Don't mess with the Crawford! - Luna

Tid - Om eftermiddagen
Sted - Luna's palæ
Vejr - Koldt og blæsende
Omgivelser - En masse af skræmte Takumaras
Påklædning - Outfit

Aaron havde hørt alt hvad han behøvede at høre. Malia var kommet hjem, havde fortalt alt hvad der var sket. Hvordan hun var blevet overfaldet af Takumara folk, selvom deres lederes bror var der. De havde bare slået ham ud, så de kunne komme til Malia. Så vidt han havde hørt det.
Aaron var ved at eksplodere af vrede over hvad der var sket. Det var ikke første gang at Takumara havde rørt Malia. Han havde svogret at det ikke ville ske igen, men han havde været for opslugt af at finde de mennesker, som truede hans familie og venner. Han havde fundet nogen, dræbt dem efter han havde fået en masse information om hvem deres leder kunne være og hvor denne leder var.
Men det var ikke det som betød noget i hans situation. Lige nu måtte han hen til Luna, hvor at diskutere hvad pokker der sker. Ikke blot at det var Malia som var blevet skadet, men hendes egen bror var også. Lunas eget folk gik til angreb på dem, de skulle lytte efter. Det kunne virkelig gå dårligt for Luna, fordi det ville vise at hun ikke havde nogen kontrol over sit folk.
Aaron kom gående ind af porten til Takumara, det var ikke lige hver dag at man ser Crawfords leder bare brase igennem. Så vagterne var selvfølgelig på vagt...
Der var kun to ud af de flere vagter som stod der, der turer at gå hen til Aaron, for at stoppe ham. Men de blev blot bundet af rødder, Aaron var ikke humør til at dræbe, efter som han havde drabt dagen før. Han skulle bare hurtigt til Luna.
Som han gik igennem byen, bakkede flere langsomt tilbage fra ham, da man sagtens kunne se at han ikke ligefrem var glad.
Aaron vidste selvfølgelig ikke hvor Luna var, men han havde en ide om hvor hun holdte til, eller hvor hun ville komme i løbet af dagen.
Han satte sig for at gå til hvor hun boede. Et stort palæ, det var helt klart det, ingen tvivl.
Uden at tænke meget over det, gik han bare direkte op til døren og braste ind. Han lukkede dog døren i igen. Luna, I need to talk to you, anything you are doing right now, is not as important as m... this sagde han og kiggede rundt, imens han ventede på at Luna ville dukke op, eller bare en eller anden.

Påklædning 1 + del 2

---

Endelig var de sidste af dagens problemer løst, og Luna kunne gå ind blot være sig selv lidt. Der havde været meget der skulle ordnes, efter uheldet inde i byen. Nogle havde set en Crawford og tænkt hun var ude på problemer - og ikke nok med det - men Noah havde fået et slag på vejen. Det virkede måske ikke som meget, men det faktum, at de havde haft taget det op som en leg - som at prikke til en bjørn og slippe den ud af sit bur bagefter. Det var ikke i orden. Det så dog heller ikke ud til at alle Julians mænd havde sluppet godt fra det - han var en af dem, som ikke kunne fordrage Luna - og da hun havde hørt om en pludselig forsvinding af ham - havde hun ikke ligefrem bekymret sig om det. Han var en pain in the ass, og uden ham ville hun kunne have en chance - bare lidt. Hun havde ikke nået meget andet end at få skiftet tøj, da hun hørte noget der lød lettere voldsomt udenfor - og hun gik imod døren. Der gik ikke længe før en af hendes kammerpige kom hende i møde, og så rædselslagen ud.
"There is a greeneyed man.. he is coming for us... he looks angry." Luna gik forbi pigen og videre igennem gangene på sit hus. Lige nu så hun ellers fredfyldt ud, men hun havde brug for at vide - hvem der opsøgte hende midt på eftermiddagen. Det lignede ikke ligefrem Aaron at opsøge hende, så ham mistænkte hun ikke ligefrem.

Luna fik et kort chok da døren blev brast op, og havde allerede manet et spyd af is - til hvis det var en fjende der ville angribe. Da hun så personen, og som han lukkede døren igen - hævede hun et bryn. Let placerede hun spyddet imod jorden, og kneb øjenbrynene let.
"You know. When you said we should learn to communicate.. I didn't thought that breaking into my home would be your new thing." Pointerede hun og tøede spyddet op så det blev til vand - der blot forduftede. Let kiggede hun med sine blå øjne op på ham, som vagter strømmede ind. Dog var en ting de havde lært - Lunas tegn, lidt tegn skulle man bruge når de troede Keeva ville dræbe hende. Let løftede hun blot den ene hånd op langefingren krydset over ringefingren - nok til de stoppede op.
"Commander. Are you sure?" Spurgte kaptajnen.
"Yes. Go now. I will have a little chat with lord Crawford." Vagterne gik og Luna kunne nu give Aaron sin fulde opmærksomhed.
"Come with me. Let's talk in private." Sagde hun så og gav ham et nik til at han skulle følge med. Hun ville ikke ligefrem sende ham i en fangekælder, men hun havde et rum - hun brugte til møder og planlægning.  Der hang et kort over deres områder. En masse papirer lå i bunker, og de store bord i midten - hvor der var plads til alle hendes folk. I rummet var der hul få steder i gulvet - og vandet var til stede - generelt var der meget vand i palæet - selv Lunas værelse havde sin egen pool ud man kunne svømme ud i.
"I know about what happened. And I'm not okay with it. To be clear." Pointerede hun, for ligesom at sætte sig på den rigtige side af Aaron.

En let rynke i panden kom frem, da Luna kom til syne. En vrissen kom fra ham, da hun begyndte at være sarkatisk og humoristisk. Det gjorde ham ikke lige frem i bedre humør, det gjorde ikke at han løftede et smil eller at han grinte, han var ikke i humør til at lave jokes eller noget andet. Aaron havde ikke lagt mærke til hendes vagter der stod der, klar til at føre ham ud, mest fordi han var så vred og frusteret, at det var det eneste han kunne tænke over.
This is no time for jokes Luna sagde han advarende, da han gik efter hende, eftersom de skulle tale mere privat.
Da de endelig var alene, var de inde i et rum, som han ikke lige havde regnet med, at han bare måtte komme ind i. Siden han jo var fjenden, lederen af deres fjende, for at være præcis. Det var helt klart hendes mødelokale. Han kiggede sig noget omkring, mest fordi han var nysgerrig, men han ville ikke snage.
Han vendte sig mod Luna, da hun begyndte at tale og tog så en plads ved siden af hende. Han sukkede og nikkede. Så hun havde hørt det, han havde heller ikke troet andet, hun var trodsalt leder og så var det også hendes bror.
What is going on here Luna? They not only attacked a Crawford, Malia! But they attacked your brother too, their own kind, their leaders brother? This is what i mean, when i talk about communication, you gotta tell me whats going on here sagde han. Han havde hidset sig en anelse ned fra da han var kommet der til. Han lænede sig tilbage i stolen mens han lod sine grønne øjne hvile på Luna. I can help you, if you just tell me what is going on tilbød han. At tilbyde sin hjælp, at tilbyde en Takumara hjælpen fra en Crawford, var noget ret stort og ikke noget man havde set i noget tid, så hun ville nok blive overrasket, men hvis de skulle kunne etablere fred en dag, mellem de to slægte, var det en god måde at starte på.

Med det samme han lød til ikke ligefrem at kunne tage en kort joke, så lukkede hun i. Luna kendte alt for godt til folk der troede, at de kunne vinde hende over ved at være sjove. Hendes far blandt, og hun ønskede ikke ligefrem at blive ligesom ham. Som de sad der, det ville virke så urealistisk på mange måder. Deres slægter var fjender, og alligevel sad begge lederne her og snakkede. Nok var Aaron lettere vred, men hun forstod hvorfor - og det var nok det vigtigste. What is going on here Luna? They not only attacked a Crawford, Malia! But they attacked your brother too, their own kind, their leaders brother? This is what i mean, when i talk about communication, you gotta tell me whats going on here. Let sank Luna en klump, for hun anede ikke hvor meget - eller hvor lidt, at Aaron faktisk havde hørt. Det var ude af kontrol, og nogle dage virkede til at være bedre end andre. Det var langtfra alle der havde noget imod hende, men dem der så havde - tja der var gået sport i det for dem.
"I talked to Noah. He said they didn't know who they were dealing with. As soon as he told them to leave, Julian left. Both Malia and Noah took down a few of them. Can't say I blame her for fighting back." Der var et kort resume af hvad der måske var sket, og ikke fordi Luna ville forsvare Julian og hans klan - for det de gjorde var forkert, men hun var nød til at sige at der havde været kamp. "Other then that.. many people are like Julian.. not happy, trying to find some way.. to you know.. but yeah." Let kørte hun en hånd henover sine lysebrune lokker. I can help you, if you just tell me what is going on. Let kneb hun øjnene en anelse, måske burde hun være ekstremt overrasket. Lidt var hun da.
"I don't really know how there is a way to help. I survived a few attacks, one was way to close - but after the last one, it's only in the city there is a little chaos." Luna sank en klump. En ting var hun var en kvindelig leder, ikke noget man ligefrem så ret ofte - og den anden var hun var den yngste leder hendes slægt havde haft - blandet med hendes anderledes tanker om faktisk at kunne få fred.
"So what is the secret, in dealing with people who is afraid of a change in their life?" Spurgte hun lettere nysgerrig. Hun vidste ikke om der var angreb ved Aaron. Om det kunne ende ud i noget ligeså voldsomt - for det ønskede hun ikke.

Han nikkede, han vidste at Malia også selv havde kæmpet tilbage, det var han meget stolt over, at hun havde forsvaret sig selv mod denne bande. Han hævede dog et bryn, da hun nævnede et navn. Julian, han havde ikke hørt om den person, men han ville være sikker på at lytte efter det navn igen.
Han forstod dog helt klart hendes situation, de kæmpede begge med folk som ikke kunne lide dem, som ikke ville have dem som leder. De var entne for unge eller for uerfarne. Han gjorde dog altid sit bedste, for at være en god leder. Han havde skabt en form for fred mellem Takumara og Crawford, eller han var på vej til det, sammen med Luna. Han havde gjort levestandarden meget bedre for alle borgerne, siden sin far. Der var mange af borgerne som faktisk syntes om ham, men så var der selvfølgelig også dem som ikke syntes om ham.
I know the situation your are in. Your own kin turning against you. But tell me more about this Julian, do you have any idea where he went? spurgte han nysgerrigt og holdt øjenkontakten med hende.
Han sukkede tungt, hvordan kunne han hjælpe helt præcist, selv hun ikke vidste hvordan han kunne hjælpe. Han ville dog ikke bare lade hende være alene om det, selvom hun nok havde andre til at beskytte hende, var man altid stærkere, når man var i overtal. At hun var blevet angrebet var en smule skræmmende, det var ikke kommet så langt for Aaron, han havde taget sagen i egen hånd, før det gik så galt. Just... inform me if anything happens... that way I can help forslog han, hvor et halvt smil krøb frem.
Han så på hende, med halvt kolde øjne, da hendes spørgsmål efterlod hendes læber. Hvordan man klarede folk som ikke kunne håndtere de nye ting som skete. Han vidste hvordan han klarede dem, han dræbte dem, alle sammen. Men han vidste ikke hvordan Luna ville klare det, hvad hun ville tænke om Aaron. Han sagde det dog alligevel, da en kold stemme forlod ham. You kill them hans grønne øjne hvilede på hendes blå.

I know the situation your are in. Your own kin turning against you. But tell me more about this Julian, do you have any idea where he went? Det gjorde det ikke bedre også alligevel gav det hende håb, at hun ikke var ene i sådan en krise som denne. De havde skabt en del kaos blandt deres egne, og dette møde ville næppe gøre det lettere.
"Julian.. he is just someone who wants to create trouble, the second he gets in it - he freaks out and runs off. The moment Noah got to them, he told Julian to back off - and Julian did. He knows what would happen, if it was me and not Noah. Noah also told me, he didn't know it was Malia.. not that changes anything." Det var tydeligt hvad Lunas mening omkring dette var. Og hendes holdninger var kun til Aarons fordel. "I don't know where he went. He might hide, till things get a little better - he wouldn't risk seeing me or Noah." Tilføjede hun og kneb øjnene en anelse. "But trust me. When I get my hands on him, I will freeze him till death." De sidste ord lød en anelse morderiske - overraskende i forhold til, hvad man hørte om hende. At hun var blød og kun god om hjertet. De havde tydeligvis ikke været vidne til alt hun havde gennemgået, eller kendte til hende.

Just... inform me if anything happens... that way I can help. Luna tog en dyb indånding, imens hun overvejede fordele og ulemper ved disse informationer. Hvis hun gav ham alt, omkring sine angreb - ville han se hende som svag? Eller ville kan faktisk hjælpe hende? Luna kendte ikke til hvad handlinger der ville ske ved at give sådanne informationer ud. Men måske var det på tide at behandle hinanden som allierede i stedet for at være skeptiske - som man ville være ved sine fjender. Folk mente ikke Luna og Aaron kendte til krigens ar, og det var derfor de så let kunne snakke. Men Aarons far havde dræbt Lunas mor - og nogle Takumaras havde holdt Aarons søster som slave i 21 år - hvis de kunne snakke sammen, så burde alle de andre også kunne. Men de lod ikke til at huske, at Luna og Aaron også var mennesker.
"Someone tried to kill me." Startede hun ud og løftede hagen en anelse op, hvorefter hun sank en klump. "If my... boyfriend wasn't there.. I would have been dead by now." Tilføjede hun. En anden tanke var hun lige havde kaldt Nate for sin kæreste, usikker på alligevel hvor de stod - men det var til en anden historie. Luna havde været voldsom heldig.
"I was very lucky.. and the day after.. I had a challenge. It's a thing we have here.. If you feel someone unfit to command, you can give them the challenge.. it's really just a two round battle for the crown. As you see, I won." Let trak hun på den ene skulder. Og havde nu faktisk blottet, hvad der forgik.
"Even tho.. it doesn't seem to work.. not with Malia and Noah going around. I totally support them .. We just need to figure out something, before more people gets hurt." Sagde hun så, og ventede nu blot på hans hjælp.

Det halv holde blik, fik hende til at knibe øjnene. Hjertet skippede en takt imens det afventede hans svar. Hvorfor var hun så nervøs for svaret? You kill them. Som ordene løb henover hans læber, lænede Luna sig en anelse tilbage - med hagen lettere løftet og et varsomt blik. Hun tænkte over ordene.
"I don't mind killing people if it's the right thing to do. But justice and vengeance are not the same thing - some people can change their mind." Tilføjede hun med et varsomt dog alligevel roligt blik.
"I changed my mind, you changed your mind.. Malia changed her mind.. and after everything the Underwoods did to her.. I don't see why killing should be the only option." Sagde hun lidt efter. Måske var det farligt at blande Malia ind i det, men det var et ekspempel og måske det bedste hun kunne komme med. Hvis en så traumatiseret af en slægt, kunne give sig selv til at danne relationer med andre fra den slægt - så måtte der vel være en form for håb.
"The people who only wants chaos, I will not play nice towards them.. but the other ones.. do you really wanna kill your people just because they are unsure of some feelings - that might be caused by the war?" Luna ånede ud og var faktisk nysgerrig overfor Aarons svar. Hvis blod og ødelæggelse var den eneste vej, så ønskede hun at skabe en anden sti. Man kunne kalde hende naiv, men hun var ikke sin far.
"We are not our parents." Så rystede hun let på hovedet.


"Let's take a break from this. I wanna test something I read once. Come with me please." Sagde hun og rejste sig op fra stolen. Hun lod ham gå frit efter hende - for at vise sin tillid til ham. Luna var naturligvis opmærksom på, om han valgte ikke at gå efter hende - men hun gik mod hendes værelser i det store palæ - og til sidst stod hun ude i sin have. Der var smuk natur, og så var der søen. Den virkede ikke voldsom stor, og alligevel var den dyb.
"Look at this. The nature around the water.. sometimes I think our people forget.. that the two elements can't be here without each other. We forget before the war, we were friends. Everything changed, and I believe we can change it back.." Hun vendte sig mod Aaron og så ham i øjnene. "So therefor I need you to do something.. and you need to trust me." Det var store ord for deres slægter, men Luna mente det oprigtigt.
"This lake. Holds memories for me, that is mine personal. I'm telling you this.. because, I need you to get under the water with me." Luna var meget spændt på hans reaktion omkring dette. "I need to know, if your powers can create powers under the water.. I want to see our powers work together.. under water and on land." Tilføjede hun og så spændt mod ham.
"I will keep you alive. That is why I need you to trust me on this. What do you say? If our siblings can.. why can't we?"

Julian... Han måtte lede efter denne Julian. Aaron ville dog ikke regne med at han var idiot nok, til at bevæge sig ind på Crawford territorium, men så måtte han sende vagter ud for at lede efter nogen med det navn.
Luna måtte og skulle efter Aarons mening, sætte et offentligt eksempel af ham, hvis man trodsede lederen, ville man ikke slippe godt fra det. Det ville nok få nogen til at bakke væk. Måske endda få nogen til at respektere mere. Hvis ikke stod Aaron til at kunne hjælpe hende, han var allerede selv igang, med at udryde sin egen trussel, en efter en, han var tæt på at finde ud af hvem deres leder var, han kunne ikke vente med at se personens liv, forsvinde fra deres øjne og krop.
You gotta bring him back here, make a public example out of him, so no one dares to question you. forklarede han og håbede på at hun var med på ideen. Han vidste ikke hvordan hun havde det sådan noget, hvor hun lå i forhold til det. Om det var over hendes grænse eller om hun glædeligt ville gå med til det. Han ville selvfølgelig respektere det, hvis hun ikke havde lyst, så krævede det måske bare lidt mere, at vinde respekt fra hele slægten.
Aaron sad og ventede på at hun ville give ham en form for information om hendes situation. Han ville vide hvad der forgik med hende, så han kunne hjælpe hende, hvis hun overhovedet ville have hendes hjælp.
Hun fangede hans opmærksomhed da informerede ham om, at der var nogen som havde prøvet at slå hende ihjel. Han sukkede tungt og kløede sig lidt i håret. Han vidste ikke lige hvem hendes kæreste var, men i denne sitaution var det lige meget. Det kom som noget af en overraskelse, at hun havde været ude for to angreb. Det var tydeligt at den challenge, var for at slå hende ihjel, det var hensigtet og kom helt sikkert fra den samme gruppe af mennesker.
Hendes situation så ikke videre god ud, hun havde folk på nakken og de havde været tæt på hele 2 gange, det var absolut ikke godt for hende. Han vidste dog ikke hvad han skulle sige til det, andet end at spekulere over hvordan hun skulle klare sig ud af den suppedas uden at dræbe alle og en hver.
Han kunne godt se hvordan hendes blik ændrede sig, eftersom han havde givet hende en løsning på hendes problemer. Hun så ikke videre tilfreds ud med ideen dog, inderstinde forstod han hende, men den stemme var begravet dybt, efter alle de drab som han havde begået efter hånden. Hans fornuftige side var ved at forsvinde hen. If they could change their minds, they would have done that a long time ago. They tried to kill you twice, each time you survived, you showed them that you were worthy of your titel, but they continue to question you. You can't change their minds, cause they are already set sagde han med en uhyggelig klang i stemmen, der fortalte alle der hørte den, at der var noget galt med ham.
I have had my doubts about you too, all the times I have kidnapped you, but everytime you showed that you were a leader, worthy of her titel, that made me change my mind. Malia changed her mind, because of how your brother treated her, how Nate treated her. But these people we are dealing with, they have seen what made us change our minds, and they still want to go on, they can't let go of the past, like we can Luna Han vidste ikke rigtig hvem Nate var, andet end at Malia havde nævnt ham til Aaron. Men det kom ikke sagen ved, det som var vigtigt, var at informere Luna om disse mennesker, hvordan hun skulle tage stilling til dem, i sidste ende var det hendes beslutning, men han måtte prøve at komme med noget, så hun i sidste ende traffede den helt rigtige beslutning.
Han sukkede og så ned i gulvet, inden hans øjne fandt hendes igen. Im dealing with trouble myself Luna. I have been up close and personal with, heard them talk about how they want to torture and kill my friends, my familiy, even you. How they wanted to rip my boyfriend apart, kill my sister... I have killed everyone I have come across for them, my family. I see no other way than that. When we can lay our past behind us, but they keep lingering to it, i see no other way. Our parents hatred to eachother is what seperates us from them Luna, we are better than them, but we face a terrible situation, that we have no control over. fastslog han og tog en dyb indånding. Det tog alt hvad han havde i ham, ikke bare at gå fra mødet og finde flere af dem som truede ham og hans venner. Men ham måtte høre mere med hensyn til Luna.

Han rejste sig langsomt, da hun ville ud for at gå, han vidste ikke lige præcis hvor, men han fulgte bare efter hende. Aaron kiggede sig omkring, som de gik forbi forskellige rum og gange i hendes hus, til de kom til en have, der havde en skøn natur. Den kunne ikke slå nature core, men det var flot, kompineret med vand. Han lyttede til hvad hun sagde og kunne ikke være mere end enig. Nogen gange kom det ham som en gåde, hvorfor deres slægte var blevet uvenner, hvorfor hans far havde været så fjendtlig overfor dem, fra den ene dag til den anden. De skulle leve sammen i harmony, sådan havde det altid været.
Han blev dog lidt nervøs, da hun bad ham om at stole på hende, han havde ikke et problem med det, men det betød dog for det meste, at det han skulle prøve, ikke var noget rart, siden at hun bede ham om det.
Han sank en klump, da hun bedte ham om at gå under vand med hende. At vokse op med frygt for Takumara, skabte også en frygt for vand, for at bade, for hvad nu hvis en Takumara kom og druknede en med deres kræfter. Hans frygt for vand, gjorde at han tøvede ekstremt meget, men til sidst nikkede han og gik med til hendes ide, intet ane om hvad der skulle ske. I trust you

You gotta bring him back here, make a public example out of him, so no one dares to question you. Let kneb hun øjnene en anelse imens hun tog hans ord ind. Hun tænkte hvert ord og des udtagelser igennem. Luna var ikke bange for at tage hånd om tingene, men hun var heller ikke så kynisk som sin far - og det var hans egen fejl. Luna tog en dyb indånding.
"I turned the last person who dared to question me into ice.. and crushed it into he was nothing. I did that in front of everyone. Still people who hates you keep question me." Svarede hun imens hun så ham direkte i øjnene. På trods af Aaron nok var grunden til folk var mistroiske om hende og angreb hende - så sad hun stadigvæk her og snakkede med ham. Mest af alt fordi hun vidste det var det rigtige at gøre, og hvis det ikke galte for tillid - hvad gjorde så? Tingene var voldsomme, angrebene havde været meget målrettet og livstruende. If they could change their minds, they would have done that a long time ago. They tried to kill you twice, each time you survived, you showed them that you were worthy of your titel, but they continue to question you. You can't change their minds, cause they are already set. Måske var hun ikke et sted, hvor hun kunne se der ikke var en løsning. Men ingen leder startede ud med at ønske at, spære deres egne inde, skade dem eller dræbe deres egne. Desværre var det byrden kronen havde. I have had my doubts about you too, all the times I have kidnapped you, but everytime you showed that you were a leader, worthy of her titel, that made me change my mind. Malia changed her mind, because of how your brother treated her, how Nate treated her. But these people we are dealing with, they have seen what made us change our minds, and they still want to go on, they can't let go of the past, like we can Luna. Luna lyttede. Nate blev nævnt hvilket fik hende til at rette sig opmærksomt op. Hun sank en klump, og holdt vejret i et stykke tid.

Im dealing with trouble myself Luna. I have been up close and personal with, heard them talk about how they want to torture and kill my friends, my familiy, even you. How they wanted to rip my boyfriend apart, kill my sister... I have killed everyone I have come across for them, my family. I see no other way than that. When we can lay our past behind us, but they keep lingering to it, i see no other way. Our parents hatred to eachother is what seperates us from them Luna, we are better than them, but we face a terrible situation, that we have no control over. De blå øjnene spærrede sig en anelse op, imens han fortalte. Nervøsiteten greb hende, men alligevel løsnede det hende en smule op. Den viden om, at det ikke var hende der kun blev konstant udsat.
"Let's take control then." Svarede hun på sin egen uhyggelige bestemte måde, og det særlige glimt i øjet.

Det Luna havde gang i nu, var noget yderst specielt. At lukke op på denne måde og lade en se hendes mest sikrested i hele verden. Han stod foran hende her nu. Luna havde aldrig i sit liv troet at hun ville vise en Crawford dette sted. Specielt ikke lederen. I trust you. Med de ord gav hun ham et nik.
"Good." Svarede hun og sendte ham et smil. Vandet sneg sig elegant omkring fødderne på ham. "Dont panic. I'm gonna create a air space for you so you can breathe." Tilføjede hun og gav ham endnu et nik. Vandet spredte sig omkring ham og dannede en fin blokade så vandet ikke kunne trænge ind da Luna stille førte den imod søen. Så snart hun havde ført Aaron derud, sank den stille nedunder vandet. Og det varede ikke mindre end få sekunder før Luna var hoppet i. De små bobler samlede sig omkring hende som hun sprang i - og boblen fulgte hende dybere og dybere ned på søen. Mørket omringede dem, og det eneste lys der ramte dem var det fra overfladen der kæmpede for at komme ned på søens bund. Luna stak sin hånd mod Aarons, og dannede den samme barriere omkring sig selv og ham.
"Look around." Startede hun stille. "Here is a lot of darkness. But look closer.. can you see it? The life? That nature still breathe under the water? The small fish swimming around? If you can use your powers underwater.. it proves that our bloodlines never really was meant to be enemies. Why create a world where to elements that needs each other, should be enemies.. that doesn't make any sense to me."

Han forstod hvad hun sagde, folk var ikke ligefrem glad for Aaron, han vidste godt hvorfor, men det rørte ham ikke meget, for han vidste at Luna og ham kunne finde ud af noget sammen, de kunne finde ud af at bringe Takumara og Crawford sammen igen. Det betød ikke at Crawford skulle have en alliance med Redwoods, men det betød at en lang fejte mellem to slægter, som var bedst allierede før, igen blev allierede. He wasn't the leader of those people, Julian is, and if you get him... they will surely not question you svarede han.
Han lod hende synke alt hvad han havde sagt til hende, han kunne se hvordan hun tænkede og tænkede. Han forstod hende godt, denne situation frustereret og forvirrede ham også, men han var blevet nød til at tage kontrol over den, han var nød til at vise dem, hvem der var lederen og at der var ingen som kom godt afsted, med at sætte spørgsmåls tegn ved ham eller hans beslutninger, dog ville han aldrig skade sine venner, hvis de gik imod ham, han ville aldrig gå så langt.
En smil formede sig på hans læber, da hun endelig gav sit svar fra sig og han var tilfreds. Nu skulle de nok ende denne protest.

Dont panic det var let for hende at sige, hun var ikke bange for vand, men eftersom han havde sagt at han stolede på hende, måtte han vise det. Så han forholdt sit rolig, mens han nikkede til det hun fortalte ham og lod hende føre ham under vandet, med boblen omkring sig.
Da de var kommet under vand, begyndte det at være ret så sjovt for ham, at kunne kigge og ånde under vandet.
Han kiggede rundt, for at kigge på alle planterne der var under vandet, som svejede som var de på overfladen og svejede i vinden.
Hun ville have ham til bruge sine kræfter på planterne? Han kunne vel prøve, han vidste dog ikke hvad der ville ske.
Han fokuserede på en plante, for at bruge mange af sine kræfter på en, men det havde slet ikke været nødvendigt, for da han brugte sine kræfter til at få planten til at vokse op ad, steg den helt op til søens overflade og over. Han kiggede lamslået på den og vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, andet end der var et stort smil der bredte sig.