noget andet. Deres folk var bange for forandringen og det faktum at de troede de ikke længere kunne leve side om side som i gamledage. Men Luna mente de kunne og det gjorde Aaron også. Luna havde ikke taget vagter med sig, da det ville virke som et angreb og det var det bestemt ikke.
"I'm Luna.. Takumara..." Sagde hun kort imens øjnene let analyserede ham. Han var højere end hende, og større. Det lignede han kunne knuse hende på stedet hvis han ønskede, og hvis hun ikke kæmpede imod. Hun kneb let øjnene sammen. Let rømmede hun sig. "Some of my people where talking about you and wanted me to take care of it.. now you tell me. Why would they say such things about you?" Spurgte hun ham ganske rolig, dog fortalte hendes ansigt en historie om - at hun var seriøs omkring det. Modsat sin far var hun ikke bare ligeglad med andre folk der ikke kunne bringe ham mere land eller penge. Luna tænkte faktisk på hver eneste sjæl der var af sin slægt. Det kunne også ses på hende, hun dømmede ham ikke for at være herude - hun var lettere nysgerrig dog.

Keeva blev set som en heks af folk, men Luna havde et eller andet talent for at se folk som mere end, hvad andre så dem som. Om det var en styrke eller en svaghed, måtte hun finde ud af senere i livet.
"I'm not here to kill you. Or tell you to piss of. I'm here to hear your side of the story that people tell." Luna lagde selv armene overkors. Hun forholdt sig rolig, men hun var ikke bange - og selv hvis hun var måtte hun ikke vise frygten. Luna havde repsekt for andre, medmindre de gav hende en grund til ikke at have det.

//Beklager vente tiden <3

_________________

She’s something odd and uncertain,

half of her was made of stars,
full of death and filled with light;

her other half was made of scars,
full of life and filled with darkness.


Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
 
The all call him a monster, a freak of nature and a creature of pure rage
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Omegnen rundt om Highview City :: The Lily Forest-
Gå til: