You are always here when i need you.. so i'm SO sorry! - Emma

Endnu en lang dag på jagten. Det var efterhånden svære og svære at skyde noget med mindre man skulle helt uden for ruinerne... Man kunne tydeligt mærke at krigen på virket de andre fødekilder, derfor belv der jaget meget mere, folk skød mere og tænkte ikke nær så meget på bestenden, men på at overleve.
Han havde dog heldigvis fået skudt både nogle duer, fasaner og nogle harre. Det gode ved så lille en by som denne, var at man kunne få lov at bytte sig til mange ting. Så når han havde brug for brød eller grønsager, så kunne han ofte bytte med en due eller sådan noget.
Især bagerkonen var sød til at give ham noget ekstra med hjem hvis han gad tage en fangst med hjem til hende. Da hendes mand ikke duede til den slag, og hun kun havde døtre. Til gengæld så kunne han komme flere gange om ugen og få brød. Det var en god aftale der gjorde det nemere at leve uden så mange penge.
Ofte ville folk også kun have kødet, og så kunne Look få lov til enden at sælge eller beholde skindet fra f.eks kaniner og harre.

Men nu hvor dagen var ved at være slut, og solen allerede var ved at sige godnat, så var Look på vej mod det sted han efterhånden havde brugt alle sine aftner det sidste år til halvandet... Kroen.. det var her han brugte sine aftner og nætter. Somme tider var det kun til en enkelt øl. Men desværre var det mere og mere blevet til.... mange øl. Og han gik ofte fuld hjem, eller blev smidt på 3 stole og krofatter der ikke nænnede at smide knægten ud der fra.
Denne nat var ingen undtagelse, der var allerede blevet hældt de først 7 krus øl ned, og han var ikke færdig.
Han vende blikket mod krofatter "har du ikke noget lidt stærkere" mumlede han mens han stad og stirrede med et enkelt åbent øje ned i det tomme ølkrus, som skulle han sikre sig at det virkelig var tomt, og det ikke var ham der bilde sig det ind.
Kro fatter sukkede lidt "tror du ikke heller du skulle gå hjem nu min dreng.. din onkel er sikkert bekymret" forsøgte han mens han var ved at tørre nogle glas af der var blevet vasket.

Look så forarget op på manden "min gode herre!.. jeg sidder her, og prøver at bestille noget at drikke, og så snakker du om at gå hjem.... jeg skal da ikke hjem nu, jeg er jo næsten lige kommet!" brummede han mens han helt akavet fik trukket sin jakke af. Han så på krofatteren "fint... hvis du ikke vil give mig noget stærkere, så bare giv mig en mere af dem her!" boblede han mens han ledte efter sine penge.
"hvor pokker har jeg nu lagt den åndsvage pung...?" Krofatteren sukkede blot lidt, og gjorde som der blev sagt, og fyldte endnu et krus med øl, og satte foran Look "den er på huset, og så er det også den sidste du får i aften" sagde han og prøvede at virke bestemt.
Dog prallede det lidt af på Look der kun opfattede at han lige havde fået en gratis øl. "yyuuhhh... det må jeg sige! det er service" summede han mens han prøvede at berømme hvor hanken på hans ølkrus var henne.

Påklædning

Emma havde brugt dagen på at gøre rent der hjemme, det var et større arbejde når det var et stort hus, men hun havde alligevel formået at nå det hele. Der ud over havde hun lavet en aftale om med en af dem som stod for at genopbygge byen at han ville hjælpe hende med at genopbygge den bygning som under den sidste krig blev brugt som hospital. Hun havde hjulpet til så godt hun kunne den gang men nu kunne hun virkelig gøre en forskel vis krigen kom her til denne gang, hvilket den nok gjorde, hun havde trosalt fået ting at vide efter hun havde søgt stillingen som repræsentant for slægten og var måske nød til at rejse ud for at snakke med de andre slægter. Hun havde dog ikke fortalt andre om det ind Dana men hun havde tænke sig at betro sig til en anden denne aften. Eller det ville sige måske vis han ikke var for fuld allerede.

Emma var på vej mod byens kro i et stille tempo vis han allerede var der var hun næsten sikker på han var fuld. Hun sukkede mens hun skubbede døren op til Kroen for blot at kunne høre ham da hun kom ind da den. ”Aaarrh Look! ” sukkede hun for sig selv letter opgivende da han ikke havde hørt at det var den sidste øl for i aften. Emma udvekslede et blik med krofatteren og så derefter på Look fra døren som var gået i bag hende.  Hun kunne ikke lide at se ham sådan her og alligevel hentede hun ham hjem flere gang fordi hun viste hans Onkel ikke var mindre glad for at se ham sådan. Emma viste godt han var voksen og burde tage vare på sig selv men hun kunne ikke bare se på at han blev ved med at gøre det ved sig selv. Dog kunne hun heller ikke fortælle ham hvorfor hun hjalp ham.

Hun tog sig sammen og gik op til baren efter at have stået ved døren i noget tid, hun var lidt ligeglad med om de andre i kroen kiggede på hende eller sagde noget til hende. ” Hey Look, har du tid til at snakke? ” prøvede hun forsigtigt mens hun løftede hans jakke og satte sig der hvor han havde lagt den mest for vis hans pung var i den ville han ikke kunne komme til den ud at skulle forbi hende først. Hun prøvede altid at spørge pænt først for at finde ud af hvor meget kontakt hun kunne få til ham. Det sidste hun gjorde var at bruge hans Onkel mod ham mest fordi hun viste at det virkede dog ville hun helt undgå det. Hun havde forstået ud fra det blik hun havde udvekslet med krofatteren at det var på tide at få Look ud der fra, hun var ikke sikker på hvor længe han havde være der og det bekymrede hende lidt hvilken nok godt hun ses på hende selv om hun dog prøvede at gemme det.  ”Look det er en hemmelighed som jeg gerne vil dele med dig, som ingen andre må høre så kan vi gå hjem til mig? ” Hun talte langsom og letter dæmpet men højt nok til han ville kunne høre det selv om han havde drukket.

Han havde da næsten kun lige fået den nye øl, før han allerede havde drukket halvdelen af den. Det var egentlig ikke fordi han syntes at øl smagte så sønderligt godt, men det virkede som det skulle!
Han var allerede begyndt at overveje den næste. Når nu krofatter ikke ville give ham noget der var stærkere, så måtte han jo bare bare drikke mere af det andet. Han sad med ølkruset for munden da han hørte en kvindelig stemme, en stemme han kende så godt, og som var så sød. Han tog krusset fra munden, og før han havde fået tippet det langt nok ned til at han ikke hælde noget ned over hagen og sin trøje. Han så lidt ned, med et bebrejdende blik, som hvis det var en anden der havde hældt øl ud over hans trøje.
Han vende blikket mod Emma, og et stort bredt smil bredte sig i hans ansigt.
"EEMMMAAA!" udbrød han inden han rakte ud efter hende og gav hende et klem, uden at han huskede at tænke på at han havde øl på trøjen.
Han så på krofatter "Hey.. kan jeg få en øl til min dejlige veninde?" mumlede han til krofatteren, der med det samme rystede på hovedet. Hvilket fik Look til at rynke brynene. Og han skulle lige til at brokke sig, da han hørte hvad Emma sagde.
Han vende hovedet lidt dinglende mod hende, da han lige skulle nå at fokusere på hende.
"En hemmelighed?" spurgte han og sad lidt, inden et bredt smil formede sig på hans læber. Han ende med at se på krofatteren og pege på ham med en viftende finger "HA!!!.. Se.. det er MIG, hun vil fortælle en hemmelighede!" halvråbte han og viftede rundt med sin finger og skiftede mellem at pege på krofatteren og på sige selv.
"Du tror du er så smart med dit, viskestykke.... og dine fine glas.. men ved du hvad.. jeg er FÆRDIG! Færdig med dig!" det gav ikke så meget mening det han ævlede løs, og det var tydeligt at se på Krofatter var vant til det.

Look tog fat i bordkanten "Hey!.. lad vær med at ignorere mig!" brokkede han sig, og ende med at skubbe sig fra baren, hvilket dog rasuleterede i at han faldt bagover på stolen. der lød et brag og Look lå nu flat på ryggen, og stirrede op i loftet, som om det ikke helt var gået op for ham hvad der var sket.
Krofatter sukkede lidt tungt, og satte glasset fra sig. Han gik om på den anden side, og fik hjulpet Look op. "Look.. gå nu hellere med Emma hjem ikke!.. så ses vi jo i morgen" sagde han opgivende. Look brummede bare lidt som han kom op. "Emma?" mumlede han. Han vende blikket op mod hende, og lyste helt op "Emma!.. ja!.. du skulle fortælle mig noget" mumlede han mens han kom på benene.
Krofatter så på Emma "her du styr på ham? eller skal du have hjælp?" spurgte han så.

Hun kunne godt fornemme på ham lige i starten at han ikke ville indrømme at han havde spildt på sig selv. Da han gav hende et klem gav hun ham et igen. Hun var nu ligeglad med at han havde spildt på sig selv det kunne jo vaskes. Da han spurgte om han kunne få en øl til hende rystede hun svagt på hovedet sikker på han ikke ville opdage det da krofatteren gjorde det samme. I det mindste nåde han ikke at brokke sig over det.  Selv om han nogen gang sagde mange mærkelige ting også selv om det ikke gav mening så var han alligevel sød når han var fuld bare ikke vis han ville slås. Emma lå en hånd på hans skulder for at få ham til at falde lidt ned men det så ikke ud til at virke og med et lå han på gulvet. Hun tog hans jakke og sørgede for hans pung var der mens krofatteren samlede Look op fra gulvet.

”Look vi skal hjem til mig nu så vi kan snakke, vil du have din jakke på før vi går? ” hun smilede og sagde det på en sød måde så det ikke virkede som om hun snakkede til et barn og håbede på at det ville virke. Hun ville vente til han svarede hende. Vis han ville have den på fik på ellers ville hun have den i den ene arm mens hun lå den anden arm om livet på ham så hun kunne støtte ham og nemmer styre hvilken vej de gik uden at han ville vælte rundt.

”Jeg har kunne få ham med hjem de andre gange så tro også det gå denne gang, men tak skal du have for hjælpen. ” Det sidste var lidt på dem begges vejen da han havde sørget for at Look ikke havde fået mere at drikke så hun ikke direkte skulle bære ham hjem i seng eller vække ham for at få ham med hjem og fordi han hjalp ham op da han faldt. Det ville ikke under Emma vis han havde blå mærker i morgen. Efter hun havde sagt dette til Krofatteren begynde hun at følge Look med ud, Hun lyttede til hvad han nu end kunne finde på at sige på vej ud men tog det i hans tempo selv om det nok var lidt langsomt. ” Hvad har du lavet i dag Look? ” hun ville gerne holde en samtale kørende med ham så han ikke tænkte på at han skulle tilbage og drikke noget mere.  Emma var hele tiden opmærksom på ham for han ikke skulle falde eller begynde at gå en anden vej ind hjem til hende, Hun var lige nu glad for der ikke var så langt for det betyd også at hvis hans onkel lede efter ham ville der ikke være stor sandsynlighed for at de støtte på ham på vej hjem til hende.

Det var i virkeligheden lidt blandet hvordan han havde det med alt det her drikkerig! Han vidste godt han burde lade vær. Og hver gang lovede han sig selv at det ikke skulle ske mere, at han ville holde op med det. Men når der så kom lidt for meget ind i hovedet, så var det en nem måde at flygte fra sine problemer på! Det var en nem måde at overskue verden. Lige indtil dagen efter...
Han forstod ikke at Emma overhoved orkede at havde noget med ham at gøre.. At hun orkede at slæbe hans stive korpus hele vejen hjem til hende, hvor han var så sød at lade ham sove. Men han ville da lyve hvis han sagde at han ikke var hende evigt taknemmelig!
Han vidste godt at hun gjorde så meget for ham, og at hun ville gøre alt for at han ikke ende i noget rod, men det var ikke altid han forstod hvorfor. De var godt nok barndoms venner, men hun kunne da umuligt blive ved med at finde sig i det.
Han rystede blot brummende på hovedet da hun purgte om han skulle have jakke på. Han fulgte med hende ud af bare, og dinglede lidt der ud af.
Puha hvor var han blevet rundtosset af at komme op og gå!
Han vende hovedet på hende, da hun spurgte hvad han havde lavet. Øjnene kørte en smule rundt i hans hoved, og han havde svært ved at fokusere lige på hende.
"du ved... jaget.. ooooog.. så har jeg været på jaget.... uuuhhmm... hvad har jeg mere lavet... når ja! så skød jeg en stor kanin.. Deeeeet ikke vær dag man ser sådan nogle!" mumlede han der ud af og rynkede brynene, som om der var noget han ikke forstod.
"Det er egentligt at underligt nanv... kanin... KA-nin..... hvad så hvis den ikke kan?.. og hvad er det den skal kunne?!" sagde han og så på hende med nogle store spørgende øjne som om hun helt sikkert havde svaret.

Han gøs en kende da der kom en brise, og gabte lidt. "hvor er vi egentlig på vej hen?" spurgte han så og så sig om. Havde han drukket bare lidt mindre, havde han godt vidst at de var på vej hjem til hende. Han var efterhånden blevet hentet af hende nogle gange, og han kende i forvejen vejen til hendes hjem. Men lige i den her tilstand og mærket der havde fyldt gaderne, ud over de steder hvor gadelampernes flammende skær lyste op.

Emma havde kendt Look længe og set hvordan han var vokset op siden hun var flyttet til byen. Hun havde ikke styr på hvornår det var sket eller hvordan men man viste vel ikke altid hvem ham falde for eller hvornår. Det var nogen år siden, hun havde fået følelser for Look men havde ikke ture sige noget om det for hun ville ikke ødelægge deres venskab og der ud over var hun ikke sikker på hvordan han havde det med hende eller om han var komme over den sidste af hans ex kærester.  Hun havde ikke snakket med ham om hende for hun kunne ikke få sig selv til at spørge ind til det, men hun havde en ide om at han ikke altid fortalte hende hvordan han havde det. Hun huskede sig selv på at hun måtte spørge ham i morgen når han var ved at være mere ædru. Hun smilede til ham selv om han så ud til at have svært ved at fokus på hende.

Hun smilede og kunne ikke lade være med at grine lidt over det han sagde det var virkeligt sødt også selv om det ikke var med vilje at han lød sådan. ”Godt at høre at du fik fanget noget.  Vis den ikke kan så gemmer den sig, det er derfor den flygter fra dig. Den skal passe på sin familie. ” Hun så på ham og smilede over det ansigt han lavede. Da han gabte var hun glad for hun havde nået at hente ham så han ikke var faldet i søvn et andet sted. ” Vi er på vej hjem til mig så du kan sove.” Hun forventede halvt om halvt at han ville protestere og så ikke ville med men så alligevel var der ikke så mange andre steder ind kroen han kunne være på ellers. Emma huskede første gang hun fylde ham hjem til hans onkel havde det ikke været særlig rart og derfor var hun begyndt at tage ham med hjem til sig selv.

Emma fandt sin nøgle frem så hun havde den i hånden for at kunne åben døren da de snart var der. ”Look hvordan har du det? ” hun lyd måske lidt mere bekymret ind hun enlig havde løst til men hun blev nemt nervøs når hun var sammen med ham hun var ikke helt sikke på om han lå mærke til det.

Han betragtede hende med et løftet øjenbryn da hun begynde at forklare om kaninen. Hun så op hende med et dumt og uforstående udtryk. "Emma pige!.. det der giver jo slet ingen mening" grinte han. Som om det var hende, og ikke ham der talte vullapyk.
Han fulgte med hende mod hendes hjem, og blev heldigvis mere og mere i stand til at gå på sine egne to ben. Heldigvis havde den friske luft og gå turen altid en god virkning på ham. Og selvom han da bestemt stadig var fuld og ikke helt var med hos omverdenen, så blev han i det mindste mere mobil og frisk.
Da hun sagde at de var på vej hjem til hende så han kunne sove, klemte han armen lidt om hende, så hun kom tættere på ham, lidt som i et halvt kram. "Årh!! Du er altid så sød ved mig!" Sagde han med en opringning taknemmelig stemme. Han begynde så småt at gå og gabe, som om nyheden om en kommende varm seng havde gjordt ham træt!

Han så lidt på hende da hun spurgte hvordan han havde det, smilede han stort. "Fantastisk!" Udbrød han, og det var tydeligt at grunden til det, var at han var fuld!
"Du ved!... Efter den 3 øl, begynder man at slappe lidt af.. tænke det hele nok skal gå!.. efter nummer 4! Så er man bare så lykkelig for stadig at være her, og man har det godt! Og! Efter den 5!... Ja så er det lige før man glemmer, at man har fået REVET sit hjerte ud, og fået det trampet på! For så at få det sat ødelagt og forkert ind igen!" Begynde han at forklare. Trods hans noget dystre emne, smilede han stadig. Han så på hende.
"Hvor mange gange tror du egentlig at det skal ske!?... Først at hjertet ikke længere gider blive lukket ud igen?" Mumlede han så.
Han stak hånden i sin bukselomme, og fiskede en ring op. Den ring han havde købt, for at fri til stella. Han studerede den lidt. "Tror du nogle sinde jeg kommer til at kunne lægge den væk" hans stemme var ikke længere så fyldt med glæde. Men derimod en hul stemme, der indikerede at det her tog vejret fra ham. Hans øjne blev blanke som han betragtede den yndige sølvring, som han havde fået smeden til at lave særligt til ham.
Han lagde ringen i lommen igen, da han kunne mærke at det var for tæt på at han ville græde hvis han så mere på den.

Hun rystede bare på hovedet af ham, det var rart at høre ham grine, det var en af de ting hun så godt kunne lide ved ham. Det ville dog være rart vis det ikke meste når han var fuld hun hørte det.  Hun gav ham et klem tilbage da han sagde at hun altid var så sød ved ham.  Hun svarede heller ikke på det. Hun viste ikke hvad hun skulle sige som svar uden at det ville blive mærkeligt mellem dem. Hun så forsigtigt på ham uden rigtigt at vide hvad hun skulle sige til ham det var ikke lige frem fordi sommerfugle i hendes mave gjorde det bedre. Hun lyttede til ham mens han forklarede og måtte bide sig selv i tungen for ikke at råbe af ham. Emma stoppede op ikke langt fra hendes hjem, de kunne se taget af det men hun stoppede alligevel og tog sin arm til sig glad for at se at han var blev bedre til at holde balasen. Hun tog fat i hans skuldre for at se ham ind i øjne.

”Stop Look… Du er blevet trådt på og stukket i ryggen flere gang jeg ved det godt, Men det gør kun ondt så længe du lader det. Du en skøn fyr Look, du fortjener at finde en som behandler dig ordentligt… Jeg er sikker på du nok skal finde hende men du bliver nød til at åbne op for at lukke hende ind. Det er dig der bestemmer hvornår dit hjerte giver op ikke det. ” Da hun stoppede bid hun sig i tungen igen for at få klaret sit hoved samt i håbet op at de tåre hun kunne mærke ville forsvinde. Hun hade når han begynde at snakke om sig selv på den måde, det var svært nok at skulle gå og gemme på de følelser hun havde når han ikke var sådan så det gjorde det bestem ikke letter. Emma var på en side glad for at han tog ringen op af lomme for så kunne hun flytte blikket men på samme tid fik hun det dårligt på hans vejene.

Da han havde spurgt om hun troede han nogen sinde kunne ligge den væk så hun kort på hendes egen ring, hun havde en ide om hvor svært det var for ham. Hun løftede blikket til at se på ham igen. Synet af at han var ved at græde fik hende til og kramme ham mens hun sukkede. ”Jeg tro på at du godt kan Look. Måske ikke lægge den væk men komme over det der skete ved at lægge det bag dig for det vil altid være en del af dig og jeg ved det ikke bliver nemt det bliver det aldrig. Men når du er klar til det så kom og sige det så gør vi det sammen. Okay? ” Hun slap ham og viste ham den ring hun havde kigget på. Emma var ikke sikker på at han kunne huske at Emma kæreste før han døde for at rede nogen under branden for at rede den dreng Emma nu kalde hendes søn. Hun så på look og smilede i håbet om hun ikke havde gjort ham mere ked af det for det ville hun ikke kunne holde til at se på. Hun lå den ene hånd tilbage på hans skulder”Lad os gå hjem i stedet for at så her og blomster. ” Hun var glad for at det ikke rigtigt havde været nogen til at høre dette ikke fordi hun ikke havde ment det men det de lige havde snakket om havde andre ikke behøvet at høre. Hun skulle måske have ventet til de var komme hjem til hende.

Han vende blikket mod hende da hun stoppede op, og ligefrem bad ham stoppe. Han så på hende som hun talte. Hvorfor var det egentlig at han ikke havde fundet en pige som hende i stedet? Han havde altid haft et blødt punkt for Emma, men der havde altid været et eller andet. De var barndoms venner, og det ville måske ødelægge deres venskab hvis de forsøgte på mere! Og så var alt det andet kommet. Hans første kæreste, derefter tabet og sorgen. Og da han endelig følte sig klar, så turde han ikke alligevel.. så han mødte en anden! Blev endnu en gang forelsket, og ikke mindst ødelagt på ny.
Derefter mødte hun en, en fantasktisk fyr der behandlede hende fantastisk! Og han mødte stella! Pigen han regnede med at han skulle leve livet sammen med.
Og nu stod de begge her, med hjertesår, og ar på sjælen! Med hver deres ring til at minde dem om deres ulykkelige kærlighed.
Han lagde armene om hende i krammet, og gemte ansigtet en smule imod hendes skulder. Hun passede jo så perfekt ind der! Nej stop! Hun var han s bedste veninde, og hun var den han altid kunne regne med. Han ville bare ødelægge det hele hvis han begynde at gøre noget ved de tanker og følelser! Og var der noget han ikke ville ødelægge var det hans forhold til Emma!

Han så på hende da hun trak sig lidt, og viste ham ringen. Han rakte hen og lod sin finger glide lidt over den. Hun havde været så forelsket i den fyr! Faktisk huskede Look hvordan han havde været en smule Jaloux! Og da han døde, havde Look knapt nok vidst hvad han skulle gøre. Det eneste han kunne var at være der for hende.
Han husker stadig at Stella blev usikker over hvor meget tid han brugte på Emma.
Han så lidt på hende.
Han kunne ikke klare at se hende sådan her! Det skar i hans hjerte når han så de fugtige øjne og det bedrøvede blik. Han lagde selv sin ring i lommen, dog uden at fjerne blikket fra hende.
Hvorfor skulle det være så svært! hvorfor kunne de ikke bare glemme alle disse forfærdelige ting.
Hans øjne hvilkede i hende. Den samme gå farve som hans egne. Dog var hendes så meget smukkere! Hun havde virkelig de smukkeste øjne han noglesinde havde set. Og det havde han altid syntes. Selv de piger han havde været kærester med, havde ikke kunne måle sig med hende.
Om det var alkoholen der gav ham modet, eller han bare mente det var på tide var ikke til at vide, men i hvertfald trådte han tættere på hende.
"hvorfor var det ikke bare dig jeg faldt for den gang?" sukkede han stille, og lavt som han lod sine hænder bevæge sig op, og lægge sig blidt mod hendes kæber. Han lænede sig frem mod hende, lod blikket hvile mod hende, som hans læber fik lov til at ramme hende ganske blødt og ømt. Hans egne øjne gled i som han vippede hovedet en anelse, og lod kysset blive dybbere. Det gav et sus gennem hans krop. Han havde forstillet sig hvordan det ville være så længe, men INGEN af hans forstillinger kom i nærheden af hvordan det i virkeligheden var!
Hendes læber var så bløde, og hun smagte så dejligt.
Duften af hendes hår, som han altid havde elsket blev stærkere som de stod sådan her.
Han ville gerne have hende! Få lov til at slå armene om hende og kalde hende hans! Hvorfor var det så kompliseret? Hvorfor kunne hun ikke bare indse at han var den rette for hende?

Hun så på ham, det havde aldrig været nemt for hende at se ham sammen med hans kærester. Den første havde været den værste hun havde været så tæt på at sige noget, men hun fik stoppet sig selv hvordan kunne hun ikke huske. Hun kunne intet gøre ved det og fortælle ham hvordan hun havde det. Derfor gik det op for hende da han faldt for den næste at hun ikke var hans type, hun ville heller ikke ødelægge deres venskab. Men selv om hun enlige havde fundet en anden som hun elskede meget højt, havde hun aldrig kunne lægge sine følelser for ham fra sig. Da hun opdagede hvad hans ex kærester nr. 2 havde gjort var hun blevet så vred at hun uden at tænke over det havde bedt hende forlade byen efter at have været oppe og slås med hende. Emma havde aldrig været stolt over det og det var bestemt ikke noget Look skulle vide noget om selv om han havde set hende efterfølgende. Hun havde været ham evig taknemligt for at han var der for hende da Alexander var død, men på den anden side havde hun også en følelse af skyld over det. Han var ikke hendes og hun beskylde et stykke tid efter Stella var gået fra ham sig selv for at hun havde bruget så meget tid med ham fordi hun var sikker på at det var grunden til det.

Da Look spurgte hende om hvorfor det ikke bare var hende, han var faldet for den gang, havde hun det som om ham lige havde slået hende i maven og slået alt luften ud af hende. ”Look jeg… ” Mere nåede hun ikke og sige før hun mærke hvordan hans lagde sig om hendes kæber. Hun blev stum mens hun så ham ind i hans øjne. Hun lå sine arme om hans hals og kom til at tabe hans jakke men det betød ikke så meget for hende lige nu, hun var ikke sikker på hvad der skete eller hvorfor det føltes så rigtigt at gør det. Da han kyssede hende forsvandt alt omkring hende udover ham, hun forstod ingenting af noget som helst. Hvorfor kyssede han hende lige pludselig? Var det fordi han var fuld? Det måtte det være, hvad ellers kunne være en grund til det? Men alligevel var der noget ved det som fik det til at følelse som om der var en anden grund men hvad kunne hun ikke finde ud af. I Emmas forvirring havde hun lukket hendes øjne da kysset gik fra at være ømt til at blive dybere, hun overraskede sig selv ved at gengælde hans kys. Hun viste ikke hvor længe det tog hende før hun fik så meget kontrol over sig selv at hun kunne slippe kysset selv om hun ikke havde lyst. Hun så undersøgende på ham, det der lige sket var mere som en drøm ind at det lige var sket. Emma kunne ikke få et eneste ord frem, han havde slået benene væk under hende da hun faldt for ham først gang, var det lige lykkes ham engang til? Hun begravede sit ansigt ved hans hals, det her var for meget for hende hun viste ikke hvad hun skulle sige eller gøre, alle hendes følelser for ham hun ville så gerne fortælle ham dem men frygten. Frygten for at det ville være glemt i morgen fordi han havde drukket var der. Hun krammede ham igen og det magiske øjeblik var forsvundet hun var tætter på at græde ind før, det var grunden til hun gemte sit ansigt hvor han ikke kunne se det. Da hun følte sig klar og håbede på at han ikke kunne se hun havde tåre i øjne samlede hun hans jakke op og tog hans ene hånd med den hun havde fri for at tage ham med hjem.

Det var underligt! For han havde måske i virkeligheden regnet med at hun ville skubbe ham væk, slå ham og blive vred på ham. Men intet af det skete! Derimod mærkede han hendes hænder der lagde sig mod hans nakke, og hvordan hun gengælde hans kys. Det gjorde hun ikke? Ja! det var ikke bare noget han bilde sig ind!.. Hun lod ham ikke bare gøre det? Hun deltog.
Hvorfor var han så meget i tvivl? Dog fjernede tvivlen sig somhan mærkede hendes læber rigtigt, og ikke mindst smagte hendes dejlige læver tydligere. Han lod blidt en hånd glide ned, og hvile på hendes læn. Han trak hende mere til sig, og kunne ikke undgå at smile i kysset. Hvor han dog havde ventet længe på at få lov til det her! Det hele føltes så rigtigt! Hvofor havde de ikke gjordt dette for længst! det havde sparet dem begge for så mange hjertekvaler! Det var som om alt forsvandt, det hele! byen, folk i den, deres eks'er alt. Det eneste der var her lige nu var dem.
Han kunne blive ved, stå sådan her med hende for evigt! Og han havde ikke lyst til at det skulle stoppe! Og måske behøvede det ikke! Var det her ikke tegn nok til at det skulle være dem? Når et kys kunne føles som dette, så måtte det betyde noget! Det måtte have en mening.

Dog skete det han allerhelst ville undgå. Hun trak sig fra kysset. Han fulgte næsten med hendes læber da hun fjernede dem. Han betragtede hende lidt. Men som hun krammede sig ind til ham, fornemmede han at det her ikke havde været en lige så lykkelig oplevelse for hende som det havde værer for ham. Han lagde amrne om hende, og holde hende tæt som hun stod der. Han havde lyst til at forklare hende det hele. Men var det virkelig det rette tidspunkt.
Ja han havde drukket, men han var mere klar i hovedet nu, end han havde på noget andet tidspunkt i aften. Han vidste hvad han lavede, og hvorfor. Og det var ikke fordi han havde drukket at han følte sådan her med hende.

Han lod hende trække sig og så på hende da hun samlede hans jakke op. Han mærkede hendes hånd, og at hun begynde at gå. Han så på hende, men stoppede hende. han greb lidt fat i hende, og vende hende rundt mod sig.
"Emma jeg...." han stoppede dog sig selv da han lagde mærke til hendes fugtige øjne. Han stod lidt, stille. Hvad skulle han sige. Havde det været så forfærdeligt?
Han sukkede lidt og lod blikket falde til jorden, sammen med at han slap hende.
"jeg skulle ikke havde gjordt det... undskyld" sagde han så. Han lod en hånd glide gennem sit hår, og prøvede at tage sig sammen.
Han sende hende et frempresset smil. "haha.. hvad tænkte jeg dog på! Os to kysse!.. det ville jo være noget rod hvis der var sket mere" sagde han med et grin. Det var selvfølgleig falsk, men han var nu meget god til at få det til at se ægte ud.
Han tog hånden op, og rodet hende lidt i håret. "jeg må virkelig være fuld, bare roligt det sker ikke igen" forsikrede han hende.
Han strakte sig og gabte lidt "nårh... skal vi finde sengene?" sagde han så, og begynde at gå mod hendes hjem.
Det var vel sådan her hun gerne ville have det? Ingen akavethed mellem dem?

Da han stoppede hende var det ikke ligefrem fordi hun var glad for at vende sig om, hun viste godt at han ikke kunne lide at se hende når hun var ved at græde. Men den her rutsjebaner tur var for meget til hun ville kunne holde til det. Dog havde den givet hende en ting, et svar hun ikke havde ønsket at finde. Da han begynde at tale så hun på ham men da han prøvede at grine det hele af som om det var en dum ide havde hun lyste til at råbe af ham at det ikke var og at hun elske ham. Der var noget andet ved det han sagde der fangede hendes opmærksomhed. ”Været noget rod hvis der var sket mere? Vil du have der var sket mere Look? ” Hendes blik hvilede på ham selvom han rode hende i håret. Hun åbnede munden for at sige noget da han vente sig for at gå mod hendes hus men det tro hende et forsøg mere at få sagt noget, desværre bare ikke det hun gerne ville. ”Jeg kan godt mærke når du prøver at undgår et emne Look, men det her? Det er ikke kun din skyld det er vores begges. Undskyld Look for at gengælde kysset. ” Vis han gjorde så meget ud af det for at lade som om det ikke var noget så var han ikke den eneste der skulle undskylde for det. Måske var det, det samme som at have sagt hun havde følt det samme.

Emma gik med ham til hende hus. Døren var ikke låst fordi hun ikke selv havde låst den. Det var ikke fordi hun forventede den store samtale mellem dem resten af aften men det var underligt at. ”Jeg har redt op til dig i det samme rum ovenpå som altid. ” sagde hun mens hun hang deres jakker op før hun selv gik op af trappen, det nederste værelse til højre var hendes, hun var kommet i tanke om at hun ikke havde lagt hendes vaske tøj på plads også det af hans tøj hun havde vasket fra sidste gang hun havde hentet ham. Hun tog det med sig ud af værelset. Alt efter hvornår han var gået op af trappen ville hun banke på hans dør. Hvis den var åben ville hun gå ind og lægge det rene tøj på stolen ved skrivebordet. Emma viste ikke hvad hun skulle gøre, hun tog en dyb indånding før hun bestemte sig. Hun var træt af at løbe fra det, træt af at se ham gør skade på ham selv, som om det ikke var ham der var skyld i hvad havde ødelagt hans hjerte og gjort at han opførte sig sådan her.

Emma havde vent sig om for at gå ud af værelset, men stoppede ved døren og vente sig for at sige noget. ”Look… Hvad vis jeg ikke vil have at du lover mig at det ikke sker igen? ” Det første ord var blevet sagt tydeligt men derefter var hun gået hen til at tale laver og laver til hun til sidst hviskede. Hun var selv overrasket over at have sat det, hun var bare ikke sikker på han havde hørt hende.

Han kunne ligefrem mærke en klump sætte sig i klemme i hans hals da Emma spurtgte hvad han mere ville have haft der var sket. Det kunne han da ikke stå her og sige! desuden vidste han ikke engang helt hvad det var han havde tænkt der kunne ske... eller.. Jo han vidste godt at et kys kunne føre til mere intime ting. Men man kunne jo altså godt kysse uden at man med det samme behøvede at flå tøjet af hinanden!
Han vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre. Lige meget hvad ville han sikkert komme til at lyde som en eller anden pervers idiot!
"Bare glem det Emma, jeg ved ikke hvad jeg menete" sagde han og forsøgte sig endnu en gang med et af de mange skjulende grin.
Han så dog undrende på hende da han hørte hendes undskyldning. Hvorfor i alverden undskylde hun. Han blev dog overrasket over hvad hun undskylde for. At hun havde kysset igen! så hun HAVDE gengældt det! det var ikke bare noget han havde mildt sig ind. Men.... hvorfor undskylde hun?
Han var meget forvirret lige nu! Han troede da han ahvde gjordt noget hun ikke brød sig om! Hvorfor græd hun ellers? Han var virkelig forvierret. Og det var sikkert også alkoholen der var mad til at forvirre ham. Eller, i hvertfald de raster der var tilbage.

Han betrægtede hende lidt som hun begynde at gå, og fulgte blot med. Måske var det bedst at de ikke talte mere om det her! Måske var det bedst at de bare gik i seng. Han var fuld, og havde tydeligvist gjordet hende trist over den idiotiske ting han havde valgt at gøre! Måsle havde det blot været et øjeblik i sentimentalitet, og stemningen! Men hun tænkte jo sikkert på en anden! Alexander havde sikkert været i hendes tanker, og det var derfor hun havde kysset igen. Det havde jo ikke noget at gøre med at hun følte noget for Look! Andet end at de var venner...
Han fulgte hende blot ind i huset, hørte hvad hun sagde med at hun havde redt op til ham i det sædvanlige rum. Og fik selv op mod værelset mens hun vidste hentede nogle ting.
Han sukkede lidt som han kom op på værelset. Her var efterhånden ved at være helt hjemmeligt når han trådte ind her. Hvor mange nætter havde han ikke sovet her, ligget med tømmermænd og klynket mens Emma havde tøffet rundt og været den mest omsogsfulde pige!?

Han stillede sig med ryggen til døren som han dog havde ladet stå åben, mens han trak sin trøje af, og nu stod i bar overkrop. Han vred nakken lidt, og kunne mærke at hans muskler var ømme efter dagens jagt.
Han fornemmeded at hun kom ind, men sagde ikke noget.. Hvad skulle han sige? Det hele var lidt underligt lige nu! Og han vidste ikke helt hvad han skulle tænke om det hele.
Måske skulle han bare få sovet så han kunne smutte hjem? hans onkel ville blive rasende over det, men han kunne ikke rigtig gøre noget ved det.
Han var ved at åbne sine bukser, da han hørte hvad hun sagde. Han stoppede midt i at knappe dem op.
Han vende blikket mod hende med et lidt overrasket blik. vent... hvad!
Han stod lidt og betragtede hende. hvorfor sagdee hun sådan noget? Kunne det betyde at.. at hun følte noget?
Den tanke var faktisk nok, til at han fjernede afstanden mellem dem lyn hustigt. Han lagde den ene arm om livet på hende for at trække hende ing til sig. Den anden greb hendes nakke, inden han lod sine læber mødes med hendes i et ømt men tydeligt hungrende kys.
Og han var da heller ikke længe om at gøre kysset dybere. Selv hvis hun ikke mente det alligevel, så ville han ikke lade denne chance gå til spilde!
Hvis han kunne kysse hende for evigt ville han gøre det! Han ville aldrig forlade de læber. Men han vidste han var nød til det! men ikke nu! ikke i aften. De stod her i det dunkle rum, hvor kun et par starinlys lyste det hele op.
Hun duftede fantastisk, og følelsen af hendes læber mod sine endnu engang gav ham kuldegysninger, på denne helt fantastiske måde!
Han lod kort deres læber skildet, hans pande hvilede mod hendes.
"Emma" sukkede han næsten da han lige skulle have luften tilbage. "bliv hos mig i nat" hviskede han blidt, han vende blikket mod hende. Og det var ganske beroligende. Han mente ikke at de nu skulle til at have sex! det ville måske være lige vildt nok.. men han ville gerne have lov til at sove sammen med hende. mørke hende sove op af sig. Han havde så mange gange haft lyst til at lægge sig ned til hende på hendes værelse når han var her. Men så ville hun da først tro at han var en pervers stodder.

Glemme det havde nok været det sidste hun ville gøre, det havde jo følt så rigtigt at gøre og et eller andet sted var det vel hendes skyld at han ikke ville fortælle hende det, hun havde set ud som om hun var ved at græde efter følgende. Hun huskede hvordan han havde set overrasket ud da hun havde undskyldt eller var det nu noget hun bildt sig ind. Det var hvad hun havde stået og tænkt på mens hun havde hentet hans rene tøj og hun havde besluttet sig for at finde ud af om hun havde forstået ham rigtigt. Emma havde været nød til at tage sig sammen for ikke at været stoppet op i døren for at stirre på ham da han havde taget trøjen af. Hun følte sig som en lille pige hver gang for hun fik altid farve i kinderne af det selv om hun prøvede at skjule det. Men han var så smuk uanset om han havde være oppe og slås eller ej, hun havde altid haft svært ved ikke at stirre på ham.  Grunden til at hun lige pludselig havde skiftet mening da hun havde vent sig for at sige at hun ikke ville have han skulle love hende det, men så havde hun set hvad han var i gang med og mistet evnen til at tale.

Hun havde løftet blikket da han så på hende men var i tvivl om han havde hørt hende fordi hun var begyndt at hviske i sted. Emma troede ikke hun havde set Look bevæge sig så hurtigt føre, han virkede også meget målrettet da han trak hende ind til ham. Hun lukkede øjnene da han tog fat i hendes nakke og igen mærkede hun den fantaktiske følelse han gav hende da deres læber mødtes men hun kunne også mærke at der var noget andet fra hans side af, hungrende han efter hende? Det kunne da ikke passe. Hun deltog igen og lå sige arme om hans hals mens hendes ene hånd tog fat i hans hår ikke hårdt men stadig så han kunne mærke det, lige nu var hun ikke i tvivl længere, hun var heller ikke forvirret over hendes følelser for ham men hun var stadig bange for han skulle glemme det i morgen eller hvad der ville ske hvis hun mislykkede i det hun var i gang med.  Hun så op på ham da han sagde hendes navn, det var underligt at stå så tæt på ham det måtte være en drøm, hun ville ikke vågne fra den.

”Er du sikker på at det er okay at jeg gør det Look? Du vil ikke fortryde det i morgen? ” hun slap hans hår, men trak sig ikke væk fra ham hun stod bare og så på ham. Hun havde spurgt fordi hun var bange for at han sagde det fordi han var fuld og fordi hun et eller andet sted troede at hun måske sov uden at mindes at være gået i seng.  Men den enlige grund var nok at hun ikke ville miste ham nu hvor de begge viste at der var mulighed for at de kunne være mere ind bare venner. ” Look jeg er bange for at miste dig… ” hun var ikke sikker på hvorfor hun sagde det selv om hun havde stoppet sig selv i at sige mere ind det. Så han forhåbentlig ikke ville spørge for meget til det. Hun kyssede ham på kinden for at tænke på noget andet og smilede derefter til ham.

At mærke hendes arme om hans nakke, og hendes læber mod sine egne var fantastisk! I virkeligheden forstod han det nok ikke helt! At hun rent faktisk stod her sammen med hende! At alle brikkerne faldt på plads og det hele var perfekt! Og nu hvor han havde hende! ville han aldrig give slip på hende. Han havde ventet så længe på den her dag! Drømt om den så mange gange, om hvad han skulle sige og gøre for at fortælle hende hvordan han havde det!
Han holde hende tæt, og deres læber der dansede over hinanden fik det hele til at snurre rundt! Han glemte alt om at han stod her uden trøje på! At hun var blevet raceleder eller at han var virkelig beruset, selvom han dog var blevet ganske klar i hovedet nu.
Han indåndende duften af hende, mærkede hendes bløde, smukke lyse hår mellem sine fingre, og hvordan hendes lille søde næse ramte hans kind under kysset.
Det hele fik ham bare til at smile i kysset. Han kunne slet ikke lade vær! Det hele føltes bare så rigtigt, så vigtigt!

Da de brød kysset, og han havde spurgt om hun blev hos ham, hørte han godt at hun spurgte om han var sikker, og hvad hvis han forstød i morgen. Han lagde begge hænder om livet op hende, og holde hende tæt ind til sig.
”hvad skulle jeg fortryde?.. jeg har ikke tænkt på andet siden vi var unge” erkende han. Han smilede blidt til hende, nussede hendes kind blidt. ”jeg ville aldrig fortryde noget” hviskede han lidt, inden han stjal endnu et blidt kys. Ha hørte hende sige hun ikke ville miste ham. Han lagde sin pande mod hendes, og nussede sin næse en smule mod hendes, den søde lille næse han altid havde fundet så forbandet kær.
”Du kommer ikke til at miste mig!.. jeg er lige her” forsikrede han og så ind i hendes smukke øjne.
”bliv hos mig” hviskede han lidt, som han forsigtigt trak hende hen mod sengen. Hvis Emma absolut ikke ville dele seng med ham, ville han forstå, men han håbede da virkelig at hun ville.

Emma pustede ud da det gik op for hende at hun havde holdt vejret ind til at svarede at der ikke var noget at fortryde fra hans side, dog havde det overrasket og var ikke sikker på om hun hørte rigtigt, men havde de virkelig gået lige så lang tid og været vilde med hinanden uden at kunne sige noget i frygt for at den anden ikke havde det på samme måde? Hun kunne ikke holde det tilbage selv om hun inderligt havde ønsket at det kærlige grin ikke havde undsluppet hende. ”Undskyld!.. det var ikke meningen? Haha der er bare virkeligt svært ved at tro vi begge har gået så længe uden at vide hvordan den anden har haft det, det føltes næsten uvirkeligt. ” Sagde hun undskyldende men med en kærlige tone, før hun kørte en hånd gennem hans hår og så ham ind i øjne.

En utilfreds lyd undslap hende da han stjal endnu et kys mest fordi det var så hurtigt over igen men det hjælpe dog at mærke ham så tæt på at hans vejrtrækning kunne mærkes mod hendes hud. Da han sagde hun ikke ville miste ham og at han var lige her trykkede hun sig ind til ham for det var så svært for hende at tro på at det virkeligt var rigtigt, det ville være den bedste drøm hun nogen sinde havde haft men det var bare også så uvirkeligt for hende at de følte det samme, hvordan kunne de være så heldig? Hun var god ked af hun ikke havde vis det noget for så hun kunne have sparet ham for at blive ødelagt 3 gange. ”Vis det her er en drøm så lad være med at vække mig ” hviskede hun i hans øre men hun stadig hold ham tæt ind til sig, der gik lidt tid før hun trak sig lidt tilbage før det var hendes tur til at stjæle et kys fra ham.

Hun viste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv da han igen spurgte hende om hun ikke ville blive ved ham i nat, vis hun havde haft nogen tvivl havde det blik han sende hende hvisket dem væk næsten med det samme han sendt hende det, hun mærkede hvordan hendes kender begynde at blive varme igen. ”Selvfølgelig, men jeg bliver nød til at skifte tøj først.. ” sagde hun og var lidt i tvivl om hvor hun skulle se den, det var ikke ligefrem fordi hun var vand til at have så stærke følelser som nu hvor de først havde fået luft var de ikke til at lukke for igen og lige nu havde hun ikke lyste til at give slip på ham. ”Vil du have noget i mod at sove ned ved mig i sted? ” hun tøvede før hun spurgt, det var ikke fordi hun havde noget i mod at skulle blive på hans værelse men lige nu kunne hun ikke overskue at være adskilt fra ham, egoistisk? Måske men hun kunne ikke lade være, plus hendes seng var større efter som den var beregnet til to.