Long time since I last was to a party- XXX Roderick

Tid: 18:30

sted: Hjemme ved Roderick

Omgivelser: en masse folk som hygger sig

Vejr: rimelig godt


Påklædning:kjolen og hår



Helia var stadig ikke helt kommet sig over tabet af sin bedste ven, hun holdte sig skyldig Hun var blevet hængt på grund af hende. Hun var træt af at gemme sig hvilket også betød at hun ikke havde trukket kappens hætte op omkring hendes hoved de gule øjne var hele tiden rettet imod jorden. I det mindste var Keeva i sikkerhed og det var også vigtigt. Hun græd ikke mere, men det havde givet hende det sidste skub. Hvis så hun sin far eller Samuel igen ville hun uden tøven dræbe dem. Hun hadede dem for det de havde gjort. Hun var på besøg i Fairlake for hjælpe nogle slægtsløse. Hun havde var også blevet inviteret til en fest af en ven af familien. Hun havde tøvet en smule, men hun havde bestemte sig at det var det hun havde brug for og hun havde arbejdet hårdt for glemme det. Hun var ved at sy en flænge i et øjenbryn på en slægt løs mand. Da hun var færdig vaskede sin hænder i noget vand og rejste sig op. Hun var  på vej tilbage til det sted hun opholdte sig for at gå i bad. Hun kendte nogle søde mennesker som havde lovet at hun kunne låne deres bad. Hun ville helst ikke være alene så parret ældste datter som var jævnaldrende med hende holdte hende med selskab. De var en af de eneste velhavende familier hun havde kontrakt til. Hun havde selv nogle sæber, da hun færdig duftede hun lavendel og roser. Det var hendes ynglings dufte. Hun havde fået lov til at låne en af datters kjoler da hun ikke selv taget nogen med fordi hun ikke havde været hel sikker på at hun ville tage med. Den var grøn og ret anderledes end hvad hun selv havde været vant til at gå i. for den sad tæt på hendes krop og vidste hendes kvindelige former meget godt.
Efter lidt tid var hun klar og tog afsted de havde lånt hende deres båd og hun forsatte  til hun kom hans store hus. Hun hoppede ud af båden og nikkede til ham som havde sejlet hende til Rodericks hjem. det var et tegn til at han kunne tage afsted. Det var lang tid siden hun havde været til disse fornemme  fester.  Hun havde levet i skjul alt for længe og det var tiltrængt. Hun forsatte op imod døren og rakte vedkommende som stod der hendes invitation . Han nikkede og åbnede døren for hende. Hun gik ind og rundt omkring hende var der glade mennesker.

Hun lod sig  ikke sige nej tog et glas som måtte være vin, det var lang tid siden hun havde smagt den lettere bittre smag af rødvinen som løb ned igennem hendes hals. Hendes læber bar en rød farve og hendes øjne matchede hendes kjole. Fordi hun bar en grøn øjnskygge. Hun kunne ikke lade være med at føle sig smule malplaceret. I det mindste var hun kommet som sig selv den Redwood som hjalp og ved gøre det mere eller mindre forrådte sin slægt. Hun kunne godt lide den summende lød mennesker som snakkkede og virkede glade. Det løftede hendes humør ret meget og det triste forsvandt for en stund som hun bevægede sig længere end i en gruppe af mennesker, men det nu ikke fordi hun sagde så meget for hendes blik studerede hendes omgivelser. De var prægtige endda mere end det hun vant til derhjemme da hvor hun stadig boede hjemme. Desuden virkede der her anderledes. Redwoods havde så mange penge at de tit holde fester og baller for at få brugt nogen af dem. Hun var så travlt at optaget af sine omgivelser, at hun ikke så at hun havde kursen lige imod en før det var sent og hun ramlede ind vedkommende hvilket fik hende til at miste balancen og falde. En rød farve skød op i hendes kinder " sorry sir didn't see you there" sagde hun og havde klemt så hårdt om glasset for ikke at tabe det at det gået i stykker og hun havde skåret sig i sin hånd. Hun mærkede det ikke med det samme, men rejste sig op. Hun blev dog klar over det, men hun havde ikke kigget op vedkommende fordi hendes blik nu flovt var rettet ned i jorden.

Påklæning
Roderick havde hørt fra en af hans tjeneste folk at en ung kvinde som lignede Ophelia Rightwood var i byen, han havde altid et ømt punkt for pige barnet da hun minde ham så meget om hans afdøde kone Clara da hun var på den alder, og en smuk ung kvinde som hende skulle ikke begå sig i mørket og kulden, ham og nogle af hans nære venner skulle over til middagsselskab i aften så hvorfor ikke få ordet ud i byen, og invitere hende, han lagde sin bog ned og ringede med klokken efter lidt til åbnede døren ”yes sir?” ”Mefanwy ken ye ge tha guest room ready, we may have a young lass over for the time being” ”yes sir anything els sir” “no luv just a cuppa would be nice” efter hun var gået rejste han sig op og gik over til vinduet.
-----
Da det begynte at blive aften var stedet næsten klar til de første gæste, han stod pænt og smilede og gav hånden til alle han gæster og bød dem velkommen, men den gæst det ansigt han ledte efter som han gældt sig mest til at se, få sine hænder på var ikke ankommet. Han sukket og forsvandt i mængden af gæster, han smilet og grinede på alle de rigtige tidspunkter mens hans øjne kørte over salen og hans gæster. *where could the lass be* ”exuse me for a moment” sagde han inden han gik ud på altanen og kiggede op mod himmelen og drak sin vin, han så en båd sejle op mod huset og en ung kvinde kom gående op mod hoveddøren, et smil spredte sig over hans læber, ”finaly” han gik indenfor igen for at finde det smukke væsen der lige var trådt ind. Han ledte gennem menneske mængden indtil han hørte et melodisk grin, vente sig hurtigt om for at finde hende, men i sin hast gennem gæster korreleret han med hende.      

Han mærkede det ikke med det samme, det var meget blidt som et vindpust i ryggen, " sorry sir didn't see you there" hørte han en genert stemme sige bag ham. Han vendte sig om for at se hvem der var fladet ind i ham. Han kiggede ned og et ømt smil spredte sig over han gamle ansigt, for der på gulvet nede på sine knæ med et rødt ansigt sad Helia, han rakte sin hånd ud til hende ”weel allo darling whit’s a bonnie lass like ye self doing down there?” han hjalp hende op og åbnet sine arme ”whit cant give an old man a hug? Ehehe Hou's aw wi ye? ” han tog hendes hånd og smilede ”may i hav’ this dance?”

Hun kiggede op som han talte og et svagt smil bredte sig over hendes læber, hun kiggede ned på sin hånd det var heldigvis stoppet med at bløde. Han havde altid været sød og venlig imod hende hvilket hun lige for tiden ikke var vant til der var meget som gik hende imod, men hvor var hun glad for at hun var kommet. Hun lod ham hjælpe hende op. Hun lod svagt en hånd glide hen over kjolen. Hun var ikke længe om at give ham et kram som han spurgte hende om det, der var noget trygt ved lagde sig falde ind i hans arme, en tryghed hun ikke havde haft længe. Han var godt nok en gammel ven af hendes familie, men hun så ham også som hendes ven. Hun havde dog valgt at holde sig i mørket, men ting ændrede sig og her stod hun. Hun bed sig svagt i læben og lagde ikke mærke til tingene omkring hende mere, men gav ham nu hendes fulde opmærksomhed. Hun var vant til blikke og lagde ikke mærke til dem som folk kiggede på hende. Han virkede som hun huskede stadig venlig og rar ihvertfald imod hende. Hun måtte indrømme at hunogså havde hørt ting omkring ham som måske ikke var så heldige, men hun dømte ikke hun var selv et stor rod af følelser. Hun gemte sig fordi hun i starten ville ikke slås imod sine forældre, men hun havde måtte sande at det kunne blive nødvendigt. Hendes familie ville ikke give op og det ville hun heller ikke selv. Hun elskede det hun lave selv om det måske var forkert. Hun kunne ikke vende den anden kind til mere.

Hun lod ham tage hendes hånd og som da den var hendes gav hun den et klem, hun ville gerne danse, men hun kunne ikke love at hun god for det lang tid siden hun havde danset. Da han spurgte ind til hende fik hun lidt anstrengt ansigt udtryk, det var ikke fordi det var ment imod ham eller fordi han havde gjort noget forkert. Der sket så meget skidt at hun ikke vidste hvor skulle starte eller om hun overhovedet skulle fortælle det. Hun kiggede op på ham og smilede svagt " It's like you see it I suppose I met this girl she is so wild and she help me with some problems and than there are my parents" sagde hun holdte kort en pause for hun vidste ikke helt hvordan skulle forklare det uden blive vred. De havde nær tvunget hende til at gifte sig med Samuel. Hun kunne aldrig blive den kone han fortjente, hendes bedste ven ved navn Oriane var død og hun holdte sig selv skydig. Det eneste hun skulle have gjort for at redde hende var et ja et enkelt ja, men hun havde ikke kunne gøre det. " they were trying to force marry me to a guy I don't like anymore and killed my best and only friend I had in their household" sagde hun og et svagt suk undslap hendes læber så meget for ikke at komme til at lyde negativ, men hun vidste at hvis det kom til det ville hun ikke tøve med at dræbe hendes far og Samuel. Han havde haft ret hun kunne ikke løbe for sin fortid, men hun kunne kæmpe imod den hvis det blev nødvendig. Da han spurgte hende om han måtte få denne dans nikkede ganske kort med hendes hoved og smilede "of course but I can't promise that won't step on your toes" sagde hun og erkendte at det var lang tid siden hun danset.

Roderick betragtede hendes fortvivlet og næste udslukket ansigt, hun var ikke den pige han en gang kendte det havde hendes familie sørget for, ”It's like you see it I suppose I met this girl she is so wild and she help me with some problems and than there are my parents” han lavet en grimasse da det fik ham til at tænke på sin gran niæse Keeva som der boede hos ham for ikke så lang tid, men det som fik ham til at stoppe op var da hun begyndte at tale om hun skulle giftes, han kiggede ned på hende og klemte om hende, han var måske ikke en god mand eller en rar en når det kom til hvem der hørte til i verden og hvem der ikke gjord, men en skønhed og renhed som pigen vedsiden ad ham udstrålede med var noget helt for sig selv.
*Clara you would of loved this girl, she is so much like you, I think thats why the need to have her, to help her is so strong* han viste godt at han var gammel bitter og grå, men der var noget helt magisk og hjemmeligt næsten når han kiggede på pigebarnet. Og hans faderlige natur som selv ingen gang hans egen søn så så tit viste sit hovede
Han var helt væk I sine egne tanker, men smiledet da hun sagde med et kækt smil. "of course but I can't promise that won't step on your toes” ”ehehe oh dont ye worry lass, ye can step on me toes all ye want as long as ye dance with me, and save me from the boring small talk, ei kent stand it ”. Da musiken started tog han hendes hånd hev hende tæt på og smillede til hende “ei may be an ol’ fart, but ei ken still dance like a young man” han snore hende rundt og tog hende op i luften, da musikken dæmmede ned holdt han hende blidt mens de dansede stille, da musikken stoppede tog han hedes hånd og hviskede ”if ye be needn a place to stay, to clean up and rest that old caint Myfanwy has set up a room for ye” han smilede da han så hendes usikre smile og tog hendes hånd og ledte hende ud at menneske mængden. ”damn hyenas, lets get some air ye look like ye needn some” han pegede mod verandaen og signalerede til hun skulle gå med

Hun betragtede ham og kiggede op imens de dansede til musikken, det var for hende kun rygter for han havde altid været så sød imod hende, hun havde altid set ham som en form for støtte når det hele gik hende på. Han havde Altid været der, men hun havde heller ikke lyst til at skabe problemer for ham. Hun vidste at han var en ret stor mand inden for hans slægt og hun ville ikke ødelægge det for ham. Hun vidste at hvis hun fik brug for at snakke ville han gerne ligge øre til, men som alle andre hun var tæt på jo mere prøvede hun at beskytte dem. Hun ville ikke have de skulle ofre noget for hende. Hun vidste udmærket godt at de ville stå ved hendes side ihvertfald mange af dem som hun så sine venner hvis hun spurgte dem, men den overbeskyttende side af hende ville ikke have at de skulle. Hun vidste nu at hun kom fordi hun havde trængt til det. Han var lidt som en ekstra far. Hun elskede hans nærvær fordi han lige netop var så rar ved hende. Hun følte sig så ustabil lige for tiden. Hun lyttede dog til musikken og kunne lide det faktisk var hun heldig ikke at træde på hans tæer. Efter lidt tid var hun faktisk blevet god til det og med sensuelle bevæglser lod hun sig blive ført rundt på dansegulvet. Hun kunne ikke være mere ligeglad med alt andet hendes problemer virkede små nu hvor hun var sammen med ham. Han havde formået at ihvertfald for en stund at få det mørke som hun syntes var vokset i hende til at forsvinde. Hun smilede taknemligt da han tilbød hende et værelse hun kunne være i imens hun var her. Den familie hun havde boet ved vidste at hun kendte ham og vidste at hun kom tilbage når hun syntes det var ved at være tid you´re to kind, I will love to stay" sagde hun smilede hun mærkede godt hans klem da hun nævnte det som var sket, men regnede det ikke for andet end at det var fordi han var ked af det på hendes vejne. Hun betragtede også hans tænksomme ansigt som de stoppede med at danse. dog spurgte hun ikke omkring det.

Hun betragtede ham som han trak hende ud af mængden af de dansende, hun havde været overrasket da sendt bud efter for at være ærelig havde hun ikke regnet med at han ville have besøg af hende, men så var det nok alligevel gået op for hende hvorfor han ville, men igen spurgte hun ikke ind til detm og fulgte ham bare og som de kom ud kunne hun ikke holde et overrasket gisp tilbage udsigten var flot og det var lang tid siden hun nogen sinde havde set sådan en udsigt. Hun levede så også under jorden så det var også begrænset hvor meget udsigtigt man fik der nede. Hun betragtede den i stykke og så vendte sit blik imod " it's so pretty I've never seen anything like it before" sagde hun man kunne svagt ane noget andet i hendes stemme en tristhed. Hun trak vejret dybt den friske luft var godt " Why aren't you angry with me why do see me different? " spurgte hun nu hvor de var mere alene og udenfor.
Hun havde renget med at han mindst ville være lige så vred på hende som hendes forældre var, men hun havde ikke mødt andet end venlighed siden hun var kommet her til " my parents hate me because they still sees it like my duty to give them a heir and keep my famliyline strong and in their eyes i'm a tratior, but for me is it what was meant to do" sagde hun og kunne ikke forstå det for alle fra hende tidligere liv som adelig var enten døde pågrund af hende eller også så hadede de hende.

Grunden til at hun spurgte var fordi selvom han var venlig forventede hun et eller andet sted at det var en fælde at også han ville tvinge hende til at vende tilbage til et liv hun ikke ønskede sig mere og hun kunne ikke lade det ligge især ikke efter hvad der var sket sidst. Hun havde bragt sig selv i en situation som hun nær aldrig kommet ud af. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og fortrød med det samme hun havde spurgte ham. Hendes blik endte igen på jorden. "I'm sorry I shouldn't have asked it just that I have a hard time finding out who I can trust these days I'm a bit on edge, but I trust you because you always have been so kind to me efter lidt tid med at stirre ned jorden vendte hun sit ud imod udsigten.

"I'm sorry I shouldn't have asked it just that I have a hard time finding out who I can trust these days I'm a bit on edge, but I trust you because you always have been so kind to me” efter lidt tid med at stirre ned jorden vendte hun sit ud imod udsigten. Roderick sukkede han lage hånden på hendes skuller og vente hende om “i am nice to ye dear lass because no ane, should ge’ merrit to a fella ye don’t luv, no even for thee sake of an heir!” Roderick’s blod booblede vilke forældre hvilken familie tvinger en ung pige til at gifte sig væk! Han knuede sine hænder sammen og miderne om da hans egen bror og familie ville gifte ham væk ikke længe efter hans kones død.
*"du har en forpligtelse til hende og slægten at føre den videre gennem arvinger -" "jeg gav jer arvinger! Hvor hurtigt du glemmer, kære bror, dine egne nevøer, myrdet lige under alles næse! Og det alt sammen min skyld!!* han skælvede af vrede ved tanken.
”Me own famlily wanted me to ge merrit after the death of me wife, such a bonnie lass she was, but she died and so did my to sons, now all i av’ is that basted son Herry, ei may no be a young man but, luv is for the young, I’m too old to believe in it, that and ye look so much like me bonnie Clara ” .  
Det var hans hemmelighed han kunne stå og prædike hele natten om hvordan det kun var børn der kunne elsker og efter det var der kun sex og begær, men sandheden var at han elskede en unge pige for an ham, måske kun som en far eller…*stop it ye ol fart*, men han kunne se hun var lige så fortabt som ham og hun var for ung til at leve det isoleret og kærligheds løse liv som han havde ledt. Han fortrød på ingen måde de valg han havde truffet for at nå der til hvor han var han ønskede bare at det ikke var alene, hun var kun 27 og det var 3 år yngre end han var da han startede ned ad denne mørke og ensomme stig. Han stillede sig bag hende og tog hende i sine arme ”ei never ad’ a daughter, but if ei did this is what i would tell her, the life ye lead will be lonely so make sure ye av’ someone to come ome’ to, and don’t end up like me”

Hun kiggede ganske kort ned på hans hånd som han lagde den på hendes skulder hun sagde ikke noget eller ikke da vendte hende, hendes  blik var rettet op imod hans øjne. Hun bed sig svagt i læben. Hun sagde ikke meget, men lyttede til det første han sagde. Der ikke meget de kunne gøre, hendes forældre var meget gammeldags og ville gerne have tingene som de ville have dem, men for dem var hun en stor fejl som de ville ønske ikke fandtes. Hun var ikke den datter de ønskede, men hun ville heller kunne være den kone som Samuel trængte til. Hun vidste det godt, men det gjorde ikke så ondt mere og det var heller fordi hun skulle imponere dem mere der havde hun opgivet. Det næsten han sagde fik hende til synke en klump han havde mistet sin kone, det måtte havde været noget af et nederlag. Især fordi hans rigtige sønner også var døde. Hun lyttede og skulle lige til sige noget, men han kom hende i forkøbet ved sige at hun lignede hans Clara meget da hun var på hendes alder, Clara måtte havde været hans kone og med et gik det op for hende at de måske havde mere tilfælles hun først trorede. Hun lod blidt en hånd kærtegne hans kind " i am sorry for your loss, but at least you have a son even if it not with your wife" sagde hun prøvede på at opmunter ham.  Hun smilede svagt " and you kind of a father to me" sagde hun smilede svagt. Han var så forstående selv nu hvor hun ikke rigtigt vidste hvor hun var på vej hen, hun var ustabil og af til væltede føleserne op i hende.

Hun kiggede på han da nævnte det sidste han sagde, hun bed sig i læberne endnu engang hvilket enten betød begær eller når hun blev nervøs, men denne situation var det fordi hun var nervøs. Hendes hjerte var revet midt over efter Orianes død. Hun havde  isoleret sig for at beskytte hendes venner, men hendes hjerte føltes tungt som var det lavet af sten. Hun var sikker på at hun efter det var ingen som kunne komme helt ind igen hvor de var helt ind " what if it is to late for me, I mean all these feelings inside my head there collide inside me" sagde hun og bed sig endnu en gang i læben for ikke komme til hulke og græde lukkede sine øjne " I hate them so bad I want them to die Samuel and my father for what they did to Oriane and Keeva" sagde hun åbnede dem, hendes mascara og øjenskygge løb ned af hendes kinder sammen med hendes tåre " my heart feels like stone so heavy and burdens me " sagde hun og havde brugt lang tid på bare stirre ud i luften "I want them to suffer for all the pain they have cost me and my friends" sagde hun og igen var hendes stemme kold negativ og ligeglad at høre på.

Roderick kunne se kampen der får gik inden i hende forsendt hvad talte hun om, det først forsendt når man har handlet og så længe hun ikke havde gjort det var det ikke forsendt, kunne hun stadig redes, kunne hun stadig…stadig… ” I want them to die Samuel and my father for what they did to Oriane and Keeva" Keeva hvad har den pige nu rodet sig ud i! hvorfor var han blevet forbandet med en uduelig søn og en vild dyr af en gran niæse, det varmede hans hjerte at hun så ham som en far og han kunne næsten ikke holde gispet inden da hun bed sine læber. Hun var på vej ned en mørk og ensom stig og det kunne han ikke lade hende gøre. Han så hende øjne løbe i vand og hendes mascara og øjnskygge løb ned af hendes sammen med hendes tåre " my heart feels like stone so heavy and burdens me" sagde hun,han ventede tålmodigt på at hun skulle forsætte "I want them to suffer for all the pain they have cost me and my friends" sagde hun og igen var hendes stemme kold negativ og ligeglad at høre på, han bukkede sig ned til hendes højde og begynde at tøre hendes tår væk med et lommetørklæde. ”oh lassie listen to an ol’ fart will ye?” da hun ikke sagde noget talte han videre ”its never to late you are young and bonnie so bonnie, and revenge will only ge’ ye so far! Listen to me ei ave’ been alone for 35 years, and look what that has done to me i look 85 when eim only 65, my anger hate and lust for power and revenge on my family on the whole world has broken me” .
Han tog en dyp indånding han havde ikke talt om det her med et andet menneske før… Han kunne mærke sine egne tåre prøve at slippe løs. ”ei wanted to watch the ole world burn.. so i got meself a titel and the power.. to take peoples very lives ell.. buy taking them money, ei am not a good man but yer a goodgirl a kinde girl, with more fier in tha bonnie body than all ov’ them people” sagde ha nog pegede på menneskerne bag dem.
Han tog hende i sine arme og kyset hendes pande I håb om hun stadig kunne føle noget ”tha gaol agam ort mo phàiste” hviskede han inden, han førte hende indenfor I salen igen og hend imod han private biblotek. Folk på danse gulvet gave dem en blanding af forvirret og skumelle blikke da de lukkede døren efter sig og alt lyd blev dæmpet. Han førte hende over i sofaen hvor han formådet at hælde to glas whisky op ”ken ei offer ye a glas?”

Helia flyttede sig ikke da han rykkede tættere på med et lommetørklæde og tørrede hendes øjne hun kiggede hele tiden på ham og hun fjernede ikke de gule øjne fra ham selv da han var færdig. Tabet af Oriane havde taget hårdt på hende det havde ændret hende og hun så det som hun havde dræbt hende og ikke hendes far eller Samuel. Oriane en lilla øjet Kvinde havde betydet så meget for hende, hun var den første kvinde hun havde været hemmeligt forelsket i, de var vokset op sammen og var blevet bedste venner. Hendes far havde vidst at det ville knække hende, måske han havde håbet at det ville få hende tilbage hvor han syntes hun hørte hun til. Det eneste han havde formået var at få hende til at blive til et monster så fyldt med had og vrede. Havde hun bare sagt det ja, det ord havde været svært for hende at sige, men hun sagde ikke mere hendes hjerne var sat lidt på standby. Det var tydeligt at hun tænkte det igennem det han havde sagt. Hun havde været bange for denne side og var det stadig. For dele af  hende vidste at hvis hun dræbte dem var der ingen vej tilbage, Det hele sket så stærkt og hun var ikke sikker på at hun kunne stoppe den vrede og hadet, det var blevet en stor del af hvem hun var. Noget af hende ville ønske at hun kunne spole tiden tilbage og redde sig selv ud af denne situation. Det at se en kær ven død for øjnene af en også at det var ens bedste ven ændrede en. Hun bed sig igen i læben og fik tænksomt ansigtsudtryk. Hun vidste ikke om hun kunne komme tilbage hadet det åd hende op indvendig. Hun havde været i stand til at redde hende, men hun kunne ikke da det kom til stykket. Hun betragtede ham kort. Det var ikke hvad hun forventet, men det var rart at hun kunne snakke med ham. Han var en af de få som hun stolede fuldt ud på.

Folk kunne snakke, hun følte at det de  sagde var forkert, men måske var det fordi de ikke kendte ham som hun gjorde,  eller så den side  af ham som hun gjorde. Hun tog glasset og det gik først op for hende nu at hun sad på sofaen.  Hun holdte om det lyttede igen til hvad sagde, men kunne det virkelig være så slemt. Han havde skabt et navn for sig selv levede i et palæ, men selvfølgelig var han alene. Hun stirrede i glasset og betragtede den gyldne væske. Hun havde aldrig før fået whiskey, men hun set hendes far drikke det når han var sammen med sine kammerater. Hun lod sine læber ramme glasset og tog så stor en slurk af det som hun kunne. Det brændte, men føltes rigtigt måske det var på tide at hun drak sine følelser væk. Hun set mænd i undergrunden gøre det, men de blev oftest aggressive imod hende eller andre som var i nærheden. Hun skar svagt en grimasse som brændte ned gennem hendes hals. Hun betragtede ham og smilede svagt hun havde ikke troet  at hun skulle være så negativ, men han havde selv spurgt " you're wife how was she, she sounds like a wonderful women" sagde hun prøvede på at få sine tanker over på noget andet end hendes forfærdelige liv.

”you're wife how was she, she sounds like wonderful women" sagde hun mens hun kiggede over på ham, han smilede og vente sig om og gik over til bog reolen og kørte sine hænder over dem med et nostalgisk ansigts udtryk, indtil han fandt den bog han ledte efter, han bladrede den igennem indtil han fandt et gammelt billede. Det var ødelagt med flænger, blod, indtørret te pletter og man kunne se det var blevet revet midt over og sat sammen mange gange. Han satte sig ved siden af hende og viste hendes billede.
”she was a bonnie lass, with brown hair and a wit that never seemed to surprise me…always appy and full og fier just like ye self, and stubborn too ” han kiggede ned og smilet da han rørte billedet, tåre begynde at løbe ned ad hans rynkede ansigt, og han følte sig ældre end han havde gjort I mange år. Han kiggede op på Helia og rørte hendes ansigt ”ye ave them same eyes and fier i ye just like me bonnie Clara, and that’s why i kent let ye do tis, please if not for ye self then for me, dont break whats left of me ol’ heart” .
Han kiggede ned igen og så hvor ødelagt og hærvet billedet var og hvor meget had og ødelæggelse det havde skabt I hans og alle omkrig hams liv “ye would of liked her… she had a way with folk… ehehe.. and her power was not tha.. she could control light, but tha with one smile she could light up me heart and everyone else’s ” han krop rystede af vrede og sorg, hantalte aldrig om hende med andre fordi det var for smertefuldt at tænke på, hvordan hans bror havde alt en kone, barn og børnebørn og han havde intet, og det var alt sammen på grund af hans ”gave”, sikke en gave det var den dræbte hans kone *no it didnt! Ye did that ye self!* han gik over til vinduet og tog en dyp indånding før han kunne fortælle resten, ville hun stadig smile og stole på ham efter det han ville sige nu? Eller ville hun kigge på ham med det samme blik som hans bror gjord!? ”now after whit ei tell ye, ye may want to leave most folks do… and the dont come back…i love you me dear child so please don’t think me a monster for what eim about to tell ye” . Han tog en stor slurg af sit glas “I killed her, we got into a fight about how and where the wee bairns should be raised…and ei got so mad at her, that ei told her to just kill herself… ” tårende trilled ned af hans kinder og stopped ikke “and she did…she did…because ei told her to…because that’s what me power is make people do things and cause them pain if thee dont ” blikket han sendte hende var et fortabt et “if ye want to leave ei will understand”

Hun kiggede på billedet som han kom med det hun var flot og hun lod svagt en fingre glide henover det ødelagte billed. Hun smilede svagt til den mørkhårede kvinde som han sammenlignede hende med. Hun var smuk og hun kunne sagtens forstå hvorfor han savnede hende, men det betød intet hun sikker på at hvor end Clara befandt sig vidste hun at det var et uheld, ikke noget han havde gjort med vilje. Hun ville ikke gøre ham ked af det, men forstod hvis hun skulle snakke om Oriane ville hun havde det på samme måde. Da han han rørte hendes ansigt kiggede hun op på ham hun sank svagt en klump og vidste ikke helt om hun kunne love det for hun vidste ikke hvordan hun skulle kunne finde tilbage til den gamle og naive hende desuden ville de aldrig stoppe . Hun så hans tåre og da han rejste sig og gik hen til vinduet blev hun bekymret. Da hans sagde at han ville forstå hvis hun gik rynkede svagt brynene en anelse samme og et bekymret udtryk ramte hendes ansigt. Lige meget hvad han ville sige ville det ikke ændre på noget.  Han havde ikke været andet end sød. Hun rejste, men istedet for at gå imod døren gik hun hen til ham hun stod bag ved ham og gav hans skuldre et opmuntrende klem " I know it's was a accident and i'm sure Clara do too" sagde hun vidste at hun måske stod lidt for tæt op af ham. Men hun ville have ham til at vide at  hun  ingen steder gik " at least I could have saved Oriane, but I froze and I was the only one  responsible for her death her death wasn't a accident" sagde hun og vendte ham så han kunne se på hende at hun mente hvad hun sagde. Hun trak ham derefter ind i et blidt kram. Hun sagde ikke noget stod der i et stykke imens hun tænkte. Det var rart at kunne falde ind i hans arme, det fik hende til at føle sig tryg " and where ever she is, she still loves you and you will see eachother again, you are the best that ever could had happen to me. I just don't know how to get rid of this anger and pain" sagde hun og slap krammet.
Hun lod armene falde til siden som hun rykkede sig en smule væk dog var hun ikke længe om at finde hans hånd. Han holdte en fest så måske var det på tide at komme ud til den, men hun tog den sidste slurk af sin whiskey og  stilte glasset fra sig. Hun gav hans hånd et klem " I don't care what people say, to me you are kind and sweet. It's just because they don't see the real you like I do" sagde hun var igang med at gøre det hun var bedst til hvilket var at hjælpe.

Hun trak ham hen imod døren i håb at kunne finde noget som ville gøre ham i bedre humør, hun vidste dog ikke rigtigt hvad der ville gøre ham i bedre humør jo måske, men hun var ikke sikker på det var rigtigt. Det var ting som hun hørte når folk snakkede om ham, men det var ikke noget hun havde set til når de var sammen. Hun åbnede døren kiggede ud på festen. Folk havde travlt med at snakke og danse så de lod ikke mærke til dem. Hun bed sig i svagt læben " lets have some fun" sagde hun og lød mere som sig selv end hun havde gjort længe.  Hun ville gerne tilbage til der hvor hun var før, men havde svært ved finde ud af hvordan hun skulle, men hun ville ikke tænke over det mere. Som en tjener kom forbi med glas og en flaske  hun tog glas og flasken med vin " I need this thank you" sagde hun og hun havde stadig ikke sluppet hans hånd. Tjeneren skulle lige til at lave indvendinger da han så Roderick og han nikkede bare og forsatte videre for at finde mere vin til hans gæster. Hun trak ham med sig til et sted hvor der ikke var nær så mange " no more sad faces, it's a party so let's have one" sagde hun. Hun gjorde det for at munter ham op. Hun kunne også godt trænge til noget opmuntring.

Hendes ord og forståelse rørte ham, ingen havde gidet at se ham som noget andet end en magtsyg man som var syg nok til at tvinge sin egen kone til selvmord, det var derfor igen stolede på ham de kunne ikke vide om det de gjord var af egen fri vilje eller noget han bedet dem om. Han gispede kort da hun faldt i hans arme hun var varm og så fuld af live. Han kiggede på hende og rørte hedes kind "dont ye dare for one minut think that! look at ye self lassie, anger and pain makes ye human, and giv it time and find someone to elp' ye because ye cant be alone alway". Da hun tog hans hånd og ikke gav slip mens hun gik over mod døren gik det op for ham at det var ikke noget han var vandt til, accept eller forståelse. Men det der fik ham til at ryste var at hun ikke gav slip, folk rørte ham kun hvis han bad dem eller arbejde for ham, men aldrig på den varme måde Helia gjord.
*it would be so easy to kiss the lass or make her kiss me, no stop it she is young and has all thee time in the world to find…* hans tanker stopped da Hun bed sig i svagt læben " lets have some fun" sagde hun og lød mere som sig selv end hun havde gjort hele aften han smilede og lod hende føre ham længere in i hallen. Han grinede da han så glasset og flasken I hendes hånd,  han nikkede til Furgus og signaleret at han bare skulle lade dem få flasken og måske en til om ikke så længe. Da de var nået over til et stille hjørne med et høj bor og ikke så langt væk fra musikken at den ikke kunne høres," no more sad faces, it's a party so let's have one" sagde hun han grinede og lod vinen og den dæmpede musik berolig gøre ham. Han viste godt at hun gjorde det for at munter ham op, men han håbede at det gik begge veje, han var stadig nervøs fordi en stemme i hans baghovedet sagde at hun ikke havde lyst til at være ha’ og kun gjord det fordi hun havde ondt af ham.
”yer right this night as’ become to serious and sad, we need fun an a good time!” han signalerede til musikkerne at de skulle sætte tempoet op, en gammel sang fra hans ungdom beggynde at spille han tog en slurk af flasken og smilede af hendes forbløffet ansigt ”ye said fun now let lose and show me what ye got lass!” han førte hende ud på gulvet og begynde at vise hende trinene til en gammel skotsk dans, han hold godt om hende mens musikken spillede og folk begynde at gøre plads for det skøre par der danset til noget musik som aldrig før var blevet spillet til Rodericks fester. Han følte sig let og glad og det var på grund af pigen i hans arme, da musikken begyndte at skifte lænede han sig ned mod hendes læber *stop it!* og hviskede mod hendes læber ”i need a drink”

Helia smilede som musikken blev livligere og hurtigere, hun lod så føre med ud på dansegulvet, hun ikke lade være med at grine. Hun prøvede på at kopiere hans bevægelser, men de ikke lige så gode og fyldende som hans, men hun gav det et forsøg. Folk kunne kigge det de ville hun var ligeglad hun vant til folks blikke. Hun betragtede ham og han så ud til at have det sjovt. Hun havde det sjovt også selvom hendes bevægelser var lidt stive. Som musikken igen skiftede til noget mere rolig musik stoppede de. Hun betragtede ham stadig, men hun nåede først at trække sig væk da fortalte hende at at han skulle have noget at drikke. Hun fik en svagt rosa farve i hendes kinder og med det sammen rettede hun sit blik ned i jorden. Hun bed sig i læben igen nervøs. Det var ikke fordi hun ville være ond ved ham, men hun så ham som en far og det virkede bare forkert. dog var hendes kinder blevet røde som hans læber havde været så tæt imod hendes. Hun havde åbenbart nemt ved blive rød i hovedet. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på han at havde været så tæt på hende og det forvirrede hende en smule. Hun gik hen til glasene og hældte noget vin op til dem. Hun sagde ikke noget, men det var tydeligt at det gik hende på at hun måske havde vidst noget med sit kropssporg som han fejltolkede. Hun rakte glasset til ham og smilede svagt " whats was that about?" spurgte hun hendes stemnme var ikke dømmende på nogen måde, men meget forvirret over det der lige var sket. Hun havde ikke regnet med det, men på den anden side efter hvad hun havde hørt og set i aften hvordan kunne hun ikke forvente andet, han samlignede hende med hans afdøde kone. Desuden følte han sig måske også ensom.
Hun betragtede ham og smilede igen, det hele virkede en smule akavet, men hun kunne godt forstå ham, det kunne hun virkelig, men det bare stadig forkert. De var gået op hende at han måske ville have mere end det hun kunne give ham. Hun havde svært ved gemskue det.

Hun rakte glasset til ham og smilede svagt " whats was that about?" spurgte hun  han kunne ikke en dømmende tone i hendes stemme men snare forvirret over det der lige var sket. Han sukkede og tog glaset fra hende og bundede det "dis quit simple really… ei luv ye… but ei kno tha dis only me that feels like tha, and dis okay, so dont worry ye wee bonnie head about it… I would never…".
Han stopped med at tale han ville ikke gøre hende utilpas eller føle hun skulle gøre noget for ham. Han ville bare…bare… "dont look at me like thaa lassie, im just a lonely ol man, who should know better by now" . Han tog hendes hånd og gav den et blidt klem, han smiledet af hendes nervøse ansigt og prøvede at regne ud hvad hun tænkte, ville hun blive eller ville hun gå? Han ville ikke gøre det mere akavet eller ubehageligt for hende, men viste ikke helt hvad han skulle gøre at sig selv.  "ie would never hurt ye Helia so dont worry you ken still stay here… if ….if", han klemte sine hænder sammen og trak været dypt før han kunne forsætte"if ye still feel like it, if ye dont ei wont be mad or upset" . Han turde ikke tage hendes hånd eller komme for tæt på, det var som om hun ville brænde ham hvis han rørte hende, og han var bange for hvad det ville gøre mod ham. Han ville aldrig tvinge gøre noget ondt mod hende, ingen gang hvis det var noget som han længdes efter, *hmpf crazy ol’ man*. Han drak noget mere vin og kiggede på hendes røde kinder og vin røde læber, hun så så ung ud så uskyldig… han lænede sig op ad vægge med sin pande og lukkede øjnene, han ville aldrig glemme første gang hendes forældre kom over med hende, han smilede ved tanken om hvor lille og fin hun var, med sit tandløse smil og sine kæmpe store sjæl opslugende gylden øjne. "ei need some air lass, back in a mo" hans hurtige skridt førte ham ud på verandaen og han klemte om glaset I hans hånd indtil det sprang *great ane more thing ye broke, maybe tha is ye power to break everytning, ye touch!*. Han dræbte Clara han havde nok skræmt Helia væk og hans egen søn hadet ham sammen med resten af hans ”familie”, han kiggede ned på sin blødende hånd "Myfanwy tha ol bat wiil not be appy bout dis" grinede han for sig selv da han tænkt på den gamle husholderske, han hørte en lyd komme fra døren og kiggede op.

Helia skulle lige til at sige noget, men nåede det ikke før han gik så hun stod egentlig bare med åben mund overrasket og forvirret, men hun var ikke langsom hun fulgte efter ud på verandaen hun åbnede døren og betragtede ham inderligt det var  tydeligt at hun med hendes spørgsmål havde ramt et ømt punkt. Måden han var gået på hun kunne ikke nå at svare for sig inden han var gået da hun fik  hans opmærksomhed smilede hun, men det skulle ikke misforstås så hun måtte forklare hvordan hun følte, men der var så mange følelser indblandet i dette for hun ville såre ham og hun vidste at var såret " I understand I truly do, but you're like a father to me, I just can't I know you want to but I can't... I just can't do it sagde hun og igen var hun ikke vred, men hun prøvede på at være forstående. Hun kiggede ned på hans hånd og set at den blødte. Han måtte havde det svært han sammenlignede hende med en han havde kær som han selv havde dræbt. Hun vidste at han ikke kunne undgå at have følelser indblandet. Hun ville så gerne forstå, men han virkede til at have det værre nu hvor hun på en måde havde afvist ham " Listen I love you, but not in the same way you do, i'm sorry if you want me to leave I understand, this must be akward for you" sagde hun og dele af hende ville gerne være der for ham, men hun forstod også hvis han havde behov for tid.
Hun sank svagt en klump og vidste ikke rigtigt hvad hun skulle gøre eller sige for at få ham i bedre humør, hun ville ikke have han skulle blive ked af det pågrund af hende. Hun vendte sig om for at gå tilbage " i'm sorry I know I hurt you like everybody else I getting close to" sagde hun og vendte sig for at lade ham være alene. Hun gik ind og folk var begyndt stirre på hende, hvorfor vidste hun ikke helt, men måske var det fordi hun havde afvist ham.  Hun forsatte hun vidste ikke helt hvor hen, men sted hvor folk ikke kunne se hende for deres blikke var begyndt at brænde i hendes ryg og det gjorde hende lettere irritabel. Hun igen såret en af dem holde af, hun gjorde ikke andet. Hun fandt en som arbejdede der smilede svagt " can you show me the room there was made to me?[/b]" spurgte hun. Der vidste hun at hun kunne være alene. Hun hadede ham ikke for det, men det forvirrede hende.

// undskyld hvis det ikke blev så langt, men er ved at blive syg >.> //

Han kunne godt forstå hvad hun mente og hvorfor hun ikke kunne, men han ville heler ikke bede hende om noget hun ikke ville, det var bar vigtigt for ham at hun viste det. Han kunne mærke vreden i ham blusse op, hun forstod ikke at det han sagde var ikke ment som at hun skulle…skulle, bare fordi han ville betød det ikke at det obligatorisk at hun skulle gøre som der blev sagt… *whit did her family teach her! Just because a man luvs ye doesnt mean ye own him anyting!* han frøs men smilede af hendes betæksomhed " Listen I love you, but not in the same way you do, i'm sorry if you want me to leave I understand, this must be awkward for you" gå! gå! han ville aldrig have hun skulle gå især ikke nu, hvor han nærmest skræmte hende væk. Han ville aldrig tilgive sig selv hvis det skete og hvis der skete noget med hende… han skulle til at sige at det var okay, at han ikke syntes sjovt nok det var akavet eller noget! *stupid emotions! Ei dont need ye to fuck me up more than ei am, eim darn good at tha me self *. “i'm sorry I know I hurt you like everybody else I getting close to" nej det måtte hun ikke tro! Dette var på ingen måde hendes skyld! Han vendte sig om, men hun var væk. Han skynde sig indenfor for at finde hende hun kunne ikke bare gå hvad hvis der skete noget med hende!? Han så Furgus kom gående imod ham med et stift smil ”sir your guets have venture in to the wine cellery and stolen some of it!” han kunne mærke hovedpinen komme og tog sig til hovedet, ”Furgus inform the band tha the pary is over and people should leave! And ei dont care bout the wine i just need to find Helia!” Furgus smiled sit første rigtige smil hele aften og pegede op ad trappen, en lettelse kom over ham ved tanken om hun stadig var der og ikke var gået på grund af hans fejl, for det var det det var hun skulle absolut ikke tro hun gjord noget gjaldt. Han løb op ad trappen hen mod hendes værelse og åbnet døren.
forpustede sagde han ”ei dont want ye to leave if anything appened’ to ye i wont never forgive me self, and ye didnt hurt me, ei hurt ye by no thinking and tellin ye that, and dont think for ane sekund that i hate, finde dis awkward, ye dont own me anyting, ken ye forgive me?”

//aww det helt fint og god bedring <3

Hun havde siddet på værelset som han havde gjort klar til hende, hun var stadig forvirret over drejningen det hele havde taget og flere gange havde hun overvejet om det bedste var at gå. Hun var stadig et vel af følelser som blev værre jo mere hun sårede de folk hun holdte af. Hun kæmpede med dem og flere gange denne aften havde hun måttet rive sig selv op af det mørke hun havde oplevet. Den eneste som forstod hvad hun gennemgik havde hun såret. Det var bare et kys hvorfor kunne ikke bare lade som ingenting. Hun så ham som den far der forstod hendes valg den hun kunne komme til hvis hun havde brug for at snakke. Hun lagde sine hænder i skødet. Det hun havde hørt var altså sandt, men hun hadede ham ikke hun ville bare ønske at han fortalt hende at han havde de følelser for så ville hun ikke havde gjort som hun havde gjort. Hendes ellers gyldne øjne var blevet mørkere som hun begav sig videre ind i sorgen, hun følte sig ked af ked af at hun ikke kunne gengælde dem. Dog vidste hun også godt at han ville tvinge hende for så havde de sikkert allerede. Hun stoppede sig selv i den tanke. Hun stolede på mere end nogen anden og hun vidste med hele sit hjerte at han ikke drømme om at såre hende. Hun skulle til at rejse sig op og gå som døren smækkede op og der stod han. Hun sagde ikke, men lod snakke. Hendes blik var mørkt og tænksomt, men hun kunne ikke hade ham. Hun smilede svagt og nikkede "I just wished that you had said something to me" sagde hun og lagde hoved på skrå og smilede igen denne gang lidt mere overbevisende end før " I forgive you it was just a kiss no big deal it just surprise me I didn't think you saw me that way, but I know I remind you of Clara so I do understand that you may have these feelings" sagde hun spredte sine arme ud til side så vis han ville kunne han få et kram.

" I forgive you it was just a kiss no big deal it just surprise me I didn't think you saw me that way, but I know I remind you of Clara so I do understand that you may have these feelings” sagde hun spredte sine arme ud til side så vis han ville kunne han få et kram. Hele hans krop rystede da hun sagde det omfavnede hende og begynde at hviske mens han tåre løb “eim sorry eim so so sorry…ei wanted to tell ye for so long bu ei couldnt, ye needed a father to elp an protect ye an luv ye… but no luver… an eim sorry for destroying tha”, mens han holdt hende begynde han at slappe af og mærke tårnede stoppe, han viste ikke hvad han skulle gøre så ham førte dem mod sengen og gav hende et betryggende smil. Da de havde sat sig tog han hendes hænder i sit skød og begyndte at synge en gammel gaelict sang mens han sang den kunne han mærke hun faldt til ro, ligesom hans egen søn gjord de få gange han var en god far, og ligesom alle de gange hvor hun som barn var på besøg og ikke kunne sove. Han grinede hun var 2 år ældre end Herry, men han kan stadig huske hvordan han ville synge for dem begge to så de kunne sove. Det var det han så da han kiggede ned på hende et barn som havde været gennem alt for meget og ikke viste hvordan det skulle komme hjem eller hvad et hjem var han kysset hendes hår tog armene om hende. ”ei told ye because ei need ye to know, tha yer luved and cared for deply, nevermind whit ye does, ye will always be me bonnie lass, and always ave’ a place to call ome’, and know tha ei will never see ye as a monster even if ye kill them dunderheids, ei will still be ere’ for ye” . Han smilede til hende og sagde med sin mest fatherlige stemme "now take a bath and go to bed lass"

Helia smilede svagt som han faldte ind i hendes arme hun kunne aldrig drømme om at være vred på ham ihvertfald ikke i længere tid af gangen. Desuden havde han bare fulgt sit hjerte, i starten så hun ikke at ham græd og da det gik for hende befandt de sig i sengen som var gjort klar til hende. Hun skulle lige til lige til at sige noget da han begyndte at snakke til hende. Han havde ikke ødelagt noget med det kys. Det ændrede ikke på at han han var den far hun altid havde ønsket sig. Hun  lod svagt en tommel fjerne en tåre fra hans kind. Hun smilede et varmt smil som nåede hendes øjne det var lang tid siden hun sidst havde ladet sine øjne smile. Efter alt det der var sket fandt hun det svært at smile og det var  tit mørket som havde fat i hende. Hun var bange for at gøre noget dumt. Hun bed sig svagt i læben"   don't be sorry its not changing the fact that you're that kind of fathner I allways wanted" sagde hun og kiggede på inderligt på ham. Hun ville have til at lige  meget hvad der ville ske imellem dem ville det ændre på at hun elskede ham som en datter. Hun bed sig igen svagt i læben og  lod blikket falde ned på deres hænder som han begyndte at synge. Sangen genkendte hun med det samme selvom hun ikke kunne teksten så genkendte hun den. Sangen var rart og hjemlig for hende, hun huskede hvordan han sang for både hende og hans søn når de ikke kunne sove. Det betød at hun begyndte at falde til ro. Hun var sikker på at var det ikke fordi hun sad op var hun faldet søvn til hans sang.
Da han var færdig med sin sang fangede hun hans blik og han åbende sin mund igen. De var de bedste ord nogen havde sagt til hende længe. Det var rart at vide lige meget hvad hun valgte at gøre så ville han være der til at støtte op omkring hendes beslutning dog måtte hun indrømme at selvom hun hadede sin far og Samuel så var hun også bange for at dræbe dem. Dog ændrede det ikke på at hun ville have hævn. For hver gang hun lukkede sine øjne så så hun Oriane hænge livløs galjen. Hun kunne ikke komme af med billede og det plagede hende at havde hun bare sagt ja så hun måske kunne forhandle om hendes og Keevas frihed. Det gik på de følelser som vælde op i var mange og hun havde svært ved skjule dem hvilket førhen havde været. Nogen af den blandede sig også sammen med ligyldig følelser og hun havde svært ved skille dem af efter tid hvor hun bare tænkte og havde et tænksomt blik ud i luften vendte sit blik tilbage til ham " I'm really scared of my dark side but I'ts  too big for to handle alone and i don't know how " sagde hun og det var første gang fortalte nogen om hendes frygt. Hun rejste sig da op da han bedte hende om at gå i bad. Hun satte kursen imod badeværelset hendes blik var igen tænksom som hun lod glide ind i hendes tanker igen. Hun gik hen til spejlet sukkede svagt som de guleøjne stirrede tilbage hun havde ændret sig og hun kunne ikke benægte det. Hun vendte sig om imod badet og bed sig i læben.

Hun lod sin grønne kjole falde til jorden, på begge hendes skulder bar hun arbejder efter at blevet skudt med pile. Det var også hun havde mødt Keeva. De havde delt så meget den dag. Hun svagt og usikkert sin hænder glide henover hendes skuldre. Selvom hun havde haft arene i et stykke tid nu følte hinanden stadig ikke at de var blevet en del af hende. De hindrede hende i mange ting og hun vidste ikke om de nogensinde ville blive lige så gode som de en gang havde været. Hun lod dog til sidst valgte det varme vand omfavne hendes krop.
Hun vidste ikke hvor længe hun siddet i vandet bare tænkt. Hun var blevet en knækket person hun vidste ingen gang hvad hun ønskede længere og af til sneg der sig ind i hoved om nemt det ville være at forsvinde i intetheden. Dog vidste hun også folk afhang af hende. Hun rejste sig op og svang et håndklæde omkring hendes krop og forsatte tilbage til sit værelse. Hun vidste ikke om stadig ville være der når kom tilbage hun regnede ikke med det.

" I'm really scared of my dark side but I'ts too big for to handle alone and i don't know how " sagde hun stille, han kunne godt mærke på hende at hun havde brug for at være alene, men han var ikke sikker og ville ikke lade hende være alene I for lang tid ad gangen, hun… han ville ikke sige skrøbelige, men ikke så stærk og livs glad som hun plejede hendes øjne lyste næsten ikke op mere. Det knuste hans hjerte, han så hun var på vej mod badeværelset rejste han sig op for at give hende noget privatliv, det må være længe side hun fik det. Han var på vej ud da han opdagede at hun ikke havde spist, så han vente sig om for at spørge og blev mødt af et syn. Hun stod der i dør åbningen og alle ordene som han ville sige sad fast i hans hals. Der stod hun forsigtigt og lod sin grønne kjole falde til jorden, hendes hud var så glat og fin, men han kunne ikke lade vær med at se arene. Den stakkels tøs var blevet skudt efter, han vente sig hurtigt om inden hun opdagede noget og løb ned i køkkenet. Han kiggede sig om og så at køkken folkene var faldet til ro, så han pustede ud og begynde at tilberede noget til hende. Der var ikke meget tilbage, men der var lidt kylling, brød, ost, skinke og druer, han smilede til sig selv og puttede det på et sølv fad, han skulle til at gå det op da han så en af sine eller hans søns mange børn liste ud i køkkenet, han grinede og satte drenge op på boret og lavede også en talken til ham, ”now go to bed son” han nussede barnets krøller inden han satte ham ned og så ham liste tilbage.
På vej op ad trappen til Helias værelse sukkede han, ”why did ei ave’ to tell her tha i loved her!”,da han stod uden foran hendes dør bankede han på da der ikke var noget svar tænkte han at hun nok stadig var i bad. Han åbnede døren og tabte næsten maden da han så hende komme ud af badeværelset med et håndklæde om sig. Han vente sig hurtigt om og prøvede at sætte made på bordet, han stammede nervøst og rystede ”eim so sorry lass i thought ye was still in there, oh god um uum i made ye some food”han satte maden ned og skyndte sig mod døren.

Hun stod lidt i sine egne tanker og så ikke han kom ind hun blev først opmærksom da hun hørte et fad skamle da han var ved at tabe fadet med mad. Hun forstod ham godt og det var tydeligt at han havde andre følelser for hende. Hun bed sig svagt i læben som hun havde gjort noget forkert. Hun lyttede til det han sagde og rystede på hovedet " don't go I can take my dress on" sagde hun og ledte efter den. Hun samlede den op og betragtede ham. Hun tog den på og måtte bide sig selv læben for ikke at gispe da dens ærmer ramte hendes skulder. Hun vendte sig om imod ham og trak ham ind i rummet vendte ham om imod hende. Han burde ikke skamme sig over sine følelser. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og smilede til ham hun kunne ikke sove så hun kunne vel lige så godt bruge sin tid sammen med ham for sove det kunne hun ikke fordi hun ikke havde lyst til at se de billeder som plagede hendes drømme.  Hun blev hele mindet om hvad hun havde gjort. Helia sanke svagt en klump som de var tæt på hianden. Hun kærtegnede svagt hans kind. Hun vidste ikke helt hvad skulle sige, men hun ville heller ikke ødelægge noget ved at stille dumme spørgsmål. Helia slap ham efter et stykke gik hun hen til maden han havde sat på bordet. Hun tog noget af brødet og brække det i mindre stykker som hun spiste det. Hun kiggede på ham " is it true what they say ?" spurgte hun vidste ikke rigtigt hvordan skulle forsætte. Hun havde været byen i et stykke tid og mange havde en mening omkring ham og mange af dem var for hende forkert, men noget var begyndt at gå op for hende. Måske de havde ret. Hun var dog stadig ikke dømmende.
Hun ville bare vide det, hvordan hun skulle forholde sig for han kæmpede med sine følelser for hende, det hele var begyndt at virke anderledes imellem dem. Hun ville ikke at deres forhold ændrede sig. Hun satte sig over på sengen og tænkte over  hvad hun skulle sige, men hun kendte vel allerede svaret " are you  having sex with young men and women?" spurgte hun forsigtigt for hun ville ikke træde ham over tæerne. Hun prøvede bare at forstå ham. Hun vendte dog vendt sit blik bort fra ham. Hun blev nød til at vide om det var rigtigt. Det måtte det vel være rigtigt. Hun satte benene op under sig og kiggede stadig ikke op på ham. Hun ville gerne forstå, men vidste også at hun ikke kunne gengælde hans følelser. Igen bed  hun sig svagt i læben. Hun var for indelukket og afskar sig fra at have nogen så tæt.  Især fordi hendes forældre var efter hende. Hun valgte det bare fra " people mean to think so and i'm just asking because I want to understand help you with your feelings toward me" sagde hun vendte atter sit gyldne blik imod ham. Han kunne stole på hende. lige meget hvor meget han sagde ville hun stadig se sig selv værende hans datter intet kunne skræmme hende væk " I mean do you force them with your power?" spurgte hun igen meget forsigtigt og igen intet dømmende i hendes stemme.

Hun sad lidt og fik et tænksomt blik igen, hun fortrød at hun havde spurgt, men det virkede som det rigtige at gøre og derfor havde hun gjort det. Hun ville ikke træde nogen over tæerne ved sprøge hun ville bare forstå hvor hans følelser kom fra. Hun vidste at hun mindede hans kone " how long  did you have these feelings we have known each other for long time, but when did  you know you had these feelings for me" sagde hun stoppede han skulle have en chance for at svare. Dog som stille kom der bare endnu flere spørgsmål om mange ting, men især hans evne hvordan den virkede måske han ved enkelt blik kunne få hende til at glemme alt dette var sket for hende til at blive hendes gamle jeg. Den naive og uskyldige som gjorde disse ting for at hjælpe og ikke fordi den kolde og mørke person som ville have hævn. Hun lagde svagt armene omkring sig selv for beskytte sig for noget hun ikke helt vidste hvad var, men regnede måske med at han blive vred på hende. Fordi hun spurgte, men hun kunne forstå det, vis han blev vred. Rygter var dumme og skabte kun problemer, men hun ville også gerne vide om det var rigtigt og om han havde holdt mere skjult for hende. Hun stolede meget på ham og hun håbede at ville stole på hende.

Hans ansigt blev lidt rødt da hun sagde at hun nok skulle tage kjolen på, ham kunne mærke på sig selv at hendes nærvær og blidhed og

*oh god dis is hard, dont look dont look*

Han satte sig sammen med hende på senge og blev glad da han så hende spise. Han kunne se på hende at hun var ved at briste så han nikkede hoved til hende, men lige som han gjord kom spørgsmålene ud af hende som et vandfald.
" are you  having sex with young men and women?" “people mean to think so and i'm just asking because I want to understand help you with your feelings toward me" I mean do you force them with your power?" " how long  did you have these feelings we have known each other for long time, but when did  you know you had these feelings for me" . Han grinede af hendes ivrighed efter viden om ham, det varmede hans hjerte, men han skyndte sig at gemme den føles langt nede, han havde allerede en gang ladet sine følelser tage over hånd i aften det skulle ikke ske igen. Da hun stoppede med sin tale strøm ventede han på hun skulle forsætte, men da hun var stille tog han det som en invitation til at svare.

*ere’ goes nothing*

”well ye lass ei like them young and bonnie, so what people say is true”   han kiggede ned han var ikke skamfuld over for andre, men lige hende… han ville ikke se hadet eller frygten i hendes øjne som han så i landsbyens folk. ”ei ave’ never forced anyone to do something tha’ they didnt want lassie, eim non rapist, they do it cus thee want to, ei may be old buut eim still a catch”.  Han grinede af sine ord, hun ville ikke forså eller se det, hun så ham ikke sådan, men det gjord andre, især de unge piger og drenge som ville komme til hans hjem efter arbejde som tjener eller fordi de var intereseret I hvad han kunne give dem.  
*mmm and thee luv the pleasure ei give them*

Han tog en dyp indånding før han forsatte “as me felings for ye, hmm thee started when ye…ye need to remeber ei ave’ been on me own since ei was 25, that be 40 years… ”. Han kiggede omkring sig nervøst han kunne ikke sige det… men den måde hun kiggede på ham på med så meget tilde han kunne ikke lyve.  ”since ye was 16 maybe 17, tha was when ye started to look like me bonnie Clara, and not just tha but it was when ye still had tha childlike look in ye eye, ei feel in luv a first sight”. Han kiggede nervøst op på hende.

Hun kiggede på ham der var hverken foragt eller had at spore i hendes øjne faktisk havde det gjort hende mere forvirret. Dog satte det også lys på nogle ting som gjorde hun bedre  kunne forstå " I didn't say that you were because if you were a Rapist then you probably allready made me do it when I was neaked in front of you but what if you can't fight these feelings" sagde hun og holdte kort en pause hun vidste om nogen hvor voldsom følelser kunne være hun havde før hen haft så nemt ved at skjule dem, men efter alt det der var sket omkring hende det senste stykke tid havde det gjort dem voldsommere og sværere at skjule. Hun havde skulle skjule meget især efter hun var stukket af hun sank klump " what if they get too strong and you  can't handle them will you then still believe that you won't use your powers to get me to do what you want to do with me, I know that feelings can change everything I fight with them all the time since she died If i could I would go back and be that naive and innocent girl I once was, but she has drowend in all these emotions and feelings. She will never come back" sagde hun og knugede hårdt brødet i sine hænder at  hendes knoer var begyndt at blive hvide. Hun havde tænkt over det længe og var ret sikker på at det sket med den side. Hun havde altid været afmålt måske endda lidt fjern. Hun havde ikke haft andre end Oriane at dele tingene med den gang hun boede hjemme de havde haft et stærkt venskab, men for Helia havde det været noget andet. Hun havde i hemlighed elsket denne kvinde. Hun bed sig svagt i læben. Hvis hun undgik sove ville hun blive ved at snakke. Hun sagde det engentlig for at være sikker på at han ikke ville, men del af hende var ikke sikker på at han ville kunne give hende den form sikkerhed.
Hvad hun havde regnet ud at kunne evne være styrret af vrede, det havde ihvertfald gætte at vrede havde været spiller i det med hans kone, men kunne andre følelser også spille "your powers how does it work, do you have to look them in the eyes?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Det ville kunne være så nemt for ham bare at få hende til gøre det, men han kunne vel ændre på hendes følelser for ham. Hun smilede og lagde brødet hen og hørt ham grine over noget han havde sagt et svagt smil bredte sig på hendes læber " I love it when you laugh you have a beatiful laughter " sagde hun og tænkte gansek over det han havde sagt som havde fået ham til grine.

Han var en mand med penge og selvom folk sikkert ikke ville være ved det så var det som regel en faktor omkring hvordan folk så en. Jo flere penge man havde og jo mere magt så var næsten uimodstålig for en hver. Hun smilede " I guss you're are, what isn't there to like" sagde hun lagde hovedet på skrå " you're rich, having a big house and you holds fancy Parties so whats isn't here like" sagde hun så at fjernede sit blik fra hende som han skammede sig over noget hun rykkede tættere på og forsigtigt løftede hans blik så det ramte hende gyldne øjne " don't be ashamed you are a wonderful  man if just people would look there where I have look" sagde hun deres ansigt var igen tæt på hinandens. Hun bed sig svagt læben som kiggede ned på hans læber. Dog kunne hun ikke være bekendt at lege med hans følelser. Hun havde gjort det klart hvor hun stod " I think you love me because Í remind you of your wife and not for who I am I know this might sound weird I think  you love the fact that remind you of Clara" sagde hun og vidste ikke hvordan hun skulle forklare sig, men sikker på at det var derfor. Han elskede hende ikke fordi hun var sig selv, men det faktum at han blev mindet om hans kone og han elskede stadig sin kone selvom hun havde været død længe. Der var ingen tvivl om det.
Hun sank en klump og sukkede hun håbede virkelig ikke at hun havde trådt ham over tæerne, men det var det hun kommet frem til. Hun sikker på at han ikke ville se det sådan, men det var hun sikker på. Han elskede ikke hende for den var, men fordi han så då meget af hans kone i hende.

Han kiggede på hende og kunne mærke hvordan hun prøvede at spørge indtil hans selv kontrol, han grinede igen *eif the lass only knew how hard dis is for me*. Hans opmærksomhed var tilbage på hende da vanfaldet kom ud af hendes mund. " what if they get too strong and you can't handle them will you then still believe that you won't use your powers to get me to do what you want to do with me, I know that feelings can change everything I fight with them all the time since she died If i could I would go back and be that naive and innocent girl I once was, but she has drowend in all these emotions and feelings. She will never come back" sagde hun og knugede hårdt brødet i sine hænder at hendes knoer var begyndt at blive hvide. Han lagde sin hånd på hendes og smilede han viste godt at hans evne skabte en form for frygt i mennesker, især efter hvad der skete med Clara… men det betød ikke noget, ikke mere…"your powers how does it work, do you have to look them in the eyes?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå, hendes øjne mindede ham om hende som barn med sine store barnlige øjne så fuld af liv og nysgerrighed. Hans grin blev mere højlydt og ægte end det havde været i lang tid af hendes ord,”I guss you're are, what isn't there to like" sagde hun lagde hovedet på skrå " you're rich, having a big house and you holds fancy Parties so whats isn't here like" sagde hun. Han kiggede ned igen

*eif thee is noting to like theen wy dont ye like me lassie*

" don't be ashamed you are a wonderful man if just people would look there where I have look" sagde hun deres ansigt var igen tæt på hinandens. Hans ånde stopped og det var som om I de få sekunder at verden var frosede fast I det øjeblik. Han kiggede på hendes læber og den måde hun bed sig svagt i dem, han kunne næste ikke stoppe sig selv da han så hendes øjne falde ned på dem, og hvordan han kunne mærke hendes ånde på dem. Han ville ikke give sig selv håb eller få hende til at føle sig mere presset end hun allerede gjord. Hun havde gjort det klart hvor hun stod " I think you love me because Í remind you of wife and not for who I am I know this might sound werid I think you love the fact that remind you of Clara" sagde hun han kiggede på hende og tog sine hænder gennem sit hår, det her bliver ikke let.
okay lass, me power works like dis I tell ye to do something and ye do it! The down side is I get old and weaker when ei do it, so unless its vert important ei don’t use it….and it nice ye see me in a kinder light than most folk, but ye kent say “whits non to like” and smile and look at me like tha, but most of all lass, in the beginning it was because of Clara tha ei luved ye, but not any more, I luv ye for ye heart and soul, ye kind eys, thee way ye laugh and thee way ye never give up .
Han kiggede hende I øjnene og smilede ømt til hende ye ken trust me, ei would never make ye love me or anything els, ei mean I kent geet old now ei would lose be looks and die, ehehe, ei luv ye and wante ye, but non before ye feel thee same, even if tha never happens, ei would never make ye do something unwilling  

Hun trak vejret tungt og igen bed hun sig i læben, hendes forsøg på få ham til at se at han ikke elskede hende var mislykkedes hun vidste at der var mere i det end hun først troet hun sank svagt en klump igen hun kunne ikke komme med flere agumenter for hvorfor han ikke skulle føle som han gjorde. Han havde sat hendes tanker i gang og det var aldrig godt når først de startede. Hun havde end til nu set ham som en far, men vidste nu at der var mere i det end bare et far datter forhold som hun troede de havde haft. hun betragtede svagt hans hænder på hendes . Hun var mere forvirret end hun nogensinde havde været. Deres forhold havde ændret sig om hun kunne lide det eller ej så havde de nu et mere akavet forhold. Følelser ødelagde ting. Han var nok en af dem hun stolede allermest på og aligevel havde hun ikke fanget dette før det var forsent. Hendes følelser var en stor blandning af ting. Nogen mere dyster end andre og hun måtte indrømme at der var noget ved ham som tiltalte hende, men han var også den far hun altid havde ønsket sig igen flyttede hun sine hænder for knytte dem. Hun hadede ham ikke faktisk så elskede hun ham mere, men var splittet imellem det at hun så ham som en far og at hun måske havde flere følelser for ham end en datter havde. Hun vendte sig imod ham tydeligt at hun kæmpede med i sig selv. Hun trak kort på skulderne nikkede bare hun vidste det, men hun havde været nød til at være sikker. Hun vidste at dele af hende ville mere, men fornuften ved at lade være var der også. Hun vidste hvor svært han havde ved det. Hun havde hvis det ikke var fordi hun var sammen med ham så nok gået ned for at lave noget. Hun holdte sig normalt i gang når tankerne begyndte at trykke sig på.

Helia betragtede ham og smilede hun rykkede atter tættere " I know you won't I just had to ask because... because I can't be sure of my feelings because I have so many to be honest some of them will make love to you in a heartbeat" sagde hun kunne lige så godt være ærelig " but there also are feelings there tell me it's wrong because you are the father I never got in birth " sagde hun og vidste ikke hvordan han ville reagere i starten da han kyssede hende første gang havde det overrasket hende, men hun kunne lide det, men så var der også de fornuftige tanker som havde slået ind. Hun havde indset det, men de kunne ikke for det ville bare gøre ham til et mål hvis nogen fandt ud af det. Hun mærkede sin vejrtræking blive tung ikke fordi hun følte ubehag, men fordi det gået op for hende at hun elskede denne mand ved hendes side og måske endda mere end datter gjorde med sin far. Dog kunne ikke være sikker fordi som hun havde sagt følte hun meget mere efter alt dette var sket.
Hun havde dog vendt blikket imod hendes hænder som stadig var knyttet ret hårdt sammen, men det kun til hun slap dem. Hun var stille i et stykke tid imens hun tænke. Hun kunne vel ikke afskære sig fra alting bare fordi hun var bange for hvad hendes forældre ville gøre hun var jo voksen. Hun kunne tage sine egne beslutninger, men hun ville alligevel beskytte ham og derfor måtte hun holde sin afstand. der var ingen anden udvej. Hun elskede ham, men hun kunne ikke gengælde så stærke nogle følelser som han vidste. Hun ville ikke vide hvad hun skulle af sig selv hvis hun også mistede ham. Hun lod svagt et par fingre kærtegne hans kind og lod dem glide henover hans læber. Hun ville gerne, men kunne ikke få sig selv til det.