This war is OVER (Echo)

S Ude Foran Echos Palæ
O En masse demonstranter, plus et par vagter.
V Tordenvejr
Tid 20,30
P En hvid skjorte og et par sorte bukser, indenunder hans kappe.
Emnepartner @Echo < 3

Lorenzo, havde hørte nogen tale over sig omkring en person der måske stod bag, hvad der var skete det var utroligt, hvor meget information man kunne få ved og få skidt på ens hænder. Han så sig omkring inden han brugte sin evne til og fryse låsen, hvorefter han rev låsen af. Han bevægede sig derefter ind gennem porten og fik den lukket bagefter.

Han begynde derefter og lede efter den mindste bevægelse der kunne afsløre ham eller gi dem besked på, hvor han var. Lorenzo satte bagefter af fra jorden af, hvorefter han sneg sig videre gennem, hendes palæs forhave. Han vende derefter sit blik mod den anden side, inden han skynde sig over og for blev skjulte. Han regnet ikke med han kunne overaske hende, men han kunne sikkert komme gennem, uden og ha bøvl med de andre folk som bare passede deres job for hende.

Lorenzo stoppet op da han så en komme gående mod ham. Stoppet han op og holde sig i skjule, has øjne løbe ikke særlig langt der fra, mens han holde sig skjulte. Lorenzo lod hans øjne følge personen, hvorefter han greb fat i kvinden, og holde hende for munden.

"Dont you dare call from help, how many more Guards are there before i reach Echo." Kom det fra ham nærmest i en hvisken, hvorefter han trak hånden væk fra hendes mund så hun lige kunne snakke, men hvis hun råbte om hjælp ville han være hurtig til og slå hende ud.

"She is in her house top floor, she sometimes leave it but right now she should be there, pleasee dont kill me." Kom det grådene fra hende, hvorefter Lorenzo tog hans hånd og gav hende et slag så hun besvimet derefter, tog han fat i hende og smed hende lidt i skjule.

Resten af turen hen mod Echo gik uden flere problemer, der var ikke flere der så ham og dem der var ved og spotte ham besvimet kort inden de kunne gi beskeden videre. Han fik derefter kæmpede sig selv op af taget. , hvorefter han fik sig selv låste ind af et vindue med hans evne igen. Han kom ind og fik rejste sig op, hvorefter han hørte en stemme, hvilket gjorde at han træk hans hænder op i luften, "sorry i gotta be in the wrong house." Lød det flabet fra ham, hvorefter han prøvede og se, sig over skulderen, uden det kunne ses bare for at se om han kunne se hvem der end, havde opdaget ham.

Echo lagde egentlig blot på sin seng og nynnede for sig selv. Lyden af tordenvejret gjorde hende intet, intet andet end at få hende til at slappe af. Ryggen var imod madrassen imens øjnene fangede luftet. Måske kedede hun sig? Måske tænkte hun over sit næste træk? Alting gik godt, også alligevel. Efter den ulykke og Julians gruppe nu var slået ihjel - så havde Aaron stormet igennem byen, og uheldigvis havde Echo ikke haft fornøjelsen at fjerne hovedet fra hans krop på hans lille turist besøg. Det vendte sig i hende af afsky over at have sådan et grønøjet udyr gående på hendes land, og selvom hun ønskede at brase ind hos Luna - for at stoppe festlighederne var hun klog nok til ikke at gøre det. Tvært imod havde hun andre planer. Det var let nok at manipolere med folks tanker, og specielt når det var hendes speciale. Så at få et par af Aarons egne til at vende sig imod deres egen slægt.. det var en let sag. Lidt splid på vejene skabte det bedre for hende, det gjorde det lettere i hvert fald. Hun var nød til at ramme Luna også, og hvis det ikke hjalp at gå efter Luna - måtte hun finde noget vigtigt for hende. Noah overvejede hun, sådan som han luskede rundt med hende Crawford kællingen - så burde det ikke være umuligt at fange imens han ikke forventede det?

Som Echo lå og planlagde alle de muligheder hun kunne finde på, kontaktede nogle af hendes fine vagter hende igennem tankerne.
"Lorenzo.." Mumlede hun for sig selv og satte sig op fra sengen. Han var på vej imod hende, og hvis der var nogle man ikke rigtig kunne snige sig ind på.. var det Echo. Alle de tanker hun havde ved folk rundt om - det gjorde der hurtigt blev signaleret hvis der var noget. Alt det larm og kaos der kom med ham på vejen bed hun ikke mærke i. Så snart hun stod bagved ham. En mand hun havde kendt da han var en dreng.
"Wauw.. I am impressed." Let klappede hun i sine hænder og gik derefter let fremad. "Like Wauw." Et smil sneg sig op på læberne.
"For the first time in 15 years.. you come to see me. You really took your time." Sagde hun og hævede let på et bryn. Let lagde hun armene over kors og løftede hagen let. For hun vidste trods alt godt, at det var hende han var her for at se - men det behøvede han jo ikke at vide, at hun vidste.
"Don't say you forgot all about me? We were all so good friends once. Good old times." Let trådte hun tættere på ham uden nogle træk om at være brutal eller voldsom, lige nu tog hun det stille og roligt - måske mere roligt end man havde regnet med.

"Well Echo you know me i love making an entrance." Lød det kækt fra Lorenzo af, hvorefter han lyttet til hende. Lorenzo ku ikke lade vær med og le, mens han træk hans hænder ned igen, "well you know been a lot of things to see to, the chaosin the city, and lets be honest, you always has a thing for being terrible at waiting so i figure i could do it more fun for me in that way." Lød det fra Lorenzo, hvorefter han vende ansigtet mod hende så han ikke stod med ryggen mod hende. "You know you need better safety." Lød det kækt fra Lorenzo, hvorefter han tog hans hætte ned. "But sorry i took my time would not want you to think i was desparat for meeting you agian."

Lød det svagt fra Lorenzo af, hvorefter han gik et skridt mod hende og træk sin hånd hen så han kunne røre hendes hår ganske svagt, " yeah we where, but you need to stop this war, "before someone gets hurt there will flow more blood in the street is that really what you want, i know you hate the Crawfords but, so do i but hate cant be what, you want this to end in, if you dont wanne listen to Luna or another person, stop this before it gets out of control this blod war gotta stop how many more need to give up there life, for you to get what you want." Kom det fra Lorenzo, hvorefter han trådte væk fra hende, så hun ikke kunne nå og røre ham, "how did you even know i was here, what is it you aint telling me what is it, you can do."

Kom det svagt fra Lorenzo af, han fik et lille smil sendt frem, "we need to put the past behind us, i dont like the Crawford anymore than you, but we need them, unless, you wanne have a new war on two fronts." Kom det fra Lorenzo, han havde haft nogen følelser for hende, på et tidspunkt,men de, havde været venner og det var os, hvad der var det bedste han kende hende lige så godt som Luna, efter hvad han selv mente, eller det ville han gerne. "But how have you been ?" Kom det hurtigt ud af Lorenzos mund inden han noget og tænke sig om,

"what about guards are they coming to make me a prisoner of war or, can we still just talk." Lød det svagt fra Lorenzo, hvor han gav hende et smil. "i mean i maybe have been a bit hard with some of you guards, but dont worry they aint gonna die i think?" Lorenzo prøvede og holde samtalen kørende, da han helst ikke ville lade hende se at han faktisk var bekymret for hende og måske, stadig, var en smule vild med hende, han, havde aldrig troede han skulle møde hende igen, derfor kunne han ikke rigtig komme sig over det.

You know you need better safety. Et let fnøs kom fra hans kække kommentar og den næste gik hende blot til at ryste let på hovedet.
"Well joke is on you. I didn't even think you wanted to see me.. So." Svarede hun blot med et skævt smil. Let kneb Echo sine øjne lettere ændrende da han gik hen imod hende. Lod hånden rører hendes mørkebrune lokker ganske svagt. Hjertet sprang en takt over ganske undrende, men også kun ganske kort. Til Echos overraskelse. You need to stop this war. Han ødelagde selv lige øjeblikket, men naturligvis ville Luna sende en anden end sig selv ud for at tale med hende. Medmindre Lorenzo selv var taget afsted. Before someone gets hurt.. Let rystede hun på hovedet som han trådte sig fra hende igen.
"There has been war since we learned to walk. I'm not the one starting a war, If Luna makes an alliance with Crawfords.. Redwoods and Oikans will move against us. And that is what I'm trying to stop. There will be a war.. we can't stop that.. we can only chose what is best for our people." Svarede hun ham - blikket var ganske mildt i forhold til andre der prøvede at tale hende fra det. "It's not about what I want. It's about what is the right thing to do." Tilføjede hun og hævede dog et øjenbryn for at gøre opmærksom på sin sag.
"I don't just hate Crawfords.. I loath them.. I want them to tear each other apart. I might have helped them kill their commander before.. and I would love to do it again." Hvis hun skulle vælge mellem at springe på Aaron eller Luna - valgte hun Aaron.

How did you even know i was here, what is it you aint telling me what is it, you can do. Let trak hun på skulderen med et lettere mystisk smil på læben.
"I guess that is a mystery you need to solve and you will find out.. in time." Svarede hun og gav ham et kort blink med det ene øje.

Let sukkede hun opgivende da han prøvede igen, we need to put the past behind us, I don't like the Crawford anymore than you, but we need them, unless, you wanna have a new war on two fronts. Echo hævede endnu engang på et bryn, blot en anelse højere.
"Again. We don't need them. Try to remember they caged our people.. tortured them. Killed our people.." Dog havde hun opfanget noget også. "Are you scared of what would happen If I face Luna? Just because I didn't fight in the big challenge and I used another volunteer to fight it. I know she is strong. I know she can fight. But so can I." Tilføjede Echo meget overbevisende, og hun kunne slås.

Emneskiftet slog benene væk under hende.. og fik hende kort gjort mundlam, hvilket ikke var noget der skete ofte. But how have you been ? Echo måtte lige nå at tænke spørgsmålet igennem et par gange før hun svarede.
"Do you mean right now or? Because right now I'm great. Few years ago when I came for Jacobs help.. he turned his back on me.. and Luna was no where to be found.. I know it's a long time ago.. But I had nothing. But you know why.. that doesn't even matter now. I survived.. someone else helped me." Svarede hun det første måske en anelse spydigt. Og ja hun havde ikke vidst hvad der forgik bag palæets mure, men hun havde stadigvæk været en stor rolle der - og pludselig var hun intet der.

what about guards are they coming to make me a prisoner of war or, can we still just talk. Smilet han sendte hende smittede, overraskende.
"There is no war. If they can't survive a little break in. They are not strong enough to fight a war." Svarede hun, og var måske lidt voldsom hvad angik træning - men også realistisk. I mean i maybe have been a bit hard with some of you guards, but dont worry they aint gonna die i think? Let trak hun let på skulderen.
"They should be ready for an attack or it's their own fault." Et skævt smil sneg sig op på læberne af hende.
"But next time.. just knock.. it's a thing you know." Svarede hun ham drillende. "I must admit I have missed you." Tilføjede hun med et varmt smil.

Lorenzo lyttet til hende og prøvet at få sig selv, til ikke og falde for hende han følte noget for hende stadig, men hver ord hun gav ham for det alt sammen. "I still dont understand why you want, this that much, is peace not what we want, i know its what i want, but you i still dont, think i know you as much as i would love to." Lød det svagt fra Lorenzo, hvorefter han gav et svagt suk fra sig, "but this what, is this gonna help in anyway." Han gik derefter over mod hende, hvor han så studeret hende igen, uden varsel lænte hans sig frem og med eller uden hendes mening kysset han hende, hvorefter han træk sig væk, han forventet et slag eller noget andet, men han vidste ikke om hun følte det samme.

" I always wanted to do that," lød det kækt fra Lorenzo af, hver dag, hvor han havde været væk fra hende, havde ikke været let, måske var det os derfor dette her føltes så rigtig han var ikke fan a Lunas beslutninger, men han var mere på Echos side, havde han altid været.
"I mean you always where, more conected with people and thats what i love with you what, i have always loved with you, you do what is right for the people without going agianst what we stand for, but promise me no more blood will fall in the citys and streets."  Kom det ganske svagt fra Lorenzo, hvorefter han smilede svagt til hende, krigen var over det var den dag, for hans opgave om hun, ville lade den være over for hende og Luna regnet han ikke med, men den beslutning, måtte han tag når det kom der til Luna, vidste ikke han var her ude ingen vidste det en af fordelene, med ikke og være et særlig kendt eller være meget ude.

" But lovely place you got here, minus the Guards of course, you know the war is not over, i see that now, but then Agian both you and Luna wants a war just with other people, and maybe thats a reason i never where good as a leader, i cant help people when there is a war i aint a warrior and i am not a leader not by far." Lød det svagt fra Lorenzo, hvorefter han stillet sig op af muren ved siden af hende med et svagt smil

Is peace not what we want? Echo blinkede forvirret af ham, det var jo lige det hun havde sagt? For mindst to sekunder siden.
"And you think we get peace with the Crawfords? We could have that.. and then what. Charles starts the war against us, and the Oikans is on his side. Is that what you call peace?" Spurgte hun overrasket. Hun nåede ikke andet end at blive mere forvirret da han kom tættere på hende, og plantede sine læber mod hendes. Alt han ikke ligefrem vidste, var tanker og minder fra hans hoved der blev koblet til hendes. Ikke at han ville vide det, men selvom han før også havde gjort det - var forbindelsen blot stærkere nu. Echo stod stående ganske stille og stirrede blot på ham da han havde trukket sig tilbage. En ting var Argos ikke var her. I always wanted to do that, den tanke havde hun allerede hørt før han havde sagt den. Og sendte ham et skævt smil.
"You.. You can't just not talk to me for years.. then break into my home.. and kiss me." Svarede hun tydeligt. Hvor var den velkomest da hun havde haft brug for den. Det var kun Nates familie der havde givet hende den. Inden hun hørte kærlighedserklæringen vidste hun den kom. Det var underligt at få at vide, sådan bare lige pludselig efter alle de år. Men vigtigere var at han ikke var vild med Lunas beslutninger - og Echo havde en fordel i at overtale ham. Hun behøvede måske ikke engang at overtale ham.
"I'm not here to kill my own people." Svarede for ligesom at bekræfte hans ord. "And thank you." Tilføjede som en tak på hans kompliment.

But lovely place you got here, minus the Guards of course, you know the war is not over, i see that now, but then agian both you and Luna wants a war just with other people, and maybe thats a reason i never where good as a leader, i cant help people when there is a war i aint a warrior and i am not a leader not by far. Let rømmede Echo sig igen. Hvorfor blev han ved med at gentage det? Hvor mange gange skulle hun forklare ham at krig var hvad hun undgik.
"You can't see the point can you? We have to options. Let the Crawfords be where they are.. no war. We can take them down too.. then things get a little messy. But if we start making peace with them.. Charles will she is as something bad... Do you really want him to send his army down here? We might be able to drown them - but that is war. Luna is risking everything because of Aaron Crawford." Prøvede Echo endnu engang at forklare ham. "Just tell me going to that war.. is not what you want. Tell me you are on my side."

Lorenzo ku godt se det fra hendes blik, men krig var umulig og undgå, hvis de ikke stod sammen, havde det ikke haft flere muligheder, "both you and Luna dont understand, the hate, and you are really sure that Charles the Redwoods leader aint gonna start a war, i dont like any of this, but if i am to chosse a side, its gonna be the one with, less people there is getting killed, and i dont see that with you or with Luna, since you think Charles is gonna attack us no matter what i dont see, anyway thats gonna change, but i hear what you are saying, but like i said i aint a Leader i am not a very good right hand either, this is gonna end in blood no matter what i see that now, is there not a time, where you would hope that we could go back to be kids, and run around with each other in the water, like i would love that to be a thing agian, and i am sorry for the kiss, i should have told you and showed you it before how i had it with you, but agian i never where good at those things."
Lød det svagt fra Lorenzo af, hvorefter han så hen på hende med et svagt smil han fik fremkaldt, selv om det var så voldsomme emne de talte om kunne, hun altid få ham til og bringe et smil op, lige som Luna, hvilket fik ham til og tænke på hende, han var hendes ven hendes kæreste inden han slog op med hende, og nu hendes rådgiver og her stod han og talte med hendes modstander teknisk set fjende han skulle ha givet hende en chance for at overgive sig og så være gået igen, han skulle ha ladt andre vide, hvor han var og hvad han ville gøre især Luna.

Han vendte sig mod Echo, hvorefter han lyttet til hendes sidste ord, " I aint going to that war, if our fight with the Redwoods comes knocking on the door then yeah, but i aint gonna fight two armys, i dont see any of this going that, way but one your side, dont ask me to chosse between you and Luna Echo, i care for both of you Luna as a friend and you as, something more, but dont ask me to chosse not today, pleaseee ?" Kom det fra Lorenzo, hvorefter han så på hende, igen.

"But there is a war there will come no matter what, even when i dont wanne think about it,  but what do you want me to do, why dont you talk with Luna she would understand i am sure of it, maybe its even better if its you, she do not listen to me when, i said it was a bad idea making and Alliance, with old enemys." Lød det kort fra ham, hvorefter han så ud i forhaven af vinduet, mens tordenvejret forsatte, nok en grund så han ikke behøvet og få så meget fysisk kontakt med hende, da han stadig var vild med hende og de ord der kom ud nu var sande, hvilket kun skete fordi ha ikke så hende i hendes øjne, han kunne nemlig ikke fokusere når han så på hende, det var som om og være blindet han, havde haft det sådan ved Luna, bare ikke så stærkt. " I am not gonna betray Luna, i just wanted you to know, that you will be starting a war you cant win, drop it now while you still can, i cant help you if you walk down this path, i just cant." Hans møde med lys stod stærkt i hans hoved.

"Do you even listen to yourself Lorenzo.. or me?" Spurgte hun og slog håbløst ud med armene. "Charles is with us. If we betray him, and make an alliance with another bloodline.. he will think that we want to challenge him for the throne or something. That will start a war. We have an alliance with the Oikans and the Redwoods - let's not make anything to stop that." Svarede hun ham blot. "And you should have told me.. before. Because, being left alone really sucked." Tilføjede hun ærligt. Dog en lille løgn var at hun altid havde vidst det. Det var ulempen ved at kunne læse tanker, hun var altid et skridt foran folk - og hun anede ikke hvad hun skulle gøre ved det den gang. Så der lod hun blot som ingenting.

"Oh please." Mumlede hun irriteret. "Care about us both what are we? Teenagers?" Spørgsmålet var ikke ligefrem et hun orkede at få svar på. For hun vidste udmærket godt, hvor han stod med Luna i forhold til hende. Der var ligesom en grund til hun ikke havde snakket med nogle af dem igennem mange år. Luna havde udstødt hende. "I would love to talk to Luna. But she doesn't want to see me." Tilføjede Echo bestemt, og det var sandheden. Luna ønskede ikke at se hende, måske fordi Luna vidste hvor farligt det ville være - hvis Echo kom for tæt på - men det var en hemmelighed mellem de to.
I am not gonna betray Luna. Let fnøs Echo og en kold latter forlod elegant hendes læber.
"I see. There is nothing I can do to change your mind. Like you cannot change mine." Tilføjede hun og stillede sig op af væggen imens hun så imod ham. "I'm not gonna drop anything Lorenzo.. I'm just getting started. And if you are not on my side.. to bad. You are already dead." Tilføjede hun med et skævt smil.
"Now go."

Lorenzo så mod hende da hun sagde det, hvorefter han vende sig om mod hende, "and you think Charles is gonna play nice, what happend to the Adaras, could happen for us he is mad with power." Lorenzos stemme ændret sig, da hun talte om at han allerede var død, "its funny do you think you can take me out, i killed a few of you guards i could have killed, you, had i not been because i wanted to talk some sense into you, and i cant so i just missed my shot." Lød det koldt fra Lorenzo, hvorefter han lyttet til hendes næste ord, og svaret." way ahead of you, next time i find you i am gonna kill you, you had you chance, no matter what, you have made a mistake Echo, and it aint gonna stop there, those years change you into something dark ." Lød det fra ham, hvorefter han bevægede sig væk fra hende og ud af vinduet han var kommet ind af. "Echo you are lost even of you dont want to admit it." Han brugte sin evne og fik derfor lavet en sikker grund til og bevæge sig i.

Han vidste at han ikke kunne ændre hendes mening nu, men han havde fundet ud af meget. Derfor slog han hætten op og bevægede sig ud af selve ejendommen, krigen her ville ikke stoppe det var han sikker på men han, havde givet hende en chance for at opgive sit crusade, men der var intet han kunne gøre for at stoppe hende. Krigen ville dukke op og han ville være den første til og bringe hende til en ende, en stopper for hende. Han fulgte derfor hans ben ud af hele palæet selv, hvis nogen vagter prøvet på noget, ville han slå dem i gulvet og nok dræbe dem denne gang permanet.
//out xD < 3//

"You don't know if Aaron just wants power. You know nothing about this Lorenzo." Brummede Echo lettere irriteret over han pludselig var så kold. Måske var det fordi hun havde ladet ordene forlade læberne en anelse for hurtigt? Let rystede hun på hovedet af ham da han mente han kunne slå hende ihjel. Next time i find you i am gonna kill you. Echo holdt hovedet koldt og blikket flakkede ikke en eneste bevægelse overhovedet. Echo you are lost even of you dont want to admit it.
"I never meant to change our relation into this." Nåede hun at sige før han forsvandt. Så snart han var væk stillede hun sig op af væggen og åndede tungt ud. Ikke fordi hun var bange, men hun hadede at ændre sådan på tiderne.

//Out xD