Pika' booo! - Brandon

Påklædning

Hendes ellers grønne øjne over de gyldne, var blevet erstattet af de kendte Adara øjne, hvide. Hun var i Shadow Hills, Adaras by som de slog sig ned i, efter de blev bortvist for Redwood territorium.
Hendes øjne var hverken gyldne eller grønne denne gang, da hun havde på fornemmelsen at Redwoods slet ikke var velkommen, lige meget hvad de sagde, og en Crawford var nok et mærkeligt syn, så hun gik bare med på deres farve, også for at passe bedre ind hos dem.
Hun havde dog ikke planer om at blive der længe, hun skulle tilbage til Aaron og de andre, hun havde bare brug for noget frisk luft, efter alt hvad der skete lige nu. Aaron var i fare og han ville ikke have at nogen af dem, som han holdte af, kom til skade. Derfor havde han bedt hende om at tage alle de rejser som hun nu havde lyst til, for så vidste han at hun var i sikkerhed.
Det var omkring middag, så solen var på sit højeste. Hun havde bare taget noget casuelt tøj på, da hun ikke havde regnet med at løbe ind i en fest. Hendes lange hår, lå ned af hendes ryg og bølgede fint, det var ikke fuldstændig krøllet, men mere et naturligt bølgende svej.
Hun gik forsigtigt ned af byens gader, mens hun opserverede de forskellige personer, som passerede hende.
Hendes hvide øjne var meget velkomne, fordi for hver gang hun kom forbi en Adara, smilede de varmt til hende. De var et glad folkefær, eller i hvert fald dem hun havde mødt ind til videre. De hun havde været mest bange for, var at de ville have mistanke om hende, da hun ikke havde været der før, de havde aldrig set hende før, og når nu hun var en 'Adara', ville de så ikke synes at det var mærkeligt. da de aldrig havde set hende før. Hun vidste ikke hvad hun skulle tro, men hun vidste at Aaron holdt meget øje med sine borgere og kendte en stor del af dem, så han ville vide, hvis der kom en fremmed ind i byen.
Hun sukkede tungt og kiggede op på himlen. Solen var ikke særlig stærk, det var rigtig koldt, måske under frystpunktet, det kunne hun ikke sige, men hun frøs. Hun skulle helt sikkert havde taget mere tøj på, men det var en smule forsent nu. Hun gik bare videre, imens hun var i sine egne tanker.
Lige indtil hun stødte ind i en meget blød mur... Vent muren havde et hjerteslag. Det var et menneske!
Hun kiggede hurtigt op og bakkede bagud, da hun så manden overfor sig. Hun havde ikke set ham før at hun stødte ind i ham, fordi hun var så langt væk.
Hun begyndte at stamme lidt og søgte efter noget at sige. Im sorry, I didn't see you sagde hun undskyldne og bøjet hovedt lidt, for at vise sin respekt. Det havde hun lært af Aaron, at man gjorde.

Brandon, havde lige været ude og besøge hans forældres grave, derfor gik han i sin egen verden. Han tænkte på, hvordan alle de tin han, havde gjorde måske ikke havde bringe gode ting med sig måske var det tid til og stille spion delen på hylden og prøve og gøre hans forældre stolte på en anden måde, hvem vidste hvad dette her ville bringe med sig, det var jo ikke fordi han selv personligt, havde en grund til det. Hans forældres papir, havde været præcise om at de kun ønsket der ville ha været fred mellem de forskelige slægter, måske var det den ting der gik Brandon mest på.

Brandon sukkede, mens han forsætte med og bevæge sig gennem byen. Folk anede ham ikke og han gengælde det, for det meste han fortrak at komme gennem uden nogen opdaget ham dog var der stadig nogen der hilste og nogen børn som kom over mod ham, hvor Brandon greb dem og træk dem op. "Brandon, thanks for looking after them last friday, it made me and Theressa weekend much better, you parrents would have been proud." Brandon smilede til manden, "thanks Michael, it means a lot i knew that, you and my parrents where good friends." Derefter satte han knægten ned igen, hvorefter han så lidt surt på ham men løb hen til hans far igen.

Brandon forsætte derefter sin tur gennem byen med hænderne i jakken, han var ikke selv opmærksom så første da han mærket et eller andet støde ind i ham, kiggede han op, hvor han så kunne se en med hans samme øjnefarve, hvis det havde været en Redwood var han fløjet på hende, men de hvide øjne gjorde ham lidt mere rolig da hun bøjede hovedet og undskylde satte han hans, hoved på skrå "You dont have to bow, like i really aint that high," kom det fra ham, hvorefter han så på hende, "you dont have to apologize for this, i should have been more awake." Lød det svagt fra Brandon, hvorefter han så undrene på hende, "you new her, right never seen you before." Lød det fra Brandon, hvorefter han sende hende et lille smil.

Hun løftede blikket en smule, og så på ham. Hun vidste ikke hvor høj han stod, men hun havde lært at bøje hoved sådan, for alle mænd hun kom i nærheden af. Det var af almindelig respekt og orden, havde hendes bror sagt. Om det var for at drille hende, gøre nar af hende, så hun lignede en idiot, når hun gjorde det foran andre, det vidste hun nu ikke.
Hun rettede sig op igen, da han nu havde sagt at der ikke var behov for at hun skulle bøje hendes hoved for ham.
Hun så først hans øjne nu, hans hvide øjne. Han var helt klart fra Adara slægten, ingen tvivl om det. Det gjorde hende en smule nervøs, mere nervøs end hun var overfor Crawfords. Nok fordi at hun havde været der i lang tid, så de stillede ikke spørgsmåls tegn ved hende.
Hun smilede blidt til ham og en rød farve steg til hendes kinder, da han sagde at hun ikke behøvede at sige undskyld. Hun var lidt flov over at hun selv ikke havde kigget sig for, men det ville hun nu ikke nævne, når nu han påtog sig skylden, for ikke at være vågen nok.
Hun nikkede til det han sagde, som om hun ikke kunne svare, som om hun var stum. Det var hun nu langt fra, hun vidste bare ikke hvad hun skulle sige, når nu hun stod overfor ham. Hun havde måske fået et mindre chok, da hun var stødt ind i ham. Og så ville hun ikke ligge skjul på at han så ret så godt ud.
Hun stammede sig dog frem, til nogle ord. No, im totally new here, my parents didn't like living here... digtede hun bare, for at have lidt historie på sig. Hun skulle jo gerne have ham til at tro, at hun var Adara og ikke en Redwood. For guds skyld. Hun vidste ikke hvad han ville gøre ved hende. Ville han måske dræbe hende? Hun skælvede ved tanken, og bøjede endnu engang hovedet for ham, mest af instinkt, det hun havde lært fra barn af, sad dybt i hende.

Brandon, havde aldrig været god til og være omkring piger når de, havde sådan et udsende her, hvilket gjorde at han kløede sig i baghovedet, mens han ventet på hendes svar. Da han fik det og vide nikkede han, hvis hans forældre, havde set ham flytte herud og slå sig ned, var de ikke lige frem blive glade, hvilket gjorde at hans hvide øjne mødte hendes, dog kunne han se en svag rødmen, måske var det fordi han ikke personligt havde noget til overs for at gøre sig selv glad. Han var ikke en person der ville åben sig hans had til redwoods, havde måske en del med det og gøre, men han ville aldrig stole på nogen hundrede procent, måske var det tid til og stole lidt på hans slægt dog, eller hende her da.

"Well its not a place everyone wanne live, but its nice if you dont like a lot of people, for some reasons." Kom det fra Brandon, hvorefter han så på hende igen de hvide øjne beroliget ham lidt, men om det var hende eller fordi hun var en for hans slægt, måske begge ting.

Brandon så på hende mens han så hende bøje sig igen,"please stop with that, if i give some food and something too drink, will you then stoop with the bowing, please ?" Kom det fra Brandon mens han sukkede, det var ikke lige frem dejligt og ha en der bukket for ham det var en kæmpe ting at hun gjorde det, men ikke en han ville ha på sin værste fjende han var af en ok rig familie, men han hadet at folk bukket, derfor havde han altid sørget for kun og ha de nødvendig folk omkring sig alt andet, var lige meget. "So is it a deal miss?"
Brandon gav et smil til hende, et venligt smil, hvilket gjorde at det måske ville lette det for hende.

Hun vidste ikke hvad hun skulle svare, for hun kendte ikke til byen, hun vidste ikke om der var mange folk eller ej, eller om det var eftertragtet at bo der eller ej. Hun valgte dog bare at nikke til det han sagde. Hun var nervøs for at han skulle finde ud, at hun faktisk ikke var Adara. At hun var en svingler. Hun vidste ikke hvordan han havde det med hvad hun virkelig var, Redwood. Om han hade dem, om han tolerede dem... Hun vidset ingenting, så hun valgte at holde sin mund indtil videre.
Hun rødmede og bed sig i læben, da han bad hende om ikke at bøje sig for ham. Det var dog en refleks, en vane som hun ikke kunne komme af med. Hun blev dog meget overrasket over at han tilbød hende mad. Hun nikkede let og smilede til ham. Alt hvad hun skulle gøre, for mad og drikke, var bare at stoppe med at bukke for ham? Det var da ikke meget han bad om? I guess I can do that, it's a deal svarede hun med et let smil.
Hvad mon hun skulle spise, kunne hun selv bestemme, kunne han mon lave mad. Hun var ret så spændt, da hun efter nogen dage ikke havde fået noget af spise. Det havde været noget af en rejse, for at komme dertil. Så hun var løbet til for mad, halvvejs igennem. Hun havde dog haft vand, det var altid godt. Man kunne ikke leve uden vand, heller ikke mad, men vand var vigtigere.

Brandon blev glad da hun gik med til det, det var ikke en stor ting hun skulle gøre, derudover var han selv glad da hu gik med til det. Han kunne bare ikke lide at folk bøjet sig for ham, måske var det fordi i has øjne gjorde det ingen forskel om man var fra en rige og magtfuld familie eller bare, prøvede og komme igennem livet. Han smilede svagt til hende, da hun takket ham Det gik derefter op for ham, at han måske skulle finde ud af noget, han var ikke god til og lave mad så at lave mad til hende, ville nok være en dum ide.

Han tænkte derfor hurtigt over det, hvorefter han kom i tænke om en ting, der var et spise sted ikke så langt her fra. En kro, hvilket gjorde at han sende hende et svagt smil, "well lets go, we can find some food in the Taveren."
Kom det svagt fra Brandon af, hvorefter han gjorde et tegn med hans hånd mod den vej de skulle begynde med og gå. Han ville gerne vide mere om hende siden, hun bare var dukket op her og han havde aldrig mødt hende før. Han bed sig svagt i hans underlæbe, hvorefter han begynde og tænke, hun skulle bare ha mad så kroen ville være den bedste mulighed, Brandon bevægede sig hen med hende til kroen, hvis hun ville holde fast i hans hånd ku hun gøre det, mere for ikke og blive væk

Da de endelig nået kroen holde han døren for hende, hvorefter de gik ind. Da de fik fundet et bord så han på Lynie, "so what kind of food do you want, and what is your name i never got that." Kom det svagt fra Brandon, hvorefter han sende hende et charmerende smil, han var altid meget let til og snakke med hans egen slægt som hende her jo nok var. Hvis det, havde været en hver anden slægt og især redwood, ville han ha været meget mere fjendelig.

Hun vidste virkelig ikke hvad hun havde fået sig selv ind i. Hun var en Redwood, i Adara territorium. Hun kendte til deres historie sammen, de var ikke super glade for hinanden. Lynie var ikke en der kunne forsvare sig, men ham som hun fulgtes med... så ikke ud til at ville tøve med at angribe hende, hvis han fandt ud af hvor hun kom fra. Hun var begyndt at blive ret nervøs, men prøvede ikke at vise det, for ikke at skabe en mistanke hos ham.
Hun gik bare med ham, som han forslog at de kunne få noget mad et sted som hun slet ikke kendte til, da hun aldrig nogensinde havde sat fod i byen.
Hun nikkede bare, sagde ikke så meget andet, for selvom det var dumt tænkt, kunne hun ikke lade være med at tænke, at han måske kunne høre hendes nervøsitet fra hendes toneleje af. Hun ville helst ikke blive spurgt indtil om hvorfor hun var så nervøs af ham, for hun ville ikke vide hvad hun skulle sige til det.
Hun smilede blidt til ham, da de kom til kroen og han holdt døren for hende, det var meget gentleman agtigt af ham, ikke noget hun havde forventet af hvilken som helst fyr, som hun bare mødte. Hun kiggede sig omkring inde i kroen og blev sat foran fyren, det var en smule akavet, at side foran en total fremmed, men det var vel sådan man startede ud var det ikke... Fremmede blev til venner, bekendte eller noget derfra.
Hun vidste ikke hvad for noget mad hun skulle bede om, måske for en gryderet... En rødmen fandt vej til hendes kinder, da han spurgte efter hendes navn. Det gik først op for hende der, at de slet ikke havde præsenteret sig for hinanden.
My name is Lynie.. sorry, what is your name? spurgte hun blidt, prøvede at holde sin stemme så naturligt og normal som muligt.
And i think i would like some stew sagde hun så bagefter, for at svare på hans første spørgsmål.

Brandon satte sig ned over for hende, hvorefter han lyttet til hende, "Brandon." Det var mærkeligt og ha en snak med en uden alle de andre ting. Han var ikke van til og snakke med en person sådan her, han havde en ting med en anden men han, havde ikke i lang tid været i et selskab, hvor han selv personligt kunne smide hans parade lidt ned og bare ha en dejlig snak med en kvinde som hende, "Lynie, its a beautiful name."

Kom det ganske svagt fra Brandon af, man kunne høre han mente det og det var sandheden, han havde ingen ting og lyve om så det ikke som en grund hun var særlig på den måde, hvilket gjorde at han lytte til hendes bud, hvorefter han så på hende , med et svagt smil dog med en hvis charme over sig i stedet.


"Waiter, " lød det fra Brandon af, hvorefter han greb fat i tjeneren, hvis ikke han stoppet op ved deres bord, "a stew to the lady, and a bit water to me, and a glas whisky." Derefter så tjeneren over på lynie, "anything you want to drink miss."

Brandon lod dem blive enig om det sidste, da de bagefter, gjorde noget mere så han over på Lynie da de, havde fået deres mad, "so Lynie, what do you do, what do you work as if you do or anyhting els there is special, and i need to know about you?." Lød det fra Brandon af, hvorefter han sende hende et charmerene smil igen, en måde han forblev i kontrol på men, hvis hun lyttet efter kunne hun høre han os, var nervøs, men igen det var nok at han var så åben i forhold til normalt. Han kløede sig bagefter i nakke, mens han ventet på hendes svar.

Hun smilede da han satte sig ned og sagde sit navn til hende. Det var lidt nemmere for hende, at tale med en hun faktisk kendte navnet på. Ikke at situationen hun var havnet i, vil blive bedre af det, hun havde bevæget sig ud på farevande og hun var ved ikke at kunne nå. Det her kunne kun gå galt på et eller andet tidspunkt, det var dømt til at gå galt, det vidste hun godt og så måtte hun tage konsekvenserne, når det kom til den tid.
Nice to meet you Brandon sagde hun høfligt og smilede til ham.
Hun rødmede dog en anelse af hans kompliment til hendes navn. Det var meget sødt sagt af ham, noget som hun ikke lige havde forventet fra en Adara.
Da Brandon kaldte tjeneren hen, lod Lynie bare Brandon sige hvad hun skulle have, indtil det kom til drinks selvfølgelig. Normalt var hun ikke ude og spise, hun var for det meste hjemme og spise og der var retten serveret og lavet for hende, siden at Aaron havde bestemt det skulle være sådan. Det var de privilegier man havde som leder, sagde han.
Hun kiggede op på tjeneren og smlede I would like some beer, thank you sagde hun og så hen på Brandon igen, da tjeneren gik.
Hendes blik ændrede sig en smule, da han begyndte at spørge ind til hvad hun lavede. Hun havde godt set det komme, men hun var måske ikke så forberet som hun havde troet hun var.
Hvad pokker skulle hun fortælle? Um, my mom and dad is dead, so im just alone and i work... out of town sagde hun. Hun ville ikke begynde at nævne nogen profession, for han virkede til at kende byen, hun skulle næppe fanges i at lyve, hvis han nu tilfældigvis kendte det hun talte om.
Hun vidste ikke hvad hun mere skulle fortælle, og hun var bare for at blive taget i noget han vidste mere om. Så hun valgte hurtigt at vende spørgsmålet mod ham. What about you, what do you do? spurgte hun lidt halv nervøst nu.

Brandon lyttet til hende det var længe siden en person, havde givet ham et så godt indtryk hun var høflig og sød, en ting der undret ham men han fandt lidt nuttet var at hun var nervøs, måske kunne han godt snakke lidt om sig selv dog, "well not much my familiy is dead, nothing left, i am of kind og high blood or what you would called it, my familiy left me two houses on here and on in Arabis, not because i am in that familiy much you know bad memories so yeah els i do what is expected off me, do what my familiy still does, not that much on top of that."Da manden kom med maden til hende, tog han imod hans eget efter og ha sat maden ned til hende sammen med hendes øl.

"So yeah not much els to it," kort efter lød der en stilhed, mens hun spiste og, mens han selv drak lidt, hvilket gjorde at han prøvede virkelig og finde på noget og sige, "but i am sorry for your lose, the war has taken so much from each familiy, if i can help just let m know." Kom det fra Brandon, hvorefter han sende hende et smil, mens han lod det sidste af hans alkohol glide ned, så han kun havde hans vand tilbage, hvad skulle de tale om han var ikke særlig god til small talk med folk han ikke, havde mødt før.

Han begynde og lede hans hoved, hvorefter han kom i tænke om en ting der gjorde man kunne snakke bedre, "so Lynie what do you wanne do or what do you like to do, so we can get something out of this little area, i dont have any ideas right now so just let them flow your ideas maybe one is epic, and we can then do that."

Da han fortalte lidt om sig selv, fandt hun ud af at de begge to havde mistet deres familie. Det var i hvert fald noget som de havde tilfælles, ikke fordi at det var noget synderligt positivt de havde tilfælles og det var helst ikke noget som Lynie ville tale om, når det kom til stykket. Hun havde at tale om hendes biologiske forældre.
Men da han fortalte lidt om hans familie, blev hun en anelse nervøs. Han var af kongeligt blod, det måtte vel betyde at han havde et ret tæt forhold til byen og dens indbyggere? Hvordan kunne han så ikke kende en der ikke burde høre til byen som hende. Udover hendes hvide øjne, var der intet af hende som virkelig passede ind følte hun. Hvis han spurgte mere ind til byen, ville hun ikke vide hvad hun skulle sige til ham. Men hun kunne vel altid komme med undskyldninge at hun ikke boede i byen og ikke kendte meget til den af den grund.
So I got my hands on a royal jokede hun let og brugte sin charme, for at lade samtalen gå mere flydende.
Hun tog imod sin mad og øl og tog en tår af den med det samme, da hun var begyndt at blive en smule tør i munden.
Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, da han kondolerede hende. Hun var ikke speciel trist over hendes mor og fars død, altså de biologiske, men. alligevel formåede hun at få et mere trist blik. War is a horrible thing, wish everyone could just... get along sagde hun også med håb om at han var en som ikke var alt for fjendelig mod Redwoods.
Da han spurgte ind til hvad de skulle lave, sad hun og tænkte lidt, mens hun begyndte at spise af sin gryderet, da hun fik en ret god ide. What about you show me around in the city, since you are royalty og high up in the anarchy, you must know the city well? spurgte hun og smilede til ham.

Brandon var adelig ja, men han havde aldrig rigtig kendt til de forskelige grupper af folk i hans slægt, en ting der var forudbestemt for hans bror lige som det hus han nu, havde. Brandon bed sig selv i underlæben, da hun talte til ham igen kom han tilbage til virkeligheden, "yeah you do just no kidnaping okay." Lød det en smule kækt fra Brandon af, hvorefter han lyttet til hende krig var en smertefuld ting, "yeah thats true, but then agian if there where no war, the world would end in chaos, power has a strange way with people." Det sidste mumlede han ud, hvorefter han så op på hende igen. Da hun begynde og spise nippet han selv svagt til hans drink, han kiggede dog op da hun svaret på hans spørgsmål, "i mean yeah sure if thats what you want, Lynie, like since you are new and all that,"

kom det fra Brandon, hvorefter han stadig var forsvundet i sine egne tænker, mens hun spiste færdig, "like at least i am not gonna deny that it would fell good getting out and get some Air, "kom det svagt fra Brandon af, hvorefter han studeret hendes bevægelser og hendes træk hun var en person han aldrig, havde set eller høret om før de stødte ind på hinanden her i denne by, som han havde boede i et stykke tid nu, "i mean, you are up for it, maybe you wanne see somethings more than other things so what do you like Lynie?." Kom det kækt fra Brandon, men stadig med en svag charme i hans stemme.

Lynie kunne ikke lade være med at grine lidt, da han bad hende om ikke at kidnappe ham. Det havde hun skam ikke nogen planer om, det var farligt nok for hende at være en Redwood overfor en Adara. Hun legede virkelig med ilden, ved at være sammen med ham, men han var så interessant og meget charmerende, at hun ikke rigtig havde lyst til at gå, lige med det samme i hvert fald.
I will promise not to kidnap you, even though it is very tempting sagde hun drillende og blinkede med det ene øje.
Lynie begyndte at spise lidt mere af hendes mad, det smagte meget godt og det var noget tid siden hun havde fået noget af spise, så det var dejligt endeligt at kunne sidde ned og spise og så med godt selvskab.
Hun løftede et øjenbryn da han talte lidt mere om krig. Hun havde altid hadet krig, da det var det som tog hendes forældre væk fra hende. Oven i det, blev hun lillesøster til lederen af Crawford, som også havde en fjende lige overfor sig, så hun levede med konstant krig. Hun ville ønske alle bare kunne enes, det gjaldt så også hendes blodlinje og hans. Selvom han ikke kendte til hendes rigtige.
I just wish everyone could work together, Crawford, Takumara or Redwood and Adara, don't you think so too? det var en måde for hende at vide hvad for en side han var på, om han ønskede fred og ro mellem hendes og hans blodlinje, eller om han også ønskede krig og fjendtlighed som så mange andre. Hun ville få afvide, hvordan hun skulle forholde sig til ham, om hun skulle være forsigtig eller om hun kunne afsløre sig selv med det samme.
Hun blev glad og spændt da han accepterede hendes ide om at vise hende rundt i byen.
Det var altid spændende at se noget nyt, selvom det nye kunne være ekstremt farligt for hende.
Men da han så spurgte hvad hun ville se, vidste hun ikke helt hvad hun skulle svare med det samme.
Hun kendte ikke meget til byen, så hun kunne ikke finde specifikke steder, som hun gerne ville se, så hun endte med at sige noget lidt andet end forventet. Maybe your house, you said you had a house in the city right, one out of the city, and one in? spurgte hun for at være sikker på hun forstod det rigtigt. Det var ikke lige noget hun havde forventet af sig selv, men hun vidste ikke hvad hun ellers skulle komme på. Hun smilede til Brandon og ventede hans svar, mens hun spiste sin mad.

Brandon smilede svagt, hvorefter han lyttet til hende da hun nævnte om det ikke ville være dejlig, hvis de alle sammen kunne enes, hvorefter hun spurgte ham. Hans forældre havde lært ham omkring det hele, "well sure they two others, but Redwoods, an Adaras, like i have lost to many to those kind, i would not be able to talk peace with them not after what happend years ago just no, Reedwods and Adara, cant have peace thats just how it is, even though other kinds, would maybe find peace thats not something we would after they stabed us in the back Lynie."

Kom det fra Brandon, og derved så han den samtale som slut, hvad tænkte hun dog på venner med dem der, havde behandlet deres egen venner sådan, det ville ikke være en god ting, mere fordi hans egen had og hans folks had for de gyldne sataner, og især med ham der sad på pladsen nu. Han sad bare og studeret hende mens hun spiste videre hun var nu ganske sød, da hun kom med forslag stod han kort efter og så på hende, "Lynie that was quick, like we proably should know each other before i take your home, even though its still wierd i dont know you yet full." Lød det kækt, men dog seriøst fra Brandon, hvorefter han så inde med og gi sig, "fine, i got a house outside the city, and then i have one, in Arabis, so yeah, and thanks for not kidnaping me that would not look good being kidnapped by a woman you help wierd world." Lød det flabet fra Brandon, hvorefter han blinket til hende med det ene øje.

Hun bed sig i læben, imens han talte omkring Adaras og Redwoods. Deres forhold til hinanden og hvordan han aldrig kunne tilgive Redwoods. At der aldrig ville være fred mellem dem. Det gjorde hende usikker og hun vidste nu at hun ikke skulle afsløre sig selv for ham, på nogen måde. Han var farlig og ikke til at stole på, når han først fandt ud af hvem hun virkelig var, hvad for en blodlinje hun virkelig tilhørte. Men alligevel fik hun modet til at forsætte samtalen, uden at afsløre sig selv, selvom han lige havde afsluttet samtalen ret tydeligt. What if Redwoods would like to have peace with you, some Redwoods had nothing to do with what happened during the war. spurgte hun og kløede sig på armen af nervøsitet.
Hun blev helt rød i hovedet og vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, da han sagde det var ret hurtigt, at hun allerede kom hjem til ham. Hun havde dog slet ikke tænkt så langt, det var mere fordi hun ikke kendte til nogen andre steder og det kunne da være interessant at se hvor han boede i byen, om det var ligesom hendes bror.
Oh, yeah sure, sorry, it's just... I don't really know where to start... in the city sagde hun, uden at afsløre at hun ikke kendte en skid til byen hun var i.
Hun smilede dog da han gav sig lidt og fortalte om hans huse. Hun kunne ikke lade være med at grine lidt, da han takkede hende for ikke at kidnappe ham. Det var lidt ironisk at han takkede hende for det, så det var ret sjvot for hende.
Hmm could easily kidnap you, even though I'm a woman, but you are safe for now sagde hun drillende og spiste mere af hendes mad, til hun satte sig tilbage med maven fuld. Thanks for the food Brandon sagde hun taknemligt og smilede til ham, mens hun tog en tår af sin øl, så hun også fik den drukket.

"Well as soon, as they stop,having that leader, and dont blame all of us for rise agianst then yeah, but until then i see no freaking point, in even have it as an option."Lød det svagt fra Brandon, hvorefter han så fik sit glas tømet, han så på hende som om hun var skør at tale om det med reedwoods, var ikke normalt for folk i denne by. Brandon smilede svagt og lagede en hånd på hendes, da hun rødmet, "its okay Lynie, if thats what you wanne see, we can do that its nothing special though." Brandon kunne ikke lade være med og le, da hun sagde det næste "kidnap me, pretty sure you cant do that, i am a bit to smart." Lød det flabet fra Brandon af, hvorefter han blinket drillende men stadig udfordrende til hende, kort efter da hun havde takket for maden, lød hans ord ganske kort, "thanks for the chat." Derefter rejste han sig op og rækket hende hans hånd, hvis hun ville hjælpes op, hvorefter han smilede til hende,

"well its a lovely day, lets go out and explore the city and then i can show you my home." Kom det kækt fra Brandon, hvorefter han ville trække hende med ud, hvor de så fik set lidt af byen, men da det var ved og være aften stoppet han op, og vende sig mod hende, "well, now you can get to see my home, if you think you have enough stamina orr wait ?, we will take the my horse, then you can see the place, if it comes to that, i mean it up to you." Lød det flabet fra Brandon af, hvorefter han smilede flabet til hende, han begynde derefter og tag hesten med ud så de kunne komme gennem skoven og ud til ham, da de red igennem skoven, kunne man lige skimte et flot og enkelt hus i enden, det var lige når man kom ud af skoven et hus der lå lidt ude fra shadow hills i sig selv.

Hun kiggede lidt overrasket på ham og ærlig talt var hun begyndt at blive en smule nervøs. Han viste en ekstrem form for afsky for Redwoods og det var ikke ligefrem et godt tegn for hende.
Måske skulle hun bare gå når hun havde chancen, hvad pokker skulle hun få ud af at være sammen med ham, hvis han ikke ville kunne acceptere hendes blodlinje. Hun kunne jo ligesom ikke holde det skjult for ham, hvis de gik hen og blev venner og så hinanden mere.
Hun bed sig i læben. But... not all are like that you know, and... and some just wants peace sagde hun forsigtigt og så afventende på ham. Han så ikke ligefrem begejstret ud, over hendes spørgsmål omkring Redwoods og Adaras. Men hun ville se om hun måske ikke kunne få ham til, at se på Redwoods på en anden måde end hvad han gjorde nu.
Hun så overrasket på ham, da han lagde en hånd på hendes. Det var lige før at hendes fokus røg fra hendes evne til hans og hendes hånd, men da hun nåede at få styr på hendes fokus, åndede hun lettet ud. Must be something special, when it belongs to a high blood sagde hun med et let grin, da hun var lidt rund på gulvet, efter hun havde været lige ved at afsløre sig selv.
Hun kunne dog ikke lade være med at hæve det ene øjenbryn og fnyse af ham, da han mente at hun ikke ville kunne kidnappe ham fordi han var ret snu. Sadly, var hun den eneste der kunne se ironien i det, da en Redwood stod lige overfor ham og han havde ingen anelse.
I'm pretty sure I could kidnap you sagde hun kækt tilbage.
Da de var færdig og han rakte en hånd ud til hende, tog hun imod hans hånd med let røde kinder, som hun rejste sig fra stolen.
Man måtte sige at han var noget af en gentleman, men det ville han nok ikke være, hvis han vidste havd hun i virkeligheden var.
Hun gik villigt med ham, da han trak hende ud og begyndte at vise hende rundt i byen. Det var nu en ret flot by. En smule anderledes i forhold til Wildemill District, da det var overpyntet med planter og jeg ved ikke hvad.
Hun var overrasket over hvor lang tid de havde været sammen, hvor lang tid de havde gået i byen, da det var begyndt at blive aften.
Hun smilede op til Brandon, da han vendte sig mod hende.
I would very much like to see your home svarede hun med en blid stemme. Det var ikke fordi at rundvisningen havde taget al hendes energi, tværtimod.
Lynie var ret glad for heste, så da han tog sin hest frem, gik hun straks hen for at nusse den lidt, inden de begyndte at ride igennem en skov, for at komme til hans hus.
Hans hus lå et dejlgit sted, måtte hun sige, men hun havde også boet et sted, hvor hun var omringet af naturen, så det føltes mere som hjem end noget andet.

Brandon smilede svagt til hende, og kunne ikke lade være med og grine lidt, han var snu nok ikke at åbne sig for andre folk, eller snu var nok et mærkeligt ord for den del. "Okay whatever you said Lynie," lød det flabet fra ham, hvorefter han sammen med hende bevægede sig videre og gik der ved hen til hans dør med hende, efter og ha sat hans hest ind sammen med hende, det var nu godt hun kunne lide dyr, mere fordi han havde overvejet og få flere dyr siden han ikke boede helt inde i byen, det mest sjove omkring dette sted var at det os var på en bakke.

"Well there is not much to it, i have a normal living room, inside after you know, you go in and go to the left, then i have a few rooms for people my own bedroom two bathrooms, and thats just the most normal stuff in my house,, i have a big kitchin too, but thats another, thing, " Kort efter han, havde sagt det åbnet han døren og begynde og vise hende rundt til de til sidste ende udenfor på en terrasse, som var på den anden side af, hans soveværelse et slags ekstra stue til den han, havde i forvejen hans forældre havde lavet den til hans bror så man kunne se det var et perfekt sted og træne, hvis man var kriger, "i mean its more than other people has but its still just a home," lød det svagt fra Brandon, hvorefter han vende ansigtet mod hendes igen, selve huset i sig selv var udsmykket men ganske simpelt dog, "so Lynie, anything you els wanne know, or want, " lød det flabet fra Brandon af, hvorefter han stille sig op af det gelænder, der gjorde at han kunne stå og passe sig selv, han var ikke selv vildt god til og komme med nogen måder, og få det til og være ved, så de ikke kunne nyde den udsigt der var her oppe, normalt tog han dog ikke kvinder med hjem, eller havde folk me hjem, men hende her var en undtagelse af en eller anden grund:

Efter han havde beskrevet huset og hvad der var inden i, og han åbnede døren, kunne hun ikke lade være med at måbe lidt, som de kom ind. Det var et meget flot hus, stort og smukt dekoreret. Det var ikke noget hun havde forvente af en mand, men alle var vel forskellige.
Som han viste hende rundt i huset, begyndte hun at tænke på, om det var for meget at spørge om, om hun måske kunne overnatte hos ham. Om hun måske ville spørge om alt for meget.
Men det var allerede blevet aften og der var lang vej hjem. Hun havde ikke lyst til at leje sig ind på en kro og hun havde heller ikke lyst til at gå hjem i mørke. Hun vidste jo ikke hvad der var derude.
Hun kiggede sig omkring, da rundvisningen var slut og de var endt udenfor på hans terasse. Hans hus lå på en fin grund, en flot omegn. Det var meget hyggeligt måtte hun indrømme.
Hun bed sig i læben og så meget tænkende ud, indtil han talte til hende og hun rettede sit fokus mod ham igen.
It's a very beautiful house you have indrømmede hun med et smil.
Hun så dog tænkende på ham igen, da hun spurgte om hun ville se noget mere, om hun ville have noget. If it's not too much to ask, as I have already invaded your home, can I stay, just for the night, it's a long way to home for me and it's already afternoon spurgte hun nervøst. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle synes om sin egen ide. Hun havde ikke lyst til at blive afsløret som Redwood. Hun havde ikke lyst til at blive opdaget af lige præcis ham, hun var på en måde bange for ham, for hvad han ville gøre mod hende, når han fandt ud af hvad hun var, hvis han fandt ud af det. Men hun havde heller ikke lyst til at sætte sit eget liv på spil, ved at gå hjem i mørke.

"Well it was for my brother before he died,i just got it as i was the last living person,"mumlede Brandon, hvorefter han fulgte hende da hun spurgte om hun kunne sove her nikket han bare, "yeah sure Lynie since i kidnapped you out, here you can stay just take the bedroom, i dont really sleep that much anyway, so yeah." Kom det fra Brandon, hvorefter han viste hende der op, og hvor hun nu skulle sove, "i hope you like it if you need anything i will be downstairs, so yeah, goodnight, Lynie, sleep well." Lød det fra Brandon, hvorefter han gik ned og hen til et skab, hvor han rev fat i en lampe, i gangen, hvor så en hemmelig gang åbnede sig, hvor han begynde og bevæge sig ned af, de trapper der nu var, han satte sig ved siden af selve armoren hvorefter han begynde og tænke over de mange ting der nu engang var sket. De minder der gik gennem hans hoved, var alt det krigen, havde bringet sig selv frem, måske dømte han slægter for hurtigt, lige meget hvad ville han bare håbe the reedwoods leder, ville dø, hvorefter de så ville kunne ha fred helt frem, han faldt derfor i søvn men vågnet derefter omkring kl, 04,00 am om morgen, hvor han så gik op og fik lukket af for den han smed sig derefter inde i sofaen, hvorefter han faldt i søvn han ville ikke vågne før kl 9,00 am, men det betød ikke at andre folk ikke kunneudnytte denne mulighed, han vågnet dog op kl 09 og prøve og få styre over sin krop, hvorefter han ville kigge sig omkring.
//i know its bad :///

Hun blev glad da han sagde at hun godt måtte sove der. Men det var på en måde lidt mærkeligt, da han sagde at han ikke sov særlig meget. Hvorfor gjorde han dog ikke det? Et undrende blik var rettet mod ham, som han viste hvor hun skulle sove henne. Det var et fint soveværelse, det mindede meget om hendes, så hun klagede ikke over det. Thank you Brandon, and goodnight sagde hun smilende. Hun lukkede døren let i, da han var gået og begyndte at tage noget af hendes tøj af. Hun havde ikke ligefrem sin pyjamas med, så hun valgte bare at sove i sit undertøj. Hun troede nu heller ikke han ville komme ind, så hun var tryk nok ved det. Så snart hun havde haft lukket døren, var hendes øjne gået fra den hvide, til hendes normale guld øjne.
Det havde taget en god del af hendes energi at holde dem oppe og det havde også været intensivt. Hun havde frygtet at han skulle se igennem farven og se hendes gule øjne, så hun havde brugt al sin energi for at farven blev holdt oppe hele tiden.
Men når nu hun var alene, kunne hun bare lade sine normale øjne komme frem, som hun gjorde derhjemme.
Hun lagde sig pladask i sengen og lukkede sine øjne. Dog gik hun lige under dynen først. Ikke efter mangen minutter, var hun gået ud som et lys og sov som en sten.

Det var først ved 9 tiden, at hun begyndte at vågne mere eller mindre op. Hun blev dog i sengen en god halvtime, før hun stod ud af den.
Hun tog sit tøj på igen, det var ikke den mest behagelige følelse, at tage sit gamle tøj på igen, men det var ikke lige fordi at hun havde noget tøj hos ham, så hun måtte leve med det.
Hun gik hen og kiggede sig et spejl der var i værelset.
Hendes øjne var røde, ikke Oikan røde, men som hvis man havde kradset i dem for meget røde. De var begyndt at gøre ondt, de var ømme efter hun havde brugt den evne hele dagen i går. Men hun kunne ikke bare gå ud med sine guleøjne til Brandon. Det ville være farligt.
Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, så hun blev på værelset, i håb om at Brandon ikke ville komme ind. Hvis hendes øjne ikke stoppede med at gøre ondt, måtte hun finde på noget andet, måske snige sig ud.

Brandon, vågnede op, hvorefter han vende sig lidt i sengen inden han endelig tog sig sammen til og gå igang med og finde noget mad frem, han vidste godt han havde noget mad fremme, men måske skulle han overaske Lynie med noget mad, hvem vidste hvad der ellers ville ske, måske skulle han os bare lade hende tag hjem uden mad. Brandon sætte derefter sig selv på vejen til, og finde mad frem, hvorefter han satte sin tur mod køkkent, han fik hurtigt lavet noget mad til hende, noget ganske normalt morgenmad æg, noget bacon, da han ikke vidste om hun ikke var vegetar. Brandon fik derefter smidt noget brød frem, på den, hvorefter han bevægede sig op til værelset, han liste som han normalt ville gøre bare for at overaske hende, eller det var generelt en ting han gjorde.

Brandon åbnet derfor døren og gik ind med maden, " så er der morgenmad Lynie," lød et ganske charmerne fra ham, hvorefter han kiggede over mod hende, hvis deres øjne mødtes ville han springe tilbage, hvorefter han ville gribe maden, derefter ville han stå og se forvirret over på hende, "Lynie du, du, du, er en redwood ?" kom det ud af hans mund, hvorefter han falde ned i en stol og tog sig til hoved, hvad var der dog sket, hvor følte han sig dum, hvordan havde han ikke set det komme, og nu havde han husset en redwood og lavet mad til hende, hvad sagde man i disse øjeblikke han vidste det ikke.

Et overrasket hvin kom fra hende, da han lige pludselig kom ind af døren med morgenmad. Hun havde ikke set det komme og hun havde stadig ikke ændret sin øjenfarve. Hun prøvede inden han så hende, men det gjorde alt for ondt, der var intet hun kunne gøre. Han måtte se hende som hun var, så måtte hun tage det som det kom. Om han ville gøre hende fortræd, smide hende ud, hun vidste det ikke helt.
Da de så så hinanden i øjne, var det tydeligt hvor overrasket han blev. Hun kunne se hvordan hans blik ændrede sig. Hun bed sig i læben, da han fandt ud af hvad hun var. Hvad ville der ske nu, hun turde næsten ikke at tænke på det.
Brandon... I'm sorry startede hun med at sige. It wasn't the meaning that you saw me like this... I swear I wasn't planing on hurting you or anything bad. You seemed like a really good friend, but I knew you wouldn't accept a Redwood, so I didn't say anything... sluttede hun og så ned i gulvet.
Hvad pokker skulle hun nu gøre, hun kunne ikke gøre andet end at vente på hvad han sagde. Hun ville ikke flygte fra ham, hun ville høre hvad han sagde, om han virkelig hade Redwoods så meget, at han også ville hade hende. Hun så nervøst på ham og havde taget et par skridt bagud, så hun ikke stod alt for tæt på ham.

Brandon, vidste ikke, hvordan han skulle reagere, hun havde været en redwood hele tiden, hvordan havde han ikke set det komme. Han bed sig svagt i underlæben, mens hun forklaret sig indtil han hørte en dør blive sparket ind, hvem var det dog der var dernede, han rejste sig hurtigt op, hvorefter han så efter sin bue, forsent gik det op for ham at han ikke, havde en her inde, den var nedeunder med hans armor inde i det rum, "Lynie hide," lød det ud af

Brandons mund. Hvorefter han fisket en kniv op fra hans lomme, det var dog ikke hans daggert hvilket betød han var nød til og tag sig af dette problem uden de ting, han prøvede og huske på hvad Shadow, havde lært ham, hvis han kunne bruge det kunne han komme ned til sin bue og bruge den som Keeva, havde læet ham, hvilket ville fungere meget godt med hans træning. Hvem end der var her ville fortryde de kom ind. Han åbnet døren og listet ud af den, mens han så sig omkring og bevægede sig gennem huset, men han havde dog ikke taget højde med der var så mange, "Okay find Brandon kill him or torture him first whatever, we just need to get him of the table." Lød det fra den højste og den der så ud til og være leder af de 7. Brandon holde sit vejr han kunne nok klare 4, men 7 var måske lidt for voldsomt.

Han måtte virkelig overveje, hvad der var det bedste og gøre, måske skulle han bare lade dem dræbe ham, og så kunne Lynie være i sikkerhed, hvorfor tænkte han dog sådan om en redwood, måske var det, det faktum at hun ikke havde viste ham det, måske var det fordi han ikke så hende som en redwood, hvad end grunden var måtte han få styr over det senere.
Brandon tog en dybe indåning, hvorefter han kaste kniven mod en af dem, der skulle ha ramt lederen men der ramte en anden, Brandon håbet derefter ned, hvorefter han begynde og kæmpe mod dem alle, han fik flere af dem ned, men til sidste stod der 3 igen, i dette lille området, som holde våben ud foran ham, "just kill him now" Lød det koldt fra Lederen.

Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, han stod bare og så meget tænkende ud. Hun havde på fornemmelsen at han tænkte på hvad han skulle stille op med hende. Hun var bange for at han ville gøre hende fortræd, hun ville hellere have at han bare smed hende ud af huset. Det bedste ville selvfølgelig være at han faktisk accepterede hende.
Hun blev dog trukket ud af sin tankegang og hendes fokus, da der lige pludselig lød stemmer. De var kommet efter Brandon. Hun kiggede undrende på ham og vidste ikke helt om hun skulle gemme sig som han sagde, hun kunne jo beskytte ham hvis det var? Men hun gjorde dog som han sagde, i frygt for at hvis hun kom til at sige noget forkert, at han ville oute hende.
Hun forsvandt hurtigt ned under hans seng og blev helt musse stille.
De lød ikke som nogen der var klar til at tale om det, ikke nogen som man kunne overtale til at lade være. Hun var lidt bekymret for om Brandon nu også ville klare den, eller om hun nu ikke alligevel blev nød til at hjælpe ham. Så blev hun nød til at bruge sin Redwood kraft, hun vidste ikke hvad han ville tænke om det, men hun ville jo rede ham.
Der gik noget tid, før hun hørte en stemme igen, som bedte hvem end der nu var dernede, om at dræbe Brandon med det samme.
Det ville sige at han ikke havde dræbt alle sammen endnu, så der måtte være flere end de havde forventet.
Hun kravlede hurtigt ud fra under sengen og uden hun rigtig tænkte over det, af ren instinkt, var hendes ene arm blevet til et sværd. Hun gik hurtigt men listigt mod hvor de havde fanget Brandon og omringet ham.
De var kun tre tilbage, men hun kunne se at Brandon havde kæmpet ret meget, da der lå flere personer på gulvet. Uden et pip fra hende, havde hendes sværd gået igennem personen lige i midten. Han faldt om på jorden med det samme og da den anden kom med hende sparkede hun ham lidt i ansigtet, men inden hun fik sparket ham, var hendes fod lavet om til en daggert, som skar lige igennem hans hoved, så han også faldt ned. Hendes fod blev normal igen, men så stod hun overfor manden der helt sikkert var lederen af dette kup.
Uden tøven jog hun sit sværd igennem brystet på ham og lod ham falde til jorden.
Hendes arm blev normal igen og hun vendte sit blik mod Brandon. Det var nervøst, hun var nervøs for hvad han ville sige. Are you alright spurgte hun og gik lidt tættere på ham, for at se om han var fin nok.