Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Tidsplan

Årstal | 1176

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
» Plottråd!
Yesterday at 11:55 pm by Liam

» Fraværstråd for marceline
Yesterday at 11:29 pm by Emma

» Give me everything ~ Søgning! ;-)
Yesterday at 11:25 pm by Liam

» Expect the Unexpected ♦ Lucius, Kassandra & Hydra
Yesterday at 10:31 pm by Kassandra

» Misfortunate Attraction - Alexei
Yesterday at 8:54 pm by Elena

» I don't need your help. I'm doing perfectly fine dying on my own ~ Amara
Yesterday at 8:17 pm by Ama

» Seeking companyxxx - Lauritz
Yesterday at 3:55 pm by Luciana

» Minecraft Ide
Yesterday at 3:50 pm by Willow

» Busy Lives, Hopeful Hearts - Luciana
Yesterday at 3:45 pm by Luciana

Top posting users this month
Zachariah
 
Charles
 
Elena
 
Alexei
 
Lauritz
 
Lucius
 
Kassandra
 
Dana
 
Raven
 
Ama
 
Statistics
Der er i alt 116 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Jackson

Vores brugere har i alt skrevet 3670 indlæg in 437 subjects

Share | 
 

 Isn't nature just amazing? -Aethelwulf

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Marceline

avatar

Antal indlæg : 6
Reputation : 1

IndlægEmne: Isn't nature just amazing? -Aethelwulf   Ons sep 13, 2017 6:00 pm

Sted: Et ukendt sted et stykke væk fra Crawfords territorium
Tid: Lidt over middag
Vejr: Solskin der har bragt en svag tørke med sig. Jorden og træer er helt tørre. Dejlig varme
Beklædning: Beskrevet
Omgivelser: Beskrevet
Emne til: @Aethelwulf Wink

Hun var et barn af naturen. Det lå hendes gener og lige så vel i hendes hjerte, det var ingen i tvivl om. Det var endnu en normal dag for hende, men noget sagde hende at den alligevel ville ende ud anderledes end gårsdagens udfald. Hun traskede afsted i hendes typiske tøj, en løs hvid skjorte med tydelige anmærkninger på håndledene og albuerne efter en dybdegående kontakt med græs, de brune højtaljede bukser der var holdt oppe af et bælte lavet af noget gammelt læder. Faktisk var hun ikke sikker på hvor længe at den ville holde, og da det faktisk var hendes fars, overvejede hun snart bare at lægge det væk så det ikke ville blive brugt ihjel.
Hendes fødder var bare, for hvis hun havde sko på, hvordan skulle hun så mærke den dejlige jord mellem sine tær? Sko ville bare adskille hende fra naturen, med dens hårdhed og beskyttelse. Hendes hår var bundet sammen med nogle gamle halvt visne lianer og de mange grene der havde filtret sig ind, fortalte en historie om hvordan hun før sin gåtur havde sovet under et træ.
Hun havde begivet sig længere ud end nogensinde. Faktisk var hun ikke længere i hvad der kunne betegnes som hendes slægts territorium mere. Der var ikke gået lang tid på hendes tur før der var noget der faldt hende underligt ind. Var det en lugt? Hun så sig om og prøvede at finde ud af hvor det kom fra. Hun lagde sine hænder mod jorden og lukkede sine øjne i mens hun lod naturen fortælle hende hvor ilden kom fra. En varmeressource blev registreret mod vest, så den vej gik hun. Godt nok var hun et barn af naturen, men hun var altid forundret over hvor tæt hun følte sig med den. Var der andre som mon også havde det på denne måde?
Da hun kom til branden var den lille. Hun kunne end godt selv stoppe den hvis hun ville. Men istedet for at gøre noget som helst satte hun sig blot og betragtede ilden. Der virkede ikke til at være nogen i nærheden så det kunne umuligt være en påsat brand. Det måtte være naturens valg, tænkte hun for sig selv som hun lagde sine arme om sine ben og kiggede på flammerne. Det destruktive element i branden var på en eller anden måde så spændende og så smuk. Ild var noget der blot ødelagde alt på sin vej. Hun lagde en hånd mod jorden og smilte let for sig selv. Det nedbrændte træ ville give nærig til en ny plante der lå gemt dybt nede i jorden.
Hun drejede hovedet som hun mærkede fodtrin i jorden samtidig med at hun havde mærket efter planterne. Hun løftede et øjenbryn og kiggede så langt bagud hun kunne uden at stresse sin nakke og ryg for meget. "Are you here to embrace the cruelness of nature as well? It's very beautiful.." spurgte hun højt før hendes blik faldt tilbage mod træet. Hendes aura havde bredt sig ud i 10 meters afstand, så selv dyr omkring branden forholdt sig roligt, nærmest som om at den var ikke eksisterende.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Aethelwulf

avatar

Antal indlæg : 13
Reputation : 0
Bosted : Som regel bosat af hvem end han arbejder for.

IndlægEmne: Re: Isn't nature just amazing? -Aethelwulf   Tors sep 14, 2017 12:05 am

Aethelwulf havde brugt de sidste 6 til 8 timer i konstant løb fra Thunderville da der var nogle der havde fundet ud af at han havde snakket med en mand fra Oikans slægten, hvilket betød at flere var blevet enige om at han derfor måtte være en forrædder der havde tænkt sig at sælge byen ud til Oikans, nu hvor der var krig på banen igen. Han havde 3 finde rundde huller ryggen, de gik ikke meget dybere end de yderste lag hud men var tydeligvis fra pile med den størrelse hullerne havde. Den eneste grund til at de ikke var gået dybere var det panser han havde i hans krop lige under huden.

Han løb bare, for han gad fandme ikke blive dømt til halshugning eller brændning eller hvad fanden det var de havde i tankerne at gøre ved ham. Han regnede dog med at som det så ud lige nu at det måske ville blive glemt. Men ellers så måtte han jo drage videre i livet, hvilket han ville være virkeligt træt af da han jo havde lovet at hjælpe med genopbygningen af det gamle hospital. Han sukkede for sig selv som han løb i hans egne tanker.

Han løb bare og opfangede slet ikke lugten af røg som han nærmede sig den lille brand i skoven. Han stoppede først op fra hans løb da der var nogen der begyndte at tale til ham. Han stoppede så op og kiggede på personen bag ham.

"Nej! Jeg gider ikke have noget med ild eller de fandens Oikans at gøre! En af dem har lige kostet mig det eneste sted jeg faktisk havde!"

Han stilte sig arrigt op af et af træerne ved siden af kvinden der bare sad på jorden. Hans tøj var ødelagt og slidt. Tydeligvis brugt meget, og vasket hårdt og med massere af knofedt til at få så måeget skidt ud så muligt. Derefter så var der også huller og flænger, både efter pilene fra da han flygtede og så fra grene og buske han var løbet igennem for at nå frem til der han nu var. Han havde sørget for at som han talte til hende så kiggede han ikke i hendes retning, chancen for at hun havde matte øjne var jo astronomisk, og han orkede ikke at blive svinet til eller set ned på bare fordi han ikke havde lige så åhhh smukke øjne som alle de andre.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
 
Isn't nature just amazing? -Aethelwulf
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Omegnen rundt om Highview City :: The Lily Forest-
Gå til: