We're both business-minded. Care to make the best out of it? - Echo

Sted: Echo's palæ.
Tid: Aften. Nutid
Omgivelser: Rigdomme.
Vejr: Let skyet aften med svag vind fra vest. Ikke at det betyder meget.
Påklædning: Beskrevet
Emnepartner: @Echo

Det var ikke lige nemt at planlægge en magt-overtagelse i smug, det kendte Evan alt til. De fleste fandt hurtigt ud af det, og rygter spredte sig som pesten. Dog havde Evan formået at holde rygterne på et minimum. Hvad end det var at skille sig af med truslen eller opsøge den. Dog vidste han at småfolk ikke var nogen bekymring for ham. De kunne sige så meget, og man ville ikke være sikker på om det var sandheden eller en løj for småpenge til mad. Så, ingen reel trussel.
Han havde dog hørt nogle interessante rygter vedrørende hele Takumara-Crawford-affæren. En kvinde, Takumara, der gik ved navnet Echo havde udtrykt sin stærke misbehag over affæren og det havde vækket hans interesse. Den potentielle alliance de kunne forme, Evan havde brug for alle alliancer som ville vise sig nyttige. Så han ville tjekke det ud, finde ud af mere om denne Echo kvinde.
Som en gentleman havde han først sendt et formelt brev om at han var interesseret i at møde hende og hvilken dato han ville besøge hende, men han havde ikke just formuleret i brevet om hvad han ville snakke om. Det var forårsaget af en svag paranoia, tanken om at nogen andre ville åbne brevet på vegne af Echo og pludselig ville hemmeligheden være ude. Han beskrev det kun som værende ”forretnings-relaterede årsager”, hvilket i sig selv burde have været nok.

Da dagen var kommet havde han taget sit typiske attire på. En hvid skjorte med en mørkegrå vest, matchende mørkegrå bukser. Når man var så rig og fin som han var, var der ikke noget der hed laset tøj. Han ejede det stort set ikke. Om det gjorde han snobbet eller forfinet bekymrede ham ikke. Bekymringerne lå i en anden mere relevant retning. Rejsen havde forløbet sig ganske slidtfrit og han følte sig godt tilpas omkring dette møde.
Da han førte lagde øjnene på palæet foran ham, smilte han kort. Det skreg af velvære og rigdom. Han følte at han havde fundet en person som lå på samme niveau som ham selv. Det gjorde også at inden han overhovedet havde mødt hende, allerede dannet en svag respekt. Han gik roligt op til døren hvor han blev modtaget af en tjener. Tjeneren bad høfligt om hans jakke, hvorefter han roligt tog den af. Tjeneren fulgte ham ind i en stor sal hvor han kort kiggede fornøjet rundt, ikke overrasket men mere med behag over den rigdom der blev symboliseret.
Han for sin egen part, gik ikke meget op i at symbolisere hans rigdom på nogen måde. Han havde ikke noget imod at andre gjorde det, men det faldt ham aldrig selv ind at gøre det. Hans øjne faldt på hende, hvorefter han smilte høfligt, dog ganske charmerende inden han rakte ud efter hendes hånd. Hvis hun tog imod hans invitation, ville han løfte hendes hånd op og placere et kort men respektabelt kys på hendes håndryg. Han slap hendes hånd så hun kunne trække den til sig og han kunne rette sig op:” Evening Ms.Claire. I see that you’ve recieved the cryptic letter of mine? Allow me to introduce myself. My name is Heimdall Agnarsson. But I believe you can call me Evan.” sagde han formelt og beholdte sit lille dog charmerende smil på læben.

Gæst

Det var ikke længe siden hun havde modtaget dette brev. Nysgerrigheden havde drevet hende til at møde denne mystiske herre som havde sendt hende det. Med alt dramaet og tiden hun brugte på at fodre oprøret med motivation til at holde dem på sin side. Lorenzo havde taget fejl der ville ikke komme en krig, den havde været igang længe. Folk var oprevet og mest af alt var det ikke kun Echo der fodrede dem med de følelser. At have en Crawford på sin grund hjalp ikke ligefrem Lunas sag. Og dette mystiske brev gjorde blot spændingen steg en anelse mere. Echo havde taget en sort kjole på, elegant og enkel. Kjolen bar ingen ærmer og gik til knæene. Den fremhævede hendes figur på alle de rigtige måder, og som en stolt person - bar hun den også med en umådelig god kropsholdning. Det sorte hår var sat op i en lettere rodet - dog nydelig knold. Små slangekrøller sneg sig ned fra siden og markerede ansigtet, med deres ynde. På trods af sine rygter, var hun mange andre ting end en leder af oprøerne. Hun kunne være meget stille og afslappet hvis hun fandt sig til det. Det var ikke det mest fornemme tøj hun ejede, men ej det grimmeste. Om halsen hang der en sølvkæde med et guldsmede vedhæng med en tyrkis sten i midten.

Tjenerne havde gjort lidt klar til aftenen i form af noget af Fairlakes bedste vin. Måske noget af det bedste man kunne skaffe sig, trods alt var Takumara inde og kunne manipolere med væsker - så det ville da være underligt hvis de ikke havde det bedste drikkelse. Tjenestefolkene havde gjort stuen klar, en god belysning i form af stearinlys, der skabte denne dejlige varme glød i rummet. I et af hjørnerne i stuen var der et mindre vandfald - og lyden af vandet gav en beroligende lyd. Ingen tvivl om, at hvis man sprang ned i det lille bassin ville man kunne svømme under en tunnel og ud i sø i haven. Mulig flugtvej eller hvad man nu mente det skulle være.

Da hun igennem tankerne kunne høre på sin ene tjener at den mystiske herre var ankommet, gik hun ham i møde. Stillet hælene klingede stille som hun gik imod dem. De blå øjne mødte de røde. Ild og vand. Nysgerrigheden sprang frem og det kunne ses i hendes ansigt. Et smil sneg sig op på de lettere mørkerøde læber, og kom op foran den mystiske herre. Han tog høfligt hendes hånd og placerede et kys på håndryggen. En kontakt der gav hende direkte adgang til hans tanker og minder - hvis hun ønskede at bruge det. Det eneste hun kort opfangede var om mødet var til hendes fordel eller ej, alt andet lod hun ligge til at starte på. Evening Ms.Claire. I see that you’ve recieved the cryptic letter of mine? Allow me to introduce myself. My name is Heimdall Agnarsson. But I believe you can call me Evan. Smilet på Echos læber blev skævt og hovedet vippede sig en takt på skrå.
"A pleasure to meet you Evan. Please call me Echo." Svarede hun med et blidt smil. Hun vidste af en eller anden grund, at dette møde ville være et hun ville huske. "Come with me. I have a feeling this evening will be very interesting." Tilføjede hun og førte ham med ind i stuen, som stod klar.

Så snart de var inde i stuen forlod alle tjeneste folk dem. Echo greb de to glas med vin, og rakte Evan det ene.
"So mysterious stranger.. Evan." Startede hun på en lettere afslappet måde. Echo havde det med at være sig selv ret hurtig, og så virkede hun heller ikke så anspændt. Der var en grund til folk lagde deres tillid til hende oftes, og det var fordi hun var så jord-nær når hun talte med folk. "I believe you aren't here to taste the wine, even tho it is a good wine.. I must ask, what is on your mind?" Spurgte hun nysgerrigt. Ganske vidst jo, kunne hun sagtens koble sig til hans hjerne og få alle svarene - men hvad var det sjove ved det?

Da deres øjne mødtes tog han lejligheden til kort at køre blikket ned af hendes tøj. Ikke for at virke uhøflig eller på nogen måde tjekke hende ud på den måde. Han var ganske respektabel omkring det og det var mere bare for at se helheden af hende. Han var fornøjet over hendes valg af tøj, hvor simpelt det var, og alligevel bar hun det med sådan en elegance:" Allow me to say, you could bear any dress and outshine any woman. I can respect that" komplimenterde han hende. Han kunne ikke undgå at smile kort da hun bemærkede at dette ville blive en interessant aften, for han kunne ikke være mere enig.
”The feeling is mutual Ms.Echo.” forsikrede han idet hun førte ham ind i stuen. Han tog sig tiden til at se lidt rundt og svagt undersøgte indretningen, blot fordi den fascinerede ham. Han lagde mærke til at alle tjenestefolkene gik, men det var også kun forventet. Hvad de skulle til at tale om var ikke for andres øre at høre. Han tog imod glasset og løftede det op til næsen inden han let snuste til det. Han stod lidt og prøvede i sit hoved at gætte vinens alder, dog var det ikke noget han gik meget op i. Han tog en lille tår og smagte på vinen. Alt imens han undersøgte vinen, snakkede hun til ham og det hun sagde fik ham til at smile. ”Mysterious is taking it a bit too far. You could say that I enjoy being more… discrete. After all, what I’m planning is no easy task.” Svarede han så inden han så op på hende med et lettere charmerende smil.
I believe you aren't here to taste the wine, even tho it is a good wine.. I must ask, what is on your mind? Spurgte hun og hun havde ganske ret. Han nikkede kort, inden han roligt gik over til vandfaldet og betragtede vandet. Mest af alt gik han derover fordi lyden af vandet der faldt ville kunne dæmpe hans stemme yderligere så han var helt sikker på at det kun ville være hende som hørte ham. Han drejede vinen rundt i glasset, betragtede væsken dreje rundt om sig selv i svage cirkler. Det var en udsøgt vin.
Han så op og på det faldende vand inden han åndede ud for at tale:” Ms.Echo. Have you ever felt that a person with the role of a leader, doesn’t quite do it well? In fact, there might be even some things that could go horribly wrong?” spurgte han stille. Han kendte allerede svaret, men det ville være uhøfligt bare at basere sit emne på rygter. Så han ville hellere have at hun anerkendte det, for at han kunne fortsætte. Evan kunne godt lide en god snak, jo flere relevante ord der kom på banen, jo bedre. Mystikken der lå bag hans ord havde også stor mening, i det mindste for ham. ”It’s not that my leader have done anything to harm our people… Hes actually rather dull. My fears are solely placed towards his next of kin. I am rude to assume… however I feel in the right in this matter.. That letting such power fall into the wrong hands, would be rather fatal.” Sagde han så. Han vendte sit blik mod hende inden han let smilte og tog en tår af sit glas.
”I have heard rumors, merely rumors. People talk so loud, especially in their thoughts, were they presume no one can hear them.” Sagde han så, med et skævt smil inden han fortsatte:” And the rumor said that you are leading a rebellion towards your current leader. For what reasons, I have yet to find out. Care to indulge me? I can prove myself rather useful.” sagde han så, han ville dreje samtalen så hun også kunne få lov til at tale. Han havde ikke den store lyst til at fremstå som en enetaler.

// Taler næsten mere end Ramsay gjorde... hahahahaha <3

Gæst

Allow me to say, you could bear any dress and outshine any woman. I can respect that. Et kækt lille fnøs forlod hendes læber, hvorefter det dannede sig i et smil.
"You truly know how to compliment a woman.. don't you?" Svarede hun blot. Echo var meget nysgerrig på mødet, og havde været det siden hun modtog brevet. Arogs havde måske delt hendes nysgerrighed, men om han havde været helt glad for det tvivlede hun på. Hun kendte ikke Evan, eller så naturligvis havde han vel været en anelse skeptisk. The feeling is mutual Ms.Echo. De blå øjne fulgte ham, imens han kiggede rundt. Indretningen var ikke meget forskellig fra andre rigere Takumaras - men alligevel unik nok til at skille sig ud.

Echo vippede hovedet let på skrå imens hun ventede på en respons. Hun kendte ikke meget til rygterne udenfor sin slægt, men nok til alligevel at have små sangfugle rundt omkring. Hvis hun havde haft overskuddet ville hun have fundet ud af informationer omkring Evan inden - men hun havde haft travlt.

Måden han stillede sig imod vandfaldet, fik hende til at træde elegant nærmere. Selvfølgelig forstod hun mistroen. Hvem ville ikke mistænke de ansatte for at spionere? Alle udover Echo, men det kom lidt af at kunne styre folks tanker - hun ville blot enten slå dem ihjel eller slette situationen fra deres hukommelse - alt efter hendes humør. Ms.Echo. Have you ever felt that a person with the role of a leader, doesn’t quite do it well? In fact, there might be even some things that could go horribly wrong? Let løftede hun hagen, så snart hun faktisk havde fanget hvad samtalen ville ende ud i. Oprøreret måtte være nået længere end bare Crawfords område - Oikans havde også hørt det nu.
"I know that pretty well." Svarede hun stille og tog en slurk af vinen. It’s not that my leader have done anything to harm our people… Hes actually rather dull. My fears are solely placed towards his next of kin. I am rude to assume… however I feel in the right in this matter.. That letting such power fall into the wrong hands, would be rather fatal. Echo vippede hovedet til den anden side og lyttede opmærksomt. I have heard rumors, merely rumors. People talk so loud, especially in their thoughts, were they presume, no one can hear them. Let rettede hun sig op ved hovedet i deres tanker. Men det var ikke særlig svært at læse sig frem til, at han delte en evne som hørte til noget med det mentale. And the rumor said that you are leading a rebellion towards your current leader. For what reasons, I have yet to find out. Care to indulge me? I can prove myself rather useful.

Echo så altid muligheder i stedet for begræsningerne, men hun kunne ikke i forhold til Luna. Måden Luna risikerede sine alliancer ved at skabe en ny med fjenden. Der var en krig i vente, og Echo ønskede ikke ligefrem at den skulle komme før tid.
"My leader is about to start a war. I'm afraid Charles won't like her idea of peace with the Crawfords. Her brother is in love with Aaron Crawfords sister.. and that seems to blind them totally. Everything she does is about peace with Crawfords.. and she seems to forget our alliance. " Echo havde metoder til at få Luna ned hurtigt, og hun havde ikke brugt de rette. Måske fordi hun stadigvæk håbede på, at hun blot kunne overtale Luna.. En ting ingen vidste, som Echo nok var den eneste i live der vidste - var om Elanor - Lunas slægtløse tvillingesøster, hvilken skandale.. også skandalen om Luna engang havde været sammen med en kvindelig semi-slægt. Ting der altid lå øverst i hendes tanker når hun tænkte på Luna, for hvem ønskede ikke at vide hvis de havde en tvillingesøster i verden? "I have things on her.. things that might even be the destruction of her reign.. but it's dangerous information. Maybe enough for Charles to stop the alliance and just kill us all. And I don't want that." Tilføjede hun lidt efter og så op mod Evans røde øjne. Hvis han virkelig kunne læse tanker, ville han også vide informationerne. Desuden, vidste hun også med sig selv, at med sådanne evner løb man altid baggrundstjek med fremmed - specielt i sådanne tilfælde om krig.
"If I can't change her mind.. I need to remove her. I tried that, but I am not here to kill unless it's the only way out." Det måtte Evan så selv om, hvad han syntes om. Echo var villig til at gå hele vejen. Men hun havde også metoder, og tænkte sig om uden at gøre noget forhastet. Der var ingen grund til at gå efter et direkte angreb for at dræbe en, når man kunne prøve at få dem ned først.

//Oh my god.. yeah he does xD <3 Jeg elsker hans måde at snakke på xD!

» Care & Comfort ♕ Elena
» This war is OVER (Echo)
» Thanks for the help? ~ Echo
» I'll make a man out of you! - Luna
» Business, not pleasure (Alexei)

BREAKING NEWS: Morder på fri fod. / Kronen skifter hænder? [1177]

Det er to år siden at krigen begyndte og flere ledere af slægterne dør, uden spor af hvem der har gjort det. Nu spredes rygterne om at morderen er på fri fod igen. @Charles, Kongen af Redhawk, som også var leder af Redwoods-slægten, er blevet fundet dræbt. Redwood-slægten har taget det meget hårdt efter døden af …

Få styr på den næste leder her! [1176]

Er du også lidt forvirret over de politiske skift der har været på det sidste? Frygt ikke! Vi står klar med vores evige support!
Der har været mange udskift blandt slægternes titler på det sidste og vi er her for at give vores læsere et hurtigt overblik.

The Takumaras:
- Blandt Takumaras har der været nogle problemer. Hvis man besøger slægten, …

Ny alliance mellem Adaras og Naailas! [1176]

Her på RHN har vi endnu en gang opsnust en lidt uventet nyhed!
Det er ikke længe siden krigen mellem The Oikans og The Redwoods brød ud. Alligevel er de andre slægter allerede ved at alliere sig på kryds og tværs. Denne gang omhandler det The Adaras og den næsten glemte slægt, The Naailas.
Det siges at The Naailas general, @Zachariah, …