✮ So I guess, I'm sorry? (Loki)

Kubo var normalt ikke en fyr der sneg sig ind på andres domæne - hvert fald ikke medmindre han havde en så god grund at det uden at skade andre ville kunne give ham selv nogle benefits. At det denne gang var hans naive selv der havde bragt ham ud i noget han ikke burde ved at stole på en fremmed, som forresten slet ikke virkede specielt troværdig. Men Kubo var måske lidt for godtroende og var faldet i med begge ben.
Hvorfor skulle lige netop dette hjem indeholde den plante Kubo så længselsfuldt havde ledt efter i alt for lang efter. Egentlig fordi han havde fået stjålet hvad han havde skaffet for ikke så længe siden, så desperationen i at finde noget nyt var temmelig stor. Han havde hvert fald indvendt boligen næsten fuldstændig - og havde måske egentlig haft planen om at rydde lidt op efter sig selv, men han var betaget af hvad han fandt. Intet af det han ledte efter, men et par andre små ting var røget ned lille stofpose han havde med sig. Han blev slået ud af sin jagt og måtte bremse alt hvad han gjorde og rette opmærksomheden mod en lyd der slog hans nervøsitet i spil. Det resulterede i at hans evne viste sig. Den evne han absolut ingen kontrol havde over.
Det var ikke engang fordi det havde været den højeste lyd i verden. Men den havde alligevel givet ham nerver på og slået gnister med lyn fra fingre spidserne. Første gang skete der ikke den store skade - men kort efter var der kommet endnu et bump efterfulgt af noget der kunne lyde som en dør der gik. Det kunne ligeså godt være det bare var Kubos sanser der spillede ham et pus og forsøgte at få ham til at forlade stedet. Men det resulterede i at endnu et lyn lignende glimp sprang fra hans hånd, denne gang fik det fat i et tæppe som med de samme smeltede i en blå flamme der hurtigt spredte sig videre ned over møblet.

Det var først der det gik op for Kubo at tingene måske var gået for vidt. Han stod i et hus og stirrede på en flamme han selv havde påsat. Det var ikke så smart. Han stod stille - nærmest hypnotiseret af ilden. Han vidste at det at slukke ilden inden den blev alt for kraftig ville være det bedste træk. Men det virkede pludselig som en meget fjern tanke og det gav slet ikke mening for ham.
" Oh shit.." Han fik sig dog endelig rystet ud af sin trance og lod blikket hurtigt spejde rundt i rummet. Det første han fandt var en pude. Som han slog mod flammerne et øjeblik før han måtte indse at det ikke helt hjalp så meget som han ønskede. Næste tanke var vand - men der var absolut ingen chance for at han ville lege med vand, ikke engang for at slukke ilden. Han greb i stedet en potteplante og vendte planten og jorden hen over flammerne i håb om at det kunne bremse det lidt. Det virkede også til dels. Resten af ilden fik han slukket med den pude han ellers næsten havde opgivet håbet med.
" Well that went well.. " mumlede han så bare lidt for sig selv frustreret men lettet - og rodede sig lidt i det allerede mørke hår. Det kunne have endt gruelig galt. Måske var det et tegn på at han virkelig bare burde skynde sig ud. Så det var hvad han gjorde. Eller han vendte hvert fald rundt på hælene for at finde sin vej ud - tøvende fordi lysten til at søge videre efter hvad han kom efter stadig lå lige under overfladen.


//Undskyld ventetiden DD: