(Brandon) - The door is no fun-xxx

T: omkring 8
V: Det er koldt og stjerneklart udenfor
P: stramme sorte læderbukser, sorte bikerstøvler, mørkeblå fingerløse handsker. En stor mørkebrun vinterjakke og halstørklæde. Alt er slidt. Indenunder har har hun en beige skjorte, som hun har revet armene af.

Ruten var begyndt at blive synlig, i månelysets skær. Palæet ville ikke være særlig langt væk nu. Hun var efterhånden vant til de forskellige missioner der krævede samarbejde, men at netop de klienter satte hende sammen med den samme, hver gang, var ved at gå hende på nerverne. Det var ikke fordi at hun havde noget imod @Brandon, men det havde hun. De var konkurrenter, de skulle hade hinanden. Dematah lod fingrene glide mod en træstamme som hun gik forbi, mens tankerne endnu sværmede. Hun havde efterhånden besøgt ham mange gange, specielt efter missioner. Hun kunne knap nok erindre hvor mange gange det havde været.

Palæet var pragtfuldt, og alligevel så simpelt, med lyset strømmende fra vinduerne. I Dema’s øjne var det som en forstørret version af de bygninger der faktisk var på jorden. Den enkle udsmykning, hun kun lige kunne skimte. Hun synes alt Adara udsmykning var blevet simpelt, men det gjorde det ikke mindre smukt. Træerne stoppede et stykke fra palæet, men der var et som Dematah typisk valgte. Det var standhaftigt, men kun lige så bred som Dema selv var. Det stod næsten lige udenfor Brandon’s vindue, og var ikke svær at genkende. En af de øvre grene var knækket under et af de mange besøg. Det havde medført et par blå mærker, og lidt besvær med at komme ind i et par dage. Men selv den våde bark ville ikke holde hende fra at hoppe ind i dag, i nat. Med de sædvanlige trin, hop og trækken op, stod hun klar, og sprang. Den ene fod gled på grenen, sendte hende kortere afsted end forudset, og gjorde landingen til en smertefuld affære. Dematah nåede lige akkurat at holde sig fast på taget, før hendes krop ville være blevet sendt helt ud over kanten. Prisen var luften i hendes lunger, som kom ud med en næsten komisk støn, og velvære omkring ribbenene. Hendes fødder hang blot og dinglede mens hun samlede sig.
*Jeg har virkelig brug for nye støvler… eller holde mig fra regnvejr.*
Stille og forsigtigt fik hun trukket sig selv op på taget igen. Med blikket vendt imod vinduet, kravlede Dematah forsigtigt derop, og med vante bevægelser fik hun hastigt lirket vinduet op, og lydløst kravlet ind.

Det var varmt derinde, for varmt. Heldigvis for hende, var det ikke det største problem. Det største problem ville være at vinde pakken igen. Med tankerne på pakken, tog hun den ud af jakkelommen og lagde den midt imellem sengen og døren. Den havde været svær at få fat på, men det havde ikke været pointen med besøget. Det var altid en hyggelig konkurrence om hvem der kunne vinde prisen. Efter dette gik Dema over mod sengen. Frem fra en af sine andre lommer, drog hun to blomster. Lavendel. Den ene lagde hun midt på sengen, den anden lige på kanten, klar til at blive hapset igen.
Det var jakken der faldt først, efterfulgt af størstedelen af hvad hun ellers havde haft på, til det næsten kun var skjorten hun havde på. Det var langt nemmere at bryde uden det helt store til at sænke hende. Blomsten på sengekanten fik hastigt en plads i Dema’s hår, mens hun sparkede sit tøj under sengen, og listede over bag døren. Et af de få steder hun endnu ikke havde gemt sig. Nu var det bare at vente.

Brandon, havde haft en enkel opgave sammen med Demeath, kvinde, havde som altid fundet en måde og komme afsted med den ting de skulle skaffe, kort derefter, havde han taget sig sammen til hurtigt men lydløst få den anden ting, hvilket han havde fået gjorde. Derefter varr det bare og vente, hvis han kende hende ret, ville hun gi ham en chance for at tag den. Men indtil da, måtte han bare forvente det mest uventet sidste gang, havde hun bestemt slagets gang, men denne gang var han sikker på han faktisk, havde overhånden. Han, havde ikke forventet det hun gjorde sidste men det betød ikke, han ikke var klar over, hvordan han kunne komme gennem tingene.

Mens han stod i badet og nød vandet, havde han hørte en lande på tagt, hvilket kun betød en ting og det var hun var ankommet og var nok i hans rum nu med pakken. Brandon smilede svagt, hvorefter han bevægede sig hen mod rummet efter og ha tøret sig og være kommet i let tøj han, havde et par jeans på som normalt, hvor han bar en tank top på hans overkrop. Hans øjne skinte svagt, men han bevægede sig hen til døren langsomt og forsigtigt, hvorefter han så lyttet han kunne høre hende svagt smide nogen ting, hvorefter der blev helt stille. Brandon tænkte hurtig, hvorefter han åbent døren og bevægede sig med det samme over til sengen. Da han så lavenden der, vende han sig om mod det sted, hsn havde gætte dig frem til lige til og kunne gribe hende, "Hello Dematha." Lød det kækt og en smule flabet fra Brandon, hvor han greb ud efter pakken.