Long Time, No See - Milo

Det var et stykke tid siden Alycia sidst havde været her. Det var svært at komme fra Oakstrong city og endnu mere svært nu - hvor hun havde fået til tilbud hendes moder figur ikke ville lade hende afslå. Så måske var dette hendes sidste tid i frihed, før hun endnu engang var en nattergal der blev fanget i et guldbur. Hun sagde intet til det, for hun forstod godt hvorfor. At skulle gifte sig med lederen af sin slægt, var alligevel en stor ting og en stor ære - det kunne hun ikke bare slå fra. Som Alycia havde bevæget sig ind i Pyroheart District dominerede den røde farve i hendes øjne. Det var ikke en af hendes mest brugte slægtøjne, men nok til den holdt bedre end en fremmed ville gøre. Ikke mange kendte hende, men få havde set hende før. Det var trods alt ikke hendes første besøg i byen. Klædt i et par sorte jeans og en rød tank top - samt med de mørkebrune lokker der krøllede henover hendes skuldre, så bar hun et smil på læben. Bestilte en drink, og håbede på hun snart ville møde et mere end blot bekendt ansigt. Nok var Milo vidst lidt for ung til at være her, eller egentlig ikke - bare for ung til at fylde sig med alt det lort der var i de drinks. Ikke at hun skulle lege søster for ham, han havde vel nogen til at passe på sig. Let fik tog hun en slurk af den kolde drink, det var skønt - i forhold til den varme stemning på kroen. Et smil lyste op på læberne da hun ud af øjenkrogen kunne genkende en person. Let drejede hun hovedet over imod personen.
"Well.. Look at that. Its been a while since I last saw you, Milo." Sagde Alycia med et varmt smil. Deres første møde var han kommet til at fjerne hendes evne - det ønskede hun næppe skulle ske igen - men alligevel tog hun chancen. Det var vel hvad venskab var til for?

//@Milo lidt kort men håber det går <3

Milo havde ikke været på kroen meget, men han havde taget modet til sig og søgt derhen endnu engang. Hvad var chancerne for tæv to gange i træk? Ikke så store - hvis det skete igen måtte det vel bare være et tegn på at han ikke skulle tage herhen. Eller måske bare helt lade være med at være i selskab med folk. Det havde indtil nu ikke rigtig bragt så meget andet end uheld med sig - men på den anden side var det også bare hvad han var, eller hvad han efterhånden så sig selv som. En ulykkes fugl. Tanken om at lære at kontrollere sin evne skræmte ham mindst lige så meget, som det faktum at han ikke kunne. En ond cirkel at være fanget i.

Han lod blikket glide rundt i det varme lokale før han tog en tår af det krus han havde stående foran sig. Måske var han ikke gammel nok til egentlig at få serveret alkoholiske drikke, men eftersom han flere gange havde forsøgt sig med at bestille vand og alligevel havde fået øl - havde han bare ladt være med at prøve, det nyttede tydeligvis ikke - desuden var smagen noget han efter de første par tåre havde vænnet sig til. Og at blive fuld? Tja, hvis det skete var det bare ærgreligt, så længe han ikke glemte vejen hjem.
Han rykkede kort på sig ved lyden af en velkendt stemme - og da han få øjeblikke efter rettede blikket i retning mod kvinden, fandt et smil da også vejen frem over hans læber. Det var længe siden han havde set det smukke ansigt. Alt for længe siden.

" Alycia.. " Sagde han bare kort og rettede sig en smule op. " You bet..! " Han nikkede kort en enkelt gang men pillede så kort lidt ved sit krus.
" What are you doing here? " Spurgte han så og rettede igen blikket mod hende. Genertheden var tydelig, værre end hvis de havde været hjemme i hvad Milo nok selv ville kalde trygge omgivelser.
" Not that I'm not happy to see you! I am - very.. But you know, I did not expect to see you.. Here? " Han lod hovedet glide en smule på skrå og et halv kejtet smil fandt et øjeblik vejen frem over hans læber. Milo havde aldrig rigtig været den bedste til at skabe den bedste samtale i verden - men et forsøg kunne han da godt gøre sig. Også selvom det at skabe opmærksomhed ved bare at tale i et åbent rum, kunne virke som en faretruende ting.

Smilet blev større så snart hun hørte hans stemme, glæden var tydelig at se i hendes ansigt. Det store smil, var ikke svært at gennemskue. Let trak hun på den ene skulder over hans spørgsmål.
"Well. I was hoping to see you.. and get a beer.. This place really have the best beer." Svarede hun med et skævt drillende smil. Alycias øjne var varme og rullede kort kærligt øjne af ham - som genertheden trådte frem i ham.
"Don't go all shy on me Milo." Sagde hun og så nu ganske kært på ham. Not that I'm not happy to see you! I am - very.. But you know, I did not expect to see you.. Here? Endnu engang trak hun lidt på skulderen.
"Well, I wanted to be here. It's nice really." Svarede hun og vippede hovedet let på skrå. Alycia virkede så afslappet i fremmede omgivelser, hvilket også gjorde hun var en mester i tilpasselse. Men at være her var også farligt, alt var generelt farligt. Dog så Alycia ikke det som en fare, men mere som noget normalt.

Alycia tog den sidste mundfuld af sin drink og satte glasset fra sig.
"You wanna go for a walk?" Spurgte hun så meget spørgende, det var bedre end at sidde her, hvor Caydens spioner kunne lære om en indtrængende på deres grund. Alycia var forsigtig, men deres første møde kom Milo til at ødelægge hendes cover - heldigvis blev det ikke opdaget, og hvad der dog ville være sket - hvis det var blevet - var en ting hun ikke turde tænke på. Let rejste hun sig op fra barstolen og tog sin jakke på, og løftede de mørke krøller op - så de ikke blev klemt under jakken. De røde øjne var rettet imod Milo, det var dejligt at kunne mødes med andre end blot grønne øjne - uden at føle sig udstødt eller stirret på.