How to change the world - Aaron

S: Starter ud i Wildemill, men forsætter til Fairlake som emnet køre.
O: Det der normalt er som hvor emnet tager os hen
T: Formiddag - middag
V: Vindstille, og solrigt - men uhyggelig stille og tør luft.
P: Klik
OBS! Flere deltagere kommer ind, som emnet løber
@Aaron

---

Blodet dryppede ned fra spidserne fra hendes hår, og lavede sine små sting på hendes arme. Vejrtrækningen var tung, men ikke fordi hun var tæt på at give op. Dylan havde hørt noget, og det var nok til at sætte hende i bevægelse for at finde Aaron - og det kunne kun gå for langsomt. Det var voldsomme nyheder, og der var ikke tid til at tænke over dem - der skulle handles på informationerne nu, men hun skulle til Aaron med dem først. Dylan var lidt Aarons lille fugl, som hun samlede informationer for ham omkring fjender - specielt efter det var hvad der havde holdt hende kørende. Dette var dog en langt større fjende, og en tæt på. Sarah, Aarons mor havde regne planer - og Dylan var nød til at ødelægge Aarons verden med sandheden. Dog blev hun stoppet af en flok, og efter en god kamp - blev hun lænket fast i en hemmelig kældercelle. Det var ikke fordi Sarah ønskede at gøre Dylan noget, Dylan havde altid set Sarah som en ekstra mor - men det virkede så seriøst - så seriøst at hun var nød til at gå imod egne moraler for Aaron ikke fik noget af vide. Før Dylan vidste af det, fik hun pæle hamret igennem hænderne, så hun sad fast - på samme tid med lænkerne holdt hende - alt for hun ikke skulle flygte hurtigt . Sarah kendte trods alt til Dylans evner.
"He will never forgive you if you do it Sarah!" Råbte Dylan efter Aarons mor, som hun gik. Stilheden fangede Dylan, og hun kunne høre hendes hjerte banke i stilheden. Der var ingen tid at spilde, og hun var ligeglad med om hun var gennemtæsket og lettere svag  - hun kunne være svag når hun blev gammel. Dylan fokuserede på den ene hånd, og efter et skrig af smerte - for at trække hånden igennem den første pløk, så tog hun den anden. Hurtigt med rystende hænder, måtte hun rive sig fri fra væggen - det tog længere tid, men Sarah havde været ret i - at de ikke kunne holde Dylan. Så snart Dylan var fri, måtte hun sparke sig et par gange på celledøren før hun kom ud.

Da dagens lys ramte hende, måtte hun holde fokus for ikke at miste bevistheden. Hun tog en dyb indånding og løb med tunge skridt imod Aarons hus. Så snart hun var på trappen brasede hun næsten væltende ind.
"Aaron!" Råbte hun efter ham, og forsøgte at komme på benene - men hun orkede ikke rigtigt mere - medmindre han ikke var der , men hun håbede. "Aaron, hurry the fuck up." Udbrød hun for ligesom at skynde på ham. Så snart hun kunne se ham rystede hun på hovedet.
"There is no time.. You need to go.. Your mother is on the move, she is gonna try kill Luna - go... NOW!" Dylan var meget bestemt omkring dette, han skulle tænkte på Crawfords her - ikke som Dylans ven. Lige nu var det vigtigst at stoppe Sarah.

Aaron havde stået og talt med nogen fra sit råd, da Dylan kom brasende ind gennem døren. Hun så forslået ud, hun var i virkelig dårlig stand. Selvom hans kolde facon havde taget over efterhånden, formået et bekymret ansigt at tage over det kolde. Han løb hen til hende, da hun råbte hans navn, han vidste ikke hvad der skete og han var ved at blive ret bange. Var det noget med Malia? Noget med Bell?
Da han nåede hen til hende, prøvede han at få hende stående og holde hende oppe, ved at lade hende søtte hos ham. What happened to you, who did this!? spurgte han, men hun agde at der ikke var tid til at han så til hende, hvilket han slet ikke forstod. Hvad var så meget vigtigere end at tage hånd om hende først.
Men som hun sagde hvad der var galt, spærrede han øjne op og kiggede skræmt på hende. Hans mor? Hvad pokker mente hun, hans mor kunne da ikke slå Luna ihjel? Eller kunne hun, hun var altid imod hvad Aaron mente omkring Luna... Var hun lederen for den gruppe mod ham? Han kiggede igen ned på Dylan... Hans mor havde gjort dette mod hans bedste veninde, han vidste det bare.
Hans blik gik over til hans rådsmedlemmer, som kiggede lige så skræmt på Dylan som ham.
Take care of her, while i deal with my mother sagde han. De kom hurtigt hen og tog Dylan fra hans arme, inden han gav hendes hånd et lille klem, som han løb ud af døren, for at nå hen til Luna, for at advare hende.

Han var kommet hen til Takumaras port, han løb bare igennem uden et ord, mens vagterne kiggede efter ham, det tog lidt tid for dem at sætte efter dem, nok fordi de var ved at blive vant til at han kom løbende. Dog kunne de ikke få fat i ham, før han havde nået Lunas hus og brast ind.
Han fik hurtigt fat i Luna, ligeglad med hvad hun havde gang i. You need to come with me right now, my mother is on the way, to kill you sagde med en meget bestemt og faretruende stemme.

Luna havde netop fået ordnet nogle ting med hensyn til oprøreret, og faktisk fået Echo ind til fangetagelse. Dog var det irriterende nok lykkedes pigebarnet at slippe fri alligevel. Alt det kaos omkring Malia i Fairlake.. og oprørene havde taget hånd om det på en ikke god måde. Hun havde ikke hørt det fra andre end hendes små spioner, men forventede Aaron snart ville brase ind omkring det. Og hun ville ikke engang bebrejde ham, hvis han var vred på hende. Det var hans lillesøster. Som tanken lige var sivet ud af hendes hoved, kom Aaron brasende ind af døren og ind i hendes kammer. Det hurtige greb om hende undrede hende kort, og de blå øjne udtrykte det klart. Dog fik Luna snart svar på sin forvirring; You need to come with me right now, my mother is on the way, to kill you. Blikket i øjnene blev chokkeret, hun fik og forventede så mange angreb fra oprøret - at hun glemte det ikke var hendes eget folk der var fjenden. Luna fulgte med Aaron, og lod til at stole blindt på ham. Men han havde givet hende sin tillid - så hun måtte også give ham hendes.
"I don't understand.. wh" Mere nåede hun ikke at sige før lyden at kampråb kom ude fra. Luna spærrede øjnene op. "We can't just run. I can't let them kill us." Luna stoppede op og så på Aaron. De første mænd der kom stormende ind med sværdene hævet over hovedet, og generelt virkede mere vrede end kloge. Luna lavede en par fikse håndbevægelser - og pludselig stod de fanget i deres sidste bevægelse som isstatuer. En klem med sin næve, og hun knuste dem til støv.
"It's too late anyway.. I need to see if Noah or Wave is here.. I'm not gonna let them get hurt." Sagde Luna advarende til Aaron. Noah kunne sagtens forsvare sig selv.. håbede hun. Men Wave var mere livlig og ikke så krigerisk som hende selv. "Come with me. " Tilføjede hun og tog en genvej. Luna havde blot behov for at vide de ikke var her, så var der ikke dem
eller Nate at holde over hovedet på hende.

Så snart hun havde gennemsøgt de to værelser.. og vidste de ikke var der - blev hun stoppet på gangen. Uheldigvis var hende og Aaron ikke ligefrem i stand til at gå nogle steder. Så smart med en blindgyde. Luna sank en klump, og så mod Aarons mor.
"Please think about it before you get more people killed." Startede Luna stille ud og så roligt imod Aarons mor. Jo Luna kunne angribe på den afstand. DEr var vand i nærheden - der var altid vand i nærheden her. Men lige nu af repekt over det var Aarons familie - så angreb hun ikke.